Ya-Sin

﴾1﴿ Yâ – Sîn .
﴾2﴿ Ved Koranen, der er fuld af visdom.
﴾3﴿ Du er sandelig et af Sendebuddene.
﴾4﴿ På den rette vej.
﴾5﴿ (Denne Koran er) en åbenbaring fra den Almægtige, den Barmhjertige.
﴾6﴿ For at du kunne advare et folk, hvis forfædre ikke var blevet advaret, så de (derfor) er uvidende.
﴾7﴿ Ordet (har vist sig at være) sandt, hvad angår de fleste af dem: Så de vil ikke tro.
﴾8﴿ Sandelig, Vi har placeret kraver af jern om deres halse, så de når (dem) op til hagerne, og deres hoveder er (tvunget til forblive) oprejste.
﴾9﴿ Og Vi har placeret en barriere foran dem og en barriere bag dem, og Vi har tilsløret dem, så de kan ikke se.
﴾10﴿ For dem er det ligegyldigt, om du advarer dem, eller om du ikke advarer dem, (for) de vil ikke tro.
﴾11﴿ Du kan kun advare den, der følger rådet (Koranen) og frygter Al-Rahmân (den Nådige), uset . Så giv ham den gode nyhed om tilgivelse og en nobel belønning.
﴾12﴿ andelig, Vi vil give nyt liv til de døde, og Vi nedfælder, hvad end (af gerninger) de sender forud, og hvad end de efterlader. Og alt er fuldt udregnet af Os i en åbenbar bog.
﴾13﴿ Og fortæl dem eksemplet om Byens Folk, da sendebuddene kom til den.
﴾14﴿ Da Vi sendte to (sendebud) til dem, og de afviste dem begge. Så støttede Vi dem med en tredje. Da sagde de: ”Sandelig, (vi er) sendt til jer som sendebud.”
﴾15﴿ De (Byens Folk) sagde: ”I er ikke andet end mennesker som os, og Al-Rahmân (den Nådige) har ikke sendt noget. I fortæller intet andet end løgn.”
﴾16﴿ De (sendebuddene) sagde: ”Vor Herre ved, at Vi sandelig er blevet sendt til jer som sendebud.
﴾17﴿ Og vores pligt er ikke andet end at viderebringe det åbenbare bevis.”
﴾18﴿ De (Byens Folk) sagde: ”Sandelig, vi anser jer som et dårligt varsel for os. Hvis I ikke holder op, vil vi stene jer, og I vil blive udsat for en smertefuld straf af os.”
﴾19﴿ De sagde: ”Jeres dårlige varsel er hos jer selv. (Tager I det som et dårligt varsel), hvis I bliver rådgivet? Nej, I er et folk, der bryder alle grænser.”
﴾20﴿ Og der kom en mand løbende til dem fra den fjerneste del af byen. Han sagde: ”O, mit folk, følg sendebuddene.
﴾21﴿ Følg dem, der ikke kræver nogen belønning fra jer, og dem, der er retledede.”
﴾22﴿ ”Og hvorfor skulle jeg ikke tilbede Den, der skabte mig, og til Hvem I vil blive bragt tilbage?
﴾23﴿ Skal jeg tage guder ved siden af Ham, (således at) hvis Al-Rahmân (den Nådige) tilsigter at skade mig, (da) kan deres forbøn ikke hjælpe mig det mindste, ej heller kan de redde mig?
﴾24﴿ Sandelig, jeg vil (da) være i åbenbar vildfarelse.
﴾25﴿ Sandelig, jeg har troet på jeres Herre, så lyt til mig.”
﴾26﴿ (Efter hans folk havde dræbt ham), blev der sagt (til ham): ”Indtræd Paradis.” Han sagde: ”Gid mit folk vidste.
﴾27﴿ (Hvordan) min Herre har tilgivet mig og placeret mig blandt de ærede!”
﴾28﴿ Og Vi sendte ingen skare ned fra Himlene til hans folk efter ham. Og Vi havde ikke (et behov for) at sende (dem) ned.
﴾29﴿ Det var ikke andet end et enkelt skrig, (og) så var de udslettet.
﴾30﴿ Ak og ve for tjenerne! Der kom ikke noget sendebud til dem, uden at de plejede at gøre nar ad ham.
﴾31﴿ Så de ikke, hvor mange generationer Vi udslettede før dem? Sandelig, de vil ikke vende tilbage til dem?
﴾32﴿ Og de vil alle sammen blive samlet (og) stillet foran Os.
﴾33﴿ Og et tegn for dem er det døde land. Vi gav det liv og frembragte korn fra det, så de spiser deraf.
﴾34﴿ Og Vi har deri placeret haver af daddelpalmer og vindruer og fået kilder til at springe frem.
﴾35﴿ For at de kan spise frugter derfra. Og det var ikke lavet af deres hænder. Så vil de ikke være taknemmelige?
﴾36﴿ Lovprist være Den, der skabte alle par af det, som jorden frembringer, og af (menneskene) dem selv og af det, som de ikke har viden om.
﴾37﴿ Og et tegn for dem er natten. Vi fjerner dagens (omslag) derfra, så de pludselig er i mørke.
﴾38﴿ Og solen løber i sin faste kurs for en fastsat tid. Dette er en bestemmelse fra den Almægtige, den Alvidende.
﴾39﴿ Og for månen har Vi fastsat afmålte faser, indtil den bliver (bleg, kurvet og fin) ligesom en gammel daddelpalmes gren.
﴾40﴿ Det er ikke for solen at overhale månen, og ej heller kan natten løbe fra dagen. Og enhver af dem flyder i et kredsløb.
﴾41﴿ Og det er et tegn for dem, at Vi satte deres børn om bord på det lastede skib.
﴾42﴿ Og Vi har skabt for dem lignende ting, hvorpå de rider.
﴾43﴿ Og hvis Vi ville, kunne Vi drukne dem. Så ville ingen besvare deres råb, ej heller ville de blive reddet.
﴾44﴿ Kun med nåde fra Os, og som en nydelse for en stund.
﴾45﴿ Og (de ænser ikke), når der bliver sagt til dem: ”Frygt det (straffen), som er foran jer (i denne verden), og det, som vil komme efter jer(es død). For at I måtte blive vist barmhjertighed.”
﴾46﴿ Og der kom ingen af deres Herres tegn til dem, uden at de vendte sig bort fra dem.
﴾47﴿ Og når der bliver sagt til dem: ”Giv (til den nødlidende) af det, som Allâh har forsynet jer med.” (Da) vil de, som fornægter, sige til dem, som tror: ”Skal vi bespise den, som Allâh ville have bespist, hvis Han havde villet det? I er ikke i andet end åbenbar vildfarelse.”
﴾48﴿ Og de siger: ”Hvornår vil dette løfte blive opfyldt, hvis I er sandfærdige?”
﴾49﴿ De leder ikke efter andet end et enkelt skrig, som vil gribe dem, mens de strides.
﴾50﴿ Da vil de ikke være i stand til at lave et testamente, og de vil ikke vende tilbage til deres familie.
﴾51﴿ Og der vil blive blæst i Hornet, og pludselig vil de haste fra deres grave mod deres Herre.
﴾52﴿ De vil sige: ”Ve os! Hvem rejste os fra vores hvile?” (Der vil blive sagt til dem): ”Det er, hvad al-Rahmân (den Nådige) havde lovet, og sendebuddene talte sandt.”
﴾53﴿ Det vil ikke være andet end et skrig, (og) på ingen tid vil de alle sammen da blive stillet foran Os.
﴾54﴿ Så ingen vil på denne Dag blive forurettet det mindste, og I vil ikke blive gengældt (for noget) ud over det, I plejede at foretage jer.
﴾55﴿ Sandelig, Paradisets folk vil på denne Dag være optaget af frydefulde ting.
﴾56﴿ De og deres hustruer vil være i (behagelige) skygger, idet de hviler på chaiselonger.
﴾57﴿ For dem er der frugter deri, og for dem er der, hvad end de spørger om.
﴾58﴿ ”Salâm (fred være med jer),” er ordet, (de modtager) fra en Barmhjertig Herre.
﴾59﴿ (Og der vil blive sagt til dem): ”Og adskil jer i dag fra (de troende), o, I syndige.
﴾60﴿ Befalede Jeg jer ikke, o, I Adams børn, at I ikke skulle tilbede Satan? Sandelig, han er en åbenbar fjende af jer.
﴾61﴿ Og at I skal tilbede Mig (alene)? Det er (den) rette vej.
﴾62﴿ Og han havde vildledt en stor mængde iblandt jer. Forstod I det da ikke?”
﴾63﴿ Det er Djahannam (Helvede), som I blev advaret om.
﴾64﴿ Indtræd det i dag, fordi I plejede at benægte (sandheden).
﴾65﴿ I dag vil Vi sætte et segl for deres munde, og deres hænder vil tale til Os, og deres ben vil bevidne det, de plejede at foretage sig.
﴾66﴿ Og havde Vi villet, havde Vi flået deres øjne (ud), så de havde løbet mod vejen. Hvordan ville de da se?
﴾67﴿ Og havde Vi villet, havde Vi vansiret dem på deres pladser. Da havde de ikke været i stand til at bevæge sig fremad, ej heller tilbage.
﴾68﴿ Og den, som Vi giver et langt liv, vil blive aftaget i styrke. Vil de da ikke forstå?
﴾69﴿ Og Vi lærte ham (Muhammad) ikke poesien, og det er ikke passende for ham. Det er intet andet end et råd og en åbenbar Koran, (der forklarer sandheden).
﴾70﴿ For at advare den, der er i live, og for at ordet kan være bevis mod fornægterne.
﴾71﴿ Og har de ikke set, at Vi har skabt kvæg for dem blandt de ting, som Vores Hænder har skabt, så at de kan være deres ejere?
﴾72﴿ Og Vi har undertvunget dem (dyrene) for dem (menneskene), nogle af dem rider de på, og nogle af dem spiser de.
﴾73﴿ Og i disse er der for dem andre fordele og drikke. Vil de da ikke være taknemmelige?
﴾74﴿ Og de har taget andre guder end Allâh. For at de måtte blive hjulpet (af dem).
﴾75﴿ De kan ikke hjælpe dem. Og de vil blive bragt frem som en hær imod dem, (som tilbad dem).
﴾76﴿ Så lad ikke deres bemærkninger bedrøve dig. Sandelig, Vi ved, hvad de skjuler, og hvad de afslører.
﴾77﴿ Og har mennesket ikke set, at Vi har skabt det af en dråbe sæd? Da stod det pludselig som en åbenbar modstander (af Os).
﴾78﴿ Og han gav os et eksempel og glemte sin egen skabelse. Han sagde: ”Hvem vil give liv til knoglerne, når de er rådnet (og er blevet til støv)?”
﴾79﴿ Sig: ”De vil blive genoplivet af Den samme, som skabte dem første gang. Og Han er vidende om enhver skabelse.
﴾80﴿ Den, der skabte ilden for jer af det grønne træ. Så brændte i deraf.”
﴾81﴿ Og er Den, der skabte Himlene og Jorden, ikke i stand til at skabe noget lig dem? Jo, og Han er den Suveræne Skaber, den Alvidende.
﴾82﴿ Sandelig, Hans befaling, når Han tilsigter noget, er kun, at Han siger: ”Bliv!” Og det bliver til.
﴾83﴿ Så Lovprist være Den, i Hvis Hånd Herredømmet over alle ting ligger. Og til Ham skal I blive bragt tilbage.