Maryam

﴾1﴿ Kâf – Hâ – Yâ – ʻAin – Sâd .
﴾2﴿ (Dette er) ihukommelsen af din Herres barmhjertighed mod Sin tjener Zakariyyâ (Zakarias).
﴾3﴿ Da han anråbte sin Herre i hemmelighed.
﴾4﴿ Han sagde: ”O, min Herre, knoglerne i mig er svækkede, og hovedet lyser hvidt af alderdom, og jeg er aldrig blevet skuffet i min bøn til Dig, min Herre.
﴾5﴿ Og jeg frygter (for mine) slægtninge efter mig, og min hustru er ufrugtbar. Så skænk mig en arving fra Dig.
﴾6﴿ Der kan arve mig og arve Ya´qûbs (Jakobs) slægt, og lad ham være Dig, min Herre, til velbehag.”
﴾7﴿ (Allâh sagde): ”O, Zakariyyâ (Zakarias), sandelig, Vi bringer dig den gode nyhed om en dreng, hvis navn skal være Yahyá (Johannes). Aldrig før har Vi kaldt nogen ved det samme navn.”
﴾8﴿ Han sagde: ”Min Herre, hvordan skal jeg kunne få mig en dreng, når min hustru er ufrugtbar, og jeg har nået det yderste af alderdommen?”
﴾9﴿ Han (Diibrîl) sagde: ”Således er det! Din Herre siger: ”Det er let for Mig, og jeg har tidligere skabt dig, da du intet var.””
﴾10﴿ Han sagde: ”Min Herre, giv mig et tegn.” Han (Allâh) sagde: ”Dit tegn er, at du ikke skal tale til menneskene tre nætter i træk.”
﴾11﴿ Så kom han ud til sit folk fra bedestedet og gav dem tegn: ”Lovpris (Allâh) morgen og aften.”
﴾12﴿ (Allâh sagde): ”O, Yahyá (Johannes), hold (fast) ved Bogen.” Og Vi gav ham visdom som barn.
﴾13﴿ Og kærlighed fra Os og renhed. Og han var Gudfrygtig.
﴾14﴿ Og lydig mod sine forældre, og han var ikke hovmodig (eller) oprørsk.
﴾15﴿ Og fred være med ham, den dag han blev født, og den dag han dør, og den dag han vil blive genoplivet.
﴾16﴿ Og ihukom (beretningen om) Maryam (Maria) i Bogen. Da hun trak sig tilbage fra sin familie til et sted mod øst.
﴾17﴿ Så trak hun et forhæng foran dem, (og) Vi sendte Vores ånd (Gabriel) til hende. Og han tog skikkelse som et fuldkomment menneske foran hende.
﴾18﴿ Hun sagde: ”Sandelig, jeg søger tilflugt hos al-Rahmân (Den Barmhjertige) mod dig, hvis du er Gudfrygtig.”
﴾19﴿ Han sagde: ”Sandelig, jeg er et Sendebud fra din Herre, der skal give dig (nyheden om) en dreng, (som er) ren.”
﴾20﴿ Hun sagde: ”Hvordan skal jeg få en dreng, når intet menneske har rørt mig, og ej heller har jeg været ukysk?”
﴾21﴿ Han sagde: ”Således skal det være. Din Herre sagde: ”Det er let for Mig, og Vi vil gøre ham til et tegn for menneskene og en barmhjertighed fra Os. Og det er en sag, (der allerede er) bestemt.””
﴾22﴿ Hun undfangede ham og trak sig tilbage med ham til et fjernt sted.
﴾23﴿ Så bragte fødselsveerne hende til palmetræets stamme. Hun sagde: ”Gid jeg var død før dette, og var blevet noget (der var fuldstændig) glemt.”
﴾24﴿ Så kaldte han på hende, fra under hende: ”Sørg ikke. Din Herre har skabt en kilde under dig.
﴾25﴿ Og ryst palmetræets stamme mod dig, (så) vil friske (og) modne dadler falde ned over dig.
﴾26﴿ Så spis, drik og gør dine øjne kølige . Hvis du så ser noget menneske, sig (da): ”Jeg har sværget til al-Rahmân (Den Barmhjertige) en faste, så jeg vil (derfor) ikke snakke med noget menneske i dag.””
﴾27﴿ Da bragte hun ham til sit folk, (idet) hun bar ham. De sagde: ”O, Maryam (Maria), du har sandelig medbragt noget stort.
﴾28﴿ O, Hârûns søster, din far var ikke nogen ond mand, og din mor var ikke ukysk.”
﴾29﴿ Så pegede hun på ham (Jesus). De sagde: ”Hvordan kan vi tale med en, der (stadig) er et barn i vuggen?”
﴾30﴿ Han (Jesus) sagde: ”Sandelig, jeg er Allâhs tjener. Han har givet mig Bogen (Evangeliet) og gjort mig til en profet.
﴾31﴿ Og Han har velsignet mig, hvor jeg end er, og pålagt mig Salâh (bøn) og Zakâh (obligatoriske almisse), så længe jeg lever.
﴾32﴿ Og (Han har gjort mig) lydig mod min mor, og Han har ikke gjort mig hovmodig (og) elendig.
﴾33﴿ Og fred være med mig, den dag jeg blev født, og den dag jeg dør, og den dag jeg vil blive genoplivet.”
﴾34﴿ Det er ʻîsá (Jesus), Maryam (Marias) søn. (Det er) sandhedens ord, hvorom de tvivler.
﴾35﴿ Det (passer sig) ikke for Allâh at tage Sig en søn. Lovpriset være Han. Når Han beslutter en sag, siger Han blot til den: ”Bliv til,” og den bliver til.
﴾36﴿ Og Allâh er sandelig min Herre og jeres Herre, så tilbed Ham. Dette er den rette vej.
﴾37﴿ Men grupperne iblandt dem blev uenige. Så ve dem, der fornægter mødet med en mægtig Dag.
﴾38﴿ Hvor hørende og hvor seende vil de være den dag, når de kommer til Os! Men i dag er de uretfærdige i en åbenbar vildfarelse.
﴾39﴿ Og advar dem mod fortrydelsens Dag, når sagen vil blive afgjort, imens de er uopmærksomme og ikke tror (på den).
﴾40﴿ Vi (Allâh) vil sandelig eje jorden og alle, som er på den. Og til Os vil de blive bragt tilbage.
﴾41﴿ Og ihukom i Bogen (beretningen om) Ibrâhîm (Abraham). Sandelig, han var en sandfærdig mand (og) en profet.
﴾42﴿ Da han sagde til sin far: ”O, fader, hvorfor tilbeder du noget, der hverken hører eller ser og ej heller gavner dig på nogen måde?
﴾43﴿ O, min fader, der er sandelig kommet en viden til mig, som ikke er kommet til dig. Så følg mig, og jeg vil lede dig på en lige vej.
﴾44﴿ O, min fader, tilbed ikke Satan. Satan er sandelig ulydig mod al-Rahmân (Den Barmhjertige).
﴾45﴿ O, min fader, jeg frygter, at en straf fra al-Rahmân (Den Barmhjertige) skal ramme dig, og du bliver en ven af Satan.”
﴾46﴿ Han (faren) sagde: ”Giver du afkald på mine guder, o, Ibrâhîm (Abraham)? Hvis du ikke afstår fra (dette), vil jeg sandelig stene dig. Og hold dig på afstand af mig for en tid.”
﴾47﴿ Han sagde: ”Fred være med dig. Jeg vil bede min Herre tilgive dig. Han har sandelig været nådig mod mig.
﴾48﴿ Og jeg vil holde mig fra jer og fra det, som I påkalder foruden Allâh. Og jeg vil påkalde min Herre, måske vil jeg ikke blive skuffet ved min Herres påkaldelse.”
﴾49﴿ Så efter han havde holdt sig fra dem og fra det, som de tilbad foruden Allâh, skænkede Vi ham Ishâq (Isak) og Ya´qûb (Jakob), og hver af dem gjorde Vi til profet.
﴾50﴿ Og Vi skænkede dem af Vores barmhjertighed og gav dem et godt (og) ophøjet ry.
﴾51﴿ Og ihukom i Bogen (beretningen om) Mûsá (Moses). Sandelig, han var en udvalgt, og han var et Sendebud, en profet.
﴾52﴿ Og Vi kaldte på ham fra den højre side af Tûr-bjerget (Sinai-bjerget), og Vi bragte ham nær (Os) til en fortrolig samtale.
﴾53﴿ Og Vi skænkede ham, af Vores barmhjertighed, hans bror Hârûn (Aron) som profet.
﴾54﴿ Og ihukom i Bogen (beretningen om) Ismâ’îl (Ismael). Sandelig, han var ordholden, og han var et Sendebud, en profet.
﴾55﴿ Og han plejede at påbyde sin familie Salâh (bønnen) og Zakâh (obligatorisk almisse), og han var sin Herre til velbehag.
﴾56﴿ Og ihukom i Bogen (beretningen om) Idrîs (Enok). Han var sandelig sandfærdig (og) en profet.
﴾57﴿ Og Vi ophøjede Ham til et højt sted.
﴾58﴿ Det er dem, som Allâh har vist nåde blandt profeterne af Adams slægt og af dem, som Vi bar (i Arken) sammen med Nûh (Noah). Og af Ibrâhîms (Abrahams) og Isrâ´îls (Israels) slægt og af dem, som Vi har retledt og udvalgt. Når al-Rahmâns (Den Barmhjertiges) Âyah (vers) bliver reciteret for dem, falder de ned i sujûd (kaster sig ned med ansigtet mod jorden) grædende.
﴾59﴿ Så kom der efter dem en generation, som forsømte al-Salâh (bønnen) og fulgte lysterne. Så de vil snart møde Ghayy (en dal i Helvedet).
﴾60﴿ Undtagen dem, der angrer og tror og udfører gode handlinger. De skal indtræde i Paradiset, og de vil ikke blive forurettet det mindste.
﴾61﴿ (De vil indtræde i) Edens Haver, som al-Rahmân (Den Nådige) har lovet Sine tjenere i det skjulte. Hans løfte vil sandelig indtræffe.
﴾62﴿ De vil ikke høre nogen tom tale deri, men kun (ordet) ”Fred”, og de vil få deres forsørgelse morgen og aften.
﴾63﴿ Det er Paradiset, som Vi vil give i arv til dem af Vores tjenere, der er Gudfrygtige.
﴾64﴿ (Og Gabriel sagde) : ”Og vi stiger kun ned med din Herres befaling. Ham tilhører (alt), hvad der er foran os, og (alt), hvad der er bag ved os, og (alt) derimellem. Og aldrig er din Herre glemsom.
﴾65﴿ (Han er) Herren over Himlene og Jorden og alt derimellem. Så tilbed Ham og vær standhaftig i (din) tilbedelse af Ham. Kender du nogen, der er Hans lige?”
﴾66﴿ Og mennesket siger: ”Når jeg (engang) dør, skal jeg så bringes til live igen?”
﴾67﴿ Husker mennesket ikke, at Vi skabte det tidligere, da det ingenting var?
﴾68﴿ Men ved din Herre, Vi vil sandelig samle dem og satanerne. Så vil Vi sandelig bringe dem rundt om Djahannam (Helvedet) på (deres) knæ.
﴾69﴿ Sandelig, derpå vil Vi fra enhver gruppe tage dem, der var mest oprørsk mod al-Rahmân (Den Nådige).
﴾70﴿ Derpå ved Vi sandelig bedst, hvem der mest fortjener at brænde deri.
﴾71﴿ Og der er ingen af jer, undtagen (I) skal komme til det (Helvedet). Det er for din Herre en (allerede) besluttet kendelse.
﴾72﴿ Så vil Vi redde dem, der frygter (Allâh), og efterlade de uretfærdige deri på (deres) knæ.
﴾73﴿ Og når Vores klare Âyah (vers) bliver reciteret for dem, siger de, der fornægter, til dem, der tror: ”Hvilken af de to grupper har den bedste stilling og den bedste forsamling?”
﴾74﴿ Og hvor mange generationer har Vi ikke tilintetgjort før dem, (generationer), der var bedre i udstyr og udseende!
﴾75﴿ Sig: ”De, der befinder sig i vildfarelsen, dem skal al-Rahmân (Den Nådige) give henstand, indtil de ser, hvad de er blevet lovet. Hvad enten det er straffen eller Timen, så vil de vide, hvem der havde den dårligste stilling og den svageste styrke.”
﴾76﴿ Og Allâh vil forøge retledningen for dem, der har ladet sig retlede. Og de varige gode handlinger er bedre hos din Herre i belønning og bedre at vende tilbage til.
﴾77﴿ Har du set ham, der fornægtede Vores tegn og sagde: ”Jeg vil sandelig blive givet rigdom og børn”?
﴾78﴿ Har han set det skjulte, eller har han sluttet en pagt med al-Rahmân (Den Nådige)?
﴾79﴿ Aldrig. Vi vil skrive (ned), hvad han siger, og forlænge straffen for ham uendeligt.
﴾80﴿ Og Vi vil arve fra ham det, han snakker om, og han skal komme til Os (helt) alene.
﴾81﴿ Og de har taget sig andre guder foruden Allâh, for at de kan være (en kilde til) magt for dem.
﴾82﴿ Aldrig. De (afguderne) vil fornægte deres tilbedelse, og de vil være modstandere over for dem.
﴾83﴿ Har du ikke set, at Vi har sendt satanerne ud til fornægterne for at ophidse (dem) voldsomt?
﴾84﴿ Så forhast jer ikke over dem. Sandelig, Vi er ved at tælle (dagene og nætterne) for dem.
﴾85﴿ (Husk) den dag, hvor Vi vil lede de gudfrygtige i samlet flok til al-Rahmân (Den Nådige).
﴾86﴿ Og (Vi) vil drive synderne mod Djahannam (Helvedet) som (en) tørstig (flok).
﴾87﴿ De vil ikke have (nogen) magt til at gå i forbøn, undtagen den, der har sluttet en pagt med al-Rahmân (Den Nådige).
﴾88﴿ Og de siger: ”Al-Rahmân (Den Nådige) har taget Sig en søn.”
﴾89﴿ I har sandelig ytret noget frygteligt.
﴾90﴿ Himlene er næsten ved at eksplodere derved, og Jorden ved at revne, og bjergene ved at falde smuldrende sammen.
﴾91﴿ Fordi de tilskriver al-Rahmân (Den Nådige) en søn.
﴾92﴿ Når det ikke passer sig for al-Rahmân (Den Nådige) at tage Sig en søn.
﴾93﴿ Der er ingen i Himlene og på Jorden, som ikke vil komme til al-Rahmân (Den Nådige) som en (ydmyg) tjener.
﴾94﴿ Sandelig, Han har opregnet dem og talt dem (præcist).
﴾95﴿ Og enhver af dem skal komme (helt) alene til Ham på Opstandelsens Dag.
﴾96﴿ Sandelig, dem, som tror og udøver gode gerninger, for dem vil al-Rahmân (Den Nådige) skabe kærlighed.
﴾97﴿ Sandelig, Vi har gjort den (Koranen) let i dit sprog, for at du, med den, skal give den gode nyhed til de gudfrygtige og advare et stædigt folk dermed.
﴾98﴿ Og hvor mange generationer har Vi ikke tilintetgjort før dem. Kan du mærke noget til nogen af dem eller høre blot en hvisken fra dem?