An-Nur

﴾1﴿ (Dette er) en Sûrah, som Vi har nedsendt og foreskrevet, og i den har Vi sendt klare tegn, således at I måtte huske.
﴾2﴿ Den kvinde, der bedriver utugt, og den mand, der bedriver utugt, pisk hver af dem med et hundrede slag. Og ingen medlidenhed med dem skal afholde jer fra (at efterkomme) Allâhs religion, hvis I virkelig tror på Allâh og den Sidste Dag. Og en gruppe af troende skal bevidne deres straf.
﴾3﴿ En utugtig mand gifter sig ikke, undtagen med en utugtig kvinde eller en polyteist. Og en utugtig kvinde gifter sig ikke, undtagen med en utugtig mand eller en polyteist. Og dette er blevet forbudt for de troende.
﴾4﴿ Og dem, der beskylder kyske kvinder (for utugt og) derefter ikke kommer med fire vidner, pisk da dem, (der beskylder), med firs slag, og godkend aldrig deres vidnesbyrd. Og det er dem, der er synderne.
﴾5﴿ Undtagen dem, der derefter angrer og forbedrer sig. Så er Allâh sandelig Tilgivende, Barmhjertig.
﴾6﴿ Og dem, der beskylder deres hustruer (for utugt), når de ikke har nogen vidner ud over dem selv, da vil beviset for dem være, at (de skal) sværge fire eder ved Allâh, (som beviser) at de er blandt de sandfærdige.
﴾7﴿ Og den femte (ed, som han skal afsige, skal være,) at Allâhs forbandelse skal være over ham, hvis han er blandt løgnere.
﴾8﴿ Og det vil fjerne straffen fra kvinden, hvis hun sværger fire eder ved Allâh, at han (hendes ægtefælle) sandelig er blandt løgnerne.
﴾9﴿ Og den femte (ed, hun skal afsige, vil være,) at Allâhs vrede skal være over hende, hvis han (hendes ægtefælle) er blandt de sandfærdige.
﴾10﴿ Og havde det ikke været for Allâhs gunst over jer og Hans nåde, og (havde det ikke været således), at Allâh er den Ofte Tilgivende, Alvise (så var I blevet ruineret).
﴾11﴿ Sandelig, de, som er kommet med den falske beskyldning , er en gruppe blandt jer. Tro ikke, det er dårligt for jer. Nej, det er godt for jer. Enhver blandt dem er forpligtet, over for det han tjente af synden. Og den, der tog en stor del i det, for ham er der en mægtig straf.
﴾12﴿ Hvorfor var det ikke, at de troende mænd og de troende kvinder, da de hørte om det, tænkte godt om sit eget folk, og (hvorfor sagde de ikke): ”Dette er en åbenlys løgn.”
﴾13﴿ Hvorfor bragte de (anklagerne) ikke fire vidner for at bevise det? Idet de ikke frembragte (fire) vidner, da er det dem, som er løgnerne hos Allâh.
﴾14﴿ Og havde det ikke været for Allâhs gunst over jer og Hans nåde i denne verden og i det Hinsides, da ville en mægtig straf have nået jer, for det I var forfaldet til.
﴾15﴿ Da I bød det velkommen med jeres tunger og sagde med jeres munde det, som I ingen viden havde om, og regnede det som noget ubetydeligt, mens det hos Allâh var alvorligt.
﴾16﴿ Og hvorfor sagde I ikke, da I hørte om det: ”Det ikke for os at tale om det. Lovprist er Du (o, Allâh). Det er en frygtelig beskyldning.”
﴾17﴿ Allâh formaner jer til aldrig at gentage sådan en ting, hvis I er troende.
﴾18﴿ Og Allâh gør tegnene klare for jer, og Allâh er Alvidende, Alvis.
﴾19﴿ Sandelig, for dem, der ønsker, at skamløshed skal sprede sig blandt de troende, er der en smertefuld straf i denne verden og i det Hinsides. Og Allâh ved, og I ved ikke.
﴾20﴿ Og havde det ikke været for Allâhs gunst og Hans nåde over jer, og fordi Allâh er Blid, Barmhjertig, (så var I blevet udslettet).
﴾21﴿ O, I troende, følg ikke i Satans fodspor. Og den, der følger i Satans fodspor, sandelig, han beordrer (til) skamløse og onde handlinger. Og havde det ikke været for Allâhs gunst over jer og Hans nåde, ville ingen blandt jer nogensinde have opnået renhed. Men Allâh renser den, Han vil. Og Allâh er Althørende, Alvidende.
﴾22﴿ Og mænd med gunst og rigdom blandt jer bør ikke sværge, at de ikke vil give (af deres rigdomme) til slægtninge og de fattige og til dem, der emigrerer for Allâhs skyld. Og de bør tilgive og bære over. Ønsker I ikke, at Allâh tilgiver jer? Og Allâh er Tilgivende, Barmhjertig.
﴾23﴿ Sandelig, de, der retter en falsk anklage mod de kyske, godlidende og troende kvinder, er forbandet i denne verden og i det Hinsides, og for dem er der en mægtig straf.
﴾24﴿ På Dagen vil deres tunger, deres hænder og deres ben vidne imod dem, for det de plejede at gøre.
﴾25﴿ På den Dag vil Allâh give dem den passende belønning i dens helhed, og de vil vide, at Allâh er den åbenbare Sandhed.
﴾26﴿ Slette kvinder er for slette mænd, og slette mænd er for slette kvinder. Og gode kvinder er for gode mænd, og gode mænd er for gode kvinder. De er fri for, hvad (anklagerne) siger. For dem er der tilgivelse og en ærefuld provision.
﴾27﴿ O, I troende, gå ikke ind i huse, ud over jeres egne huse, uden at have spurgt om tilladelse og hilst på beboerne. Det er godt for jer, for at I måtte ihukomme.
﴾28﴿ Så hvis I ikke finder nogen der (i husene), (så) indtræd ikke, før der gives jer tilladelse. Og hvis der bliver sagt til jer: ”Vend om,” så vend om, (da) det er mere passende for jer. Og Allâh er Vidende om, hvad I foretager jer.
﴾29﴿ Der er ingen synd over jer, hvis I indtræder ubeboede huse, i hvilke i har en retmæssig gavn. Og Allâh ved bedst, hvad I afslører, og hvad I skjuler.
﴾30﴿ Sig til de troende mænd, at de skal sænke deres blikke og beskytte deres kønsdele. Det er mere anstændigt for dem. Sandelig, Allâh er opmærksom på, hvad de foretager sig.
﴾31﴿ Og sig til de troende kvinder, at de skal sænke deres blikke og beskytte deres kønsdele, og de må ikke afsløre deres prydelse, undtagen det, der ikke lader sig tildække. Og de skal dække deres barm med deres sjaler, og de må ikke afsløre deres prydelse undtagen til deres ægtefæller eller deres fædre eller deres ægtefællers fædre eller til deres sønner eller til deres ægtefællers sønner eller til deres brødre eller deres brødres sønner eller deres søstres sønner eller til deres kvinder eller til dem, som deres højre hånd besidder, eller mandlige tjenere, der ikke har (seksuel) trang, eller til børn, der endnu ikke er bevidste om kvinders skam. Og lad dem ikke stampe deres fødder på en måde, så den prydelse, de skjuler, bliver kendt. Og angrer I alle til Allâh, O, I troende, for at I måtte opnå succes.
﴾32﴿ Og vi de ugifte blandt jer og de egnede blandt jeres mandlige slaver og kvindelige slaver. Hvis de er fattige, vil Allâh berige dem med Sin gunst. Og Allâh er Altomspændende, Alvidende.
﴾33﴿ Og de, der ikke har råd til ægteskab, bør holde sig kyske, indtil Allâh beriger dem med Sin gunst. Og de, blandt jeres slaver, der ønsker Kitâba-kontrakten (frigørelse ved betaling af penge), stift da Kitâba med dem, hvis I ved, at der findes godt i dem. Og giv dem af Allâhs rigdom, som Han har givet jer. Og tving ikke jeres tjenestepiger til prostitution, hvis de vil overholde kyskhed, (blot) for at I kan søge den midlertidige gavn af det verdslige liv. Og hvis nogen tvinger dem, så er Allâh sandelig, efter at de er blevet påtvunget, Tilgivende, Barmhjertig.
﴾34﴿ Og sandelig, Vi har nedsendt til jer åbenbare Âyah (vers) og et eksempel på dem, der gik bort før jer og et godt råd til de Gudfrygtige.
﴾35﴿ Allâh er Himlenes og Jordens Lys. Hans Lys er som en niche, hvori der er en lampe: Lampen er i et glas. Glasset er som en funklende stjerne. (Den er) oplyst af et velsignet træ(s olie), oliven(træet), som hverken er østligt eller vestligt. Dens olie udstråler næsten lys, selvom ilden ikke har rørt den. Lys på lys! Allâh leder til Sit lys, den Han vil. Og Allâh giver eksempler til folk, og Allâh er Vidende om alt.
﴾36﴿ De retledte folk tilbeder Allâh) i huse, som Allâh har beordret oprejst, og hvori Hans navn bliver gentaget. Deri prises Han om morgenen og om aftenen.
﴾37﴿ Af mænd, som hverken bliver afledt af handel eller salg, i ihukommelsen af Allâh eller i opretholdelsen af Salâh (bønnen) eller i at give Zakâh(obligatorisk almisse). De frygter for en dag, på hvilken hjerter og øjne vil blive fordrejede.
﴾38﴿ Allâh vil belønne dem ud fra de bedste af deres handlinger, som de udførte, og vil give dem mere af Sin gunst. Og Allâh giver i overflod, til den Han vil.
﴾39﴿ Hvad angår dem, der fornægter, er deres gerninger som et spejlbillede i en plan ørken. En tørstig person tror, det er vand, indtil han kommer hen til det (og) finder, at der intet er; Og han finder Allâh(s kendelse) hos ham. Så Han betaler ham hans regnskab fuldt ud. Og Allâh er hurtig til afregning.
﴾40﴿ Eller (deres gerninger er) som et lag af mørke i et umådeligt dybt hav, overvældet af en bølge, over hvilken der er endnu en bølge, over hvilken der er skyer. Lag af mørke, det ene (lag) over det andet. Når han strækker sin hånd frem, kan han knap nok se den. Og den, som Allâh ikke giver lys, for ham er der intet lys.
﴾41﴿ Har du ikke set, at Allâh bliver lovprist af alle dem i Himlene og på Jorden og af fuglene med deres udspredte vinger? Enhver kender sin Salâh (bøn) og sin lovprisning af Allâh. Og Allâh er vidende om, hvad de foretager sig.
﴾42﴿ Og til Allâh hører Himlenes og Jordens Kongedømme, og til Allâh er tilbagevendelsen.
﴾43﴿ Ser du ikke, at Allâh driver skyerne (blidt), (for) så at binde dem sammen. Derefter forvandler Han dem til en masse, (og) du ser da regnen komme ud fra deres midte. Og Han nedsender fra himlen bjerge (af skyer), i hvilke der er hagl. Så rammer Han med det, hvem Han vil, og vender det bort, fra hvem Han vil. Det er lige før glimtet af dets lyn tager synet.
﴾44﴿ Allâh skifter mellem natten og dagen. Sandelig, i det er der en lære for dem, der kan se.
﴾45﴿ Og Allâh har skabt ethvert væsen af vand. Nogle af dem bevæger sig da på deres maver, og nogle af dem bevæger sig på to ben, og nogle af dem bevæger sig på fire. Allâh skaber, hvad Han vil. Sandelig, Allâh har magt over alle ting.
﴾46﴿ Vi har sandelig nedsendt åbenbare vers. Og Allâh retleder, den Han vil, til den rette vej.
﴾47﴿ Og de siger: ”Vi tror på Allâh og på Sendebuddet, og vi har adlydt.” Så efter alt dette vender en gruppe blandt dem sig bort. Og de er ikke troende.
﴾48﴿ Og når de bliver kaldt til Allâh og Hans Sendebud, for at han (Sendebuddet) skal dømme imellem dem, vender en gruppe af dem sig bort.
﴾49﴿ Og hvis sandheden er på deres side, kommer de til ham, som (var de) lydige.
﴾50﴿ Er der en sygdom i deres hjerter, eller er de i tvivl, eller frygter de, at Allâh og Hans Sendebud vil udøve uret mod dem? Nej, det er dem selv, der er Zâlimûn (de uretfærdige).
﴾51﴿ Det eneste svar fra de (sande) troende, når de bliver kaldt til Allâh og Hans Sendebud, for at han (Sendebuddet) skal dømme imellem dem, er, at de siger: ”Vi lytter og adlyder.” Og disse folk er de succesfulde.
﴾52﴿ Og den, der adlyder Allâh og Hans Sendebud og har frygt for Ham og overholder Hans Taqwa (Gudfrygtighed), disse folk er de sejrrige.
﴾53﴿ Og de (hyklerne) sværger, med deres veltalende eder, ved Allâh, at hvis du (o, Profet) befaler dem, vil de bestemt forlade (deres hjem for jihâd). Sig: ”Sværg ikke. (Realiteten af jeres) lydighed er velkendt. Sandelig, Allâh er opmærksom på, hvad I gør.”
﴾54﴿ Sig: ”Adlyd Allâh og adlyd Sendebuddet. Men hvis I vender (jer) bort, så hviler der kun på ham (Sendebuddet), hvad han er bebyrdet med, og på jer hviler der, hvad I er bebyrdet med. Og hvis I adlyder ham, vil I få retledning. Og der (ligger ikke et ansvar) på Sendebuddet, foruden klart at videregive budskabet.
﴾55﴿ Allâh har lovet dem iblandt jer, som tror og gør gode gerninger, at Han med sikkerhed vil gøre dem til (Hans) stedfortrædere på jorden, ligesom Han gjorde dem, (der var) før dem, til stedfortrædere. Og for dem vil Han bestemt etablere deres religion, som Han har valgt for dem. Og Han vil uden tvivl bytte deres frygt med fred, (hvis) de tilbeder Mig, uden at sætte nogen ved Min side. Og de, der fornægter efter dette, disse folk er de syndige.
﴾56﴿ Og oprethold Salâh (bøn) og giv Zakâh (obligatorisk almisse) og adlyd Sendebuddet. For at I måtte blive begunstiget med nåde.
﴾57﴿ Tro aldrig, at de, der fornægter, er (i stand til) at undslippe (Allâh) på jorden. Og deres bolig er Ilden. Og sandelig er det en slet ende.
﴾58﴿ O, I troende, slaverne, der ejes af jer, og de af jer, der ikke har nået puberteten endnu, skal spørge jer om lov (til at besøge jer) tre gange: Før fadjr salâh (Morgenbøn), når I tager jeres tøj af ved middagstid, og efter ’Isha salâh (natbønnen). Disse er de tre tidspunkter for jeres privatliv. Ud over disse (tre tidspunkter) er der ingen harme, hverken for jer eller dem. De er jeres hyppige besøgende, ligesom nogle af jer er (hyppige besøgende) for andre. Det er sådan, Allâh forklarer Âyat (versene) til jer. Og Allâh er Alvidende, Alvis.
﴾59﴿ Og når jeres børn når puberteten, skal de spørge om lov, som de før dem har spurgt om lov. Det er sådan, Allâh forklarer Sine Âyat (vers til) jer. Og Allâh er Alvidende, Alvis.
﴾60﴿ Og for de gamle kvinder, der ikke har håb om ægteskab, er der ingen synd, hvis de tager deres (ekstra) tøj af, så (længe) de ikke viser deres prydelse. Og hvis de afholder sig fra (dette), er det bedre for dem. Og Allâh er Althørende, Alvidende.
﴾61﴿ Der er ingen bebrejdelse over den blinde, ej heller er der nogen bebrejdelse over den lamme. Og der er ingen bebrejdelse over den syge, ej heller over jer selv, at I spiser (noget) fra jeres egne huse eller jeres fædres huse eller jeres mødres huse eller jeres brødres huse eller jeres søstres huse eller fastres huse eller jeres farbrødres huse eller jeres mostres huse eller jeres morbrødres huse eller fra de steder, hvis nøgler er under jeres kontrol, eller fra jeres vens (hus). Der er ingen synd over jer, hvis I spiser sammen eller separat. Så når I indtræder huse, hils da på jer selv med Salâm, en hilsen foreskrevet af Allâh, (og) som er velsignet og god. Det er således, Allâh forklarer Âyat (versene) til jer, for at I måtte forstå.
﴾62﴿ De troende er dem, som tror på Allâh og Hans Sendebud, og som, når de er sammen med ham om en fælles sag, ikke forlader (den), medmindre de søger hans tilladelse. Sandelig, de, der søger din tilladelse, er de, der (virkelig) tror på Allâh og Hans Sendebud. Så hvis de søger tilladelse fra dig for (private) anliggender, giv (da) tilladelse til dem, du ønsker blandt dem, og bed Allâh om tilgivelse for dem. Sandelig, Allâh er Tilgivende, Barmhjertig.
﴾63﴿ Tag ikke Sendebuddets kald blandt jer som et kald på en af jer til en anden. Allâh kender dem af jer, der sniger sig ud, dækkende over hinanden. Så dem, der overtræder hans (Sendebuddets) bestemmelse, skal tage sig i agt for, at de ikke bliver ramt af en prøvelse eller ramt af en smertefuld straf.
﴾64﴿ Sandelig, alt i Himlene og på Jorden tilkommer Allâh. Han kender den tilstand, I er i, og den Dag de vil blive bragt tilbage til Ham. Han vil fortælle dem, hvad de gjorde. Og Allâh er vidende om alt.