Az-Zukhruf

﴾1﴿ Hâ – Mîm .
﴾2﴿ (Jeg, Allâh, sværger) ved den åbenbare Bog.
﴾3﴿ Sandelig, Vi har gjort den til en arabisk Koran. For at I måtte forstå.
﴾4﴿ Og sandelig, Den (Koranen) er i Bogens moder hos Os, ophøjet (og) fuld af visdom.
﴾5﴿ Så skal Vi fjerne påmindelsen (Koranen) fra jer, fordi I er et syndende folk?
﴾6﴿ Og hvor mange Profeter har Vi (ikke) sendt til de tidligere folk?
﴾7﴿ Og ingen Profet kom til dem, uden at de spottede ham.
﴾8﴿ Så Vi har tilintetgjort dem, der var stærkere end disse (Makkahs folk) i styrke, og de tidligere folks eksempel er (allerede) passeret.
﴾9﴿ Og skulle du spørge dem: ”Hvem har skabt Himlene og Jorden?” vil de sige: ”De er skabt af den Almægtige, den Alvidende.”
﴾10﴿ Den, der har gjort jorden til en vugge for jer og lavet veje derpå for jer, for at I måtte finde frem.
﴾11﴿ Og Den, der har sendt vand ned fra himlen i passende mængde. Vi har da genoplivet en død by dermed. Således vil I blive bragt frem (fra gravene).
﴾12﴿ Og Den, der har skabt alle par og har skabt for jer skibene og kvæget, som I stiger på.
﴾13﴿ For at I kan stige op på deres rygge for derefter at mindes jeres Herres gunst, når I er steget op på den. Og (for at I kan) sige: ”Lovprist være Den, der har undertvunget det for os. Og vi ville ikke have magtet det.
﴾14﴿ Og sandelig, vi skal vende tilbage til vores Herre.”
﴾15﴿ Og de har tillagt Ham en del (børn) blandt Hans tjenere. Sandelig, mennesket er åbenlyst utaknemmeligt.
﴾16﴿ Eller har Han taget døtre af dem, som Han har skabt, og valgt sønner til jer?
﴾17﴿ Og når en af dem bliver givet den gode nyhed (om fødslen af) det (en datter), som han har pålagt Al-Rahmân (den Nådige), bliver hans ansigt mørkt, og han kvæles af sorg.
﴾18﴿ Og (har Allâh valgt) dem, som er vokset op i prydelse, og som ikke kan udtrykke sig klart i en strid?
﴾19﴿ Og de har antaget englene, som er Al-Rahmâns (den Nådiges) tjenere, for at være hunkøn. Har de bevidnet deres skabelse? Deres vidneudsagn vil blive nedfældet, og de vil blive spurgt.
﴾20﴿ Og de siger: ”Havde Al-Rahmân (den Nådige) villet det, havde vi ikke tilbedt dem.” Om dette har de ingen viden. De gør intet andet end at gisne.
﴾21﴿ Eller har Vi givet dem en bog før denne (Koranen), til hvilken de holder sig?
﴾22﴿ Nej, de siger: ”Vi har sandelig fundet vores fædre på en bestemt vej, og sandelig, vi er i deres fodspor, fuldstændig retledte.”
﴾23﴿ Og således sendte Vi ingen formaner til en by før dig, uden at dens velhavende folk sagde: ”Vi har sandelig fundet vores fædre på en bestemt vej, og sandelig, vi vil følge i deres fodspor.”
﴾24﴿ Han sagde: ”Selv hvis jeg bringer jer noget bedre i retledning end den (vej), I har fundet jeres fædre på?” De sagde: ”Sandelig, Vi fornægter det, som du er blevet sendt med.”
﴾25﴿ Så Vi tog hævn over dem. Se da, hvordan enden blev for dem, der afviste (Vores sendebud).
﴾26﴿ Og (Husk), da Ibrâhîm (Abraham) sagde til sin fader og til hans folk: ”Sandelig, jeg siger mig fri af det, som I tilbeder.”
﴾27﴿ Undtagen Den, der har skabt mig. Så sandelig, Han vil retlede mig.”
﴾28﴿ Og han gjorde det (ordet: Der er ingen gud undtagen Allâh) til et vedvarende ord blandt sin slægt. Måske vil de vende tilbage.
﴾29﴿ Nej, men Jeg gav dem og deres fædre nydelse, indtil sandheden kom til dem, og et klart Sendebud.
﴾30﴿ Og da sandheden kom til dem, sagde de: ”Det er magi, og vi er sandelig fornægtere deraf.”
﴾31﴿ Og de siger: ”Hvorfor blev denne Koran ikke åbenbaret til en mægtig mand fra (en af) de to byer ?”
﴾32﴿ Er det dem, der uddeler din Herres nåde? Vi har uddelt deres livsophold i det verdslige liv blandt dem og har ophøjet nogle af dem i rang over andre, for at nogle af dem kunne drage nytte af andre. Og din Herres nåde er bedre, end det de samler.
﴾33﴿ Og var det ikke, for at menneskene ville være blevet en enkelt nation (af fornægtere), ville Vi til gavn for de, der fornægter Al-Rahmân (den Nådige), have ladet tagene på deres huse blive lavet af sølv, og trapper (af sølv), med hvilke de ville gå (op).
﴾34﴿ Og dørene (af sølv) til deres hjem, og troner (af sølv), på hvilke de ville hvile.
﴾35﴿ Og (Vi ville have lavet disse ting) af guldudsmykning. Og alt dette er ikke andet end det verdslige livs nydelse. Og det Hinsides, hos din Herre, er for de Gudfrygtige.
﴾36﴿ Og den, som vender sig blindt væk fra Al-Rahmâns (den Nådiges) påmindelse, for ham anviser Vi en djævel, så han bliver hans ledsager.
﴾37﴿ Og sandelig, de (djævlene) forhindrer dem i (at følge) den (rette) vej, mens de (menneskene) anser sig selv for at være retledte.
﴾38﴿ Indtil han kommer til Os, (da) vil han sige (til djævlen): ”Gid der var en afstand som (mellem) Øst og vest mellem mig og dig. Du var da den værste ledsager.”
﴾39﴿ Og (der vil blive sagt til disse folk): ”Dette (jeres beklagelser) hjælper jer ikke i dag. Da I har syndet (i jeres første liv), skal I alle have del i straffen.”
﴾40﴿ Så kan du (o, Muhammad) få den døve til at høre, eller kan du retlede den blinde og den, der er i åbenbar vildfarelse?
﴾41﴿ Så selvom Vi tager dig bort, vil Vi sandelig tage hævn over dem.
﴾42﴿ Eller (hvis) Vi viser dig den (straffen), som Vi har truet dem med. Så har Vi sandelig fuld kontrol over dem.
﴾43﴿ Så hold fast i det, der er blevet åbenbaret dig. Sandelig, du er på den rette vej.
﴾44﴿ Og sandelig, den (Koranen) er en påmindelse for dig og dit folk. Og I vil blive spurgt.
﴾45﴿ Og spørg de af vores sendebud, som Vi sendte før dig: ”Har Vi udpeget guder til tilbedelse foruden Al-Rahmân (den Nådige)?”
﴾46﴿ Og Vi sendte Mûsâ (Moses) med Vores tegn til Fira’un (Faraoen) og hans ledere. Da sagde han: ”Sandelig, jeg er verdnernes Herres Sendebud.”
﴾47﴿ Så da han kom til dem med Vores tegn, gjorde de grin ad dem.
﴾48﴿ Og Vi viste dem ikke et tegn, undtagen at det var større end dets forgænger. Og Vi greb dem med straffen. For at de måtte vende tilbage.
﴾49﴿ Og de sagde: ”O, troldmand, bed til din Herre for os, i kraft af den pagt Han har sluttet med dig. Sandelig, vi vil følge retledningen.”
﴾50﴿ Så da Vi fjernede straffen fra dem, brød de deres ord (med det samme).
﴾51﴿ Og Fir’aun (Faraoen) proklamerede for sit folk (og) sagde: ”O, mit folk, tilhører Egyptens herredømme ikke mig? Og disse floder, der løber under mig? Så ser I ikke?
﴾52﴿ Eller er jeg bedre end denne (Mûsâ), der er foragtet, og som knap nok kan udtrykke sig?
﴾53﴿ Så hvorfor blev han ikke skænket armbånd af guld, eller (hvorfor) kom englene ikke sammen med ham?”
﴾54﴿ Så han holdt sit folk for nar, (og) da adlød de ham. Sandelig, de var et syndigt folk.
﴾55﴿ Så da de vækkede Vores vrede, tog Vi hævn over dem. Da druknede Vi dem alle.
﴾56﴿ Og gjorde dem til et folk af fortiden og et eksempel for de senere generationer.
﴾57﴿ Og da eksemplet om Mariams (Marias) søn blev nævnt, begyndte dit folk (med det samme) at råbe ad det (i fryd).
﴾58﴿ Og de sagde: ”Er vores guder bedre, eller er han?” Og de nævnte det ikke for andet end ordstriden(s skyld). Nej, de er et stridsomt folk.
﴾59﴿ Han (Jesus) er ikke andet end en tjener, som Vi begunstigede og gjorde (til) et eksempel for Israels børn.
﴾60﴿ Og hvis Vi ville, kunne Vi have skabt engle i stedet for jer, som efterfølgere på jorden.
﴾61﴿ Og sandelig, han (Jesus) er et tegn om Timen (Opstandelsens Dag), så vær ikke i tvivl derom, og følg Mig. Det er den rette vej.
﴾62﴿ Og lad ikke Shaytân (Satan) forhindre jer (i at følge denne vej). Han er sandelig en åbenbar fjende af jer.
﴾63﴿ Og da Îsâ (Jesus) kom med klare beviser, sagde han: ”Jeg er kommet til jer med visdommen og for at forklare jer nogle af de anliggender, som I er uenige i. Så frygt Allâh og adlyd mig.
﴾64﴿ Sandelig, Allâh, Han er min Herre og jeres Herre. Så tilbed Ham. Dette er den rette vej.”
﴾65﴿ Så de forskellige grupper blandt dem forfaldt til uenighed. Så ve over dem, der var uretfærdige, for straffen på en smertefuld Dag.
﴾66﴿ Afventer de kun, at Timen skal komme over dem pludseligt, og de er ubevidste (om Den)?
﴾67﴿ Venner den Dag vil blive hinandens fjender, undtagen de Gudfrygtige.
﴾68﴿ (Der vil blive sagt til de Gudfrygtige): ”O, Mine tjenere, Denne Dag vil der ingen frygt være for jer, og ej heller skal I sørge.
﴾69﴿ I, som troede på Vores tegn og underkastede sig (Allâh).
﴾70﴿ Indtræd Djannah (Paradiset), I og jeres hustruer, i lyksalighed.”
﴾71﴿ Fade af guld og bægre vil blive sendt rundt mellem dem. Og deri vil der være alt, hvad man begærer, og det, over hvilke øjne fryder (sig). Og I vil blive deri for evigt.
﴾72﴿ Og det er Djannah (Paradiset), som I er blevet sat til at arve, på grund af det I plejede at foretage jer.
﴾73﴿ Deri er der for jer frugter i overflod, af hvilke I vil spise.
﴾74﴿ Sandelig, synderne vil være i Djahannams (Helvedes) straf for evigt.
﴾75﴿ (Straffen) vil ikke blive lettet for dem, og de vil blive deri blottet for ethvert håb.
﴾76﴿ Og Vi gjorde dem ikke uret, men de var de uretfærdige.
﴾77﴿ Og de vil kalde (på Malik, Helvedets vogter): ”O, Malik, lad din Herre gøre det af med os.” Han vil sige: ”Sandelig, I skal forblive deri (for evigt).”
﴾78﴿ Vi har bragt jer sandheden, men de fleste af jer afskyr sandheden.
﴾79﴿ Eller har de lagt en plan? Sandelig, da planlægger Vi (også).
﴾80﴿ Eller tror de, at Vi ikke hører deres hemmeligheder og deres hvisken? Nej, og Vores sendebud (englene) er med for at nedfælde.
﴾81﴿ Sig: ”Hvis der havde været en søn af Al-Rahmân (den Nådige), så havde jeg været den første af tilbederne.”
﴾82﴿ Lovprist er Himlenes og Jordens Herre, Tronens Herre, (og fri for) det, de beskriver.
﴾83﴿ Så lad dem forfalde til (deres vildfarelse) og morskab, indtil de står over for (denne) deres Dag, som de er blevet lovet.
﴾84﴿ Og (det er) Ham, som er (den Eneste) Gud, der tilbedes i Himlen, og (den Eneste) Gud, (som tilbedes) på Jorden. Og Han er den Vise, den Alvidende.
﴾85﴿ Og Ærefuld er Den, til hvem Herredømmet over Himlene og Jorden og det, der er imellem dem, hører. Og hos Ham er viden om Timen (Opstandelsens Dag). Og til Ham skal I blive bragt tilbage.
﴾86﴿ Og dem, som de påkalder ved siden af Ham, har ingen magt til at gå i forbøn, undtagen dem, der bevidner sandheden. Og de ved det.
﴾87﴿ Og hvis du spørger dem, hvem der har skabt dem, vil de uden tvivl sige: ”Allâh!” Hvorfor afviger de så (fra sandheden)?
﴾88﴿ Og (Muhammad) vil sige: ”O, min Herre, disse er sandelig et folk, der ikke tror.”
﴾89﴿ Så vend dig bort fra dem og sig: ”Salâm (fred).”Snart vil de da komme til at vide.”