Fussilat

﴾1﴿ Hâ – Mîm .
﴾2﴿ (Dette er) en åbenbaring fra den Nådige, den Barmhjertige.
﴾3﴿ En bog, hvis Âyât (vers) er detaljerede. En Koran på arabisk for et folk, der ved det.
﴾4﴿ (Som indeholder) gode nyheder og en advarsel. Så de fleste af dem vendte sig bort, så de ikke lyttede.
﴾5﴿ Og de siger: ”Vores hjerter er dækkede mod det, du kalder os til, og vores ører er døve, og imellem dig og os er der et slør. Så handl (på din måde), sandelig, vi handler (også på vores måde).”
﴾6﴿ Sig: ”Sandelig, jeg er kun et menneske som jer. Det er åbenbaret til mig, at jeres gud kun er En Gud. Så tag den lige vej til Ham, og søg tilgivelse af Ham. Og ve over dem, der tillægger Allâh partnere.
﴾7﴿ De, som ikke giver Zakâh (den obligatoriske almisse), og er fornægtere af det Hinsides.
﴾8﴿ Sandelig, de, som tror og gør gode gerninger, for dem vil der være en belønning uden ende (Paradis).
﴾9﴿ Sig: ”Fornægter I virkelig Den, der har skabt Jorden på to dage? Og sætter I partnere op ved siden af Ham? Dette er verdnernes Herre.
﴾10﴿ Han har placeret faste bjerge i den (jorden) fra oven, og Han velsignede den. Og Han afpassede dens afgrøder deri på fire dage. Lige meget for dem, der spørger.
﴾11﴿ Derefter Istawá (steg) Han over Himlen, mens den (stadig) var røg, og sagde til den og til Jorden: ”Kom I begge (til min lydighed), frivilligt eller tvungent.” Begge sagde: ”Vi kommer frivilligt.”
﴾12﴿ Så Han fuldendte dem som syv Himle på to dage, og anbragte i hver Himmel dens (behørige) ting. Og Vi har prydet den nærmeste Himmel med lamper og beskyttelse. Dette er en bestemmelse fra den Almægtige, den Alvidende.
﴾13﴿ Så hvis de vender sig bort, så sig: ”Jeg har advaret jer om en straf, (der er) ligesom ’Âd og Thamûds straf.
﴾14﴿ Sendebuddene kom til dem fra foran dem og fra bag dem, (idet de sagde): ”Tilbed ingen undtagen Allâh.” De sagde: ”Havde vores Herre (virkelig) ønsket (at sende et sendebud), havde Han nedsendt engle. Så vi er sandelig fornægtere af det, som I er blevet sendt med.”
﴾15﴿ Og (Hvad angår) Âd, så var de hovmodige på jorden uden rette. Og de sagde: ”Hvem er mægtigere end os i styrke?” Og så de ikke, at Allâh, der skabte dem, er mægtigere end dem i styrke? Og de plejede at afvise Vores tegn.
﴾16﴿ Så Vi sendte en rasende vind over dem på (deres) ulykkes dage for at få dem til at smage straffen i dette verdslige liv. Og straffen i det Hinsides vil være (meget mere) ydmygende. Og de vil ikke blive hjulpet.
﴾17﴿ Og (hvad angår) Thamûd-folket, så viste Vi dem vejen, men de foretrak blindheden frem for retledningen. Derfor blev de grebet af braget af en skamfuld straf, på grund af det som de plejede at tjene.
﴾18﴿ Og Vi frelste dem, som troede og plejede at være Gudfrygtige.
﴾19﴿ (Og husk) en dag, hvor Allâhs fjender vil blive samlet ved Ilden. Da vil de blive delt (i grupper).
﴾20﴿ Indtil de vil komme til den, vil deres hørelse og deres syn og deres hud vidne imod dem, om det de plejede at foretage sig.
﴾21﴿ Og de vil sige til deres huder: ”Hvorfor vidnede I imod os?” De (huderne) vil sige: ”Allâh fik os til at tale: Den som har fået alle ting til at tale.” Og Han havde skabt jer den første gang, og til Ham vil I blive bragt tilbage.
﴾22﴿ Og I havde ikke skjult jer selv (i denne verden) i frygt for at jeres hørelse og jeres syn og jeres hud ville vidne mod jer. Men I troede, at Allâh ikke kendte til så meget af det, som I foretog jer.
﴾23﴿ Og denne jeres tanke, som I forestillede jer om jeres Herre, bragte jer til fordærv. I blev da blandt taberne.
﴾24﴿ Så selv hvis de udholder (straffen) tålmodigt, da er Ilden deres bolig, og hvis de søger at behage Allah, så er de ikke blandt dem, der nogensinde vil få lov til at behage Allah.
﴾25﴿ Og Vi havde tilskrevet dem ledsagere (i det verdslige liv), som forskønnede for dem, hvad der var foran dem, og hvad der var bag dem. Og (derfor) blev ordet (om straf) opfyldt for dem, ligesom (det blev opfyldt) for de samfund, der var passeret før dem af djinn og mennesker. Sandelig, de var tabere.
﴾26﴿ Og de, der fornægtede, sagde: ”Lyt ikke til denne Koran, og lav støj under dens recitation. Måske vil I overvinde (den).”
﴾27﴿ Sandelig, Vi vil få dem, der fornægter, til at smage en hård straf, og Vi vil gengælde dem for det værste, de plejede at foretage sig.
﴾28﴿ Dette er Allâhs fjenders belønning: Ilden. For dem er der deri et evigt hjem. En gengældelse for at de plejede at afvise Vores Âyât (vers).
﴾29﴿ Og de, der fornægtede, vil sige: ”Vor Herre, vis os dem, som ledte os på afveje blandt djinn og mennesker, og vi vil lægge dem under vores fødder, for at de bliver blandt de laveste.
﴾30﴿ Sandelig, de, der sagde: ”Vor Herre er Allâh,” (og) derefter forblev standhaftige, over dem vil engle nedstige, (idet de siger): ”Frygt ikke, og sørg ikke, og modtag den gode nyhed om Djannah (Paradis), som I var blevet lovet.
﴾31﴿ Vi har været jeres venner i det verdslige liv og (vil forblive det) i det Hinsides. Og for jer vil der være (alt), hvad I begærer deri, og for jer vil der deri være (alt det), I kalder på.
﴾32﴿ Gæstfrihed fra den Tilgivende, den Barmhjertige.”
﴾33﴿ Og hvem er bedre i ord en den, der kalder til Allâh og handler retfærdigt og siger: ”Jeg er sandelig en af dem, der underkaster sig (Allâh)?”
﴾34﴿ Og det gode og det onde er ikke lige. Afvis (ondt) med det, der er godt, og (du vil se), at den, du havde gensidigt fjendskab med, vil omvende sig, som om han var en nær ven.
﴾35﴿ Og ingen kan opnå det, undtagen dem der er tålmodige, og ingen kan opnå det, undtagen en med stort held.
﴾36﴿ Hvis Satan hvisker en ond hvisken til dig, søg da tilflugt hos Allâh. Sandelig, Han er den Althørende, den Alvidende.
﴾37﴿ Og blandt Hans tegn er natten og dagen og solen og månen. Lav ikke sudjûd (kaste sig med panden mod jorden) til solen eller til månen. Men lav sudjûd til Allâh, som har skabt dem, hvis det er Ham, som I tilbeder.
﴾38﴿ Så hvis de er hovmodige, så er der dem (englene), der er hos Din Herre, (idet de) proklamerer Hans renhed dag og nat, og de bliver ikke trætte.
﴾39﴿ Og blandt Hans tegn er, at I ser jorden ligge gold. Så når Vi sender vand ned over den, bliver den spændt og svulmer op. Sandelig, Den, der har givet liv til den, er Den, der giver liv til de døde. Sandelig, Allâh har magt over alle ting.
﴾40﴿ Sandelig, dem, der fordrejer Vores Âyât (tegn), er ikke skjult for Os. Så er den, der bliver smidt i Ilden, bedre end den, der vil komme og være i sikkerhed på Opstandelsens Dag? Gør, hvad I vil. Sandelig, Han ser, hvad I foretager jer.
﴾41﴿ Sandelig, de, der har fornægtet påmindelsen (Koranen), da den kom til dem, (er ikke skjult for Os). Og sandelig, det er en ærefuld Bog, (som aldrig vil blive forvansket).
﴾42﴿ Som ikke kan tilnærmes med falskhed, hverken forfra eller bagfra. En åbenbaring fra den Vise, den Evigt Lovpriste.
﴾43﴿ Intet bliver sagt til dig, undtagen det der blev sagt til sendebuddene før dig. Din Herre er sandelig tilgivelsens (Herre) og (Herren) over smertefuld straf.
﴾44﴿ Og havde Vi gjort den til en ikke-arabisk Koran, havde de sagt: ”Hvorfor er dens vers ikke tydeligt forklaret? Er det en ikke-arabisk (Bog) og et arabisk (Sendebud)?” Sig: ”For de, som tror, er den en retledning og en helbredelse. (Hvad angår) de, som ikke tror, er deres ører døve, og for dem er den et blinde . Disse (folk) bliver påkaldt fra et fjernt sted.”
﴾45﴿ Og Vi gav sandelig Mûsá (Moses) Bogen, men der opstod uenigheder om den. Og hvis det ikke havde været for et ord, der allerede var kommet fra din Herre, så var det (sagen) allerede blevet afgjort imellem dem. Og de er sandelig i foruroligende tvivl om den (Koranen).
﴾46﴿ Den, der handler retfærdigt, gør det til gavn for sig selv, og den, der begår ondt, gør det mod sig selv. Og din Herre er ikke uretfærdig over for Sine tjenere.
﴾47﴿ Viden om Timen (Opstandelsens Dag) er tilskrevet Ham alene. Og ingen frugter kommer ud af deres skaller, ej heller undfanger en kvinde et barn, ej heller føder hun det, undtagen med Hans viden. Og (husk) en Dag, hvor Han vil kalde på dem, (idet Han siger): ”Hvor er Mine (såkaldte) partnere?” De vil sige: ”Vi erklærer, at ingen af os bevidner, (at Du har partnere).”
﴾48﴿ Og dem, som de plejede at påberåbe sig før, vil forsvinde fra dem, og de vil indse, at de ikke har noget sted at flygte (hen).
﴾49﴿ Og mennesket bliver ikke træt af at bede om gode (ting). Og hvis det onde rammer ham, mister han modet, opgiver håbet.
﴾50﴿ Og hvis Vi giver ham smagen af nåde fra Os, efter en ulykke har ramt ham, vil han sige: ”Det er min (ret). Og jeg tror ikke, Timen (Opstandelsens Dag) vil komme. Og selv hvis jeg bliver bragt tilbage til min Herre, vil jeg sandelig (også) have det bedste (liv) hos Ham.” Så Vi vil lade dem, som fornægter, vide, hvad de plejede at foretage sig, og lade dem smage en heftig straf.
﴾51﴿ Og når Vi skænker Vores gunst til mennesket, vender det sig (bort) og afholder sig langt (fra lydighed), og når noget ondt rammer det, er det fuld af lange bønner.
﴾52﴿ Sig (til fornægterne): ”Fortæl mig, hvis den (Koranen) er fra Allâh, og I derefter (stadig) fornægter den, hvem er da mere vildledt end den, der er lang ude i splittelse?”
﴾53﴿ Vi vil vise dem Vores tegn i universet og i dem selv, indtil det bliver klart for dem, at det er sandheden. Er det ikke tilstrækkeligt for din Herre, at Han er vidne over alle ting?
﴾54﴿ Sandelig, de er i tvivl om et møde med deres Herre. Sandelig, Han er Den, der omfatter alt.