At-Tahrim

﴾1﴿ O, Profet, hvorfor forbyder du (dig selv) noget, som Allâh har gjort tilladt for dig, idet du søger dine hustruers tilfredsstillelse? Og Allâh er Tilgivende, Barmhjertig.
﴾2﴿ Sandelig, Allâh har forskrevet ophævelsen af jeres eder. Og Allâh er jeres Beskytter, og Han er den Alvidende, den Vise.
﴾3﴿ Og (husk), da Profeten fortalte en af sine hustruer noget i hemmelighed. Så da hun røbede det (til en anden hustru), og Allâh gjorde ham bekendt (med det), fortalte han (den hustru, der røbede det) en del af det og undlod en anden del. Så da han fortalte hende om det, sagde hun: ”Hvem har fortalt dig det?” Han sagde: ”Det er blevet fortalt til mig af den Alvidende, den vel Vidende.”
﴾4﴿ (O, I to hustruer af Profeten), hvis I begge angrer til Allâh, så er jeres hjerter allerede afveget. Og hvis I støtter hinanden mod ham (Den Hellige Profet), så er Allâh sandelig hans Beskytter, og Djibrîl (Gabriel) og de retskafne troende. Og ydermere er englene hans hjælpere.
﴾5﴿ Måske vil hans Herre, hvis han lader sig skille fra jer, give ham i jeres sted hustruer, der er bedre end jer: underdanige (til Allâh), troende, hengivne, angerfulde, (standhaftige i) tilbedelse, fastende, tidligere gifte og jomfruer.
﴾6﴿ O, I, som tror, beskyt jer selv og jeres familier fra en ild, hvis brændsel er mennesker og sten, over hvilken engle er udnævnt, barske og hårde, som ikke er ulydige over for Allâh i det, som Han befaler dem. Og de gør alt, hvad de bliver befalet til.
﴾7﴿ O, I, som fornægter, kom ikke med nogen undskyldninger i Dag. Sandelig, I vil kun blive gengældt for det, I plejede at foretage jer.
﴾8﴿ O, I, som tror, vend (jer) til Allâh i sand anger. Måske vil jeres Herre afskrive for jer jeres synder og lade jer indtræde i haver, under hvilke floder løber, på en Dag hvor Allâh ikke vil vanære Profeten og dem, der troede sammen med ham. Deres lys vil være foran dem og til højre for dem. De vil sige: ”Vor Herre, fuldend vores lys for os, og tilgiv os. Sandelig, Du har Magt over alle ting.
﴾9﴿ O, Profet, anstreng dig mod fornægterne og hyklerne. Og vær hård mod dem. Og deres endelige bolig er Djahannam (Helvede). Og det er en slet tilbagevendelse.
﴾10﴿ Allâh har givet dem, der fornægter, et eksempel i Nûhs (Noas) hustru og Lûts (Lots) hustru. Begge var under to af Vores retskafne tjenere, men de bedrog dem. Så de kunne slet ikke gavne dem mod Allâh, og der blev sagt: ”Indtræd Ilden sammen med dem, der indtræder (den).”
﴾11﴿ Og Allâh har for dem, som tror, givet et eksemplet i Fira’uns (Faraoens) hustru, da hun sagde: ”Min Herre, byg for mig, tæt på Dig, et hus i Paradiset, og red mig fra Fira’un (Faraoen) og hans gerninger, og red mig fra det uretfærdige folk.”
﴾12﴿ Og (også eksemplet om) Mariam (Maria) datter af ’Imrân, der vogtede over sin kyskhed. Så pustede Vi gennem Vores Ånd (Djibrîl) i hende(s beklædning), og hun bevidnede sandheden om sin Herres ord og Hans bøger. Og hun var en af de fromme.