At-Taghabun

﴾1﴿ Det, der er i Himlene og på Jorden, proklamerer Hans renhed. Til Ham hører Herredømmet, og al Lovprisning tilkommer Ham (alene). Og Han har Magt over alle ting.
﴾2﴿ Han er Den, der har skabt jer, så nogle af jer er fornægtere, og nogle af jer er troende. Og Allâh ser, hvad I foretager jer.
﴾3﴿ Han har skabt Himlene og Jorden i sandhed, og Han formede jer og gjorde jeres figur god. Og til Ham er tilbagevendelsen.
﴾4﴿ Han kender det, der er i Himlene og på Jorden. Og Han ved, hvad I skjuler, og hvad I afslører. Og Allâh er Alvidende om, hvad der er i hjerterne.
﴾5﴿ Er nyheden om dem, der fornægtede tidligere, ikke nået jer? (De) mærkede da (i denne verden) konsekvensen af deres handlinger. Og for dem er der en smertefuld straf.
﴾6﴿ Dette er, fordi deres sendebud plejede at komme til dem med klare beviser. Så sagde de: ”Skal et menneske retlede os?” Da fornægtede de og vendte (sig) bort. Og Allâh behøvede (dem ikke). Og Allâh er Rig (fri for alle behov), Prisværdig.
﴾7﴿ De, der fornægter, påstår, at de ikke vil blive genoprejst. Sig: ”Jo, ved min Herre, I vil blive genoprejst, (og) derefter vil I få fortalt, hvad I foretog jer. Og dette er let for Allâh.”
﴾8﴿ Så tro på Allâh og Hans Sendebud, og på lyset, som Vi har nedsendt. Og Allâh er vel Vidende om, hvad I foretager jer.
﴾9﴿ (Husk) en Dag, hvor Han vil samle jer til Samlingens Dag. Dette vil være en Dag for tab og gevinst. Og den, som tror på Allâh og udfører gode handlinger, (for ham) vil Han afskrive hans onde gerninger, og Han vil lade ham indtræde haver, under hvilke floder løber, deri skal han blive for evigt. Det er den største succes.
﴾10﴿ Og de, der fornægter og benægter Vores tegn, disse er Ildens folk, deri skal de blive for evigt. Og det er en slet tilbagevendelse.
﴾11﴿ Ingen ulykke rammer, undtagen med Allâhs tilladelse. Og (hvad angår) den, der tror på Allâh, (da) vil Han retlede hans hjerte. Og Allâh er vidende om alt.
﴾12﴿ Og adlyd Allâh og adlyd Sendebuddet. Så hvis I vender (jer) bort, så er Vores Sendebuds pligt kun at viderebringe det tydelige budskab.
﴾13﴿ Allâh, der er ingen anden Gud undtagen Ham. Og i Allâh sætter de troende deres lid.
﴾14﴿ O, I, som tror, sandelig, blandt jeres hustruer og jeres børn er der fjender af jer, så vær opmærksom på dem. Og hvis I eftergiver og bærer over og tilgiver, da er Allâh sandelig Tilgivende, Barmhjertig.
﴾15﴿ Sandelig, jeres rigdomme og jeres børn er en prøvelse. Og Allâh, hos Ham er der en mægtig belønning.
﴾16﴿ Så frygt Allâh, så meget I kan, og lyt og adlyd og spender (på Allâhs vej). (Det er) bedre for jer. Og de, der er frelst fra deres grådighed, de er de succesfulde.
﴾17﴿ Hvis I giver et godt lån til Allâh, vil Han mangfoldiggøre det for jer og tilgive jer. Og Allâh er meget Påskønnende, Overbærende.
﴾18﴿ Den, der Kender det usete og det sete, den Almægtige, den Vise.