Saba

﴾1﴿ Al Lovprisning tilkommer Allâh, Ham som ejer alt det, der er i Himlene og alt det, der er på Jorden. Og for Ham er Lovprisningen i det Hinsides. Han er den Vise, den Alvidende.
﴾2﴿ Han kender til det, der går ind i Jorden, og til det, der kommer ud af den. Og det, der kommer ned fra Himlen, og det, der stiger derop. Og Han er den Barmhjertige, den Tilgivende.
﴾3﴿ Og de, der fornægtede, sagde: ”Timen (Opstandelsens Dag) vil ikke komme til os.” Sig: ”Jo, ved min Herre, Den, der Kender det usete, den vil komme til jer. Intet i Himlene eller Jorden, selv vægten på et atom, kan undslippe Ham, ej heller er der noget, der er mindre end det eller større, som ikke er nedfældet i en åbenbar bog.”
﴾4﴿ (Timen vil komme), for at Han kan belønne dem, der troede og gjorde gode gerninger. For disse er der tilgivelse (fra Allâh) og en ærefuld forsyning.
﴾5﴿ Og de, der kæmpede mod Vores tegn for at besejre Os, for disse er der en voldsom smertefuld straf.
﴾6﴿ Og de, der er givet viden, ser, at det, der er nedsendt til dig fra din Herre, er sandheden, og den retleder (folk) til den Almægtiges, den mest Lovpristes vej.
﴾7﴿ Og fornægterne siger: ”Skal vi vise jer en mand, der vil fortælle jer, (at) når I er gået helt til grunde, vil I sandelig blive genskabt i en ny skabelse?
﴾8﴿ Har han opdigtet en løgn om Allâh, eller er der galskab i ham?” Nej, men de, der ikke tror på det Hinsides, er i straffen og (i) fjern vildfarelse.
﴾9﴿ Så har de ikke set, hvad der ligger foran dem og bag dem af Himlen og Jorden? Hvis Vi ville, kunne Vi få Jorden til at sluge dem eller få et stykke af Himlen til at falde ned over dem. Sandelig, i dette er der et tegn for enhver tjener (af Allâh), der vender sig til Ham.
﴾10﴿ Og Vi skænkede sandelig Dawûd (David) vores gunst, (idet Vi sagde): ”O, bjerge, erklær med ham (Allâhs) renhed. Og (også I, o) fugle.” Og Vi gjorde jernet blødt for ham.
﴾11﴿ (Idet Vi sagde til ham): ”Lav udrustninger og oprethold balance i samlingen (af deres) ringe, og gør I (alle) gode gerninger. Sandelig, Jeg ser, hvad I foretager jer.
﴾12﴿ Og for Sulaimân (Salamon) (undertvang Vi) vinden. Dens (rejse om) morgenen var (ligesom en rejse på) en måned, og dens (rejse om) eftermiddagen var (ligeledes som en rejse på) endnu en måned. Og Vi lod en kilde af kobber flyde for ham. Og blandt djinn var der nogle, der arbejdede for ham med hans Herres tilladelse. Og hvem end af dem, der ville afvige fra Vores befaling, ham ville Vi få til at smage straffen af den rasende ild.
﴾13﴿ De plejede at lave for ham, hvad end han ønskede, af palæer, skulpturer (og) skåle (så store som) bassiner og store gryder fæstnet (på deres pladser). Udfør (gode gerninger) af taknemmelighed, o, Dawûds (Davids) familie. Og (kun) få af mine tjenere er taknemmelige.
﴾14﴿ Så da Vi besluttede, (at) døden (skulle komme til) ham, var der intet (tegn), der viste dem (djinn) hans død, undtagen et dyr fra Jorden, der havde ædt hans stav. Så da han faldt ned, fandt djinn ud af, at hvis de havde haft kendskab til det Usete, var de ikke forblevet (så længe) i den ydmygende straf.
﴾15﴿ Der var sandelig et tegn for Saba i deres bosted. To haver på højre og på venstre (side). (Og der blev sagt til dem): ”Spis af jeres Herres forsyning og vær taknemmelige over for Ham.” Et godt land og en Tilgivende Herre.
﴾16﴿ Så vendte de bort. (Og) Vi sendte da dammens vand over dem og erstattede deres to haver med to (andre) haver, der havde frugter med bitter smag, og tamarisk og nogle få lot-træer.
﴾17﴿ Dette straffede Vi dem (med) på grund af deres utaknemmelighed. Og Vi giver ikke en (sådan) straf, kun til de utaknemmelige.
﴾18﴿ Og Vi byggede mellem dem og byerne, i hvilke Vi havde placeret Vores velsignelser, (andre) byer, (der nemt) kunne ses. Og Vi havde vurderet rejsen mellem dem: ”Rejs fredeligt langs dem i nætterne og dagene.”
﴾19﴿ Så sagde de: ”Vor Herre, gør (etaperne på) vores rejser mere fjerne.” Og de forurettede sig selv. Så Vi forvandlede dem til historier (i landet) og fik dem til at gå helt til grunde. Sandelig, i dette er der et tegn for enhver tålmodig (og) taknemmelig (person).
﴾20﴿ Og Iblîs (Satan) har fået bekræftet sin tanke om dem, så de fulgte ham, undtagen en gruppe af de troende.
﴾21﴿ Og han (Iblîs) havde ingen magt over dem, men (det var på denne måde, for) at Vi tydelig skulle (kunne) kende (og skelne) dem, der tror på det Hinsides fra dem, der er i tvivl derom. Og din Herre er Vogter over alle ting.
﴾22﴿ Sig: ”Kald på dem, som I påstår (er jeres guder) ved siden af Allâh. De besidder ikke (så meget som) vægten af et atom, hverken i Himlene eller på Jorden. De har ingen andel i dem, og Han (Allâh) har ingen hjælper iblandt dem.
﴾23﴿ Og forbøn foran Ham er til ingen nytte, undtagen for den, Han tillader (det for blandt englene). Når frygten bliver fjernet fra deres (englenes) hjerter, (og) de vil sige (til hinanden): ”Hvad sagde jeres Herre?” De vil sige: ”Sandheden.” Og Han er den Ophøjede, den Store.
﴾24﴿ Sig: ”Hvem giver jer forsyning fra Himlene og Jorden?” Sig: ”Allâh. Og sandelig, det er enten os eller jer, der er retledede eller i åbenbar vildfarelse.”
﴾25﴿ Sig: ”I vil ikke blive spurgt om de synder, vi begik, og vi vil ikke blive spurgt om, hvad I foretog jer.”
﴾26﴿ Sig: ”Vor Herre vil samle os sammen, (og) derefter vil Han dømme imellem os med sandheden. Og Han er den bedste Dommer, den Alvidende.”
﴾27﴿ Sig: ”Vis mig dem, som I har tilknyttet Ham som partnere.” Aldrig! Han er Allâh, den Almægtige, den Vise.
﴾28﴿ Og Vi sendte dig ikke (o, Profet) undtagen som en bærer af gode nyheder og en formaner til hele menneskeheden. Og de fleste mennesker ved det ikke.
﴾29﴿ Og de siger: ”Hvornår vil dette løfte (om Opstandelsens Dag blive opfyldt), hvis I er sandfærdige?”
﴾30﴿ Sig: ”I har løftet om en Dag, I kan ikke forsinke den en stund, ej heller kan I fremskynde den.”
﴾31﴿ Og de, der fornægtede, sagde: ”Vi vil aldrig tro på denne Koran, ej heller på det, der var før den.” Men hvis du kunne se, når de uretfærdige vil blive tvunget til at stå foran deres Herre, idet de kaster (beskyldende) ord til hinanden! De, der blev anset for at være svage, vil sige til dem, der var hoverende: ”Havde I ikke været der, havde vi været troende.”
﴾32﴿ De, der var hoverende, vil sige til dem, der var svage: ”Var det os, der afholdt jer fra (at acceptere) retledningen, efter den kom til jer? Nej, I var skyldige.”
﴾33﴿ Og de, der var svage. vil sige til dem, der var hoverende: ”Nej, (men det var jeres) bedrag dag og nat, (der afholdt os fra at acceptere retledningen), da I ledte os til ikke at tro på Allâh og satte rivaler op mod Ham.” Og de vil alle skjule deres fortrydelse, når de ser straffen. Og Vi vil lægge kraver af jern rundt om halsene på dem, der fornægtede. De vil ikke blive gengældt, undtagen for det de plejede at gøre.
﴾34﴿ Og Vi sendte ikke en formaner til en by, uden at de, der levede i overdådighed deri, sagde: ”Sandelig, vi fornægter det, som du er blevet sendt med.”
﴾35﴿ Og de sagde: ”Vi er overlegne i rigdom og børn, og vi vil ikke blive straffet.”
﴾36﴿ Sig: ”Sandelig, min Herre udvider forsørgelsen for den, Han vil, og indskrænker (den, for den Han vil). Og de fleste af menneskene ved det ikke.”
﴾37﴿ Og hverken jeres rigdomme eller børn er ting, der bringer jer tæt på Os, undtagen den der tror og handler retfærdigt. Så for disse folk er der dobbelt belønning for det, de plejede at foretage sig, og de vil være i fred i palæerne (i Paradis).
﴾38﴿ Og (hvad angår) de, der kæmper mod Vores tegn (og) prøver at besejre Os. Disse vil blive bragt til straffen.
﴾39﴿ Sig: ”Sandelig, min Herre udvider forsørgelsen for den, Han vil, og indskrænker (den) for ham. Og hvad end I spenderer af ting, så erstatter Han det. Og Han er den bedste Forsørger.
﴾40﴿ Og (husk) en Dag, hvor Han vil samle dem alle sammen. Derefter vil Han sige til englene: ”Er det jer, disse folk plejede at tilbede?”
﴾41﴿ De vil sige: ”Lovprist være Du! Du er vores Beskytter, ikke dem. Nej, de plejede at tilbede djinn. De fleste af dem troede på dem.”
﴾42﴿ Så I har ingen magt i dag til at gavne eller skade hinanden, og Vi vil sige til de, der syndede: ”Smag Ildens straf, som I plejede at fornægte.”
﴾43﴿ Og når Vores tydelige Âyât (vers) bliver reciteret for dem, siger de: ”Det er intet andet end en mand, der prøver på at forhindre jer fra det, jeres fædre plejede at tilbede.” Og de siger: ”Det er intet andet end en opdigtet løgn.” Og de, som fornægter, siger om Sandheden, når den kommer til dem: ”Det er ikke andet end åbenbar magi.”
﴾44﴿ Og Vi gav dem ingen bøger, som de kunne læse, ej heller sendte Vi en formaner til dem før dig.
﴾45﴿ Og de, (der var) før dem, benægtede (sendebuddene), og de (ikke-troende i Makkah) har ikke modtaget en tiendedel af det, som Vi gav til dem, (der var før dem). Så de afviste Mine sendebud. Og hvor (intens) var (Min) afsky!
﴾46﴿ Sig: ”Jeg råder jer kun til en ting, at I stiller jer foran Allâh, i par og enkeltvis, og så overvejer. Der er ingen galskab i jeres fælle (den Hellige Profet). Han er intet andet end en formaner til jer, før en streng straf (kommer over jer).
﴾47﴿ Sig: ”Hvis jeg nogensinde har krævet nogen belønning fra jer, så er den jeres. Min belønning er hos ingen anden end Allâh. Og Han er Vidne over alle ting.”
﴾48﴿ Sig: ”Min Herre sender sandheden ned. Han er Vidende om det Usete.”
﴾49﴿ Sig: ”Ret er kommet, og uret kan ikke skabe noget nyt, ej heller genskabe (noget som helst).”
﴾50﴿ Sig: ”Hvis jeg farer vild, så vil jeg sandelig kun fare vild til skade for mig selv. Og hvis jeg bliver retledt, er det på grund af det, som min Herre åbenbarer for mig. Sandelig, Han er Althørende, Evig Nær.
﴾51﴿ Og hvis bare du kunne se, når de vil blive forfærdede! Da vil der ikke være nogen flugt, og de vil blive grebet fra et nært sted.
﴾52﴿ Og de vil sige: ”Vi tror på Ham (nu).” Og hvordan kan de opnå den (troen) fra et sted (så) fjernt.
﴾53﴿ Og de havde sandeligt fornægtet den tidligere, og de plejede at lave formodninger om det usete fra et sted (så) fjernt.
﴾54﴿ Og en barriere vil blive sat mellem dem og det, som de begærede, som det blev gjort med folk af deres slags, der var før (dem). Sandelig, de var i dyb tvivl.