At-Tawbah

﴾1﴿ Allâh og Hans Sendebud siger sig fri fra den pagt, I har indgået med al-Mushrikîn (afgudsdyrkerne).
﴾2﴿ Så bevæg jer frit i landet i fire måneder, og vid, at I aldrig kan undslippe Allâh, og at Allâh vil vanære fornægterne.
﴾3﴿ Og (det er) en erklæring fra Allâh og Hans Sendebud til menneskene på den store Hadjj (valfarts)dag, at Allâh siger sig fri for (forpligtelser over for) al-Mushrikîn (afgudsdyrkerne), og (ligeledes er) Hans Sendebud. Så hvis I angrer, er det bedre for jer. Og hvis I vender (jer) bort, så vid, at I aldrig kan undslippe Allâh. Og forkynd dem, der fornægter, en smertefuld straf.
﴾4﴿ Undtagen dem af al-Mushrikîn (afgudsdyrkerne), som I har sluttet pagt med, og som ikke har svigtet jer i noget eller hjulpet nogen imod jer. Så fuldfør pagten med dem, indtil deres periode (ender). Sandelig, Allâh elsker de Gudfrygtige.
﴾5﴿ Men når de hellige måneder er forbi, så dræb al-Mushrikîn (afgudsdyrkerne), hvor end I finder dem. Og fang dem og belejr dem og lig (på lur) efter dem i ethvert baghold. Så hvis de angrer og opretholder Salâh (bøn) og giver Zakâh (obligatorisk almisse), så lad dem gå. Sandelig, Allâh er Tilgivende, Barmhjertig.
﴾6﴿ Og hvis en af al-Mushrikîn (afgudsdyrkerne) søger din beskyttelse, så giv ham beskyttelse, indtil han hører Allâhs ord. Og lad ham derefter nå sit sikre sted. Det er, fordi de er et folk, der ikke ved.
﴾7﴿ Hvordan kan der for al-Mushrikîn (afgudsdyrkerne) være en pagt med Allâh og Hans Sendebud? Bortset fra dem, (som) I sluttede pagt med ved al-Masjid al-Harâm (den Hellige Moské). Så længe de er ærlige over for jer, så vær ærlig over for dem. Sandelig, Allâh elsker de Gudfrygtige.
﴾8﴿ Hvordan (kan de have en pagt), når de ikke vil overholde slægtskab eller pagt, hvis de besejrer jer? De behager jer med (ord fra) deres munde, men deres hjerter afviser (jer). Og de fleste af dem er overtrædere (af Allâhs love).
﴾9﴿ De solgte Allâhs Ayât (tegn) for en ringe pris, (og) de holdt (folk) borte fra Hans vej. Sandelig, ondt var det, de plejede at foretage sig.
﴾10﴿ De overholder hverken slægtskab eller pagt over for en troende. Og det er dem, som er overtræderne.
﴾11﴿ Men hvis de angrer og opretholder Salâh (bøn) og giver Zakâh (obligatorisk almisse), så er de jeres brødre i religionen. Og Vi forklarer versene tydeligt for et folk, der ved.
﴾12﴿ Og hvis de bryder deres eder efter deres pagt og krænker jeres religion, så bekæmp vantroens ledere. Sandelig, deres eder betyder intet for dem. Måske vil de afholde sig (fra dårlige handlinger).
﴾13﴿ Vil I ikke bekæmpe et folk, der brød deres eder og planlagde at fordrive Sendebuddet, når det var dem, der i første omgang startede (kampen) mod jer? Frygter I dem? Men Allâh har mere ret til, at I frygter Ham, hvis I er troende.
﴾14﴿ Bekæmp dem, så Allâh kan straffe dem med jeres hænder og vanære dem og hjælpe jer mod dem og kurere hjerterne på et folk, der tror.
﴾15﴿ Og (Han) fjerner vreden fra deres hjerter. Og Allâh tilgiver, hvem Han vil. Og Allâh er Alvidende, Alvis.
﴾16﴿ Eller troede I, at I ville blive ladt (alene), når Allâh endnu ikke har testet dem af jer, der anstrenger sig (i Jihâd), og som ikke tager sig nogen endelig ven foruden Allâh og Hans Sendebud og de troende? Og Allâh er vel Vidende, om hvad I gør.
﴾17﴿ Det tilkommer ikke al-Mushrikîn (afgudsdyrkerne) at bygge (og befolke) Allâhs moskéer, når de bevidner fornægtelsen mod sig selv. De er dem, hvis gerninger er spildt, og i Ilden vil de blive for evigt.
﴾18﴿ Sandelig, Allâhs moskéer bliver (kun) bygget (og befolket) af dem, der tror på Allâh og den Yderste Dag, og dem, der opretholder Salâh (bøn) og giver Zakâh (obligatorisk almisse) og ikke frygter andre end Allâh. Så det er måske disse, der vil være blandt de retledede.
﴾19﴿ Har I ligestillet dét at give vand til pilgrimmene og vedligeholdelse af al-Masjid al-Harâm (den Hellige Moské) med dem, der tror på Allâh og den Yderste Dag og kæmper for Allâhs sag? De er ikke lige hos Allâh. Og Allâh retleder ikke det uretfærdige folk.
﴾20﴿ De, der troede og udvandrede og kæmpede for Allâhs sag med deres rigdom og deres liv, er højere i rang hos Allâh. Og de er de sejrende.
﴾21﴿ Deres Herre giver dem glædeligt budskab om barmhjertighed fra Ham og (Hans) velbehag og Haver, hvori de har en evig glæde.
﴾22﴿ Deri vil de blive foreviget. Sandelig, hos Allâh er der en mægtig belønning.
﴾23﴿ O, I, som tror! Tag ikke jeres fædre og jeres brødre til venner, hvis de foretrækker fornægtelsen frem for troen. Og den af jer, der tager dem til venner, så er disse Zâlimûn (de uretfærdige).
﴾24﴿ Sig: ”Hvis jeres fædre, jeres sønner, jeres brødre, jeres hustruer og jeres slægtning og rigdom, som I har tjent, og handel, hvis stagnation I frygter, og boliger, I kan lide, er jer kærere end Allâh og Hans Sendebud og Jihâd (kamp) for Hans sag. Så vent, indtil Allâh kommer med Sin befaling. Og Allâh retleder ikke al-Qawma al-Fâsiqîn (det folk, der overtræder Allâhs love).
﴾25﴿ Allâh har sandelig hjulpet jer på mange slagmarker og på dagen ved Hunayn (slaget), da I frydede jer over jeres store antal. Men det var ikke til nogen nytte for jer, og jorden blev trang for jer på trods for dens omfang. Så vendte I ryggen til (i flugt).
﴾26﴿ Så sendte Allâh Sin Sakînah (ro) ned over Sit Sendebud og over de troende. Og Han sendte hære (engle) ned, som I ikke kunne se, og straffede dem, der fornægtede. Således er gengældelsen for fornægterne.
﴾27﴿ Så derefter tilgiver Allâh, hvem Han vil. Og Allâh er Tilgivende, Barmhjertig.
﴾28﴿ O, I, som tror, al-Mushrikîn (afgudsdyrkerne) er sandelig urene. Så lad dem ikke nærme sig al-Masjid al-Harâm (den Hellige Moské) efter dette år. Og hvis I frygter fattigdom, så vil Allâh gøre jer rige af Sin nåde, hvis Han vil. Sandelig, Allâh er Alvidende, Alvis.
﴾29﴿ Bekæmp dem, som ikke tror på Allâh eller på den Yderste Dag, og som ikke forbyder, hvad Allâh og Hans Sendebud har forbudt. Og som ikke underkaster sig den sande tro iblandt dem, til hvem Bogen blev givet, indtil de betaler al-Djizyah med egne hænder, og de er æreløse.
﴾30﴿ Og jøderne siger: ”Uzair (Ezra) er Allâhs søn.” Og de kristne siger: ”Al-Masîh (Messias) er Allâhs søn.” Det er deres (opfundne) tale med deres munde. De efterligner talen fra dem, der fornægtede før dem. Må Allâh bekæmpe dem! Hvor afviger de (fra sandheden).
﴾31﴿ De (jøder og kristne) har taget deres rabbinere og deres munke til herrer ved siden af Allâh, og (de har også taget) al-Masîh (messias), Maryams (Marias) søn, (som deres gud). Og de blev befalet kun at tilbede én Gud. Der er ingen anden gud undtagen Ham. Lovprist er Han, over hvad de sætter ved siden af Ham.
﴾32﴿ De ønsker at slukke Allâhs lys med deres munde, og Allâh afviser alt, undtagen at Hans lys bliver fuldkommengjort, selvom fornægterne hader (det).
﴾33﴿ Han er Den, der har sendt Sit Sendebud med retledningen og den sande religion, for at Han kan få den til at sejre over alle religioner, selvom afgudsdyrkerne hader (det).
﴾34﴿ O, I, som tror. Mange af rabbinerne og munkene fortærer menneskenes rigdom i bedrag og holder (dem) borte fra Allâhs vej. Og (hvad angår) dem, der samler guld og sølv og ikke giver det bort for Allâhs sag, forkynd dem (nyheden) om en smertefuld straf.
﴾35﴿ På den dag, hvor (rigdommen, som man ikke betalte Zakâh af) vil blive varmet op i Helvedes ild, og deres pander og deres sider og deres rygge bliver brændemærket dermed: ”Dette er, hvad I samlede sammen til jer selv. Så smag det, I plejede at samle sammen.”
﴾36﴿ Sandelig er antallet af måneder hos Allâh tolv måneder, (som skrevet) i Allâhs Bog, den dag Han skabte Himlene og Jorden; af dem er fire måneder hellige . Det er den rette religion, så foruret ikke jer selv i dem. Og bekæmp alle Mushrikîn (afgudsdyrkere), ligesom de bekæmper jer alle. Og vid, at Allâh er med de Gudfrygtige.
﴾37﴿ Sandelig er udsættelsen (af en hellig måned) ikke andet end en forøgelse i fornægtelse, hvorved fornægterne vildledes, idet de gør den tilladt et år og forbyder den et andet år for at få antallet til at tilpasse sig (de måneder), som Allâh har gjort forbudt, og de tillader det, Allâh har gjort forbudt. Det onde i deres handlinger forekommer dem smukt. Og Allâh retleder ikke det fornægtende folk.
﴾38﴿ O, I, som tror, hvad er der i vejen med jer, (siden) at I, når der bliver sagt til jer: ”Drag ud for Allâhs sag,” bliver tunge (og klynger jer) til jorden? Foretrækker I det verdslige liv frem for det Hinsidige? Og det verdslige livs nydelse er (meget) kort sammenlignet med det Hinsidige (livs nydelse).
﴾39﴿ Hvis I ikke drager ud (for Allâhs sag), vil Han straffe jer med en smertefuld straf og erstatte jer med et andet folk; og I kan ikke skade Ham det mindste. Og Allâh har magt over alle ting.
﴾40﴿ Hvis I ikke hjælper ham (Muhammad), har Allâh allerede hjulpet ham, da fornægterne fordrev ham. Den ene af de to, da de var i hulen, og han sagde til sin ledsager: ”Du skal ikke sørge. Allâh er sandelig med os.” Så sendte Allâh Sin Sakînah (ro) ned over ham og styrkede ham med hære (af engle), som I ikke kunne se, og nedgjorde fornægternes ord. Og Allâhs ord det højeste. Og Allâh er Almægtig, Alvis.
﴾41﴿ Drag ud lette eller tunge, og udfør Jihâd (kamp) med jeres rigdom og jeres liv for Allâhs sag. Det er bedst for jer, hvis I blot vidste (det).
﴾42﴿ Hvis det havde været et nært bytte og en let rejse, så ville de sandelig have fulgt dig; men afstanden (på rejsen) syntes dem for lang. Og de vil sværge ved Allâh: ”Hvis vi kunne, så var vi draget ud med jer.” De ødelægger sig selv, og Allâh ved, at de sandelig er løgnere.
﴾43﴿ Må Allâh tilgive dig. Hvorfor tillod du dem (at blive tilbage), før det stod dig klart, hvem der var sandfærdig, og du vidste, hvem der var løgnere?
﴾44﴿ De, som tror på Allâh og den Yderste Dag, beder dig ikke om at blive fritaget fra Jihâd (kamp) med deres rigdom og deres liv. Og Allâh er vidende om de Gudfrygtige.
﴾45﴿ Kun de folk, der ikke tror på Allâh og den Yderste Dag, og hvis hjerter er i tvivl, så de vakler i deres tvivl, (og) beder dig om at blive fritaget.
﴾46﴿ Hvis de ønskede at drage ud, så havde de gjort (sig) forberedelser dertil, men Allâh kunne ikke lide, at de skulle sendes, så Han holdt dem tilbage, og der blev sagt (til dem): ”Sid med dem, der bliver siddende.”
﴾47﴿ Hvis de var draget ud sammen med jer, så havde de kun skabt større fordærvelse. De ville have trængt sig imellem jer, idet de ønsker jer al-Fitnah (rebelskhed). Og blandt jer er der nogle, der lytter til dem. Og Allâh er Vidende om Zâlimîn (de uretfærdige).
﴾48﴿ De har tidligere ønsket at skabe Fitnah (fristelse og tumult), og de vendte op og ned på tingene for dig, indtil sandheden kom, og Allâhs påbud (islam) blev synligt, selvom de hadede det.
﴾49﴿ Og blandt dem er der den, der siger: ”Giv mig tilladelse (til at blive tilbage fra kampen) og udsæt mig ikke for prøve.” Sandelig, de er allerede faldet i fristelsen, og sandelig vil Helvedet omfatte fornægterne.
﴾50﴿ Hvis noget godt rammer dig, ærgrer det dem. Og hvis en ulykke rammer dig, siger de: ”Vi havde sandelig taget hånd om vores problem i forvejen.” Og de vender sig henrykte bort.
﴾51﴿ Sig: ”Aldrig vil noget ramme os, undtagen hvad Allâh har foreskrevet os. Han er vores Beskytter. Og til Allâh (alene) skal de troende sætte deres lid.”
﴾52﴿ Sig: ”Forventer I andet af os, end én af de to gode ting (martyrdom og sejr)? Og (for jer) forventer vi, at Allâh vil ramme jer med en straf fra Sig Selv eller ved vores hænder. Så vent, vi venter sandelig (også) med jer.”
﴾53﴿ Sig: ”Spender frivilligt eller tvungent, det vil aldrig blive modtaget fra jer. I har sandelig været et folk, der overtræder (Allâhs love).”
﴾54﴿ Og det eneste, der har forhindret, at det, de giver bort, bliver modtaget (fra dem), er, at de har fornægtet Allâh og Hans Sendebud. Og at de kommer dovne (uvillige) til Salâh (bøn), og at de kun modvilligt giver bort.
﴾55﴿ Så lad ikke deres rigdom og børn imponere dig. Sandelig ønsker Allâh at straffe dem med disse i denne verden, og at deres sjæle må gå bort, mens de er fornægtere.
﴾56﴿ Og de sværger ved Allâh, at de hører til jer, og de hører ikke til jer, men de er et folk, der er i frygt.
﴾57﴿ Hvis de finder et tilflugtssted eller huler eller et sted (at gå ind), så ville de (løbende) vende sig mod det, mens de er stædige.
﴾58﴿ Og blandt dem er der dem, der bagtaler dig med hensyn til (uddeling af) Sadaqât (almisser). Så hvis de modtager noget af den, er de tilfredse, og hvis de ikke modtager noget af den, bliver de vrede.
﴾59﴿ Og hvis de (blot) havde været tilfredse med, hvad Allâh og Hans Sendebud havde givet dem, og havde sagt: ”Allâh er tilstrækkelig for os. Allâh vil give os af Sin nåde, og (det vil) Hans Sendebud (også). Sandelig, vi er bønfaldende til Allâh.”
﴾60﴿ Sandelig, al-Sadaqât (almisserne) er kun til de fattige og de nødlidende og de, der arbejder (med at samle dem), og til dem, hvis hjerter skal vindes, og til (frigivelse af) slaver og til (udfrielse) af dem, der er i gæld, og til dem, (der kæmper) på Allâhs vej, og til den vejfarende. (Dette er) en bestemmelse fra Allâh. Og Allâh er Alvidende, Alvis.
﴾61﴿ Og blandt dem er der dem, der krænker Profeten og siger: ”Han (lægger sit) øre (til alle nyheder ).” Sig: ”Han (lægger) øre til (alt, som er) godt for jer. Han tror på Allâh og tror på de troende, og (han) er en barmhjertighed for jer, der (oprigtigt) tror.” Men dem, der krænker Allâhs Sendebud, for dem er der en smertefuld straf.
﴾62﴿ De sværger ved Allâh for jer (o, I troende) for at behage jer. Men Allâh og Hans Sendebud har større krav på, at de skulle behage Ham, hvis de er (oprigtige) troende.
﴾63﴿ Ved de ikke, at den, der modsætter sig Allâh og Hans Sendebud, vil sandelig få helvedes ild? Deri vil han blive for evigt. Det er den mægtige skændsel.
﴾64﴿ Hyklerne frygter, at en Sûrah (Korankapitel) vil blive åbenbaret om dem, som vil fortælle dem, hvad der er i deres hjerter. Sig: ”Spot (som I vil), Allâh vil sandelig bringe frem, hvad I frygter.”
﴾65﴿ Og hvis du spørger dem, vil de sige: ”Vi førte kun frugtesløs tale og lavede sjov.” Sig: ”Var det Allâh og Hans vers og Hans Sendebud, I drev spot med?”
﴾66﴿ I skal ikke komme med undskyldninger. I har fornægtet, efter at I (har) troet. Hvis Vi tilgiver nogle af jer, vil Vi straffe nogle andre, fordi de var syndere.
﴾67﴿ De hykleriske mænd og de hykleriske kvinder er alle ens. De påbyder til det utækkelige (moralsk fordærv) og forbyder det gode og knuger deres hænder sammen. De glemte Allâh, så Han glemte dem. Sandelig, hyklerne er al-Fâsiqûn (dem, som overtræder Allâhs love).
﴾68﴿ Allâh har lovet de hykleriske mænd og de hykleriske kvinder og fornægterne Helvedes ild, deri vil de blive for evigt. Den er tilstrækkelig for dem. Og Allâh har forbandet dem. Og de vil få en varig straf.
﴾69﴿ (I hyklere er) ligesom dem før jer. De var stærkere end jer i magt og havde flere rigdomme og børn. Og de nød deres andel, og I nød jeres andel, ligesom de, der var før jer, (også) nød deres andel. Og I forfaldt til tom tale, ligesom de (også) forfaldt til tom tale. Det er dem, hvis gerninger er forspildte i denne verden og i det Hinsidige, og det er dem, der er fortabte.
﴾70﴿ Er fortællingen om dem, der var før dem, ikke nået til dem? (Fortællingen om) Nûhs (Noahs) folk, ’Âd, Thamûd og Ibrâhîms (Abrahams) folk og indbyggerne i Madyan(Midjan) og (nyheden) om de væltede byer? Deres sendebud kom til dem med klare beviser. Og Allâh ville ikke forurette dem, men de plejede at forurette sig selv.
﴾71﴿ De troende mænd og de troende kvinder er hinandens venner. De påbyder til det gode og forbyder det utækkelige (moralsk fordærv), og de opretholder Salâh (bøn) og giver Zakâh (obligatorisk almisse) og adlyder Allâh og Hans Sendebud. Det er dem, som Allâh vil være Barmhjertig over for. Sandelig, Allâh er Almægtig, Alvis.
﴾72﴿ Allâh har lovet de troende mænd og de troende kvinder haver, under hvilke floder løber, deri vil de blive for evigt og få gode boliger i evighedens haver. Men velbehag fra Allâh er størst. Det er den mægtige sejr.
﴾73﴿ O, Profet! Bekæmp fornægterne og hyklerne og vær hård mod dem. Og deres tilholdssted er Djahannam (Helvede). Og det er et slet sted at vende tilbage til.
﴾74﴿ De sværger ved Allâh, at de intet har sagt. Men de havde sagt vantroens ord og fornægtet, efter at de havde accepteret islam, og de overvejede det, de ikke kunne opnå. Og de følte kun had, selv om Allâh og Hans sendebud havde gjort dem rige med Sin nåde. Så hvis de angrer, vil det være bedre for dem, og hvis de vender sig bort, vil Allâh straffe dem med en smertefuld straf i denne verden og i det Hinsidige. Og de vil ikke have nogen ven eller hjælper på jorden.
﴾75﴿ Og blandt dem er der den, der havde sluttet en pagt med Allâh: ”Hvis Han giver os (rigdom) af Sin nåde, så vil vi sandelig give almisse, og vi vil sandelig være blandt de retskafne.”
﴾76﴿ Men da Han gav dem (rigdom) af Sin nåde, blev de nærige med det (de havde fået) og vendte sig uvillige bort.
﴾77﴿ Så Han lod hykleri følge dem i deres hjerter indtil den Dag, hvor de skal møde Ham; fordi de havde brudt deres løfte til Allâh, og fordi de plejede at lyve.
﴾78﴿ Ved de ikke, at Allâh kender deres hemmeligheder og deres hemmelige samtaler, og at Allâh er Vidende om (alt) det skjulte?
﴾79﴿ De, der bagtaler dem af de troende, der frivilligt giver almisser, og spotter dem, der ikke har andet end deres hårdt tjente (penge). Dem vil Allâh spotte, og for dem er der en smertefuld straf.
﴾80﴿ Du kan bede om tilgivelse for dem, eller du kan lade være med at bede om tilgivelse for dem. Hvis du beder om tilgivelse for dem halvfjerds gange, så vil Allâh ikke tilgive dem. Det er, fordi de fornægtede Allâh og Hans Sendebud. Og Allâh retleder ikke al-Qawm al-Fâsiqîn (et folk, der overtræder Allâhs love).
﴾81﴿ De, der blev tilbage, var glade for at sidde tilbage efter Allâhs Sendebud. Og de hadede at kæmpe med deres ejendom og deres liv for Allâhs sag, og de sagde: ”Ryk ikke ud i (denne) varme.” Sig: ”Helvedes ild er endnu varmere.” Hvis (blot) de kunne forstå (det).
﴾82﴿ Så lad dem le lidt og græde meget, som gengældelse for, hvad de plejede at lave.
﴾83﴿ Men hvis Allâh bringer dig tilbage til en gruppe af dem, og de søger din tilladelse til at drage ud, så sig (til dem): ”I skal aldrig drage ud med mig, og I skal aldrig bekæmpe en fjende sammen med mig. I var tilfredse med at sidde tilbage første gang, så bliv siddende med de tilbageværende.”
﴾84﴿ Og bed ikke for nogen af dem, der dør, og stå ikke ved hans grav. De fornægtede Allâh og Hans Sendebud, og de døde som syndere.
﴾85﴿ Og deres ejendom og deres børn skal ikke imponere dig. Allâh vil sandelig kun straffe dem dermed i denne verden, og deres sjæle skal gå bort, mens de er fornægtere.
﴾86﴿ Og når en Sûrah (kapitel) bliver åbenbaret, (som siger): ”Tro på Allâh, og udfør Jihâd (kamp) med Hans Sendebud,” (så) beder de rige blandt dem om din tilladelse, og sig: ”Lad os blive sammen med dem, der sidder (tilbage).”
﴾87﴿ De var tilfredse med at være sammen med dem, der sidder tilbage, og deres hjerter er forseglede, så de forstår intet.
﴾88﴿ Men Sendebuddet og de, der tror med ham, udførte Jihâd (kamp) med deres ejendom og deres liv. For dem er der gode ting, og de er de succesfulde.
﴾89﴿ For dem har Allâh beredt haver, under hvilke floder løber, (og) deri vil de blive for evigt. Det er den mægtige succes.
﴾90﴿ Og de, der er fulde af undskyldninger blandt beduinerne, kom, for at der måtte gives dem tilladelse (til at blive tilbage). Og de, der løj for Allâh og Hans Sendebud, blev siddende (tilbage). De, der fornægter blandt dem, vil blive ramt af en smertefuld straf.
﴾91﴿ Der hviler ingen synd på de svage eller de syge eller på dem, der ikke har noget, de kan give ud, hvis de er oprigtige over for Allâh og Hans Sendebud. Der er ingen indgriben mod dem, der handler godt. Og Allâh er Tilgivende, Barmhjertig.
﴾92﴿ Heller ikke mod dem, der kom til dig, for at du kunne forsyne dem med noget at ride på, (og) du sagde (til dem): ”Jeg kan ikke finde noget, (som) jeg kan lade jer ride på.” (De) vendte om, og deres øjne flød over af tårer af sorg over, at de ikke kunne finde noget at give bort.
﴾93﴿ Vejen (til bebrejdelsen) er kun mod dem, der beder dig om tilladelse på trods af, at de er rige. De er tilfredse med at være sammen med dem, der sidder tilbage. Og Allâh har forseglet deres hjerter, så de ikke ved, (at de er tabere).
﴾94﴿ De vil komme med undskyldninger, når I vender tilbage til dem. Sig: ”Kom ikke med undskyldninger. Vi vil ikke tro jer. Allâh har (allerede) fortalt os om jeres forhold. Og Allâh vil se, hvad I laver, og (det vil) Hans Sendebud (også). Derefter vil I blive bragt tilbage til Ham, der kender det skjulte og det synlige, så vil Han meddele jer, hvad I plejede at lave.
﴾95﴿ De vil sværge ved Allâh over for jer, når I vender tilbage til dem, for at I skal vende jer fra dem. Så vend jer (da) fra dem. De er sandelig urene, og deres tilholdssted er helvede, som gengældelse for, hvad de plejede at lave.
﴾96﴿ De sværger over for jer, for at I bliver tilfredse med dem. Men (selvom) I er tilfredse med dem, så vil Allâh ikke være tilfreds med al-Qawmi al-Fâsiqîn (folket, der overtræder Allâhs love).
﴾97﴿ Beduinerne er værst i vantro og hykleri, og mest tilbøjelige til at være uvidende om grænserne, som Allâh har sendt ned til Sit Sendebud. Og Allâh er Alvidende, Alvis.
﴾98﴿ Og blandt beduinerne er der dem, som betragter, hvad de giver (på Allâhs vej), som en straf, og de venter kun på skæbnens omvæltninger for jer. For dem er der en dårlig omvæltning. Og Allâh er Althørende, Alvidende.
﴾99﴿ Og blandt beduinerne er der dem, der tror på Allâh og den Yderste Dag, og betragter det, de giver (på Allâhs vej), som en kilde for nærhed til Allâh og Sendebuddets velsignelser. Det er sandelig (en kilde til) nærhed for dem. Allâh vil føre dem ind i Sin barmhjertighed. Sandelig, Allâh er Tilgivende, Barmhjertig.
﴾100﴿ Og for de forreste og første blandt emigranterne og hjælperne og dem, der fulgte dem (deres eksempel) i godhed, (dem) er Allâh tilfreds med, og de er tilfredse med Ham. Og for dem har Han beredt haver, under hvilke floder løber, deri vil de blive for evigt. Det er den mægtige succes.
﴾101﴿ Og blandt de beduiner, der er omkring jer, er der hyklere, og (det er der også) blandt Medinas indbyggere, som fremturer i hykleri. Du kender dem ikke, (men) Vi kender dem. Vi vil straffe dem to gange, derefter vil de blive sendt (tilbage) til en mægtig straf.
﴾102﴿ Og der er andre, der har vedkendt sig deres synder. De blandede det gode med det slette. Allâh vil tilgive dem. Sandelig, Allâh er Tilgivende, Barmhjertig.
﴾103﴿ Tag Sadaqah (almisse) af deres ejendom, (for at) du kan rense og velsigne dem dermed, og bed for dem. Sandelig, din bøn er ro for dem. Og Allâh er Althørende, Alvidende.
﴾104﴿ Ved de ikke, at Allâh er Den, der accepterer anger fra Sine tjenere, og (at Han) modtager Sadaqah (almisser)? Og at Allâh er den Ofte Tilgivende, Den Barmhjertige.
﴾105﴿ Og sig: ”I skal handle, for så vil Allâh se jeres handling, og (det vil) Hans Sendebud og de troende (også).” Så vil I blive bragt tilbage til Ham, der kender det skjulte og det sete, så vil Han berette for jer, hvad I plejede at lave.
﴾106﴿ Og (der er) andre, der afventer Allâhs bestemmelse. Enten straffer Han dem, eller også tilgiver Han dem. Og Allâh er Alvidende, Alvis.
﴾107﴿ Og de, der har bygget en moské for (at forårsage) skade og vantro og (skabe) splid mellem de troende og (som) støtte til den, som i forvejen førte krig mod Allâh og Hans Sendebud, vil sandelig sværge (og sige): ”Vi ville kun det gode.” Men Allâh bevidner, at de sandelig er løgnere.
﴾108﴿ Stå aldrig i den. En moské, der er blevet bygget på al-Taqwa (Gudfrygtighed) fra første dag, har større krav på, at du står i den. I den er der mænd, der elsker at rense sig. Og Allâh elsker dem, som renser sig.
﴾109﴿ (Mon) den, som grundlagde sin bygning på Gudfrygtighed og Hans tilfredshed, er bedre end den, som grundlagde sin bygning på kanten af en afgrund, der er svag, og den vælter med ham i Helvedes ild? Og Allâh retleder ikke det uretfærdige folk.
﴾110﴿ Deres bygning, som de har bygget, vil altid være en kilde til tvivl i deres hjerter, medmindre deres hjerter skæres i stykker. Og Allâh er Alvidende, Alvis.
﴾111﴿ Sandelig, Allâh har fra de troende købt deres liv og ejendom mod (et løfte om), at de skal have Paradiset. De kæmper for Allâhs sag, (og) de dræber og bliver (selv) dræbt. Et løfte fra Ham, som er sandt, (dette er nedskrevet) i al-Tawrât (Toraen) og al-Indjîl (Evangeliet) og al-Qurân (Koranen). Og hvem er bedre til at fuldbyrde sin pagt end Allâh? Så fryd jer over den handel, som I har sluttet med Ham, og det er den mægtige succes.
﴾112﴿ De angrende, de tilbedende, de lovprisende, de rejsende for Allâhs sag, de bøjende (i bøn), Sâdjidûn (de, der kaster sig ned med ansigtet mod jorden), de, som befaler det gode og forbyder det utækkelige (moralsk fordærv), og de, som holder sig til Allâhs grænser. Og bring gode nyheder til de troende.
﴾113﴿ Det tilkommer ikke Profeten og dem, der tror, at bede om tilgivelse for al-Mushrikîn (afgudsdyrkerne), selvom det er slægtninge, efter at det er blevet klart for dem, at de er Helvedes beboere.
﴾114﴿ Og Ibrâhîms (Abrahams) bøn om tilgivelse for sin far var kun for et løfte, han havde givet ham. Men da det blev klart for ham, at han var en fjende af Allâh, sagde han sig fri af ham. Ibrâhîm (Abraham) var sandelig følsom og overbærende (over for Allâh).
﴾115﴿ Og Allâh vil ikke vildlede et folk, efter Han har retledt dem, før Han gør klart for dem, hvad de skal frygte. Sandelig, Allâh er Alvidende om alle ting.
﴾116﴿ Sandelig, Himlenes og Jordens kongedømme tilhører Allâh. Han giver liv og bringer død. Og I har ikke nogen ven eller hjælper foruden Allâh.
﴾117﴿ Sandelig vendte Allâh sig mod Profeten og al-Muhâjirîn (emigranterne) og al-Ansâr (hjælperne), der fulgte ham i den svære stund, efter at hjerterne hos en gruppe af dem var ved at fare vild. Så tilgav Han dem. Han er sandelig Mild (og) Barmhjertig over for dem.
﴾118﴿ Og (Han vendte sig også mod) de tre, som var blevet tilbage, indtil (de følte), at jorden med (al) dens vidde blev indsnævret for dem. Og deres sind blev indsnævret for dem, og de indså, at der ikke var nogen tilflugt fra Allâh undtagen hos Ham. Så tilgav Han dem, således at de måtte angre. Sandelig, Allâh er den Ofte Tilgivende, Den Barmhjertige.
﴾119﴿ O, I, som tror, frygt Allâh, og vær sammen med de sandfærdige.
﴾120﴿ Det tilkommer ikke Medinas indbyggere og beduinerne, der er omkring dem, at blive tilbage efter Allâhs Sendebud eller at foretrække deres liv frem for hans liv. Dette for at hverken tørst, udmattelse eller sult skal ramme dem på Allâhs vej. Og de træder ikke ind på et sted, der vækker fornægternes vrede, og (vid, at) de opnår ikke (nogen sejr over) en fjende, uden at en god gerning bliver tilskrevet dem. Sandelig, Allâh lader ikke belønningen af dem, der handler godt, gå tabt.
﴾121﴿ Og hvad end de giver ud, (værende) lidt eller meget, eller om de krydser en dal (for Allâhs sag), bliver det tilskrevet dem, så Allâh belønner dem for det bedste, de gjorde.
﴾122﴿ Og det tilkommer ikke de troende at gå ud (alle sammen) på én gang. Lad det være således, at en del fra hver gruppe går ud, for at opnå en forståelse af troen(s fundamentale viden) og derefter advare deres folk, når de vender tilbage til dem, for at de måtte blive forsigtige.
﴾123﴿ O, I, som tror, bekæmp de fornægtere, der er tæt på jer, og lad dem finde hårdhed i jer. Og vid, at Allâh er med de Gudfrygtige.
﴾124﴿ Og når en Sûrah (kapitel) bliver sendt ned, er der nogle af dem, som siger: ”Hvem af jer har denne (Sûrah) øget i tro?” Hvad angår dem, som tror, så har den øget i tro, og de er glade.
﴾125﴿ Men hvad angår dem, i hvis hjerter der er en sygdom, så har den forstærket dem i urenhed, foruden deres egen urenhed, og de døde (som) fornægtere.
﴾126﴿ Kan de ikke se, at de hvert år bliver sat på prøve, en eller to gange? Men de angrer ikke, ej heller lader de sig påminde.
﴾127﴿ Og når en Sûrah (kapitel) bliver åbenbaret, kigger de på hinanden, (som om de sagde): ”Er der nogen, der ser jer?” derefter vender de sig væk. Allâh har vendt deres hjerter, fordi de er et folk, der ikke forstår.
﴾128﴿ Der er sandelig kommet et Sendebud til jer fra jeres egne. Det er bedrøvende for ham, når I har modgang. Han er bekymret for jer. Over for de troende er han medfølende (og) barmhjertig.
﴾129﴿ Men hvis de vender sig bort, så sig: ”Allâh er tilstrækkelig for mig. Der er ingen anden gud undtagen Ham. Til Ham sætter jeg min lid, og Han er Den mægtige trones Herre.”