Luqman

﴾1﴿ Alif - Lâm - Mîm .
﴾2﴿ Dette er den vise Bogs Âyât (vers).
﴾3﴿ En retledning og barmhjertighed for dem, der handler godt.
﴾4﴿ De, som opretholder Salâh (bøn) og giver Zakâh (obligatorisk almisse), og de tror med vished på det Hinsidige.
﴾5﴿ De følger retledning fra deres Herre, og de er de succesfulde.
﴾6﴿ Og iblandt menneskene er der den, der køber tom snak, så at han, idet han er blottet for viden, kan vildlede (folk) fra Allâhs vej og drive spot med det. Disse (folk) er dem, for hvilke der er en vanærende straf.
﴾7﴿ Og når Vores Âyât (vers) bliver reciteret for ham, vender han sig bort i arrogance, som om han ikke hørte dem. Som om der var døvhed i hans ører. Så giv ham nyheden om en smertefuld straf.
﴾8﴿ Sandelig, for dem, som tror og gør gode gerninger, for dem er der lyksalighedens haver.
﴾9﴿ Hvori de vil blive for evigt. Et sandt løfte fra Allâh. Og Han er den Mægtige, den Vise.
﴾10﴿ Han har skabt Himlene uden søjler, som I kan se, og placeret bjerge på jorden, for at den ikke ryster med jer. Og spredt over den alle former for væsener. Og Vi sendte vand ned fra himlene og lod (planter) af enhver slags (gro) deri i ædle par.
﴾11﴿ Det er Allâhs skabelse. Så vis mig, hvad der er skabt af andre end Ham. Nej, de uretfærdige er i åbenbar vildfarelse.
﴾12﴿ Og Vi gav visdommen til Luqmân (og sagde): ”Vær taknemmelig over for Allâh.” Sandelig, den, der er taknemmelig, er da taknemmelig for sin egen skyld. Og den, der er utaknemmelig, da er Allâh sandelig uafhængig, al Lovprisning værdig.
﴾13﴿ Og da Luqmân sagde til sin søn og formanede ham: ”Min søn, sæt ikke andre ved Allâhs side. Sandelig, Shirk (at sætte andre ved Allâhs side) er en mægtig uret.”
﴾14﴿ Vi befaler mennesket (at være god) mod sine forældre. Hans moder bar ham, idet hun stod over for svaghed efter svaghed, og hans afvænning er på to år: ”Vær taknemmelig mod Mig og mod dine forældre. Til Mig er den endelige tilbagevenden.
﴾15﴿ Og hvis de tvinger dig til at sidestille partnere med Mig, som du ikke har nogen viden om, så adlyd dem ikke. Og vær med dem i denne verden med passende rimelighed. Og følg dens vej, der har vendt sig til Mig. Så til Mig er jeres tilbagevenden. Så vil Jeg fortælle jer, hvad I plejede at foretage jer.”
﴾16﴿ O, min søn, sandelig, hvis der er noget på størrelse med et sennepskorn, og den er (gemt) i en sten eller i Himlene eller på Jorden, vil Allâh bringe den frem. Sandelig, Allâh er Mild, Alvidende.
﴾17﴿ O, min søn, oprethold Salâh (bønnen) og påbyd det gode og forbyd det utækkelige og vær tålmodig, (hvad angår) det, der overgår dig. Sandelig, dette er viljestyrke.
﴾18﴿ Og vend ikke din kind bort fra folk og gå ikke hovmodigt på Jorden. Sandelig, Allâh elsker ikke enhver arrogant pralhals.
﴾19﴿ Og vær middelmådig i din gang, og dæmp din stemme. Sandelig, den mest modbydelige stemme er æslets stemme.”
﴾20﴿ Har I ikke set, at Allâh har undertvunget for jer, hvad der er i Himlene, og hvad der er på Jorden, og har fuldendt Hans velsignelser over jer, åbenbart og skjult? Og blandt menneskene er der den, som diskuterer om Allâh uden viden eller retledning, eller en oplysende Bog.
﴾21﴿ Og når der bliver sagt til dem: ”Følg det, som Allâh har sendt,” siger de: ”Nej, vi vil følge, hvad vi fandt, vores forfædre (fulgte).” Og(så) selvom Satan har kaldt dem (deres forfædre) til den flammende Ilds straf?
﴾22﴿ Og den, der underkaster sit ansigt (sig selv) til Allâh og er god i gerninger, har taget fat i det stærkeste greb. Og hos Allâh er sagernes ende.
﴾23﴿ Og den, der fornægter, lad ikke hans fornægtelse bedrøve dig. Til Os er deres tilbagevenden. Så vil Vi fortælle dem, hvad de plejede at foretage sig. Sandelig, Allâh har viden om, hvad der er i hjerterne.
﴾24﴿ Vi lader dem nyde (det i en) kort (stund). Derefter vil Vi slæbe dem til en heftig straf.
﴾25﴿ Og hvis du spørger dem: ”Hvem har skabt Himlene og Jorden?” vil de med sikkerhed sige: ”Allâh.” Sig: ”Al lovprisning tilkommer (Allâh).” Men de fleste af dem ved ikke.
﴾26﴿ Til Allâh hører, hvad der er i Himlene og på Jorden. Sandelig, Allâh, Han er den Uafhængige, den Prisværdige.
﴾27﴿ Og hvis alle træer på jorden var penne, og havet blev suppleret med yderligere syv have efterfølgende det, ville Allâhs Ord (stadig) ikke komme til en ende. Sandelig, Allâh er Mægtig, Vis.
﴾28﴿ Skabelsen af jer (alle) og genopstandelsen af jer (alle) er som en enkelt (persons skabelse og genopstandelse). Sandelig, Allâh er Althørende, Altseende.
﴾29﴿ Har du ikke set, at Allâh får natten til at gå ind i dagen og får dagen til at gå ind i natten? Og at Han har undertvunget sig solen og månen, hver af dem løbende (i deres bane) mod en fastsat tid? Og Allâh er vidende om det, I foretager jer.
﴾30﴿ Dette er, fordi Allâh er den Eneste Sande, og det, som de påkalder ud over Ham, er falskt, og Allâh er den Ophøjede, den Store.
﴾31﴿ Har du ikke set, at skibene sejler gennem havet med Allâhs gunst, for at Han kan vise jer nogle af Hans tegn? Sandelig, i dette er der et tegn for ethvert tålmodigt og taknemmeligt (menneske).
﴾32﴿ Og når bølger dækker dem, som skærme, påkalder de Allâh, oprigtige i troen på Ham (alene). Når Han så redder dem (og bringer dem) sikkert på land, er nogle af dem (stadig) tilbageholdende (over for at takke Allâh). Og ingen fornægter Vores tegn undtagen enhver utaknemmelig troløs.
﴾33﴿ O, I mennesker! Frygt jeres Herre og frygt en dag, hvor ingen fader vil være til gavn for sin søn, ej heller vil en søn være til gavn for sin fader. Sandelig, Allâhs løfte er sandt. Så lad ikke det verdslige liv bedrage jer, og lad jer ikke blive bedraget af bedrageren, hvad angår Allâh.
﴾34﴿ Sandelig, det er Allâh, hos hvem viden om Timen er. Og Han sender regn ned, og Han ved, hvad der er i livmoderne. Og ingen ved, hvad han vil tjene i morgen, og ingen ved, hvor på Jorden han vil dø. Sandelig, Allâh er Alvidende, vel Vidende.