Ash-Shuara

﴾1﴿ Tâ - Sîn - Mîm .
﴾2﴿ Dette er den tydelige Bogs Âyât (vers).
﴾3﴿ Måske vil du tage dig selv af dage (i sorg), fordi de ikke er troende.
﴾4﴿ Hvis Vi vil, kan vi sende et tegn ned til dem fra himlen, i hvis nærværelse deres nakker vil forblive bukkede i lydighed.
﴾5﴿ Og der kommer ikke et nyt budskab til dem fra al-Rahmân (Den Nådige), uden at de vender sig (uvilligt) bort fra det.
﴾6﴿ Således afviste de (sandheden). Så snart skal nyhederne om det, de bespottede, komme til dem.
﴾7﴿ Og har de ikke set på jorden, hvor mange af de noble par (planteliv), Vi har fået til at gro deri?
﴾8﴿ Sandelig, i det er der et tegn, og de fleste er dem er ikke troende.
﴾9﴿ Og sandelig, din Herre, Han er den Mægtige, den Barmhjertige.
﴾10﴿ Og (husk), da din Herre kaldte på Mûsâ (Moses), (idet Han sagde): ”Gå til det uretfærdige folk.”
﴾11﴿ Fir’auns (Faraoens) folk. Frygter de ikke Allâh?
﴾12﴿ Han (Mûsâ) sagde: ”Min Herre, jeg frygter, at de vil fornægte mig.
﴾13﴿ Og mit hjerte bliver trangt, og min tunge er ikke veltalende, så send (åbenbaringen) til Hârûn (Âron).
﴾14﴿ Og de har en anklage mod mig, så jeg frygter, at de vil dræbe mig.”
﴾15﴿ Han (Allâh) sagde: ”Aldrig! Så gå begge med Vores tegn. Vi er sandelig med jer, idet Vi lytter.
﴾16﴿ Så I to skal tage til Fir’aun (Faraoen) og sige: ”Vi er sandelig begge Sendebudde fra verdnernes Herre.
﴾17﴿ (Sendt med budskabet om) at du skal sende Israels børn med os.””
﴾18﴿ Han (Fir’aun) sagde (til Mûsâ): ”Forsørgede vi dig ikke, iblandt os, som barn? Og i mange af dine år blev du hos os.
﴾19﴿ Og du gjorde den handling, som du gjorde, og blev blandt de utaknemlige.”
﴾20﴿ Han (Mûsâ) sagde: ”Jeg gjorde det dengang, hvor jeg var blandt de uvidende.
﴾21﴿ Så jeg flygtede fra jer, da jeg frygtede jer. Da skænkede min Herre mig visdom og gjorde mig til (et af) sendebuddene.
﴾22﴿ Og det er den velvilje, du bebrejder mig, mens du har trælbundet Israels børn.”
﴾23﴿ Fir’aun (Faraoen) sagde: ”Og hvad er verdnernes Herre?”
﴾24﴿ Han (Mûsâ) sagde: ”Herren over Himlene og Jorden og hvad der er imellem dem, hvis I tror med vished.”
﴾25﴿ Han (Fira’un) sagde til dem, (der var) omkring ham: ”Lytter I ikke?”
﴾26﴿ Han (Mûsâ) sagde: ”Jeres Herre og jeres forfædres Herre.”
﴾27﴿ Han (Fir’aun) sagde: ”Sandelig, jeres sendebud, som er sendt til jer, er gal.”
﴾28﴿ Han (Mûsâ) sagde: ”Herren af øst og vest og hvad der er imellem dem, hvis blot I ville forstå.”
﴾29﴿ Han (Fira’un) sagde: ”Hvis du tager en anden gud end mig, vil jeg gøre dig til (en af) de fængslede.”
﴾30﴿ Han (Mûsâ) sagde: ”Selvom jeg bringer dig noget åbenbart?”
﴾31﴿ Han (Fir’aun) sagde: ”Så kom med det, hvis du er en af de sandfærdige.”
﴾32﴿ Så smed han sin stav, og den blev (til) en tydelig slange.
﴾33﴿ Og han trak sin hånd frem, og den blev hvid (strålende) for tilskuerne.
﴾34﴿ Han (Fir’aun) sagde til lederne, (der var) omkring ham: ”Det er sandelig en kyndig troldmand.
﴾35﴿ Han ønsker at uddrive jer fra jeres land med sin trolddom. Så hvad foreslår I?”
﴾36﴿ De sagde: ”Giv ham og hans bror en frist og send herolder til byerne.
﴾37﴿ For at bringe dig enhver vidende troldmand.”
﴾38﴿ Så troldmændene blev samlet til en aftalt tid på en bestemt dag.
﴾39﴿ Og der blev sagt til folk: ”Vil I (også) samle jer?
﴾40﴿ Måske kan vi følge troldmændene, hvis de er sejrrige.”
﴾41﴿ Så da troldmændene ankom, sagde de til Fir’aun: ”Er der en belønning til os, hvis vi er de sejrrige?”
﴾42﴿ Han (Fir’aun) sagde: ”Ja, I vil da være blandt (mine) nære.”
﴾43﴿ Mûsâ (Moses) sagde til dem: ”Kast I, hvad I har at kaste.”
﴾44﴿ Så kastede de deres reb og deres stave og sagde: ”Ved Fir’auns majestæt, vi vil sandelig være de sejrende.”
﴾45﴿ Så kastede Mûsâ sin stav, og straks begyndte den at sluge det bedrag, de havde lavet.
﴾46﴿ Så kastede troldmændene sig ned med deres ansigter mod jorden.
﴾47﴿ De sagde: ”Vi tror på verdnernes Herre.
﴾48﴿ Mûsâs (Moses’) og Hârûns (Arons) Herre.”
﴾49﴿ Han (Fira’un) sagde: ”Tror I på ham, før jeg har givet jer lov? Sandelig, han (Mûsâ) er jeres leder, som har lært jer magien. Så I vil snart kende jeres (skæbne). Jeg vil sandelig afhugge jeres hænder og jeres fødder i modsat side. Jeg vil korsfæste jer alle sammen.”
﴾50﴿ De sagde: ”Der er ingen harme. Sandelig, vi skal vende tilbage til vor Herre.
﴾51﴿ Vi håber sandelig, at vor Herre vil tilgive os vores fejl, idet vi er de første blandt de troende.”
﴾52﴿ Og Vi åbenbarede til Mûsâ (Moses), (idet Vi sagde): ”Rejs med mine tjenere om natten. I vil sandelig blive forfulgt.”
﴾53﴿ Så sendte Fira’un (Faraoen) herolder ind til byerne.
﴾54﴿ (Idet de sagde): ”Disse er sandelig en lille flok.
﴾55﴿ Og sandelig vækker de vores vrede.
﴾56﴿ Og vi er sandelig alle vagtsomme.
﴾57﴿ Og vi uddrev dem fra haver og kilder.
﴾58﴿ Og (fra) rigdomme og en nobel bolig.”
﴾59﴿ Således (var det). Og Vi gjorde Israels børn til arvtagere.
﴾60﴿ Så de (Firauns folk) fulgte dem (Mûsâs folk) ved solopgang.
﴾61﴿ Og da de to skarer så hinanden, sagde Mûsâs (Moses’) ledsagere: ”Sandelig, vi bliver indhentet.”
﴾62﴿ Han (Mûsâ) sagde: ”Aldrig! Sandelig, min Herre er med mig. Han vil retlede mig.”
﴾63﴿ Så Vi åbenbarede til Mûsâ (Moses), (idet Vi sagde): ”Slå i havet med din stav.” Så blev det delt, (og) hver del blev da som et mægtigt bjerg.
﴾64﴿ Så bragte Vi derefter de andre (Fir’auns folk) nær.
﴾65﴿ Og Vi reddede Mûsâ (Moses) og alle dem, (der var sammen) med ham.
﴾66﴿ Derefter druknede vi de andre.
﴾67﴿ Sandelig, i dette er der et tegn, men de fleste af dem tror ikke.
﴾68﴿ Og sandelig, din Herre er den Mægtige, den Barmhjertige.
﴾69﴿ Og recitér for dem, beretningen om Ibrâhîm (Abraham).
﴾70﴿ Da han sagde til sin fader og til sit folk: ”Hvad tilbeder I?”
﴾71﴿ De sagde: ”Vi tilbeder afguder, og vi forbliver hengivende over for dem.”
﴾72﴿ Han sagde: ”Lytter de til jer, når I påkalder (dem)?
﴾73﴿ Eller bringer de jer gavn eller skade?”
﴾74﴿ De sagde: ”Nej, (men) vi har set vores fædre gøre således.”
﴾75﴿ Han sagde: ”Har I så overvejet, hvad det er, I tilbeder.
﴾76﴿ I og jeres forfædre fra før?
﴾77﴿ De er alle en fjende af mig, undtagen verdnernes Herre.
﴾78﴿ Der skabte mig, og så retleder Han mig.
﴾79﴿ Og (Han er) Den, som giver mig føde og drikke.
﴾80﴿ Og når jeg bliver syg, helbreder Han mig.
﴾81﴿ Og (Han er den), som vil få mig til at dø for derefter at give mig liv.
﴾82﴿ Og som, jeg håber, vil tilgive mig mine fejl på Gengældelsens Dag.”
﴾83﴿ ”O, Min Herre, giv mig visdom og foren mig med de retskafne.
﴾84﴿ Og giv mig godt omdømme i de kommende generationer.
﴾85﴿ Og gør mig til (en af) dem, der vil arve Lyksalighedens Have.
﴾86﴿ Og tilgiv min fader. Sandelig, han var blandt de vildledte.
﴾87﴿ Og vanær mig ikke (på) en Dag, (hvor) alle vil blive genoprejst.
﴾88﴿ En Dag, hvor rigdom ikke vil være til nogen nytte, og ej heller sønner.
﴾89﴿ Undtagen den, der vil komme til Allâh med et rent hjerte.”
﴾90﴿ Og Paradiset vil blive bragt tæt på de Gudfrygtige.
﴾91﴿ Og Helvedet vil blive afsløret for de trodsige.
﴾92﴿ Og der vil blive sagt til dem: ”Hvor er det, I plejede at tilbede?
﴾93﴿ Ud over Allâh? Kan de hjælpe jer eller hjælpe sig selv?”
﴾94﴿ Så de (deres falske guder) vil blive smidt ind i den (Helvede) på deres ansigter: Dem og det forseende folk.
﴾95﴿ Og Iblis’ (Satans) hær, alle (og enhver).
﴾96﴿ De vil sige, når de strides (med hinanden) deri:
﴾97﴿ ”Ved Allâh, vi gjorde en åbenbar fejltagelse.
﴾98﴿ Da vi plejede at ligestille jer med verdnernes Herre.
﴾99﴿ Og ingen vildledte os undtagen synderne.
﴾100﴿ Så nu har vi hverken nogen til at gå i forbøn.
﴾101﴿ Eller nogen sand ven.
﴾102﴿ Hvis der bare var en chance for at vende tilbage for os, så ville vi være blandt de troende.”
﴾103﴿ Sandelig, i dette er der et tegn, men de fleste af dem tror ikke.
﴾104﴿ Og din Herre er sandelig den Mægtige, den Barmhjertige.
﴾105﴿ Og Nûhs (Noa) folk fornægtede sendebuddene.
﴾106﴿ Da deres broder Nûh (Noa) sagde til dem: ”Frygter I ikke (Allâh)?
﴾107﴿ Jeg er et troværdigt sendebud (sendt) til jer.
﴾108﴿ Så frygt Allâh og adlyd mig.
﴾109﴿ Og jeg beder jer ikke om nogen belønning for det. Min belønning er ikke hos nogen, undtagen verdnernes Herre.
﴾110﴿ Så frygt Allâh, og adlyd mig.”
﴾111﴿ De sagde: ”Skal vi tro på dig, når du er fulgt af de laveste (rangerende) folk?”
﴾112﴿ Han sagde: ”Og hvilken viden har jeg, om det de plejede at gøre?
﴾113﴿ Deres regnskab er ikke hos nogen, undtagen min Herre. Hvis I har fornuft.
﴾114﴿ Og jeg vil ikke jage de troende væk.
﴾115﴿ Jeg er ikke andet end en åbenbar formaner.”
﴾116﴿ De sagde: ”Hvis du ikke stopper, o, Nûh (Noa), så vil du være blandt dem, der bliver stenet.”
﴾117﴿ Han sagde: ”O, min Herre, mit folk har fornægtet mig.
﴾118﴿ Så døm mellem mig og dem med en åben kendelse og frels mig og dem af de troende, der er sammen med mig.”
﴾119﴿ Så Vi frelste ham og dem, der var sammen med ham, I den fyldte ark.
﴾120﴿ Derefter druknede Vi de resterende.
﴾121﴿ Sandelig, i dette er der et tegn, men de fleste af dem tror ikke.
﴾122﴿ Og din Herre er sandelig den Mægtige, den Barmhjertige
﴾123﴿ Âd(-folket) fornægtede sendebuddene.
﴾124﴿ Da deres broder Hûd sagde til dem: ”Frygter I ikke (Allâh)?
﴾125﴿ Jeg er et troværdigt sendebud (sendt) til jer.
﴾126﴿ Så frygt Allâh og adlyd mig.
﴾127﴿ Og jeg beder jer ikke om nogen belønning for det. Min belønning er ikke hos nogen, undtagen verdnernes Herre.
﴾128﴿ Bygger i et tegn (symbol) på enhver højde, uden formål.
﴾129﴿ Og tager jer boliger, som om I skal leve for evigt?
﴾130﴿ Og når I griber (nogen), griber I (dem) som tyranner?
﴾131﴿ Så frygt Allâh og adlyd mig.
﴾132﴿ Og frygt Den, der har forsørget jer, med det I kender.
﴾133﴿ Han har forsørget jer med kvæg og sønner.
﴾134﴿ Og med haver og kilder.
﴾135﴿ Sandelig, jeg frygter, for jer, straffen på en stor dag.”
﴾136﴿ De sagde: ”Det er det samme for os, hvad enten du giver os råd eller er blandt dem, der ikke giver råd.
﴾137﴿ Det er intet andet end de gamles skik.
﴾138﴿ Og vi vil ikke blive straffet.”
﴾139﴿ Således fornægtede de ham, så Vi tilintetgjorde dem. Sandelig, i dette er der et tegn, men de fleste af dem tror ikke.
﴾140﴿ Og din Herre er sandelig den Mægtige, den Barmhjertige.
﴾141﴿ Thâmuds (folk) fornægtede sendebuddene.
﴾142﴿ Da deres broder Sâlih sagde til dem: ”Frygter I ikke (Allâh)?
﴾143﴿ Jeg er et troværdigt sendebud (sendt) til jer.
﴾144﴿ Så frygt Allâh og adlyd mig.
﴾145﴿ Og jeg beder jer ikke om nogen belønning for det. Min belønning er ikke hos nogen, undtagen verdnernes Herre.
﴾146﴿ Vil I blive ladt i fred, i det I har her (i jeres liv)?
﴾147﴿ I haver og kilder.
﴾148﴿ Og marker og daddelpalmer med bløde frugter i overflod?
﴾149﴿ Og I udhugger huse ud af bjergene med stor erfaring.
﴾150﴿ Så frygt Allâh og adlyd mig.
﴾151﴿ Og adlyd ikke syndernes befalinger.
﴾152﴿ Der stifter ufred på jorden og ikke skaber fred.”
﴾153﴿ De sagde: ”Du er sandelig en af de forheksede.
﴾154﴿ Du er ikke andet end et menneske som os. Så kom med et tegn, hvis du er en af de sandfærdige.”
﴾155﴿ Han sagde: ”Det er en hunkamel. Den har ret til at drikke (af vandet), og I har ret til at drikke (af vandet) på en bestemt dag.
﴾156﴿ Så rør den ikke med en ond (hensigt), (men hvis I gør det) vil I blive ramt af en mægtig dags straf.”
﴾157﴿ Men de dræbte den, (og) så fortrød de.
﴾158﴿ Så tog straffen dem. Sandelig, i dette er der et tegn, men de fleste af dem tror ikke.
﴾159﴿ Og din Herre er sandelig den Mægtige, den Barmhjertige.
﴾160﴿ Lûts (Lot) folk fornægtede sendebuddene.
﴾161﴿ Da deres broder Lût (Lot) sagde til dem: ”Frygter I ikke (Allâh)?
﴾162﴿ Jeg er et troværdigt sendebud (sendt) til jer.
﴾163﴿ Så frygt Allâh og adlyd mig.
﴾164﴿ Og jeg beder jer ikke om nogen belønning for det. Min belønning er ikke hos nogen, undtagen verdnernes Herre.
﴾165﴿ Går i til mænd af alle skabninger (begår sodomi).
﴾166﴿ Og efterlader det, som jeres Herre har skabt til jer, som jeres koner? Nej, I er et folk, der overskrider (alle) grænser.”
﴾167﴿ De sagde: ”Hvis du ikke stopper, o, Lût (Lot), vil du være blandt de udstødte.”
﴾168﴿ Han sagde: ”Sandelig, jeg er en af dem, der afskyer jeres handling.
﴾169﴿ O, min Herre, frels mig og min familie fra det, de gør.”
﴾170﴿ Så Vi frelste ham og hans familie, alle og enhver.
﴾171﴿ Undtagen en gammel kvinde, der blev blandt dem, der blev tilbage.
﴾172﴿ Derefter tilintetgjorde Vi de andre.
﴾173﴿ Og sendte over dem en regn. En slet regn for de, der var blevet advaret.
﴾174﴿ Sandelig, i dette er der et tegn, men de fleste af dem tror ikke.
﴾175﴿ Og din Herre er sandelig den Mægtige, den Barmhjertige.
﴾176﴿ Aykah-(skov)folket fornægtede sendebuddene.
﴾177﴿ Da Shu‘aîb sagde til dem: ”Frygter I ikke (Allâh)?
﴾178﴿ Jeg er et troværdigt sendebud (sendt) til jer.
﴾179﴿ Så frygt Allâh og adlyd mig.
﴾180﴿ Og jeg beder jer ikke om nogen belønning for det. Min belønning er ikke hos nogen, undtagen verdnernes Herre.
﴾181﴿ Giv fuldt mål, og vær ikke blandt dem, som bedrager ved afmåling.
﴾182﴿ Og vej med en ligelig vægt.
﴾183﴿ Og formindsk ikke tingene for menneskene. Og gå ikke på jorden, idet I stifter ufred.
﴾184﴿ Og frygt Den, der skabte jer og de tidligere generationer.”
﴾185﴿ De sagde: ”Du er sandelig en af de forheksede.
﴾186﴿ Og du er ikke andet end et menneske som os. Og vi anser dig sandelig for at være en af løgnerne.
﴾187﴿ Så få et stykke af himlen til at falde ned over os, hvis du er blandt de sandfærdige.”
﴾188﴿ Han sagde: ”Min Herre ved bedst, hvad I gør.”
﴾189﴿ Således fornægtede de ham, så de blev grebet af plagen på Skyggens Dag. Sandelig, det var en mægtig dags straf.
﴾190﴿ Sandelig, i dette er der et tegn, men de fleste af dem tror ikke.
﴾191﴿ Og din Herre er sandelig den Mægtige, den Barmhjertige.
﴾192﴿ Og den (Koranen) er sandelig verdnernes Herres åbenbaring.
﴾193﴿ Bragt ned af den Betroede Ånd (Gabriel).
﴾194﴿ Til dit hjerte, således at du kan blive en af formanerne.
﴾195﴿ På et tydeligt arabisk sprog.
﴾196﴿ Og den er (nævnt) i de tidligere folks skrifter.
﴾197﴿ Er det ikke et bevis for dem, at de kyndige blandt Israels børn genkender ham (profeten)?
﴾198﴿ Og (selvom) Vi havde åbenbaret den til en anden end en araber.
﴾199﴿ Og han havde reciteret den for dem, ville de ikke have troet på den.
﴾200﴿ Således har Vi fået den til at indtræde i syndernes hjerter.
﴾201﴿ De vil ikke tro på den, før de ser den smertefulde straf.
﴾202﴿ Og den vil komme til dem pludseligt, mens de ikke forventer (den).
﴾203﴿ Da vil de sige: ”Er det muligt, at vi bliver givet en frist?”
﴾204﴿ Er det Vores straf, de tilskynder?
﴾205﴿ Så ser du, hvis Vi giver dem glæde (i) nogle år.
﴾206﴿ (Og) derefter kommer det, som de er blevet advaret imod, til dem.
﴾207﴿ Det, de plejede at nyde, gjorde dem ingen gavn.
﴾208﴿ Og Vi har aldrig tilintetgjort en by, uden at den havde haft formanere.
﴾209﴿ For at give råd, og Vi har aldrig været uretfærdig.
﴾210﴿ Og den (Koranen) er ikke nedsendt af djævle.
﴾211﴿ Det tilkommer dem ikke, og de vil ikke være i stand til at gøre det.
﴾212﴿ Sandelig, de bliver holdt langt væk fra at høre (den på åbenbaringstidspunktet).
﴾213﴿ Så påkald ingen anden gud ved siden af Allâh, ellers vil du være blandt dem, der bliver straffet.
﴾214﴿ Og advar de nærmeste folk i din stamme.
﴾215﴿ Og vær god med ydmyghed mod de troende, der fulgte dig.
﴾216﴿ Så hvis de er ulydige over for dig, så sig: ”Jeg ser mig fri fra det, I gør.”
﴾217﴿ Og sæt din lid til den Mægtige, den Barmhjertige.
﴾218﴿ Der ser dig, når du står (i bøn).
﴾219﴿ Og (som ser) dine bevægelser blandt dem, der kaster sig (med ansigtet mod jorden).
﴾220﴿ Sandelig, Han er den Althørende, den Alvidende.
﴾221﴿ Skal Jeg fortælle jer, hvem satanerne stiger ned til?
﴾222﴿ De stiger ned til enhver syndig løgner.
﴾223﴿ De lytter (i smug), og de fleste af dem er løgnere.
﴾224﴿ Og (hvad angår) poeterne, (så) bliver de fulgt af det vildledende folk.
﴾225﴿ Ser du ikke, at de vandrer i enhver dal?
﴾226﴿ Og at de siger det, som de ikke (selv) gør.
﴾227﴿ Undtagen dem, som tror og gør gode gerninger og ihukommer Allâh meget og forsvarer sig selv, efter at de er blevet forurettet. Og forbryderne vil snart vide, hvilket sted de skal vende tilbage til.