Ash-Shuraa

﴾1﴿ Hâ – Mîm .
﴾2﴿ ’Ain - Sîn - Qâf .
﴾3﴿ Således sender Allâh, den Almægtige, den Vise, åbenbaringen til dig og til dem, som var før dig.
﴾4﴿ Til Ham hører det, der er i Himlene, og det, der er på Jorden. Og Han er den Ophøjede, den Mægtige.
﴾5﴿ Nær er det, at Himlene sprænges over dem, og englene proklamerer deres Herres renhed og Lovprisning og beder om tilgivelse for dem, der er på jorden. Sandelig, at Allâh er den Tilgivende, den Barmhjertige.
﴾6﴿ Og (hvad angår) de, der har taget beskyttere foruden Ham, (da) er Allâh vogter over dem, og du er ikke værge for dem.
﴾7﴿ Og Således har Vi åbenbaret en Koran på arabisk til dig, for at du kan advare byernes moder og de (byer) rundt om den. Og advare (dem) om Forsamlingens Dag, hvorom der ikke hersker tvivl. (Da) vil en gruppe være i Djannah (Paradiset), og en (anden) gruppe i flammende Ild.
﴾8﴿ Og havde Allâh ønsket (det), havde Han gjort dem til et Ummah (fællesskab). Men Han lukker den, Han vil, ind i Sin nåde. Og de uretfærdige har hverken en beskytter eller en hjælper.
﴾9﴿ Eller har de taget beskyttere foruden Ham? Men det er Allâh, der er Beskytteren. Og Han giver liv til de døde. Og Han har magt over alle ting.
﴾10﴿ (sig, o, Muhammad, til dine modstandere): ”Og hvad end I strides om i en sag, ligger dens afgørelse hos Allâh. Dette er Allâh, min Herre. Til Ham (alene) har jeg sat min lid, og til Ham (alene) vender jeg mig (i anger).”
﴾11﴿ Han er Himlenes og Jordens Skaber. Han har skabt for jer par fra iblandt jer selv, og par til kvæget (også). Således får Han jer til at forøge jer på den (Jorden). Intet er lig Ham. Og Han er den Althørende, den Altseende.
﴾12﴿ Til Ham hører nøglerne til Himlene og Jorden. Han øger forsørgelsen, for hvem Han vil, og indskrænker (den, for den Han vil). Sandelig, Han er Vidende om alt.
﴾13﴿ Han har påbudt jer den samme religion, som Han har påbudt Nûh (Noa), og det, som Vi har åbenbaret til dig, og det, som Vi havde pålagt Ibrâhîm (Abraham) og Mûsâ (Moses) og ’Îsâ (Jesus), (idet Vi sagde): ”Etabler religionen, og bliv ikke delt deri.” Svært (at acceptere) for Al-Mushrikîn (polyteisterne) er det, til hvilket du kalder dem. Allâh vælger for Sig selv den, Han vil, og retleder til Sig selv enhver, der vender sig til Ham (i anger).
﴾14﴿ Og de delte sig ikke, undtagen efter at viden var kommet til dem, på grund af had imod hinanden. Og havde det ikke været for et ord, der var kommet frem tidligere fra din Herre (og var virkningsfuldt) indtil en fastsat tid, så var sagen blevet afgjort mellem dem. Og Sandelig, de, der blev gjort til arvinger af Bogen efter dem, er i
﴾15﴿ Så (o, Muhammad), kald (folk) til denne (tro) og vær standhaftig, som du er blevet befalet, og følg ikke deres lyster. Og sig: ”Jeg tror på enhver bog, som Allâh har nedsendt. Og jeg er blevet befalet at dømme retfærdigt mellem jer. Allâh er vores Herre og jeres Herre. For os er der vores gerninger, og for jer er der jeres gerninger. Der er ingen strid mellem os og jer. Allâh vil samle os sammen, og til Ham er tilbagevendelsen.”
﴾16﴿ Og de (ikke-troende), der strides om Allâhs (kald), efter at (folk) har accepteret det, deres argument er ugyldigt hos deres Herre, og over dem er der vrede, og for dem er der en hård straf.
﴾17﴿ Allâh er Den, der har sendt Bogen ned med sandheden og vægten. Og hvordan kan du vide? Måske er Timen (Opstandelsens Dag) nær.
﴾18﴿ De, der ikke tror på den, kræver, at den bliver fremskyndet, og de, der tror, er ængstelige for den, og ved, at den er sand. Sandelig, de, der strides om Timen, er i fjern vildfarelse.
﴾19﴿ Allâh er Mild over for Sine tjenere. Han forsyner den, Han vil. Og Han er den Stærke, den Almægtige.
﴾20﴿ Den, der foretrækker (sin) høst i det Hinsides, ham forøger Vi i høst. Og den, der foretrækker denne verdens høst, ham vil Vi give deraf, og for ham er der ikke nogen andel i det Hinsides.
﴾21﴿ Eller har de sidestillet partnere (med Allâh), der har foreskrevet en religion for dem, som Allâh ikke har forordnet? Og havde det ikke været for det afgørende ord (om, at de skal stå til ansvar i det Hinsides), var sagen blevet afgjort mellem dem (her i denne verden). Og sandelig, for de uretfærdige er der en smertefuld straf.
﴾22﴿ Du vil se de uretfærdige ængstelige for det, de har tjent, og (straffen) den vil ramme dem. Og de, der tror og gør gode gerninger, vil være i Paradisets haver. For dem er der, hos deres Herre, det, de ønsker. Dette er den store Gunst.
﴾23﴿ Dette er den gode nyhed, som Allâh giver til dem af Sine tjenere, som tror og gør gode gerninger. Sig: ”Jeg beder jer ikke om en belønning for det, undtagen (at I er) venlige (over for mig for mit) slægtskab (til jer).” Og den, der udfører en god handling, for ham vil Vi forøge godhed deri. Sandelig, Allâh er Tilgivende, Meget Påskønnende.
﴾24﴿ Eller siger de: ”Han har opdigtet en løgn om Allâh?” Så hvis Allâh vil, kan Han forsegle dit hjerte. Og Allâh udsletter falskheden og etablerer sandheden med Sine ord. Sandelig, Han ved, hvad der er i hjerterne.
﴾25﴿ Og Han er Den, der accepterer anger fra Sine tjenere og tilgiver de dårlige gerninger og ved, hvad I foretager jer.
﴾26﴿ Og Han besvarer (bønnerne fra) dem, som tror og gør gode gerninger, og Han velsigner dem med Sin gunst. Og fornægterne, for dem er der en hård straf.
﴾27﴿ Og skulle Allâh udvide forsyningen for Sine tjenere, ville de sprede ødelæggelse på jorden. Men Han nedsender, hvad Han vil i (passende) mål. Sandelig, Han er Alvidende (og) Altseende (hvad angår) Sine tjenere.
﴾28﴿ Og Han er Den, der nedsender regnen, efter at de har mistet håbet, og Han spreder Sin nåde. Og Han er Beskytteren, al Lovprisning Værdig.
﴾29﴿ Og blandt Hans tegn er skabelsen af Himlene og Jorden og ethvert levende væsen, som Han har spredt dem i dem begge. Og Han har Magt til at samle dem, når Han vil.
﴾30﴿ Og hvad end af ulykke, der rammer jer, (så er det) på grund af det, jeres hænder har tjent. Og Han tilgiver meget.
﴾31﴿ Og I kan ikke undslippe (Allâh) på jorden. Og ud over Allâh har I hverken nogen beskytter eller (nogen) hjælper.
﴾32﴿ Og blandt Hans tegn er skibene i havet, ligesom bjerge.
﴾33﴿ Hvis Han vil, kan Han stoppe vinden, så de står stille på dens(havets) ryg. Sandelig, i dette er der et tegn for enhver tålmodig (og) taknemmelig (person).
﴾34﴿ Eller Han kan tilintetgøre dem på grund af det, som de gjorde. Og Han tilgiver meget.
﴾35﴿ Og de, der strides om Vores vers, vil komme til at vide, at de ikke har noget sted at flygte (hen).
﴾36﴿ Så alt, hvad der er blevet givet jer, er en nydelse af det verdslige liv. Og det, der er hos Allâh, er bedre og mere holdbart for dem, som tror, og de sætter deres lid til deres Herre.
﴾37﴿ Og (for) dem, der afholder sig fra store synder og fra skamfulde handlinger, og (for dem, der) når de bliver vrede, tilgiver.
﴾38﴿ Og dem, der besvarer deres Herre (i underdanighed) og opretholder Salâh (bønnen), og deres anliggender afgøres efter rådslagning iblandt dem, og som giver ud af det, Vi har forsynet dem med.
﴾39﴿ Og dem, som, når de bliver udsat for aggression, forsvarer sig selv.
﴾40﴿ Og gengældelse for ondt blot endnu en ond gerning. Så den, der tilgiver og skaber forsoning, får sin belønning fra Allâh. Sandelig, Han elsker ikke de uretfærdige.
﴾41﴿ Og den, der forsvarer sig selv, efter at han er blevet forurettet, for disse er der ingen vej (til bebrejdelse) over dem.
﴾42﴿ Sandelig, vejen (til bebrejdelse) er kun over dem, der foruretter (og undertrykker) menneskene og stifter ufred på jorden uden rette. For disse (folk) er der en smertefuld straf.
﴾43﴿ Og den, som er tålmodig og tilgiver. Sandelig, det er viljestyrke.
﴾44﴿ Og den, som Allâh lader fare vild, for ham er der derefter ikke nogen beskytter. Og du vil se de uretfærdige, når de ser straffen. (Da) vil de sige: ”Er der nogen udvej, hvorigennem vi kan vende tilbage (til Jorden)?”
﴾45﴿ Og du vil se dem blive stillet foran den (Ilden), nedslagne på grund af ydmygelse, idet de kigger med snigende blikke. Og de, som tror, vil sige: ”Sandelig, taberne er dem, der har tabt sig selv og deres familier på Opstandelsens Dag.” Sandelig, de uretfærdige er i en varig straf.
﴾46﴿ Og for dem vil der ikke være nogen beskytter, der kan hjælpe dem, foruden Allâh. Og den, som Allâh lader fare vild, for ham er der ingen udvej.
﴾47﴿ Besvar jeres Herre(s kald), før der fra Allâh kommer en Dag, som ikke kan undgås. For jer vil der hverken være tilflugt den Dag, ej heller vil I kunne nægte.
﴾48﴿ Så hvis de vender sig bort, så sendte Vi dig ikke som en vogter over dem. Du er kun ansvarlig for at viderebringe budskabet. Og sandelig, når Vi får mennesket til at føle nåde fra Os, fryder det sig over den, og hvis noget ondt rammer det på grund af det, deres hænder sendte forud, så bliver mennesket utaknemmeligt.
﴾49﴿ Til Allâh hører Himlenes og Jordens Herredømme. Han skaber, hvad Han vil. Han skænker piger til den, Han vil, og skænker drenge til den, Han vil.
﴾50﴿ Eller Han giver dem par, både drenge og piger. Og gør dem, Han vil, ufrugtbare. Sandelig, Han er Alvidende, meget Magtfuld.
﴾51﴿ Og det tilkommer ikke et menneske, at Allâh taler til ham, undtagen (igennem) en åbenbaring eller fra bag et slør, eller at Han sender et Sendebud for at åbenbare med Hans tilladelse, hvad Han vil. Sandelig, Han er Ophøjet, Vis.
﴾52﴿ Og således har Vi til dig åbenbaret en Helligånd (englen Gabriel) med Vores befaling. Du vidste ikke, hvad Bogen var, eller hvad Îmân (sand tro) var, men Vi har gjort den (Koranen) til et lys, med hvilket Vi retleder den, Vi vil af Vores tjenere. Og sandelig, du retleder (folk) til en ret vej.
﴾53﴿ Allâhs vej. Det, der er i Himlene og på Jorden, tilhører den. Sandelig, til Allâh skal alle anliggender vende (tilbage).