As-Saf

﴾1﴿ Det, der er i Himlene og på Jorden, proklamerer Hans renhed, og Han er den Almægtige, den Vise.
﴾2﴿ O, I, som tror, hvorfor siger I, hvad I ikke gør?
﴾3﴿ Det er meget foragtet hos Allâh, at I siger, hvad I ikke gør.
﴾4﴿ Sandelig, Allâh elsker dem, der kæmper på Hans vej i (faste) rækker, som var de en solid bygning.
﴾5﴿ Og (husk), da Mûsâ (Moses) sagde til sit folk: ”O, mit folk, hvorfor forulemper I mig? Og I ved allerede, at jeg er et sendebud fra Allâh til jer.” Så (da) de veg bort (fra Allâhs vej), vendte Allâh deres hjerter bort (fra den rette vej). Og Allâh retleder ikke det syndige folk.
﴾6﴿ Og (husk), da Îsâ Ibnu Mariam (Jesus, Marias søn) (sagde): ”O, Israels børn, sandelig, jeg er et sendebud fra Allâh til jer, bekræftende Al-Tawrât (Toraen), som blev (nedsendt) før mig, og (jeg) vil give jer den gode nyhed om et Sendebud, der vil komme efter mig, hvis navn er Ahmad .” (Men) da han kom med klare tegn til dem, sagde de: ”Det er åbenbar magi.”
﴾7﴿ Og hvem er mere uretfærdig end den, der forfalsker en løgn mod Allâh, mens han bliver kaldt til islam? Og Allâh retleder ikke det uretfærdige folk.
﴾8﴿ De ønsker at slukke Allâhs lys med deres munde. Og Allâh vil fuldende Sit lys, selvom fornægterne hader (det).
﴾9﴿ Han er Den, der har sendt Sit Sendebud med Retledningen og den sande religion, for at Han kan få den til at sejre over alle religioner, selvom afgudsdyrkerne hader (det).
﴾10﴿ O, I, som tror, skal jeg fortælle jer om en handel, som vil frelse jer fra en smertefuld straf?
﴾11﴿ Det er, at) I tror på Allâh og Hans Sendebud og kæmper på Hans vej med jeres rigdom og jeres liv. Det er bedre for jer, hvis I blot vidste (det).
﴾12﴿ Og (hvis I gør dette, så) vil Han tilgive jer jeres synder og lade jer indtræde haver, under hvilke floder løber, og (give jer) behagelige boliger i Evighedens haver. Det er den største succes.
﴾13﴿ Og (Han vil give jer) en anden ting, som I elsker. Hjælp fra Allâh og en nærstående sejr. Og giv gode nyheder til de troende.
﴾14﴿ O, I, som tror, vær hjælpere for Allâh(s religion), ligesom Îsâ Ibn Mariam (Jesus, Marias søn), da han sagde til sine disciple: ”Hvem er mine hjælpere i Allâh(s sag)?” Disciplene sagde: ”Vi er støtter for Allâh(s religion).” Så en gruppe blandt Israels børn troede, og en (anden) gruppe fornægtede. Så støttede Vi dem, der troede, mod deres fjende. Da blev de sejrrige.