Yunus

﴾1﴿ Alif – Lâm – Râ . Det er den vise Bogs Ayât (vers).
﴾2﴿ Slår det menneskene med undren, at Vi har åbenbaret til en mand af deres egne, (idet Vi sagde): ”Advar menneskene og bring gode nyheder til dem, som tror, at de vil få en sand fortjeneste hos deres Herre.” Fornægterne sagde: ”Sandelig, han er helt klart en troldmand.”
﴾3﴿ Jeres Herre er sandelig Allâh, der skabte Himlene og Jorden på seks dage; derefter Istawa (steg) Han over tronen. Han styrer (alle) anliggender. Der er ingen mægler (til at gå i forbøn), undtagen med Hans tilladelse. Det er Allâh, jeres Herre, så tilbed Ham. Vil I (stadig) ikke ihukomme?
﴾4﴿ Til Ham skal I alle vende tilbage. Et sandt løfte fra Allâh. Sandelig, Han begyndte skabelsen, derefter gentager Han den for at belønne dem, der tror og gør gode gerninger, med ret. Men dem, der fornægter, vil få kogende vand (at drikke) og en smertefuld straf, fordi de plejede at fornægte.
﴾5﴿ Han er Den, der skabte solen (som) stråle og månen som et lys, og (Han) bestemte dens faser, så I kan kende årenes tal og beregningen (af tiden). Og Allâh har ikke skabt (alt) dette, men med ret. Han fremviser tegnene tydeligt for et folk, der ved.
﴾6﴿ Sandelig, i nattens og dagens vekslen og i (alt), hvad Allâh har skabt i Himlene og på Jorden, er der tegn for et folk, der frygter (Allâh).
﴾7﴿ Sandelig, de, der ikke håber på Vores møde, og (som) er tilfredse med det verdslige liv, og (som) finder ro deri, og de, der er uopmærksomme på Vores tegn.
﴾8﴿ Deres tilholdssted er Ilden, for det de plejede at tjene.
﴾9﴿ (Men) sandelig, de, som tror og gør gode gerninger, dem vil deres Herre retlede gennem deres tro. Floder vil løbe under dem i lyksalighedens Haver.
﴾10﴿ Deri vil deres påkaldelse være: ”Lovprist være Du, o, Allâh,” og deres hilsen deri vil være: ”Fred.” Og slutningen af deres påkaldelse vil være: ”(Al) lovprisning tilkommer Allâh, verdenernes Herre.”
﴾11﴿ Og hvis Allâh hastede i at sende det onde til folk, som de haster i søgen af det gode, så vil deres tids frist være afsluttet for dem. Men Vi lader dem, der ikke håber på mødet med Os, vandre blindt i deres oprør.
﴾12﴿ Og når en ulykke rammer mennesket, påkalder han Os liggende (på sin side), siddende eller stående. Men når Vi (senere) fjerner hans ulykke fra ham, fortsætter han, som om han aldrig har påkaldt Os for (at få hjælp imod) den ulykke, som ramte ham. Således prydes for overtræderne det, de plejede at gøre.
﴾13﴿ Og Vi har sandelig tilintetgjort generationer før jer, da de begik uret. Og deres sendebud kom til dem med klare beviser, men de ville ikke tro. Således straffer Vi det syndige folk.
﴾14﴿ Derefter gjorde Vi jer til efterfølgere på jorden efter dem, for at Vi kan se, hvordan I ville handle.
﴾15﴿ Og når Vores Ayât (vers) bliver reciteret for dem, i al deres klarhed, siger de, der ikke håber på at møde Os: ”Bring en anden Koran end denne, eller lav den om.” Sig: ”Det tilkommer ikke mig at lave om på den af mig selv. Jeg følger kun det, der er blevet åbenbaret mig. Jeg frygter sandelig en mægtig dags straf, hvis jeg er ulydig over for min Herre.”
﴾16﴿ Sig: ”Hvis Allâh havde villet, så havde jeg ikke reciteret den for jer, ej heller havde Han ladet jer kende den. Men jeg har levet blandt jer i årevis før det. Vil I da ikke forstå?”
﴾17﴿ Så hvem er mere uretfærdig end den, der opdigter en løgn om Allâh eller lyver om Hans tegn? Sandelig, de syndige vil ikke være succesfulde.
﴾18﴿ Og de tilbeder ved siden af Allâh det, som hverken skader dem eller gavner dem, og de siger: ”Disse er vores mæglere hos Allâh.” Sig: ”Vil I fortælle Allâh om noget, Han ikke kender til, hverken i Himlene og på Jorden?” Lovprist og Ophøjet er Han over det, de sætter ved Hans side.
﴾19﴿ Og menneskene var ét (stort) fællesskab, men de blev uenige. Og hvis det ikke havde været for et ord, der (allerede) var fastsat fra din Herre, så havde der været en afgørelse mellem dem om det, de var uenige i.
﴾20﴿ Og de siger: ”Hvorfor er der ikke blevet sendt et tegn ned til ham fra hans Herre?” Sig da: ”Sandelig, (viden om) det skjulte er kun hos Allâh. Vent da. Jeg er sandelig sammen med jer blandt de, der venter.”
﴾21﴿ Og når Vi lader menneskene føle barmhjertighed, efter at modgang har ramt dem, så lægger de (straks) planer mod Vores tegn. Sig: ”Allâh er hurtigst i at planlægge.” Sandelig, Vores sendebud (af engle) skriver ned, hvad I lægger af planer.
﴾22﴿ Han er Den, der gør jer i stand til at rejse på land og på havet. Når I er (om bord) på skibene, og de sejler (af sted) med dem (passagerne) under god vind, og de er glade i den, (og der så) kommer en stormvind (ind over) dem, og bølgerne kommer over dem fra alle sider, og de tror, at de er omringet, da påkalder de Allâh, oprigtige i troen på Ham (alene, og de siger): ”Hvis Du frelser Os fra dette, vil Vi sandelig være blandt de taknemmelige.”
﴾23﴿ Og når Han så har frelst dem, begår de overtrædelser på jorden med urette. O, mennesker, jeres overtrædelser er (faktisk) mod jer selv, (i) det verdslige livs nydelse. Derefter skal I vende tilbage til Os, (og) da vil Vi fortælle jer, hvad I plejede at lave.
﴾24﴿ Det jordiske liv er, ligesom (det) vand Vi sender ned fra himlen, hvori jordens planter, som menneskene og kvæg spiser af, blander sig. Indtil jorden tager sin prydelse og er (helt) udsmykket, og dens ejere tror, at de har magt over den, (så) kommer Vores befaling til den om natten eller om dagen. Så ødelægger Vi den fuldstændig, som om den ikke havde været der dagen før. Således gør Vi tegnene tydelige for et folk, der tænker (sig om).
﴾25﴿ Og Allâh kalder (folk) til fredens bolig, og Han retleder, hvem Han ønsker, til den rette vej.
﴾26﴿ For dem, der handler godt, er der det bedste og mere (til). Og hverken mørke eller vanære skal dække deres ansigter. De er Paradisets beboere. Deri vil de blive for evigt.
﴾27﴿ Og for dem, der begår onde gerninger, (da) vil straffen for noget ondt være lig den (onde gerning, som er begået). Og vanære vil dække dem. De vil ikke have nogen til at forsvare sig fra Allâh. Deres ansigter vil se ud, som om de er dækket af lag fra en mørk nat. De er Ildens beboere. Deri vil de blive for evigt.
﴾28﴿ Og (husk) den dag, (hvor) Vi vil samle dem. Da vil Vi sige til afgudsdyrkerne: ”(Vent på) jeres pladser, I og jeres afguder.” Så vil Vi adskille dem fra hinanden, og deres afguder vil sige: ”Det var ikke os, I tilbad.
﴾29﴿ Og Allâh er tilstrækkelig som vidne mellem os og jer. Vi var sandelig uvidende om jeres tilbedelse (af os).”
﴾30﴿ Der vil enhver erfare, hvad denne har sendt forud. Og de vil blive sendt tilbage til Allâh, deres sande Herre, og det, som de plejede at opdigte, vil være tabt for dem.
﴾31﴿ Sig: ”Hvem forsørger jer fra himlen og jorden? Eller hvem råder over hørelse og syn? Og hvem frembringer det levende af det døde og frembringer det døde af det levende? Og hvem styrer alt?” Da vil de sige: ”Allâh.” Så sig: ”Vil I da ikke frygte (Allâh).
﴾32﴿ Dette er da Allâh, jeres sande Herre. Og hvad andet end vildfarelse er der efter sandheden? Hvorfor vender I jer så bort?”
﴾33﴿ Således blev din Herres Ord fæstet mod dem, der synder, at de ikke vil tro.
﴾34﴿ Sig: ”Er der nogen fra jeres afguder, der kan frembringe skabelsen (og) derefter bringe den tilbage?” Sig ”Allâh frembringer skabelsen, og derefter gentager (Han) den. Hvorfor vender I jer så bort (fra sandheden)?”
﴾35﴿ Sig: ”Er der nogen fra jeres afguder, der retleder til sandheden?” Sig: ”Allâh retleder til sandheden.” Så har Den, der retleder til sandheden, ikke mere krav (på) at blive fulgt end den, der ikke kan retlede, medmindre han (selv) bliver retledt? Så hvad er der i vejen med jer? Hvordan er det, I dømmer?”
﴾36﴿ Men de fleste af dem følger kun (løse) formodninger. Sandelig, (løse) formodninger nytter intet over for sandheden. Sandelig, Allâh er Alvidende om, hvad de gør.
﴾37﴿ Og denne Koran er ikke sådan, at den kunne være blevet frembragt af andre end Allâh. Men den er en bekræftelse på det, der var før den (af hellige skrifter) og en tydelig forklaring af Bogen, hvorom der ingen tvivl hersker, (den er) fra verdnernes Herre.
﴾38﴿ Eller siger de, at han (Muhammad) har opdigtet den? Sig: ”Så kom med en tilsvarende Sûrah (kapitel), og påkald, hvem I kan foruden Allâh, hvis I er sandfærdige.”
﴾39﴿ Men (nej), de har løjet om noget, som de ikke kan omfatte i viden, og hvis betydning ikke er kommet til dem (endnu). Således løj de, der var før dem. Så se, hvordan enden blev for de uretfærdige.
﴾40﴿ Og blandt dem er der de, der tror derpå, og blandt dem er der de, der ikke tror derpå. Men din Herre ved bedst, hvem der stifter ufred.
﴾41﴿ Og hvis de beskylder dig for at lyve, så sig: ”For mig (er) min gerning, og for jer (er) jeres gerning. I er ikke ansvarlige for det, jeg gør, og jeg er ikke ansvarlig for det, I gør.”
﴾42﴿ Og blandt dem er der de, der lytter til dig. Mon du kan få de døve til at høre, selvom de ikke kan forstå?
﴾43﴿ Og blandt dem er der de, der ser på dig. Mon du kan retlede de blinde, når de ikke kan se?
﴾44﴿ Sandelig, Allâh gør ikke menneskene den mindste uret. Men menneskene foruretter sig selv.
﴾45﴿ Og på den dag, hvor Han vil samle dem (sammen), (vil de føle, at det er), som om de kun har opholdt sig en stund af dagen, (og) de genkender hinanden. Sandelig, de, der kaldte mødet med Allâh for løgn, er fortabte. Og de var ikke retledte.
﴾46﴿ Og hvad enten Vi viser dig noget af det, Vi truer dem med, eller Vi lader dig dø, (før de får straffen), (i begge tilfælde) skal de vende tilbage til Os, så Allâh er vidne til, hvad de gør.
﴾47﴿ Og til ethvert fællesskab er der et sendebud. Så når deres sendebud kommer, vil der blive truffet afgørelse imellem dem med ret. Og de vil ikke blive forurettet.
﴾48﴿ Og de siger: ”Hvornår vil dette løfte blive (opfyldt), hvis I er sandfærdige.”
﴾49﴿ Sig: ”Jeg har ingen magt til at påføre mig selv skade eller gavn, undtagen hvad Allâh vil.” For ethvert fællesskab er der en frist. Når deres frist kommer, kan de ikke forsinke den en stund, ej heller kan de fremskynde den.
﴾50﴿ Sig: ”Ser I, hvis Hans straf rammer jer om natten eller om dagen (vil I være magtesløse). Hvad er det (da), synderne fremskynder fra den?
﴾51﴿ Vil I derefter tro på den, når den rammer jer? Nu, og I ønskede sandelig at fremskynde den!”
﴾52﴿ Da vil der blive sagt til de uretfærdige: ”Smag den evige straf. Bliver I straffet for andet end det, I har tjent?”
﴾53﴿ Og de vil spørge dig: ”Er det sandt?” Sig: ”Ja, ved min Herre, det er sandt. Og I kan ikke undslippe (Allâh).”
﴾54﴿ Og selvom enhver, der har handlet uret, ejede alt, hvad der er på jorden, så ville den løskøbe sig selv dermed. Og de vil skjule deres fortrydelse, når de ser straffen. Og der vil blive truffet en afgørelse mellem dem med retfærdighed, og de vil ikke blive forurettet.
﴾55﴿ Se! Alt, hvad der er i Himlene og på Jorden, tilhører Allâh. Se! Allâhs løfte er sandelig sandt, men de fleste af dem ved det ikke.
﴾56﴿ Han giver liv, og Han bringer død. Og til Ham vil I blive bragt tilbage til.
﴾57﴿ O, mennesker, der er sandelig kommet en formaning fra jeres Herre og en helbredelse for det, der er i hjerterne, og en retledning og barmhjertighed for de troende.
﴾58﴿ Sig: ”I Allâhs Nåde og med Hans Barmhjertighed. Så lad dem da fryde sig deri.” Det er (langt) bedre, end hvad de samler (sammen).
﴾59﴿ Sig: ”Har I set, hvad Allâh har sendt ned til jer af underhold. Så gjorde I (noget) forbudt, og (andet) tilladt.” Sig: ”Har Allâh tilladt jer det, eller opdigter I løgn om Allâh?”
﴾60﴿ Hvad tænker de, der opdigter løgn om Allâh (om) Opstandelsens Dag? Sandelig, Allâh er nådig mod menneskene, men de fleste af dem er ikke taknemmelige.
﴾61﴿ Og i hvilken tilstand I end er, og hvilken del af Koranen I end reciterer, og hvilket arbejde I (alle) end udfører, (så) er Vi Vidne (derpå), når I gør det. Og intet, (selv ikke noget på størrelse med) vægten af et atom på Jorden eller i Himlene, er skjult for din Herre. Og der er ikke noget mindre end dette eller større, uden at det er i en klar Bog.
﴾62﴿ Er det ikke sådan, at over Allâhs venner er der ingen frygt, og ej heller skal de sørge?
﴾63﴿ De, som tror og plejede at frygte Allâh.
﴾64﴿ For dem er der den gode nyhed i det verdslige liv og i det Hinsidige. Der er ingen ændring i Allâhs ord. Det er den mægtige succes.
﴾65﴿ Og du skal ikke sørge over, hvad de siger. Sandelig, al magt tilhører Allâh. Han er Den Althørende, Den Alvidende.
﴾66﴿ Er det ikke sådan, at enhver, der er i Himlene og på Jorden, tilhører Allâh? Og hvad følger de, der påkalder afguder ved siden af Allâh? De følger kun (løse) formodninger og kommer med påstande.
﴾67﴿ Han er Den, der for jer skabte natten, for at I kan hvile i den, og dagen (med) lys (for at I kan se i den). Sandelig, i dette er der tegn for et folk, der vil høre.
﴾68﴿ De siger: ”Allâh har taget sig en søn. Højt hævet er Han (over at have en søn). Han er Den Rige (fri for alle behov).” Alt, hvad der er i Himlene og på Jorden, tilhører Allâh. I har ingen autoritet over dette? Siger I om Allâh, hvad I ikke ved?”
﴾69﴿ Sig: ”De, der opdigter løgne om Allâh, vil ikke være succesfulde.”
﴾70﴿ En (kort) nydelse i (denne) verden, derpå er deres tilbagevenden til Os, (og) så vil Vi lade dem smage den strenge straf, for det de plejede at fornægte.
﴾71﴿ Og læs historien om Nûh (Noah) op for dem, da han sagde til sit folk: ”O, mit folk, hvis mit ophold (hos jer) og min påmindelse om Allâhs tegn er hårdt for jer, så sætter jeg min lid til Allâh. Så slå jer sammen i jeres sag med jeres afguder, (og) lad ikke jeres sag være tvivlsom for jer. Så træf en afgørelse mod mig og afvent ikke.
﴾72﴿ Men hvis I vender jer bort, så (husk, at) jeg ikke har bedt jer om nogen belønning. Min belønning er kun hos Allâh. Og jeg er blevet befalet at være blandt dem, der underkaster sig.”
﴾73﴿ Men de kaldte ham (for) løgner, (og) så frelste Vi ham og dem, (der var) med ham i skibet, og gjorde dem til efterfølgere. Og Vi druknede dem, der løj om Vores tegn. Se da, hvordan enden blev for dem, der var blevet advaret.
﴾74﴿ Derpå sendte Vi sendebud efter ham til deres folk, og de kom til dem med klare beviser, men de ville ikke tro på det, de tidligere havde kaldt for løgn. Således forsegler Vi overtrædernes hjerter.
﴾75﴿ Så sendte Vi Mûsá (Moses) og Hârûn (Aron) efter dem med Vores tegn til Fir‘aûn (Farao) og hans ledere. Men de var hovmodige, og de var et syndigt folk.
﴾76﴿ Da sandheden kom til dem fra Os, sagde de: ”Dette er sandelig klar magi.”
﴾77﴿ Mûsá (Moses) sagde: ”Siger I (dette) om sandheden, når den er kommet til jer? At dette er trolddom? Og Troldmænd vil aldrig få succes?”
﴾78﴿ De sagde: ”Er du kommet til os for at vende os (bort) fra det, (som) vi så vores forfædre følge, og for at I to kan få magt i landet? Men vi vil ikke tro på jer.”
﴾79﴿ Og Fir‘aûn (Farao) sagde: ”Bring mig enhver kyndig troldmand.”
﴾80﴿ Da troldmændene kom, sagde Mûsá (Moses) til dem: ”Kast, hvad I har at kaste.”
﴾81﴿ Men da de kastede, sagde Mûsá (Moses): ”Hvad I har frembragt, er trolddom. Allâh vil sandelig tilintetgøre det. Sandelig, Allâh lader ikke noget værk lykkes for dem, der stifter ufred.
﴾82﴿ Og Allâh stadfæster sandheden ved Sine ord, selvom synderne skulle hade det.”
﴾83﴿ Og ingen troede på Mûsá (Moses), undtagen efterkommere af hans folk, af frygt for at Fir‘aûn (Farao) og hans ledere skulle forfølge dem. Og sandelig, Fir‘aûn (Farao) var arrogant på jorden, og han var sandelig en af overtræderne.
﴾84﴿ Og Mûsá (Moses) sagde: ”O, mit folk, hvis I tror på Allâh, så sæt jeres lid til Ham, hvis I er Muslimer (underkaster jer Allâh).”
﴾85﴿ Derefter sagde de: ”Til Allâh sætter vi vores lid. (O) Vor Herre, gør os ikke til Fitnah (fristelse) for det uretfærdige folk.
﴾86﴿ Og frels os i Din Barmhjertighed fra det fornægtende folk.”
﴾87﴿ Og Vi åbenbarede til Mûsá (Moses) og hans bror: ”Tag nogle huse i besiddelse til jeres folk i Egypten, og gør jeres huse til Qibla (bederetning), og oprethold Salâh. Og bring gode nyheder til de troende.”
﴾88﴿ Og Mûsá (Moses) sagde: ”Vor Herre, Du har givet Fir‘aûn (Farao) og hans ledere pragt og rigdomme i dette verdslige liv. Vor Herre, så de kan vildlede (folk) bort fra Din vej. Vor Herre, tilintetgør deres rigdomme og gør deres hjerter hårde, så de ikke tror, førend de ser den smertefulde straf.”
﴾89﴿ (Allâh sagde): ”Jeres (begges) bøn er blevet hørt. Så stå fast og følg ikke den vej, som de, der ikke ved, (følger).”
﴾90﴿ Og Vi lod Banî Isrâ´il (Israels børn) krydse havet. Så fulgte Fir‘aûn (Farao) og hans tropper dem i undertrykkelse og fjendskab, indtil han var ved at drukne, (da) sagde han: ”Jeg tror på, at der ikke er andre guder end Ham, som Bani Isrâ´il (Israels børn) tror på. Og jeg er blandt dem, der underkaster sig.”
﴾91﴿ Er det først nu, (at du tror), mens du tidligere var oprørsk og var blandt dem, der stifter ufred?
﴾92﴿ Så i dag vil Vi redde din (døde) krop (ud af havet), for at du kan blive et tegn for dem, der kommer efter dig. Men mange af menneskene er sandelig ikke opmærksomme på Vores tegn.
﴾93﴿ Og sandelig bosatte Vi Banî Isrâ´îl (Israels børn) hæderligt, og Vi forsørgede dem med gode ting. Og de blev ikke uenige, førend viden kom til dem. Sandelig, din Herre vil afgøre mellem dem på Opstandelsens Dag i det, (hvori) de var uenige.
﴾94﴿ Så hvis du er i tvivl om det, som Vi har sendt ned til dig, spørg da dem, der har læst Bogen før dig. Sandelig, sandheden er kommet til dig fra din Herre, så vær ikke blandt tvivlerne.
﴾95﴿ Og vær ikke blandt dem, der kalder Allâhs tegn for løgn, for da vil du være blandt de fortabte.
﴾96﴿ Sandelig, de, over hvem din Herres ord er afgjort, vil ikke tro.
﴾97﴿ Selvom hvert (eneste) tegn kom til dem, før de ser den smertefulde straf.
﴾98﴿ Så hvorfor var der ikke en by, som troede (dvs. underkastede sig, da straffen var over den), og hvor dens tro gavnede den, undtagen Yûnus´ (Jonas´) folk? Da de troede, fjernede Vi skændselens straf fra dem i dette verdslige liv og lod dem nyde (livet) for en stund.
﴾99﴿ Og hvis din Herre ville, så havde alle dem på jorden troet. Vil du tvinge folk, så de bliver troende?
﴾100﴿ Og det tilkommer ikke nogen at tro undtagen med Allâhs tilladelse. Og Han lader straffen (komme) over dem, der ikke forstår.
﴾101﴿ Sig: ”Se (på), hvad der er i Himlene og på Jorden?” Men tegnene og advarerne er ikke til nogen nytte for et folk, der ikke tror.
﴾102﴿ Mon de venter på andet end noget lignende det, der var i de dage, der passerede før dem? Sig: ”Så vent, jeg er sandelig sammen med jer, blandt de der venter.”
﴾103﴿ Så vil Vi frelse Vores sendebud og dem, der tror. Således påhviler det Os, at Vi vil frelse de troende.
﴾104﴿ Sig: ”O, I mennesker, hvis I er i tvivl om min religion, så tilbeder jeg ikke dem, I tilbeder foruden Allâh. Men jeg tilbeder Allâh, som lader jer dø. Og jeg er blevet befalet at være blandt de troende.”
﴾105﴿ Og (jeg er blevet befalet): ”Vend dit ansigt mod religionen (i) retskaffenhed og vær ikke blandt afgudsdyrkerne.”
﴾106﴿ Og påkald ikke foruden Allâh (nogen), der hverken kan gavne dig eller skade dig. Og hvis du gør (det), så vil du sandelig være blandt de uretfærdige.
﴾107﴿ Og hvis Allâh rammer dig med noget skade, så er der ingen, som kan fjerne det, undtagen Han. Og hvis Han ønsker (at bringe) dig noget godt, så er der ingen, der kan sende Hans nåde tilbage. Han bringer den, til hvem Han vil, af Sine tjenere. Og Han er Den Tilgivende, Den Barmhjertige.
﴾108﴿ Sig: ”O, I mennesker, sandheden er kommet til jer fra jeres Herre. Så den, der lader sig retlede, bliver sandelig retledt til sin (egen) fordel. Og den, der farer vild, gør det til sin (egen) skade. Og jeg er ikke nogen værge for jer.”
﴾109﴿ Og følg det, der bliver åbenbaret for dig, og vær tålmodig, indtil Allâh fælder (Sin) dom. Og Han er Den bedste af (alle) dommere.