As-Sajdah

﴾1﴿ Alif - Lâm – Mîm.
﴾2﴿ (Denne) åbenbaring af Bogen, hvori der ikke er nogen tvivl, er fra verdnernes Herre.
﴾3﴿ Eller siger de: ”Han har opdigtet den.” Nej, det er sandheden fra din Herre, så at du kan advare et folk, til hvem ingen formaner er kommet før dig. For at de måtte blive retledt.
﴾4﴿ Allâh er Den, der skabte Himlene og Jorden og alt det, der er imellem dem, på seks dage. Derefter Istawâ (steg) Han over Tronen. Der er ingen beskytter for jer undtagen Ham, ej heller nogen mægler. Så vil I da ikke lade jer påminde?
﴾5﴿ Han styrer (alle) anliggender fra Himlen til Jorden. Derefter vil det (anliggendet) stige op til Ham på en dag, hvis længde er tusinde år i jeres måde at regne (på).
﴾6﴿ Det er Ham, der kender det usete og det sete. Den Almægtige, den Barmhjertige.
﴾7﴿ Der fuldendte Sin skabelse af alt og påbegyndte menneskets skabelse af ler (jord).
﴾8﴿ Derefter skabte Han hans slægt af en dråbe sæd af foragtet vand.
﴾9﴿ Derefter gav Han ham en afpasset form og pustede Sin ånd i ham. Og Han skænkede jer hørelsen og synet og hjerterne. (Kun) lidt er I taknemmelige.
﴾10﴿ Og de sagde: ”(Er det sådan, at) når vi forsvinder i jorden, skal vi komme (frem igen) i en ny skabelse?” Nej, det er dem, der fornægter mødet med deres Herre.
﴾11﴿ Sig: ”Dødsenglen, som er blevet anvist jer, vil tage jer(es sjæle). Derefter vil I blive bragt tilbage til jeres Herre.”
﴾12﴿ Og (du vil undre dig), når du ser synderne, idet de bøjer deres hoveder foran deres Herre (og siger): ”Vor Herre, vi har (nu) set og hørt, så send os tilbage, (så) vi kan gøre gode gerninger. Sandelig, vi tror (nu) med vished.”
﴾13﴿ Og havde Vi villet det, havde Vi givet enhver dens retledning. Men ordet fra Mig er sandt: ”Jeg vil sandelig fylde Djahannam (Helvede) op med Djinn og mennesker tilsammen.
﴾14﴿ Så smag (straffen), fordi I havde glemt mødet (med Mig) på denne jeres dag. Sandelig, Vi vil (også) glemme jer. Og smag den evige straf for det, I plejede at gøre.”
﴾15﴿ Sandelig, de, som tror på Vores Âyât (vers), er dem, der når de bliver påmindet om dem (versene), kaster sig ned med panden mod jorden og lovpriser deres Herres ære, og de er ikke arrogante.
﴾16﴿ Deres sider forbliver adskilte fra deres senge, idet de påkalder deres Herre af frygt og håb, og giver af det, Vi har forsynet dem (med).
﴾17﴿ Så ingen ved, hvilken fryd for øjnene der er blevet gemt til dem som en belønning for det, de plejede at gøre.
﴾18﴿ Så er den, der er troende, lig den, der er en synder? De er ikke lige(stillede).
﴾19﴿ Hvad angår dem, som tror og gør gode gerninger: For dem er der da haver at dvæle i, en æret gæstfrihed for det, de plejede at gøre.
﴾20﴿ Og de, der var ulydige, deres bolig er Ilden. Hver gang de prøver at komme ud af den, vil de blive bragt tilbage til den, og der vil blive sagt til dem: ”Smag ildens straf, som I plejede at fornægte.”
﴾21﴿ Og Vi vil sandelig få dem til at smage den nærtstående straf før den store straf. For at de måtte vende tilbage.
﴾22﴿ Og hvem er mere uretfærdig end den, der blev påmindet om sin Herres Âyât (vers) for derefter at vende sig bort fra dem? Sandelig, Vi vil tage hævn over synderne.
﴾23﴿ Og Vi gav Bogen til Mûsâ (Moses), så du skal ikke være i tvivl om at møde ham. Og Vi gjorde den til en retledning for Israels børn.
﴾24﴿ Og Vi skabte ledere, fra iblandt dem som retledede (folk) under Vores befaling, (fordi) de var tålmodige og faste i troen på Vores vers.
﴾25﴿ Sandelig, din Herre vil på Opstandelsens Dag dømme imellem dem, (hvad angår) det, de plejede at være uenige om.
﴾26﴿ Har det ikke været (en kilde) til retledning for dem (at se), hvor mange generationer Vi har tilintetgjort før dem, som plejede at færdes i deres boliger? Sandelig, i dette er der tegn. Vil de da ikke lytte?
﴾27﴿ Har de ikke set, at Vi driver vandet til det tørre land, (hvori der ingen planter gror)? Så frembringer Vi afgrøder derved, fra hvilke deres kvæg og de selv får mad. Vil de da ikke se?
﴾28﴿ Og de siger: ”Hvornår vil denne beslutning finde sted, hvis I er sandfærdige?”
﴾29﴿ Sig: ”På Beslutningens Dag vil det ikke være til nogen gavn for dem, som fornægter, at tro (på Allâh), ej heller vil de blive givet nogen udsættelse.”
﴾30﴿ Så vend (dig) bort fra dem og vent. Sandelig, de venter (også).