Koranen

As-Saffat

182 vers

1

(Jeg Allâh sværger) ved de (engle), der står i rækker.

2

Og ved de (engle), der driver skyerne.

3

Og ved de (engle), der reciterer Zikr (Allâhs Bog).

4

Sandelig, jeres Gud er En.

5

Herren over Himlene og Jorden, og hvad der er imellem dem, og Herren over solens opgang (over hele verden).

6

Sandelig, Vi har prydet den nærmeste himmel med udsmykning af stjerner.

7

Og beskyttelse mod enhver oprørsk satan.

8

De kan ikke lytte til det øverste råd, og de bliver ramt fra enhver side.

9

Udstødte, og for dem er der en vedvarende straf.

10

Bortset fra hvis en (af dem) opfanger en lille del (af det, der bliver sagt i det øverste råd), da bliver han forfulgt af en strålende flamme.

11

Så spørg dem: ”Er de vanskeligere at skabe, end de (andre væsner) Vi har skabt?” Sandelig, Vi skabte dem af en klæbrig lerjord.

12

Nej, du undrer (dig over deres fornægtelse), og de gør nar ad (dig og Koranen).

13

Og når de bliver påmindet, lader de sig ikke påminde.

14

Og når de ser et tegn, gør de grin (med det).

15

Og siger: ”Det er intet andet end åbenbar magi.

16

(Er det sådan, at) når vi er døde og er blevet til støv og knogler, at vi vil blive genoprejst?

17

Og (ligeledes) vores forfædre fra en tidligere tid?”

18

Sig: ”Ja, og I vil (også) blive vanæret.”

19

Det er kun et enkelt skrig, (og) så vil de begynde at se.

20

Og de vil sige: ”O, ve os, dette er Gengældelsens Dag.”

21

(Der vil blive sagt til dem): ”Dette er Afgørelsens Dag, som I plejede at fornægte.”

22

(Der vil blive sagt til englene): ”Saml alle dem, der plejede at være uretfærdige, og deres fæller, og det, de plejede at tilbede.

23

Ved siden af Allâh, og led dem til den flammende ilds vej.

24

Og stop dem (for en stund). Sandelig, de skal udspørges:

25

”Hvad er der med jer, siden I ikke hjælper hinanden?”

26

Nej, de er (alle) underkastede (Allâh) i dag.

27

Og nogle af dem vil vende sig mod hinanden og stille hinanden spørgsmål.

28

De vil sige: ”Sandelig, det var jer, der plejede at komme til os fra højre side.”

29

De vil sige: ”Nej, I var selv ikke troende.

30

Og vi havde ingen magt over jer. Nej, I var selv et syndende folk.

31

Så vores Herres ord er blevet opfyldt over os. Sandelig, vi skal smage (straffen).

32

Så vi vildledte jer. Sandelig, vi var selv vildledte.”

33

Så sandelig, den Dag vil de dele straffen sammen.

34

Sandelig, således behandler Vi de syndige.

35

Det var sandelig dem, der, når der blev sagt til dem: ”Der er ingen gud undtagen Allâh,” viste arrogance.

36

Og plejede at sige: ”Skal vi virkelig forlade vores guder på grund af en gal poet?”

37

Nej, han er kommet med sandheden og har bekræftet alle sendebuddene.

38

Sandelig, I skal smage den smertefulde straf.

39

Og I vil ikke blive gengældt for andet end det, I plejede at foretage jer.

40

I modsætning til Allâhs udvalgte tjenere.

41

Det er dem, for hvem der er en kendt forsyning.

42

Frugter: Og de vil blive æret.

43

I Lyksalighedens Haver.

44

(Siddende) over for hinanden på troner.

45

Et bæger (med ren vin) fra rindende kilder vil blive sendt rundt mellem dem.

46

Hvid (og) velsmagende for dem, der drikker.

47

I den vil der ikke være (noget, der giver) hovedpine, ej heller vil de blive beruset af den.

48

Og hos dem vil der være kvinder med store øjne og sænkede blikke.

49

Som om de var æg, velbeskyttede.

50

Og nogle af dem vil vende sig mod hinanden og stille hinanden spørgsmål.

51

En af talerne iblandt dem vil sige: ”Sandelig, jeg havde en følgesvend (på jorden).

52

Der plejede, at sige (til mig): ”Er du en af dem, der tror?

53

Når vi er døde og blevet til støv og knogler, skal vi da gengældes (for vores gerninger)?””

54

Han (taleren) vil sige (til de andre folk i Paradiset): ”Vil I gerne have et kig (i Djahannam (Helvede) for at finde ud af, hvad der skete med min følgesvend)?”

55

Så kiggede han ned og så ham i midten af Djahannam (Helvedet).

56

Han sagde: ”Ved Allâh, du var næsten ved at ruinere mig.

57

Og havde det ikke været for min Herres gunst, havde jeg været blandt dem, der blev bragt frem (i Helvede).”

58

(Så vil Paradisets beboere spørge): ”Skal vi så ikke dø (mere)?

59

Ud over vores første død, og vil vi ikke blive straffet?”

60

Det er sandelig den største succes.

61

For noget som dette må alle arbejdere arbejde på (at opnå).

62

Er dette en bedre bolig, eller Zaqqûm-træet ?

63

Vi har Sandelig gjort det til en prøve for de uretfærdige.

64

Sandelig, det er et træ, der kommer frem fra bunden af Djahannam (Helvede).

65

Dens frugter er lig satanernes hoveder.

66

Da skal de sandelig spise af det og fylde deres maver dermed.

67

Derefter vil de sandelig, ovenpå det, få en mikstur lavet af kogende vand.

68

Sandelig, derefter er deres tilbagevenden kun til den flammende Ild.

69

Sandelig, de fandt deres forfædre i vildfarelse.

70

Så de fulgte hurtigt i deres fodspor.

71

Og de fleste af de tidligere (generationer) var (også) faret vild før dem.

72

Og Vi sendte formanere blandt dem.

73

Så se, hvordan enden var for dem, der blev advaret.

74

Undtagen Allâhs udvalgte tjenere.

75

Og sandelig, Nûh (Noa) påkaldte Os, og Vi er den bedste af dem, der svarer.

76

Og Vi reddede ham og hans familie fra den mægtige sorg.

77

Og gjorde hans slægt til de eneste overlevende.

78

Og Vi efterlod for ham (et godt minde) blandt de senere (generationer).

79

”Fred være med Nûh (Noa) iblandt alle verdnerne.”

80

Sandelig, således belønner vi dem, der handler godt.

81

Sandelig, han er blandt Vores troende tjenere.

82

Derefter druknede Vi de andre.

83

Og sandelig, blandt hans følgere var Ibrâhîm (Abraham).

84

(Husk), da han kom til sin Herre med et rent hjerte.

85

Da han sagde til sin fader og sit folk: ”Hvad er det, I tilbeder?

86

Begærer I falske guder i stedet for Allâh?

87

Så hvad er jeres mening om verdnernes Herre?

88

Da kastede han et blik på stjernerne.

89

Og sagde: ”Sandelig, jeg er syg.”

90

Så de forlod ham, idet de vendte ryggene (mod ham).

91

Så gik han til deres guder og sagde: ”(Hvorfor) vil I ikke spise?

92

Hvad er der galt med jer, (siden) I ikke taler?”

93

Så angreb han dem, idet han slog med sin højre hånd.

94

Så kom de (afgudsdyrkerne) løbende til ham.

95

Han sagde: ”Tilbeder I det, som I selv har udhugget?

96

(Når) Allâh har skabt jer og det, I laver?”

97

De sagde: ”Byg en (høj) struktur for ham, og kast ham i den flammende ild.”

98

Så de lagede en plan imod ham, men Vi gjorde dem til de laveste (ved at forpurre deres plan).

99

Og han sagde: ”Sandelig, jeg udvandrer for min Herre. Han vil retlede mig.

100

Min Herre, skænk mig (en søn) blandt de retskafne.”

101

Så Vi gav ham nyheden om en langmodig dreng.

102

(Og) da han nåede en alder, hvori han kunne arbejde med ham, sagde han: ”O, min søn, jeg har set i en drøm, at jeg slagter dig, så overvej det, hvad synes du?” Han sagde: ”O, min fader, gør det, som du er blevet beordret til. Du vil Insha’Allâh (hvis Allâh vil) finde mig blandt dem, der udviser tålmodighed.”

103

Da de begge underkastede sig (Allâhs vilje), og han lagde ham ned med panden på jorden.

104

Og så kaldte Vi på ham: ”O, Ibrâhîm (Abraham).

105

Du opfyldte drømmen.” Sandelig, således belønner Vi dem, der handler godt.

106

Det var sandelig den åbenbare prøvelse.

107

Og Vi løskøbte ham med et mægtigt offer.

108

Og Vi efterlod for ham (et godt minde) blandt de senere (generationer).

109

”Fred være med Ibrâhîm (Abraham).”

110

Således belønner vi dem, der handler godt.

111

Sandelig, han er blandt Vores troende tjenere.

112

Og Vi gav ham den gode nyhed om Ishâq (Isak), en profet iblandt de retskafne.

113

Og Vi velsignede ham og Ishâq (Isak). Og blandt deres slægt (er nogle), der handler godt, og (nogle), der åbenlyst handler uretfærdigt mod sig selv.

114

Og Vi skænkede Vores gunst til Mûsâ (Moses) og Hârûn (Âron).

115

Og Vi reddede dem begge og deres folk fra den mægtige sorg.

116

Og Vi hjalp dem, så de blev de sejrrige.

117

Og Vi gav dem den klare Bog.

118

Og retledede dem begge til den rette vej.

119

Og Vi efterlod for dem begge (et godt minde) blandt de senere (generationer).

120

”Fred være med Mûsâ (Moses) og Hârûn (Âron).”

121

Sandelig, således belønner Vi dem, der handler godt.

122

Sandelig, de er begge blandt Vores troende tjenere.

123

Og Sandelig, Ilyâs (Elias) var et af sendebuddene.

124

(Husk), da han sagde til sit folk: ”Frygter I ikke Allâh?

125

Påkalder I Ba’l og ignorerer den Bedste Skaber?

126

Allâh: Jeres Herre og jeres forfædres Herre?”

127

Så de fornægtede ham. Sandelig, de vil blive bragt frem.

128

Undtagen Allâhs udvalgte tjenere.

129

Og Vi efterlod for ham (et godt minde) iblandt de senere (generationer).

130

”Fred være med Ilyâsîn (Elias).”

131

Således belønner Vi dem, der handler godt.

132

Sandelig, han er blandt Vores troende tjenere.

133

Og sandelig, Lût (Lot) var et af sendebuddene.

134

(Husk), da Vi reddede ham og hans familie, dem alle sammen.

135

Undtagen en gammel kvinde (hans kone), der var blandt dem, der blev tilbage.

136

Derefter tilintetgjorde Vi de andre.

137

Og I passerer sandelig forbi dem om morgenen.

138

Og om natten. Vil I da ikke forstå?

139

Og sandelig, Yûnus (Jonas) var et af sendebuddene.

140

(Husk), da han løb væk hen mod det lastede skib.

141

Da deltog han i at trække lod (om at slippe af med en passager), og han var blandt taberne.

142

Så slugte fisken ham, og han var den bebrejdede.

143

Havde han ikke været blandt dem, der proklamer Allâhs renhed.

144

Havde han boet i dens mave, til den Dag de vil genopstå.

145

Så kastede Vi ham på et goldt land, mens han var syg.

146

Og Vi lod en græskarplante vokse over ham.

147

Og Vi havde sendt ham (som et sendebud) til hundrede tusinde eller mere.

148

Så de troede (på ham). Så Vi gav dem nydelse for en stund.

149

Så spørg dem: ”Har jeres Herre døtre, mens de har sønner?”

150

Eller skabte Vi englene som hunkøn, mens de bevidnede?

151

Sandelig, der er dem, der ved hjælp af deres løgn siger:

152

”Allâh har fået børn.” Og de er sandelig løgnere.

153

Har Han valgt døtre (For Sig selv) i stedet for sønner?

154

Hvad er der i vejen med jer? Hvordan dømmer I?

155

Så vil I ikke tænke (over det)?

156

Eller er der for jer en åbenbar myndighed?

157

Så bring jeres bog, hvis I er sandfærdige.

158

Og de har opdigtet et slægtskab mellem Ham (Allâh) og djinnerne , mens djinnerne allerede ved, at de sandelig skal blive bragt frem (foran Ham).

159

Lovprist være Allâh! (Og fri for det) de beskriver.

160

Undtagen Allâhs udvalgte tjenere.

161

Så I og dem, I tilbeder.

162

Ingen af jer kan vildlede nogen fra Ham.

163

Undtagen den, der skal brænde i den flammende ild.

164

Og (englene siger): ”Der er ingen blandt os, undtagen at han har (sit) kendte sted.

165

Og vi (englene) er sandelig dem, der står i rækker.

166

Og vi er sandelig dem, der proklamerer Allâhs renhed.

167

Og de (hedningene) plejede at sige:

168

”Hvis vi havde haft en påmindelse (en hellig skrift) hos os, ligesom de tidligere (generationers).

169

Havde vi sandelig været Allâhs udvalgte tjenere.”

170

Så fornægtede de den. Snart skal de da komme til at vide.

171

Og Vores Ord er allerede gået forud for Vores tjenere, sendebuddene.

172

Sandelig, det er dem, der vil have Allâhs støtte.

173

Og sandelig, det vil være Vores hær (af udvalgte tjenere) der vil være de sejrende.

174

Så træk (dig) væk fra dem for en stund.

175

Og iagttag dem, for snart skal de se.

176

Er det vores straf, de ønsker at fremskynde?

177

Når den (straffen) så stiger ned i deres gårdsplads, da vil morgenen være slet for dem, der var blevet advaret.

178

Så træk (dig) væk fra dem for en stund.

179

Og iagttag dem, for snart skal de se.

180

Lovprist være din Herre, Herren over al magt og ære! (Han er fri for det), de beskriver.

181

Og fred være med sendebuddene.

182

Og al Lovprisning tilkommer Allâh, verdnernes Herre.