Ibrahim

﴾1﴿ Alif – Lâm – Râ . (Dette er) en bog, Vi har sendt ned til dig, for at du kan føre menneskene ud af mørket (og) ind i lyset med deres Herres tilladelse. Til Den Almægtiges, Den Prisværdiges vej.
﴾2﴿ Allâh, som alt i Himlene og på Jorden tilhører. Og ve over fornægterne på grund af en streng straf.
﴾3﴿ De, der foretrækker det verdslige liv for det Hinsidige og holder (folk) borte fra Allâhs vej, idet de ønsker at gøre den skæv. De er i fjern vildfarelse.
﴾4﴿ Og Vi har ikke sendt noget Sendebud, undtagen (at han talte) i sit folks tungemål, så at han kunne gøre (budskabet) klart for dem. Så Allâh vildleder, hvem Han vil, og retleder, hvem Han vil. Og Han er Den Almægtige, Den Alvise.
﴾5﴿ Og sandelig, Vi sendte Mûsá (Moses) med Vores tegn: ”Før dit folk ud af mørket (og) ind i lyset, og mind dem om Allâhs dage .” Sandelig, deri er der tegn for enhver tålmodig (og) taknemmelig (person).
﴾6﴿ Og da Mûsá (Moses) sagde til sit folk: ”Ihukom Allâhs gunst over jer, da Han frelste jer fra Fir‘auns (Faraos) folk, som påførte jer frygtelig straf og dræbte jeres sønner og lod jeres kvinder leve, og deri var der en mægtig prøvelse fra jeres Herre.”
﴾7﴿ Og (husk), da jeres Herre forkyndte: ”Hvis I takker, så vil Jeg sandelig give jer mere, og hvis I er utaknemmelige, da er Min straf sandelig streng.”
﴾8﴿ Og Mûsá (Moses) sagde: ”Hvis I fornægter, I og alle på jorden, så er Allâh sandelig Rig (fri for alle behov), Prisværdig.
﴾9﴿ Har beretningen om dem, der var før jer, ikke nået jer? Nûhs (Noahs), ‘Âds og Thamûds folk? Og (om) dem, (der levede) efter dem. Ingen kender dem undtagen Allâh. Deres Sendebud kom til dem med klare beviser, men de lagde deres hænder I deres mund og sagde: ”Vi fornægter det, I er blevet sendt med, og vi er sandelig i stærk tvivl om det, I kalder os til.”
﴾10﴿ Deres profeter sagde: ”Er der nogen tvivl om Allâh, Skaberen af Himlene og Jorden? Han kalder på jer, så Han kan tilgive jer nogle af jeres synder og give jer udsættelse til en fastsat tid.” De sagde: ”I er ikke andet end mennesker ligesom os. I ønsker at holde os borte fra, hvad vores forfædre plejede at tilbede. Så bring os en åbenbar myndighed.”
﴾11﴿ Deres Sendebud sagde til dem: ”Vi er ikke andet end mennesker ligesom jer, men Allâh er nådig mod, hvem Han vil blandt Sine tjenere. Det tilkommer ikke os at bringe jer en fuldmagt, undtagen med Allâhs tilladelse. Og det er Allâh, de troende skal sætte (deres) lid til.
﴾12﴿ Og hvorfor skulle vi ikke sætte vores lid til Allâh, når Han har retledt os ad vores veje? Og vi skal sandelig med tålmodighed udholde (al) den krænkelse, som I påfører os. Og det er Allâh, de tillidsfulde skal sætte deres lid til.”
﴾13﴿ Og de, der fornægter, sagde til deres Sendebud: ”Sandelig, Vi skal uddrive jer fra vores land, eller (også) skal I vende tilbage til vores religion.” Så åbenbarede deres Herre til dem: ”Vi vil sandelig tilintetgøre Zâlimîn (de uretfærdige).
﴾14﴿ Og Vi vil sandelig lade jer bo i landet efter dem. Dette er for den, der frygter at stå foran Mig og frygter (Min) trussel.”
﴾15﴿ Og de (profeterne) bad om sejr (og hjælp), og enhver stædig tyran fejlede.
﴾16﴿ Foran ham er Helvedet, og han vil blive givet vand med materie at drikke.
﴾17﴿ (Som) han vil indsuge og næppe kunne synke. Og døden vil komme til ham fra alle sider, alligevel vil han ikke dø, og foran ham vil være en hård straf.
﴾18﴿ Lignelsen med dem, der fornægter deres Herre er, at deres gerninger er som aske, som bliver blæst med vinden på en stormfuld dag. De vil ikke være i stand til at opnå noget fra deres gerninger. Det er den fjerne vildfarelse (fra den rette vej).
﴾19﴿ Har I ikke set, at Allâh har skabt Himlene og Jorden i sandhed? Hvis Han vil, kan Han fjerne jer og frembringe en ny skabelse (i jeres sted).
﴾20﴿ Og det er ikke svært for Allâh.
﴾21﴿ Og de skal alle stå foran Allâh. Så vil de svage sige til dem, der var arrogante: ”Sandelig, vi fulgte jer, så kan I være os til nogen nytte mod Allâhs straf?” De vil sige: ”Havde Allâh retledet os, ville vi have retledt jer. Det er lige meget for os, hvad enten vi angrer eller er tålmodige. Der er ingen udvej for os.”
﴾22﴿ Og Satan vil sige, når sagen er blevet afgjort: ”Sandelig, Allâh lovede jer et sandt løfte, og jeg lovede jer (også), men jeg brød (løftet) over for jer. Og jeg havde ingen fuldmagt over jer, undtagen at jeg kaldte på jer, og I svarede mig. Så I skal ikke bebrejde mig, men bebrejd jer selv. Jeg kan ikke hjælpe jer, og I kan ikke hjælpe mig. Jeg fornægter det, at I tidligere har sat mig ved Allâhs side. Sandelig, for Zâlimîn (de uretfærdige) er der en smertefuld straf.
﴾23﴿ Og de, som tror og gør gode gerninger, vil blive ført ind i haver, under hvilke floder løber, (og) deri vil de blive for evigt med deres Herres tilladelse. Deres hilsen dér vil være: ”Salâm (Fred).”
﴾24﴿ ar du ikke set, hvordan Allâh laver en sammenligning? Et godt ord er som et godt træ, hvis rod står fast, og hvis grene (rækker op) i himlen.
﴾25﴿ Det giver sin frugt til enhver tid med sin Herres tilladelse. Og Allâh laver sammenligninger for menneskene. For at de måtte ihukomme.
﴾26﴿ Og sammenligningen med et slet ord er ligesom (med) et dårligt træ, som er rykket op af jorden, og intet hjemsted har.
﴾27﴿ Allâh befæster dem, som tror, med det sikre ord i det verdslige liv og i det Hinsidige. Og Allâh vil lade Zâlimîn (de uretfærdige) fare vild. Og Allâh gør, hvad Han vil.
﴾28﴿ Har du ikke set dem, der har ombyttet Allâhs gunst med fornægtelse og lod deres folk opholde sig i ødelæggelsens bolig.
﴾29﴿ Djahannam (Helvede), hvori de vil brænde. Og det er et slet hjemsted.
﴾30﴿ Og de satte partnere op ved siden af Allâh for at vildlede (folk) fra Hans vej. Sig: ”Nyd det (for en stund), sandelig, jeres tilbagevendelse er til Ilden.”
﴾31﴿ Sig til Mine tjenere, som tror, at de skal opretholde Salâh (bøn) og give af det, Vi har forsynet dem med, hemmeligt og åbent, førend der kommer en dag, hvor der hverken vil være handel eller venskab.
﴾32﴿ Allâh er Den, der har skabt himlene og jorden, og (Han) sender vand ned fra himlen og frembringer derved frugter som forsyning for jer. Og Han har underlagt jer skibene, for at I kan sejle på havet med Hans befaling, og Han har (også) underlagt jer floder.
﴾33﴿ Og Han har underlagt jer solen og månen, der begge konstant (kredser i deres baner), og Han har underlagt jer natten og dagen.
﴾34﴿ Og Han gav jer af alt, hvad I bad om. Og hvis I ville (prøve på at) opregne Allâhs gunst, så vil I aldrig være i stand til at tælle dem. Sandelig, mennesket er uretfærdigt (og) meget utaknemmeligt.
﴾35﴿ Og (husk), da Ibrâhîm (Abraham) sagde: ”Min Herre, gør denne by (Mekka) fredfyldt, og hold mig og mine børn borte fra at tilbede afguder.
﴾36﴿ Min Herre, de har sandelig vildledt mange af menneskene. Men den, der følger mig, hører sandelig til mig, og over for den, der er ulydig mod mig, så er Du sandelig Tilgivende, Barmhjertig.
﴾37﴿ O, vor Herre! Jeg har sandelig bosat nogle af mine efterkommere i en ufrugtbar dal, (nær) ved Dit Hellige Hus. O, vor Herre, for at de kan opretholde Salâh (bøn). Så fyld nogle menneskers hjerter med kærlighed til dem, og forsyn dem med frugt. Måske vil de være taknemmelige.
﴾38﴿ O, vor Herre! Sandelig, Du ved, hvad vi skjuler, og hvad vi åbenbarer. Og intet er skjult for Allâh, hverken på jorden eller i himlen.
﴾39﴿ Lovprist være Allâh, der, i min alderdom, har skænket mig Ismâ‘îl (Ismael) og Ishâq (Isak). Sandelig, min Herre er Den, der hører bønnen.
﴾40﴿ Min Herre, gør mig til opretholder af Salâh (bøn), og (også) mine efterkommere. O, vor Herre, og modtag min bøn.
﴾41﴿ O, vor Herre, tilgiv mig og mine forældre og (alle) de troende på den dag, Afregningen vil finde sted.”
﴾42﴿ Og du skal ikke regne med, at Allâh er uvidende om, hvad de uretfærdige gør. Men Han giver dem udsættelse til en dag, hvor øjnene skal stirre (af frygt).
﴾43﴿ De vil) ile af sted med deres hoveder oprejst. Deres blik vil ikke vende tilbage til dem, og deres hjerter vil være tomme.
﴾44﴿ Og advar menneskene mod den dag, hvor straffen vil komme over dem. Og de, som var uretfærdige, vil sige: ”Vor Herre, giv os udsættelse for en kort stund, (så) vil vi besvare Dit kald og følge Sendebuddene.” (Allâh vil sige): ”Har I ikke svoret tidligere, at der ikke vil være nogen undergang for jer?
﴾45﴿ Og I boede i de boliger, hvis (folk) handlede uret mod sig selv. Og det var klart for jer, hvordan Vi handlede med dem. Og Vi fremsætter (mange) eksempler for jer.”
﴾46﴿ Og de lagde listige planer, men deres list er hos Allah, selv om deres list var sådan, at den kunne flytte bjerge.
﴾47﴿ Så regn ikke med, at Allâh vil bryde Sit løfte til Sine Sendebud. Sandelig, Allâh er Almægtig, Gengældelsens Herre.
﴾48﴿ (På) den dag, hvor Jorden vil blive forvandlet til en anden Jord, og (ligeledes) Himlene. Og de skal (alle) træde frem for Allâh, Den Ene, Den Sejrrige.
﴾49﴿ Og (på den dag) vil du se forbryderne bundet sammen i lænker.
﴾50﴿ Deres klæder vil være af Qatirân (beg ), og Ilden vil dække deres ansigter.
﴾51﴿ For at Allâh kan gengælde enhver sjæl, hvad den har tjent. Sandelig, Allâh er hurtig til at afregne.
﴾52﴿ Denne (Koran) er et budskab til menneskene, så at de kan advares derved, og (så) de kan vide, at Han er Den eneste Gud. Og for at de forstandige skal ihukomme.