Sad

﴾1﴿ Sâd . Ved Koranen, (der er) fuld af råd.
﴾2﴿ Men de, der fornægter, er i falsk stolthed og modstand.
﴾3﴿ Hvor mange generationer har Vi ikke tilintetgjort før dem? De råbte da (efter nåde), men tiden for flugt var udløbet.
﴾4﴿ Og de undrer sig (over), at der er kommet en formaner til dem fra iblandt dem selv. Og fornægterne siger: ”Det er en troldmand, en løgner.”
﴾5﴿ Har han gjort (alle) guderne til en enkelt Gud? Sandelig, det er en yderst mærkværdig ting.”
﴾6﴿ Og lederne blandt dem gik frem (og sagde til deres følge): ”Gå væk (fra Profeten) og stå fast ved jeres guder. Sandelig, det er en ting, der er planlagt (imod jer).
﴾7﴿ Vi har ikke hørt om (noget lignende) det i (vores) tidligere tro. Det er intet andet end et påfund.
﴾8﴿ Er rådet (Koranen) blevet nedsendt til ham (alene) iblandt os?” Nej, de er i tvivl om Mit råd (Koranen). Nej, de har (endnu) ikke smagt Min straf.
﴾9﴿ Eller har de skattene af din Herres nåde, den Mægtige, Giveren?
﴾10﴿ Eller er herredømmet over Himlene og Jorden, og hvad der er imellem dem, deres? Lad dem da stige til op (til Himlen) med reb.
﴾11﴿ De vil være en hær besejret, ligesom koalitionsstyrkerne tidligere (blev besejret).
﴾12﴿ Før dem fornægtede Nûhs (Noas) folk, ’Âd og Fir’aun (Faraoen) ham med pælene.
﴾13﴿ Og Thamûd og Lûts (Lots) folk og Aykah-(skov)folket . Disse var koalitionsstyrkerne.
﴾14﴿ Ingen gjorde andet end at benægte Mine sendebud. Så straffen (var) berettiget (for dem).
﴾15﴿ Og disse (folk) venter på intet andet end et enkelt skrig , uden ende .
﴾16﴿ Og de vil sige: ”Vor Herre, fremskynd os vores andel , før Afregningens Dag.
﴾17﴿ Vær tålmodig med det, de siger, og husk Vores tjener Dâwûd (David), (manden) med magt. Sandelig, han vendte sig til Allâh (i alle anliggender og i anger).
﴾18﴿ Sandelig, Vi havde undertvunget bjergene til at tilslutte sig ham i at proklamere Allâhs renhed om aftenen og ved solopgang.
﴾19﴿ Og (ligeledes) fuglene (i) samlet (flok). Alle underlagt ham.
﴾20﴿ Og Vi gjorde hans kongedømme stærkt og gav ham visdommen og dømmekraft (mellem folk).
﴾21﴿ Og er historien om de stridende nået dig, da de kravlede op ad muren til bedestedet?
﴾22﴿ De trådte ind til Dâwûd (David). Da han blev bange for dem, sagde de: ”Frygt ikke, vi er to stridende. En af os har forurettet den anden, så døm mellem os med sandheden, og afvig ikke og led os til den lige vej.
﴾23﴿ Sandelig, det er min broder, han har nioghalvfems får, og jeg har (kun) et enkelt får. Alligevel sagde han: ”Giv mig det (i min varetægt).” Og han overmandede mig i tale.”
﴾24﴿ Han (Dâwûd) sagde: ”Han har forurettet dig ved at kræve, at dit får (bliver) tilføjet hans får. Og sandelig, de fleste partnere undertrykker hinanden, undtagen de, som tror og gør gode gerninger, og de er (meget) få.” Og Dâwûd (David) indså, at Vi sandelig havde sat ham på en prøve, så han bad til sin Herre om tilgivelse, og idet han bukkede sig ned, faldt han i underkastelse og vendte (sig til Allâh).
﴾25﴿ Så Vi tilgav ham dette, og han har sandelig en nær plads hos Os, og et godt sted at vende tilbage til (Paradiset).
﴾26﴿ O, Dâwûd (David), Vi har sandelig gjort dig til stedfortræder på Jorden, så døm mellem menneskene med rette og følg ikke det selviske begær, for det vil lede dig væk fra Allâhs vej. Sandelig, de, der farer vild fra Allâhs vej, for dem vil der være en hård straf, fordi de havde glemt Regnskabets Dag.
﴾27﴿ Og Vi skabte ikke Himlene og Jorden og det, der er imellem dem, uden grund. Dette er fornægternes tankegang. Så ve over fornægterne for Ilden, (som de skal stå over for).
﴾28﴿ Skal Vi behandle dem, som tror og gør gode gerninger, ligesom dem, der begår ufred på jorden? Eller skal Vi gøre de gudfrygtige lig syndere?
﴾29﴿ (Dette er) en velsignet Bog, som Vi har nedsendt til dig, for at de kan reflektere over dens Âyat (vers), og for at de forstandige kan lade sig påminde.
﴾30﴿ Og Vi velsignede Dâwûd (David) med Sulaimân (Salomon). (Han var) en herlig tjener (af Allâh). Sandelig, han vendte sig til Allâh (i alle anliggender og i anger).
﴾31﴿ (Husk), da de hurtige heste af ædel avl blev præsenteret for ham om aftenen.
﴾32﴿ Da sagde han: ”Sandelig, kærlighed til gode ting (disse heste) afholdt mig fra at ihukomme min Herre, indtil den (solen) er gået bag sløret, (og det er blevet nat).
﴾33﴿ Bring dem tilbage til mig.” Så lod han (sværdet) strejfe hen over benene og halsene (på hestene, indtil han havde slagtet dem alle).
﴾34﴿ Og sandelig, Vi prøvede Sulâimân (Salomon). Og Vi kastede et lig på hans trone, hvorefter han vendte tilbage.
﴾35﴿ Han sagde: ”Min Herre, tilgiv mig, og velsign mig med et kongedømme, der ikke vil være tilgængeligt for nogen efter mig. Sandelig, Du er Giveren.”
﴾36﴿ Så undertvang Vi vinden for ham. Den blæste behageligt ved hans befaling, hvor end han ønskede (det).
﴾37﴿ Og (Vi undertvang for ham) satanerne (blandt djinn), enhver håndværker og dykker.
﴾38﴿ Og mange andre, som var bundet i lænker.
﴾39﴿ (Og Allâh sagde til Sulâimân): ”Det er Vores gave. Så spender (af den) eller hold (den) tilbage uden (at stå til) regnskab.
﴾40﴿ Og han har sandelig en nær plads hos Os, og et godt sted at vende tilbage til (Paradiset).
﴾41﴿ Og husk Vores tjener Ayyûb (Job), da han påkaldte sin Herre: ”Shaitan (Satan) har forvoldt mig lidelse og pinsel.”
﴾42﴿ (Da sagde Allâh til ham): ”Slå (på jorden) med din fod. Det (her) er koldt (vand) til at bade i og en drik!”
﴾43﴿ Og Vi gav ham hans familie (tilbage) og deres lige, som en barmhjertighed fra Os og en påmindelse til de forstandige.
﴾44﴿ Og (Vi sagde til ham): ”Tag (et bundt) tynde kviste i din hånd og slå dermed, og bryd ikke din ed. Sandelig, Vi fandt ham tålmodig. (Han var) en herlig tjener (af Allah). Sandelig, han vendte sig til Allâh (i alle anliggender og i anger).
﴾45﴿ Og husk Vores tjenere Ibrâhîm (Abraham) og Ishâq (Isak) og Ya’qûb (Jakob). Mænd med styrke og indsigt.
﴾46﴿ Sandelig, Vi udvalgte for dem en særlig egenskab; at huske det (evige) Hjem (i det Hinsides).
﴾47﴿ Og sandelig, hos Os er de, blandt de udvalgte, og de bedste.
﴾48﴿ Og husk Ismâ’îl (Ismael) og al-Yasa’ og Dzul-Kifl. Enhver af dem var blandt de bedste.
﴾49﴿ Dette er en påmindelse. Og sandelig, for de Gudfrygtige vil der være et godt sted at vende tilbage til (Paradiset).
﴾50﴿ Evigheds haver, hvis døre er åbne for dem.
﴾51﴿ Lænende deri, idet de deri kalder efter frugter i rigelige (mængder) og drikke.
﴾52﴿ Og I deres selskab vil der være kvinder med sænkede blikke på samme alder.
﴾53﴿ Det er det, I er blevet lovet på Regnskabets Dag.
﴾54﴿ (Der vil blive sagt til dem): ”Sandelig, det er Vores forsyning, som aldrig vil ende.”
﴾55﴿ Det (er således)! Og sandelig, for overtræderne vil der være et ondt sted at vende tilbage til.
﴾56﴿ Djahannam (Helvede), hvori de vil indtræde. Et slet hvilested.
﴾57﴿ Det (er således)! Lad dem smage det: kogende vand og materie.
﴾58﴿ Og andre ting af samme slags.
﴾59﴿ (Dem, der vildledte), vil sige: ”Det er en stor hob, der haster i (Helvedet) med jer. De er ikke velkomne.” Sandelig, de skal brænde i Ilden.
﴾60﴿ De (følgerne) vil sige: ”Nej, det er jer. I er ikke velkomne. I er dem, der bragte det over os.” Et slet opholdssted.
﴾61﴿ De vil sige: ”Vor Herre, den, der end har bragt dette over os, forøg hans straf i Ilden med det dobbelte.
﴾62﴿ Og de (fornægterne) vil sige: ”Hvad er der i vejen med os, siden vi ikke kan se de mænd, som vi plejede at regne (som værende) blandt de værste?
﴾63﴿ Havde vi gjort dem til genstand for grin, eller kan (vi) ikke få øje på dem?”
﴾64﴿ Sandelig, dette er sandheden: Den gensidige strid blandt Ildens folk.
﴾65﴿ Sig: ”Sandelig, jeg er kun en formaner. Og der er ingen gud undtagen Allâh. Den Ene, den Uimodståelige.
﴾66﴿ Herre over Himlene og Jorden og det, der er imellem dem, den Almægtige, den Tilgivende.
﴾67﴿ Sig: ”Det er en mægtig nyhed.
﴾68﴿ Fra hvilken I vender (jer) bort.
﴾69﴿ Jeg havde ingen viden om det øverste råd (englene), da de diskuterede (om Âdams skabelse).
﴾70﴿ Det er blevet åbenbaret for mig, at jeg kun er en klar formaner.”
﴾71﴿ (Husk), da din Herre sagde til englene: ”Sandelig, Jeg vil skabe et menneske af ler.
﴾72﴿ Så når Jeg har formet ham og pustet Min Ånd i ham, (så) fald ned i sudjûd (med ansigtet på jorden) for ham .
﴾73﴿ Så kastede alle englene sig (med ansigtet på jorden) for ham.
﴾74﴿ Undtagen Iblîs (Satan). Han var arrogant og blev en af fornægterne.
﴾75﴿ Han (Allâh) sagde: ”O, Iblîs (Satan), hvad forhindrede dig i at falde ned i sudjûd (med ansigtet på jorden) for det, som Jeg skabte med Mine Hænder? Er du arrogant, eller er du blandt de overlegne?”
﴾76﴿ Han (Satan) sagde: ”Jeg er bedre end ham. Du skabte mig af ild og skabte ham af ler.”
﴾77﴿ Han (Allâh) sagde: ”Så gå ud herfra, du er sandelig udstødt.
﴾78﴿ Og sandelig, Min forbandelse skal være over dig indtil Dommens Dag.”
﴾79﴿ Han (Satan) sagde: ”O, min Herre, giv mig udsættelse til den Dag, hvor de (døde mennesker) genopstår.”
﴾80﴿ Han (Allâh) sagde: ”Du er da sandelig blandt dem, der er blevet givet en frist.
﴾81﴿ Indtil den Fastsatte Tids Dag.”
﴾82﴿ Han (Satan) sagde: ”Så sværger jeg ved Din Magt, at jeg sandelig vil lede dem alle på vildspor.
﴾83﴿ Undtagen Dine udvalgte tjenere blandt dem.”
﴾84﴿ Han (Allâh) sagde: ”Så er sandheden - og Jeg siger sandheden.
﴾85﴿ At Jeg vil fylde Djahannam (Helvede) med dig og med alle dem, der vil følge dig.”
﴾86﴿ Sig: ”Jeg beder ikke om belønning for det, og jeg er ikke en af dem, der finder på opspind.”
﴾87﴿ Det (Koranen) er intet andet end en påmindelse til verdnerne.
﴾88﴿ Og I vil kende dens virkelighed efter en stund.