An-Nisa

﴾1﴿ O, I mennesker, frygt jeres Herre, som skabte jer af én person (Adam), og af den skabte Han dens mage og udbredte fra de to mange mænd og kvinder. Og frygt Allâh, i hvis navn I beder hinanden om (jeres rettigheder) og blodsslægtskabet. Sandelig, Allâh vogter over jer.
﴾2﴿ Og giv de forældreløse deres ejendom, og ombyt ikke det gode med det dårlige. Og tag ikke deres ejendom sammen med jeres egen ejendom. Det er sandelig en stor synd.
﴾3﴿ Og hvis I frygter, at I ikke kan handle retfærdigt mod de forældreløse, så gift jer med de kvinder, I foretrækker, to, tre eller fire. Men hvis I frygter, at I ikke kan handle retfærdigt, så (gift jer med) én kvinde eller det, jeres højre hånd besidder (af slavinderne). Det er det nærmeste, for at I ikke begår uret.
﴾4﴿ Og giv kvinderne deres medgift som gave. Men hvis de frivilligt opgiver noget af det, så brug det med fordel og fornøjelse.
﴾5﴿ Og giv ikke de svagt begavede jeres ejendom, som Allâh har gjort til et støttemiddel for jer. Og forsørg dem af den, og beklæd dem, og tal til dem med en venlig tale.
﴾6﴿ Og sæt de forældreløse på prøve, indtil de når ægteskabsalderen. Så, hvis I finder forstandighed i dem, så giv dem deres ejendom (tilbage). Og tag den ikke urimeligt og hastigt, i frygt for at de bliver voksne. Og den, der er rig, bør afholde sig, og den, der er fattig, bør bruge med rimelighed. Så når I giver dem deres ejendom (tilbage), så tilkald vidner over for dem. Og Allâh er tilstrækkelig til regnskab.
﴾7﴿ For mændene er der en del af det, som forældre og nære slægtninge har efterladt. Og for kvinderne er der en del af det, som forældre og nære slægtninge har efterladt, hvad enten det er lidt eller meget, en fastsat del.
﴾8﴿ Og hvis slægtninge, forældreløse og de trængende er til stede under delingen, så forsyn dem deraf, og tal til dem med en venlig tone.
﴾9﴿ Og de bør frygte (Allâh), (ligesom) hvis nogle efterlod sig et svagt afkom, de frygter for. Så de skal frygte Allâh og udtale rette ord.
﴾10﴿ Sandelig, de, der tager de forældreløses ejendom uretfærdigt, de opæder kun ild i deres maver. Og de vil brænde i en flammende ild.
﴾11﴿ Allâh pålægger jer, hvad jeres børn angår: For et hankøn er der én del, der er lig med to hunkøns dele. Og hvis det (kun) er kvinder, og mere end to, så skal de have to tredjedele af, hvad man har efterladt. Og hvis der kun er én, så skal hun have halvdelen. Og til hans forældre er der en sjettedel af det, han har efterladt, hvis han har et barn. Og hvis han ikke har noget barn, og hans forældre arver ham, så skal hans mor have en tredjedel. Og hvis han har brødre (søskende), så skal hans mor have en sjettedel, efter at testamentet, som han har bestemt, eller gæld (er afviklet). Jeres fædre og jeres børn, I ved ikke, hvem (af dem) der er tættest på jer i gavn. Dette er fastsat af Allâh. Sandelig, Allâh er Alvidende, Alvis.
﴾12﴿ Og I skal have halvdelen af, hvad jeres hustruer efterlader sig, hvis de ikke har noget barn. Og hvis de har et barn, så skal I have en fjerdedel af, hvad de efterlader sig, efter at testamentet, som de (måske) har bestemt, eller gæld (er afviklet). Og de (hustruerne) skal have en fjerdedel af, hvad I efterlader jer, hvis I ikke har noget barn. Og hvis I har et barn, så skal de have en ottendedel af, hvad I efterlader jer, efter at testamentet, som I (måske) har bestemt, eller gæld (er afviklet). Og hvis manden eller kvinden, der bliver arvet, er Kalalah (ikke har nogen far eller børn iblandt de efterladte), men har en broder eller søster, så skal de begge have en sjettedel. Og er de flere (søskende), så skal de deles om en tredjedel, efter at testamentet, som man (måske) har bestemt, eller gæld (er afviklet), uden at tilføje (nogen) skade. En anvisning fra Allâh. Og Allâh er Alvidende, Overbærende.
﴾13﴿ Det er Allâhs grænser. Og den, der adlyder Allâh og Hans Sendebud, ham vil Han lade indtræde i haver, under hvilke floder løber, deri skal de forblive for evigt. Og det er den største succes.
﴾14﴿ Og den, der er ulydig mod Allâh og Hans sendebud og overskrider Hans grænser, ham vil Han lade indtræde i Ilden, deri skal han forblive for evigt. Og han vil få en vanærende straf.
﴾15﴿ Og de af jeres kvinder, der begår al-Fâhishah (en skamfuld handling), mod dem skal I tilkalde fire vidner blandt jer. Så hvis de bevidner (det), så skal I holde dem i deres hjem, indtil døden rammer dem, eller Allâh foreskriver en vej til dem.
﴾16﴿ Og de to (mænd eller kvinder), der begår det blandt jer, tugt dem begge. Men hvis de begge angrer og forbedrer sig, så vend jer bort fra dem. Sandelig, Allâh er den Ofte Tilgivende, den mest Barmhjertige.
﴾17﴿ Sandelig er anger for Allâh kun for dem, der handler ondt i uvidenhed og kort tid efter angrer. Så dem vil Allâh tilgive. Og Allâh er Alvidende, Alvis.
﴾18﴿ Og tilgivelsen er ikke for dem, der udfører onde gerninger, indtil tidspunktet for døden nærmer sig en af dem, (og) han (så) siger: ”Nu angrer jeg,” og heller ikke for dem, der dør, som fornægtere. Til dem har Vi beredt en smertefuld straf.
﴾19﴿ O, I, der tror, det er ikke tilladt for jer, at I tager kvinder i arv mod deres vilje. Og hold ikke fast på dem, så I kan slippe bort med noget af det, I har givet dem, medmindre de begår fâhishah (en skamfuld handling) åbenlyst. Og lev med dem på den anerkendte måde, og hvis I hader dem, så kan det være, at I hader noget, som Allâh har lagt meget godt i.
﴾20﴿ Og hvis I har tænkt jer at tage en anden hustru, i stedet for en hustru I har, og I har givet hende qintâr (meget guld eller formue i medgift), så tag intet (tilbage) af det. Vil I da tage det ved falsk anklage og i åbenlys synd?
﴾21﴿ Og hvordan kan I tage det, når I har haft adgang til hinanden, og Vi har taget en sikker pagt fra jer.
﴾22﴿ Og ægt ikke de kvinder, jeres fædre har ægtet, undtagen hvad der er passeret (før forbuddet). Det er sandelig en skamfuld handling og afskyeligt og en ond skik.
﴾23﴿ Forbudt for jer er; jeres mødre, jeres døtre, jeres søstre, jeres fastre, jeres mostre, jeres broders døtre, jeres søsters døtre, jeres fostermødre, der ammede jer, jeres fostersøstre i amning, jeres hustruers mødre og jeres steddøtre, som er under jeres formynderskab, som er blevet født af kvinder, med hvilke I har haft (seksuelt) samkvem med. Men hvis I ikke har haft (seksuelt) samkvem med dem, så er der ingen synd over jer. Og (forbudt for jer er også)hustruerne til jeres sønner fra jeres afkom, og at I samler to søstre (i ægteskabspagt samtidig), undtagen hvad der (allerede) er sket. Sandelig, Allâh er Tilgivende, Barmhjertig.
﴾24﴿ Og (forbudt for jer er også) gifte kvinder, undtagen det jeres højre hånd besidder (slavinder). (Dette er) Allâhs forskrift til jer. Og tilladt for jer er alt ud over dette, at I søger (dem) gennem jeres rigdom, idet I gifter jer (med dem), uden at I begår utugt. Så de af dem, I har nydt (af), giv dem deres medgift som befalet. Og der er ingen synd over jer, hvis I gensidigt bliver enige om noget ud over den (oprindelige) ægtepagt. Sandelig, Allâh er Alvidende, Alvis.
﴾25﴿ Og den af jer, der ikke har råd til at gifte sig med frie, troende kvinder, kan (gifte sig med) den, jeres højre hånd besidder af troende piger (slavinder). Og Allâh kender bedst jeres tro. I er fra hinanden. Så gift jer med dem med deres værges tilladelse, og giv dem deres medgift som anerkendt, hvis de er kyske kvinder, der ikke begår utugt eller har hemmelige elskere. Hvis de, når de er gift, begår en skamfuld handling, så tilkommer der dem halvdelen af den straf, der tilkommer frie kvinder. Det er for dem af jer, der frygter at falde i synd. Og at I er tålmodige er bedre for jer. Og Allâh er Tilgivende, Barmhjertig.
﴾26﴿ Allâh ønsker at gøre det klart for jer og retlede jer i de folks sædvaner, som var før jer, og tilgive jer. Og Allâh er Alvidende, Alvis.
﴾27﴿ Og Allâh ønsker at tilgive jer, men de, der følger deres begær, ønsker, at I skal afvige (fra sandheden) med en stor afvigelse.
﴾28﴿ Allâh ønsker at gøre det (byrden) lettere for jer. Og mennesket er skabt svagt.
﴾29﴿ O, I, som tror, fortær ikke hinandens ejendom indbyrdes i uretfærdighed, medmindre det er en handel imellem jer med gensidig tilfredshed. Og dræb ikke jer selv. Sandelig, Allâh er Barmhjertig mod jer.
﴾30﴿ Og den, der gør det af fjendtlighed og uretfærdighed, ham vil Vi kaste i Ilden. Og det er let for Allâh.
﴾31﴿ Hvis I afholder jer fra de store (synder), som I er blevet forbudt, vil Vi afskrive jer jeres (små) synder og tillade jer en nobel indgang (i Paradiset).
﴾32﴿ Og I skal ikke hige efter det, hvormed Allâh har udmærket nogen af jer frem for andre. For mænd er der en andel af det, de har optjent, og for kvinder er der en andel af det, de har optjent. Og bed Allâh om Hans nåde. Sandelig, Allâh er Vidende om alt.
﴾33﴿ Og for enhver har Vi skabt arvinger til det, (som) forældre og nære slægtninge har efterladt. Og til de, med hvem I har indgået en pagt, giv dem da deres andel. Sandelig, Allâh er Vidne til alt.
﴾34﴿ Mænd står over kvinder, idet Allâh har givet nogle af dem fortrin frem for andre, og det, de spenderer af deres rigdom . Så de retskafne kvinder er lydige, og de vogter i (deres mænds) fravær det, (som) Allâh (beordrer dem at) vogte. Men de kvinder, fra hvem I frygter ulydighed, skal I formane og lade alene i sengen og slå dem . Og hvis de adlyder jer, søg da ingen vej mod dem. Sandelig, Allâh er Ophøjet, Stor.
﴾35﴿ Og hvis I frygter splittelse mellem dem, så tilkald en mægler fra hans familie og en mægler fra hendes familie. Hvis de ønsker forbedring, (så) vil Allâh bringe forlig mellem dem. Sandelig, Allâh er Alvidende, vel Vidende.
﴾36﴿ Og tilbed Allâh og sæt intet ved Hans side, og vær god mod forældre, slægtninge, de forældreløse, de fattige, den beslægtede nabo og den ikke beslægtede nabo og ledsageren ved jeres side og den vejfarende og dem, jeres højre hånd besidder (slaverne). Sandelig, Allâh elsker ikke dem, der er arrogante (og) pralende.
﴾37﴿ Dem, der er nærige og opfordrer mennesker til nærighed og skjuler, hvad Allâh har givet dem af Sin nåde. Og Vi har beredt fornægterne en vanærende straf.
﴾38﴿ Og (for) dem, der giver ud af deres rigdom for at vise sig foran mennesker, og som ikke tror på Allâh og den Yderste Dag. Og den, der har Satan som ven, hvilken ond ven han er.
﴾39﴿ Hvad kunne det have skadet dem, hvis de havde troet på Allâh og den Yderste Dag og havde givet ud af det, som Allâh havde forsynet dem med? Og Allâh ved (alt) om dem.
﴾40﴿ Sandelig, Allâh gør end ikke vægten af et atom uret. Og hvis det er en god handling, fordobler Han den og giver en mægtig belønning fra Sig.
﴾41﴿ Så hvordan vil det være, når Vi bringer et vidne fra ethvert fællesskab og bringer dig (O, Muhammed) som et vidne over disse?
﴾42﴿ På den Dag vil de, som fornægtede, og (som har) været ulydige over for sendebuddet, ønske, at de var jævnet med jorden. Og de vil ikke kunne skjule noget fra Allâh.
﴾43﴿ O, I, som tror, nærm jer ikke Salâh (bøn), når I er berusede, førend I ved, hvad I siger, ej heller i en uren tilstand (stor urenhed ) indtil I tager et bad, medmindre I er ved at passere igennem (en moské). Og hvis I er syge eller på rejse, eller hvis nogen af jer kommer fra nødtørftsstedet, eller I har rørt kvinder , og I ikke kan finde vand, så udfør Tayammum med noget rent støv og gnid jeres ansigter og hænder. Sandelig, Allâh er Benådende, mest Tilgivende.
﴾44﴿ Har du ikke set dem, til hvem en del af Bogen blev givet? De køber sig vildfarelsen og ønsker, at I vil komme på afveje.
﴾45﴿ Og Allâh kender (bedst) jeres fjender. Og Allâh er tilstrækkelig som Ven , og Allâh er tilstrækkelig som Hjælper.
﴾46﴿ Blandt dem, der er jøder, er der nogle, som flytter ordene fra deres plads, og (de) siger: ”Vi hører, og vi er ulydige” og ”Hør, uden at blive hørt” og ”Râ‘inâ”, idet de fordrejer ordene med deres tunger og nedgør religionen. Men hvis de havde sagt: ”Vi hører, og vi adlyder” og ”Hør” og ”Unzurnâ (se på os)” havde det været bedre for dem og mere passende , men Allâh har forbandet dem på grund af deres fornægtelse, så de tror ikke undtagen nogle få (af dem).
﴾47﴿ O, I, til hvem Bogen blev givet, tro på det, Vi har sendt ned til bekræftelse af det, der er hos jer, førend Vi udvisker ansigter og vender dem bagud eller forbander dem, ligesom Vi forbandede sabbattens folk. Allâhs befaling er bestemt til at indtræffe.
﴾48﴿ Sandelig, Allâh tilgiver ikke, at man sætter nogen ved Hans side, men Han tilgiver alt ud over det, for hvem Han vil. Og den, der sætter nogen ved siden af Allâh, han har sandelig opdigtet en mægtig synd.
﴾49﴿ Har du ikke set dem, der erklærer sig for fromme? Vid, at Allâh renser, hvem Han vil, og de vil ikke blive forurettet Fatîla .
﴾50﴿ Se, hvordan de opdigter løgne om Allâh, og det (at de opdigter løgne) er tilstrækkeligt som åbenbar synd.
﴾51﴿ Har du ikke set dem, til hvem en del af Bogen blev givet? De tror på al-Jibt (den falske guddom) og al-Tâghût (afgud), og de siger om dem, der fornægter: ”De er bedre retledte på vejen, end dem der tror.”
﴾52﴿ Det er dem, Allâh har forbandet. Og for den, Allâh forbander, vil du aldrig finde en hjælper.
﴾53﴿ Eller har de andel i Herredømmet? For så vil de ikke give menneskene Naqîra .
﴾54﴿ Eller misunder de folk på grund af det, som Allâh har givet dem af Sin nåde? For Vi gav sandelig Ibrâhîms (Abrahams) slægt Bogen og Visdommen, og Vi gav dem et mægtigt herredømme.
﴾55﴿ Nogle af dem troede på det, og nogle af dem vendte sig bort. Og helvede er tilstrækkelig (for den sidstnævnte) som en flammende ild.
﴾56﴿ Sandelig, de, der fornægtede Vores tegn, vil Vi lade brænde i Ilden. Hver gang deres hud er udbrændt, vil Vi give dem en anden hud, for at de kan smage straffen. Sandelig, Allâh er Almægtig, Alvis.
﴾57﴿ Men (hvad angår) dem, der tror og udfører gode gerninger, dem vil Vi lade indtræde i haver, under hvilke floder løber, deri vil de blive for evigt. Deri vil de have rene hustruer, og Vi vil lade dem indtræde i en skærmende skygge.
﴾58﴿ Sandelig, Allâh befaler jer, at I udleverer betroet gods til de rette ejere. Og hvis I dømmer mellem mennesker, (befaler Allâh jer) at I dømmer med retfærdighed. Sandelig, godhed er, hvad Allâh formaner jer til. Sandelig, Allâh er Althørende, Altseende.
﴾59﴿ O, I, som tror, adlyd Allâh, og adlyd Sendebuddet og dem, der har myndighed blandt jer. Så hvis I strides om noget, så henvis det til Allâh og sendebuddet, hvis I tror på Allâh og den Yderste Dag. Det er bedre, og det er den bedste afgørelse.
﴾60﴿ Har du ikke set dem, der påstår, at de tror på det, der blev åbenbaret til dig (Muhammad), og det, der blev åbenbaret før dig? De ønsker at bringe deres stridigheder til al-Tâghût (afgud), selvom de er blevet befalet at afvise den. Og Satan ønsker at vildlede dem til en fjern vildfarelse.
﴾61﴿ Og når der bliver sagt til dem: ”Kom til det, som Allâh har åbenbaret, og til Sendebuddet,” vil du se hyklerne vende sig bort fra dig i afsky.
﴾62﴿ Men hvordan vil det være, når en ulykke rammer dem for deres hænders værk? Så vil de komme til dig, idet de sværger ved Allâh: ”Vi ønskede kun godhed og forsoning.”
﴾63﴿ Det er dem, i hvis hjerter Allâh ved, hvad der gemmer sig. Så ignorer dem og giv dem gode råd og tal til dem (med) et veltalende ord om dem selv.
﴾64﴿ Og Vi har ikke sendt et sendebud, undtagen for at han med Allâhs tilladelse skulle adlydes. Og hvis de, efter at de havde forurettet sig selv, kom til dig og bad Allâh om tilgivelse, og hvis Sendebuddet bad om tilgivelse for dem, så ville de finde, at Allâh er Ofte Tilgivende, Barmhjertig.
﴾65﴿ Så aldrig, ved din Herre, vil de blive troende, medmindre de gør dig til dommer i de stridigheder, der er imellem dem, derefter vil de i deres hjerter ikke finde nogen forbehold mod den afgørelse, som du træffer, og de underkaster sig fuldstændigt.
﴾66﴿ Og hvis Vi havde foreskrevet dem, at de skulle slå sig selv ihjel, eller at de skulle udvandre fra deres hjem(land), havde de ikke gjort det, undtagen nogle få af dem. Men hvis de havde gjort, hvad de var blevet formanet til, så havde det været bedre for dem og en stærkere stadfæstelse.
﴾67﴿ Og i dette tilfælde havde Vi sandelig givet dem en stor belønning fra Os.
﴾68﴿ Og Vi ville sandelig have ledt dem ad den rette vej.
﴾69﴿ Og de, der adlyder Allâh og Sendebuddet, de skal være blandt dem, som Allâh har skænket (Sin) gunst, (nemlig) al-Nabiyyin (profeterne), al-Siddîqîn (de sandfærdige), al-Shuhadâ´(martyrerne) og al-Sâlihîn (de retfærdige), og de er det bedste selskab.
﴾70﴿ Den nåde er fra Allâh, og Allâh er tilstrækkelig som Vidende.
﴾71﴿ O, I, som tror, vær på vagt, og drag ud i grupper, eller marcher alle sammen (på samme tid).
﴾72﴿ Og blandt jer er der den, der venter tilbage. Hvis så en ulykke rammer jer, vil han sige: ”Allâh har sandelig været gavmild mod mig, at jeg ikke var til stede sammen med dem.”
﴾73﴿ Og hvis en nåde fra Allâh tilfalder jer, vil han sige – som om der ikke var noget venskab mellem jer og ham – ”O, gid jeg havde været (sammen) med dem, så havde jeg opnået stor sejr.”
﴾74﴿ Så de, der sælger det verdslige liv for det Hinsidige, bør kæmpe for Allâhs sag. Og den, der kæmper for Allâhs sag, uanset om han bliver dræbt eller sejrer, ham vil Vi give en mægtig belønning.
﴾75﴿ Og hvorfor vil I ikke kæmpe for Allâhs sag og for de svage blandt mænd, kvinder og børn, som siger: ”Vor Herre, før os ud af denne by, hvis befolkning handler uret. Og skænk os en ven fra Dig, og skænk os en hjælper fra Dig.”
﴾76﴿ De, som tror, kæmper for Allâhs sag, og de, som fornægter, kæmper for al-Tâghûts (en afguds) sag. Så bekæmp Satans venner. Uden tvivl er Satans list svag.
﴾77﴿ Har du ikke set dem, til hvem der blev sagt: ”Hold jeres hænder tilbage (fra kamp) og oprethold Salâh (bøn) og giv Zakâh (obligatorisk almisse). Men da kampen blev forskrevet dem, da frygtede en del af dem menneskene, som kun Allâh bør frygtes eller endnu mere. Og de sagde: ”Vor Herre, hvorfor har Du forskrevet os kamp? Vil du ikke give os udsættelse for en kort tid?” Sig: ”Verdens nydelse er kort, og det Hinsidige er (langt) bedre for den Gudfrygtige. Og I vil ikke blive forurettet Fatîla .
﴾78﴿ Hvor end I er, vil døden indhente jer, selv hvis I var i (høje) befæstede tårne.” Og hvis noget godt sker dem, siger de: ”Dette er fra Allâh.” Og hvis noget ondt rammer dem, siger de: ”Dette er fra dig.” Sig: ”Alt kommer fra Allâh,” så hvad er der galt med dette folk – de ser ikke ud til at forstå et ord?
﴾79﴿ Alt godt, der kommer til dig, er fra Allâh, og hvad der rammer dig af ondt, kommer fra dig selv. Og Vi har sendt dig som et sendebud til menneskene. Og Allâh er tilstrækkelig som Vidne.
﴾80﴿ Den, der adlyder Sendebuddet, adlyder sandelig Allâh. Og den, der vender sig bort (i ulydighed), så har Vi ikke sendt dig (o, Profet) som deres vogter.
﴾81﴿ Og de siger: ”(Vi overholder) lydighed.” Men når de går fra dig, sammensværger en gruppe sig om natten og gør det modsatte af det, du (Muhammad) siger. Og Allâh skriver op, hvad de sammensværger om natten. Så vend dig fra dem og sæt din lid til Allâh. Og Allâh er tilstrækkelig som Beskytter.
﴾82﴿ Reflekterer de ikke over Koranen? Hvis den havde været fra nogen anden end Allâh, så havde de fundet mange modsigelser i den.
﴾83﴿ Og når der kommer en befaling om sikkerhed eller frygt, spreder de det. Hvis de havde henvist det til Sendebuddet og til dem, der har myndighed blandt dem, så ville de af dem, der undersøger det, have forstået det (sandheden omkring anliggendet). Og hvis det ikke havde været for Allâhs nåde og barmhjertighed over jer, så havde I fulgt Satan, på nær nogle få.
﴾84﴿ Så kæmp for Allâhs sag. Du vil kun være ansvarlig for dig selv. Og opmuntr de troende, således at Allâh vil forhindre fornægternes styrke. Og Allâh har den største Kraft og er den Mægtigste i afstraffelse.
﴾85﴿ Den, der går i forbøn for noget godt, skal have andel deri (i det Hinsidige). Og den, der går i forbøn for det slette, skal have en byrde deri (i det Hinsidige). Og Allâh fører opsyn med alle ting.
﴾86﴿ Og når I mødes med en hilsen, så hils (tilbage) med en bedre eller gengæld den (hilsenen). Sandelig, Allâh holder regnskab med alt.
﴾87﴿ Allâh, der er ingen gud undtagen Ham. Han vil visselig samle jer på Opstandelsens Dag, hvorom der ikke hersker tvivl. Og hvem er mere sandfærdig i tale end Allâh?
﴾88﴿ Så hvad er der i vejen med jer, siden I er blevet delt i to grupper omkring hyklerne, når Allâh har vendt op og ned på dem, på grund af det de gjorde? Ønsker I at retlede dem, som Allâh har vildledt? Og den, som Allâh vildleder, finder du ingen vej (for).
﴾89﴿ De ønsker, at I skal fornægte, ligesom de har fornægtet; således at I bliver lige. Så tag ikke venner blandt dem, førend de udvandrer for Allâhs sag. Hvis de vender sig bort, så fang dem og dræb dem, hvor end I finder dem. Og tag ingen af dem som ven eller hjælper.
﴾90﴿ Undtagen dem, der tilslutter sig et folk, med hvilket I har en pagt, eller dem, der kom til jer, idet deres hjerter forhindrer (dem) i at kæmpe imod jer eller at kæmpe imod deres folk. Og hvis Allâh havde villet, så havde Han givet dem magt over jer, (og) så havde de sandelig kæmpet imod jer. Så hvis de holder sig væk fra jer og ikke kæmper mod jer og tilbyder jer fred, så har Allâh ikke tilladt jer nogen vej mod dem.
﴾91﴿ I vil finde andre , der vil være i fred med jer og i fred med deres eget folk. Hver gang de vender tilbage til fristelse, falder de i den. Så hvis de ikke holder sig borte fra jer og tilbyder jer fred og holder deres hænder tilbage (styrer sig), så fang dem og dræb dem, hvor end I finder dem. Og over disse har Vi givet jer en åbenbar bemyndigelse.
﴾92﴿ Og det er ikke (tilladt) for en troende at dræbe en anden troende, undtagen ved en fejltagelse. Og den, der dræber en troende ved fejl, så skal en troende slave frigives, og blodpenge betales til hans familie, medmindre de eftergiver det som almisse. Og hvis han (ofret) tilhører et folk, der er fjendtlige over for jer, og (han) er troende, så skal en troende slave frigives. Og hvis han (ofret) tilhører et folk, med hvilket I har en pagt, så skal blodpenge betales til familien, og en troende slave frigives. Og den, der ikke kan finde en, (han) skal faste to måneder i træk. En tilgivelse fra Allâh. Og Allâh er Alvidende, Alvis.
﴾93﴿ Og den, der dræber en troende med vilje, da vil hans straf være helvede, deri vil han blive for evigt, og Allâh vil være vred på ham og forbande ham og berede ham en mægtig straf.
﴾94﴿ O, I, som tror, når I drager ud for Allâhs sag, så vær omhyggelige, og sig ikke til en, der hilser jer (med) Salâm (fred): ”Du er ikke troende,” idet I søger det verdslige livs goder, når der hos Allâh er bytte i overflod. I var i den samme tilstand før, og Allâh begunstigede jer, så vær omhyggelige. Sandelig, Allâh er vel Vidende om, hvad I gør.
﴾95﴿ De blandt de troende, der bliver siddende tilbage, undtagen de skadede, er ikke jævnbyrdige med dem, der kæmper for Allâhs sag med deres rigdom og deres liv. Allâh har ophøjet dem i rang, der kæmper med deres rigdom og deres liv, over dem, der sidder (tilbage). Og til hver af dem har Allâh lovet godt. Men Allâh har givet forrang til dem, der kæmper, over dem der sidder, med en mægtig belønning.
﴾96﴿ Rangtrin fra Ham og tilgivelse og barmhjertighed. Og Allâh er Tilgivende, Barmhjertig.
﴾97﴿ Sandelig, dem, hvis sjæl englene tager, mens de foruretter sig selv, (til dem vil englene) sige: ”Hvad foretog I jer?” De vil sige ”Vi blev undertrykt på jorden.” De (englene) vil sige: ”Var Allâhs jord ikke vid nok, (til) at I kunne udvandre på den?” For dem er helvede et tilholdssted. Og hvilket ondt sted at ende.
﴾98﴿ Undtagen de svage blandt mænd, kvinder og børn, der ikke kan finde på en plan, og som ikke kan finde en udvej.
﴾99﴿ For disse er det sandsynligt, at Allâh vil tilgive dem. Allâh er Benådende, Tilgivende.
﴾100﴿ Og den, der udvandrer for Allâhs sag, vil finde mange steder på jorden at slå sig ned og overflod (af proviant). Og den, der forlader sit hjem (og) udvandrer til Allâh og Hans Sendebud og bliver indhentet af døden, hans belønning påhviler sandelig Allâh. Og Allâh er Tilgivende, Barmhjertig.
﴾101﴿ Og når I rejser rundt på jorden, hviler der ingen synd på jer, om I forkorter jeres Salâh (bøn), hvis I frygter, at de, der fornægter, vil skabe problemer for jer. Sandelig, fornægterne er en åbenbar fjende af jer.
﴾102﴿ Og når du (o, profet) er i deres midte og leder Salâh (bøn) for dem, så skal en gruppe af dem stå sammen med dig, og de bør tage deres våben med. Når de så har udført Sajdah (med hovedet mod jorden), skal de stille sig bag jer, og en anden gruppe, der endnu ikke har bedt, skal komme og bede sammen med dig. Og de skal tage sig i agt og tage deres våben med. Fornægterne vil gerne have, at I er uagtsomme omkring jeres våben og jeres ejendele, så de kan angribe jer på en gang. Og der hviler ingen synd på jer, hvis I lægger jeres våben til side, hvis I generes af regnen, eller hvis I er syge. Og tag jer i agt. Sandelig, Allâh har beredt fornægterne en vanærende straf.
﴾103﴿ Og når I har afsluttet Salâh (bøn), så ihukom Allâh stående, siddende og (liggende) på jeres sider. Og når I er i sikkerhed, (så) oprethold Salâh (bøn). Sandelig Salâh (bøn) er forskrevet de troende til bestemte tider.
﴾104﴿ Og vis ikke svaghed i forfølgelse af disse folk; hvis I lider, så lider de, ligesom I lider, men I håber fra Allâh, hvad de ikke håber. Og Allâh er Alvidende, Alvis.
﴾105﴿ Vi har sandelig åbenbaret Bogen til dig med sandheden, så du kan dømme mellem folk med det, som Allâh har vist dig. Og vær ikke en talsmand for forræderne.
﴾106﴿ Og bed Allâh om tilgivelse. Sandelig, Allâh er Tilgivende, Barmhjertig.
﴾107﴿ Og diskutér ikke på vegne af dem, der forråder sig selv. Sandelig, Allâh elsker ikke den, der er en forræder, en synder.
﴾108﴿ De kan skjule sig for menneskene, men de kan ikke skjule sig for Allâh. Og Han er hos dem (med sin viden), når de lægger planer (om natten) med ord, som ikke behager Ham. Og Allâh omfatter, hvad de gør.
﴾109﴿ Se, I er dem, der har forsvaret dem i det verdslige liv, men hvem skal forsvare dem over for Allâh på Opstandelsens Dag? Eller hvem skal være deres værge?
﴾110﴿ Og den, der begår noget ondt eller foruretter sig selv og derefter beder Allâh om tilgivelse, vil finde Allâh Tilgivende, Barmhjertig.
﴾111﴿ Og den, der begår en synd, begår den kun mod sig selv. Og Allâh er Alvidende, Alvis.
﴾112﴿ Og den, der begår en fejl eller en synd og derefter beskylder en uskyldig, bebyrder sig selv med en falsk beskyldning og en åbenbar synd.
﴾113﴿ Og hvis det ikke var for Allâhs nåde og barmhjertighed over dig, havde en gruppe af dem besluttet sig for at vildlede dig. Men de vildleder kun sig selv. Og de kan ikke skade dig det mindste. Og Allâh har åbenbaret dig Bogen og visdommen og har lært dig, hvad du ikke vidste. Og Allâhs nåde mod dig er mægtig.
﴾114﴿ Der er intet godt i deres sladder, medmindre nogen opfordrer til at give Sadaqah (almisse) eller godgørenhed eller forsoning mellem menneskene. Og den, der gør det for at søge Allâhs velbehag, vil Vi give en mægtig belønning.
﴾115﴿ Og den, der sætter sig op imod Sendebuddet, efter at den rette vej er blevet (gjort) tydelig for ham, og følger en anden vej end de troendes, ham vil Vi lade få, hvad han har valgt, og Vi vil lade ham brænde i Helvede, og hvilket ondt sted at ende.
﴾116﴿ Sandelig, Allâh tilgiver ikke, at man tilskriver Ham partnere. Og Han tilgiver alt ud over dette, for hvem Han vil. Og den, der tilskriver Allâh partnere, er sandelig faret vild i en fjern vildfarelse.
﴾117﴿ De påkalder, foruden Ham, kun hunkønsvæsner. Og de påkalder kun en oprørsk Satan.
﴾118﴿ Som Allâh forbandede. Og han (Satan) sagde: ”Jeg vil sandelig tage en bestemt del af Dine tjenere.
﴾119﴿ Og jeg vil visselig vildlede dem, og jeg vil visselig vække deres begær, og jeg vil visselig give dem befaling, så de vil skære ørerne af kvæget, og jeg vil visselig give dem befaling, så de vil ændre Allâhs skabelse.” Og den, der tager Satan til ven i stedet for Allâh, har pådraget sig et åbenbart tab.
﴾120﴿ Han (Satan) giver dem løfter og vækker deres begær, og Satans løfte til dem er ikke andet end bedrag.
﴾121﴿ For disse er Djahannam (Helvede) deres tilholdssted, og de vil ikke finde nogen udvej derfra.
﴾122﴿ Og de, som tror og udfører gode gerninger, dem vil Vi lade indtræde i haver, under hvilke floder løber. Deri vil de blive for evigt. Et sandt løfte fra Allâh. Og hvem er mere sandfærdig i tale end Allâh?
﴾123﴿ Det vil ikke være efter jeres ønsker eller efter Bogens folks ønsker. Den, der handler ondt, vil blive gengældt for det, og han vil ikke finde nogen ven foruden Allâh, ej heller nogen hjælper.
﴾124﴿ Og de, der udfører gode gerninger, mand eller kvinde, og er troende: De vil indtræde i Haven, og de vil ikke blive forurettet Naqîra .
﴾125﴿ Og hvem er bedre i tro end den, der har overgivet sig til Allâh og handler godt og følger Ibrâhîm (Abraham) hanifa (ren for afguderi). Og Allâh har taget Ibrâhîm (Abraham) til ven.
﴾126﴿ Og alt i Himlene og på Jorden tilhører Allâh. Og Allâh omfatter alt.
﴾127﴿ Og de spørger dig til råds om kvinderne. Sig: ”Allâh giver jer vejledning om dem og det, der bliver reciteret for jer af Bogen angående forældreløse kvinder, som I ikke giver, hvad der er forskrevet dem, og som I er tilbøjelige til at indgå ægteskab med. Og angående de svage blandt børn, og at I handler retfærdigt over for de forældreløse.” Og hvad I gør af godt, er Allâh sandelig vidende om.
﴾128﴿ Og hvis en kvinde frygter dårlig behandling eller uvilje fra sin mand, så er der ingen synd over dem, hvis de indgår i et indbyrdes forlig. Og forliget er bedst. Og selvet er fyldt med gerrighed. Men hvis I handler godt og er Gudfrygtige, så er Allâh vel Vidende om, hvad I gør.
﴾129﴿ Og I vil aldrig være i stand til at handle ligeligt mellem hustruerne, selv om I prøvede ivrigt. Så hæld ikke helt (mod en) og efterlad den anden hængende. Men hvis I kan komme til et forlig og er Gudfrygtige, så er Allâh Tilgivende, Barmhjertig.
﴾130﴿ Og hvis de lader sig skille, vil Allâh gennem Sin rigdom gøre dem begge uafhængige. Og Allâh er Altomfavnende, Alvis.
﴾131﴿ Og alt i Himlene og på Jorden tilhører Allâh. Og Vi har befalet dem, til hvem Bogen blev givet før jer, og (befalet) jer selv at frygte Allâh. Og hvis I fornægter, så tilhører alt i Himlene og på Jorden sandelig Allâh. Og Allâh er Rig (fri for alle behov), Prisværdig.
﴾132﴿ Og alt i Himlene og på Jorden tilhører Allâh. Og Allâh er tilstrækkelig som Værge.
﴾133﴿ Hvis Han vil, kan Han få jer til at forgå, o, I mennesker, og bringe nogle andre (i jeres sted). Og Allâh er i stand til at gøre det.
﴾134﴿ For den, der ønsker denne verdens udbytte, da ligger denne verdens udbytte og det Hinsidige hos Allâh. Og Allâh er Althørende, Altseende.
﴾135﴿ O, I, som tror, vær retfærdighedens opretholdere, vidner for Allâh, selv mod jer selv eller mod forældre eller mod slægtninge. Hvad enten det er en rig eller en fattig, så har Allâh større ret end dem begge. Så følg ikke lyster i stedet for at være retfærdige. Og hvis I fordrejer eller undgår (beviset), så er Allâh vel Vidende om, hvad I gør.
﴾136﴿ O, I, som tror, tro på Allâh og Hans Sendebud og på Bogen, som Han har åbenbaret til Sit Sendebud. Og på Bogen, som Han har åbenbaret tidligere. Og den, der fornægter Allâh og Hans engle og Hans Bøger og Hans sendebud og den Yderste Dag, er sandelig faret vild i en fjern vildfarelse.
﴾137﴿ Sandelig, de, der troede og derefter fornægtede, og som troede igen og fornægtede igen og fortsatte med at tiltage i fornægtelse. Allâh vil ikke tilgive dem, ej heller lede dem ad (den rette) vej.
﴾138﴿ Forkynd hyklerne om, at der for dem er en smertefuld straf.
﴾139﴿ Dem, der tager fornægterne som venner, i stedet for de troende: Søger de magt i deres selskab? Så sandelig, al magt tilhører Allâh.
﴾140﴿ Og Han har allerede åbenbaret til jer i Bogen, at når I hører Allâhs Âyât (vers) blive fornægtet og bespottet, da skal I ikke sidde med dem, førend de skifter til en anden tale. I vil i det tilfælde være ligesom dem. Sandelig, Allâh vil samle hyklerne og fornægterne sammen i Djahannam (Helvede).
﴾141﴿ Dem, der kigger efter jer . Hvis der bliver givet jer en sejr fra Allâh, (da) vil de sige: ”Var vi ikke med jer?” Og hvis der tilkommer fornægterne gevinst, siger de (til dem): ”Har vi ikke magt over jer, og har vi ikke beskyttet jer mod de troende?” Så vil Allâh dømme mellem jer på Opstandelsens Dag. Og Allâh vil aldrig lade fornægterne få magt over de troende.
﴾142﴿ Sandelig, hyklerne (prøver på) at bedrage Allâh, men Han er Den, der efterlader dem i bedrag. Og når de stiller sig op til Salâh (bøn), stiller de sig dovent op og viser sig for menneskene. Og de ihukommer ikke Allâh, kun en smule.
﴾143﴿ Vaklende mellem (den og) det, idet de hverken tilhører den ene eller den anden side. Og den, som Allâh vildleder, for ham vil du ikke finde nogen vej.
﴾144﴿ O, I, som tror, tag ikke fornægterne til venner i stedet for de troende. Ønsker I at give Allâh et tydeligt bevis over jer?
﴾145﴿ Sandelig, hyklerne vil være i Ildens nederste lag, og du vil ikke finde nogen hjælper for dem.
﴾146﴿ Undtagen dem, der angrer og forbedrer sig og holder fast ved Allâh og gør deres tro oprigtig til Allâh. Disse vil være med de troende, og Allâh vil give de troende en mægtig belønning.
﴾147﴿ Hvorfor skulle Allâh straffe jer, hvis I er taknemmelige og troende? Og Allâh er Anerkendende, Alvidende.
﴾148﴿ Allâh elsker ikke slet tale åbenlyst, medmindre man er blevet forurettet. Og Allâh er Althørende, Alvidende.
﴾149﴿ Om I åbenlyst gør noget godt eller holder det skjult eller tilgiver noget ondt, så er Allâh meget Benådende, Almægtig.
﴾150﴿ Sandelig, de, der fornægter Allâh og Hans sendebud og ønsker at gøre forskel på Allâh og Hans sendebud, idet de siger: ”Vi tror på nogle af dem, og vi fornægter andre” og (derved) ønsker at finde en vej midtimellem.
﴾151﴿ De er i sandhed fornægterne, og Vi har beredt en vanærende straf for fornægterne.
﴾152﴿ Og de, som tror på Allâh og Hans sendebud og ikke gør forskel på nogen af dem, dem vil Han give deres belønning. Og Allâh er Tilgivende, Barmhjertig.
﴾153﴿ Bogens folk beder dig om, at du skal få sendt en Bog ned til dem fra himlen. De havde sandelig bedt om noget større end dette af Mûsá (Moses), da de sagde: ”Vis os Allâh åbenlyst.” Da greb tordenslaget dem i deres uretfærdighed. Senere tog de kalven (til sig), efter at de klare beviser var kommet til dem, men Vi tilgav (dem) dette. Og Vi gav Mûsá (Moses) en åbenbar autoritet.
﴾154﴿ Og Vi hævede Tûr(-bjerget) over dem, på grund af (at de brød) den pagt, (vi havde) med dem, og Vi sagde til dem: ”Træd ind gennem porten bøjende,” og Vi sagde til dem: ”Overtræd ikke sabbatten.” Og Vi sluttede en stærk pagt med dem.
﴾155﴿ Så (forbandede Vi dem) for at have brudt deres pagt og for deres fornægtelse af Allâhs tegn og for deres drab på profeterne med urette og for deres udtalelse: ”Vores hjerter er uomskårne.” Nej, men Allâh har forseglet dem for deres fornægtelse, så de kun tror en smule.
﴾156﴿ Og for deres fornægtelse og deres store falske anklage mod Maryam (Maria).
﴾157﴿ Og for deres udtalelse: ”Vi har sandelig dræbt al-Masîh ‘Îsá (Messias Jesus), Maryams (Marias) søn, Allâhs sendebud.” Og de dræbte ham ikke, og de korsfæstede ham ikke, men det forekom dem sådan (på grund af ligheden ). Og de, der stredes om sagen, er sandelig i tvivl om den. De har ingen viden derom, men de følger kun formodninger. Og de har med sikkerhed ikke dræbt ham.
﴾158﴿ Nej, (men) Allâh løftede ham op til Sig. Og Allâh er Almægtig, Alvis.
﴾159﴿ Og der er ingen blandt Bogens folk, undtagen at de tror på ham (Jesus), før hans (Jesus’) død, og på Opstandelsens Dag vil han være et vidne mod dem.
﴾160﴿ Så på grund af overtrædelsen fra de, der var jøder, forbød Vi dem gode ting, der tidligere var dem tilladt, og fordi de vendte mange (folk) fra Allâhs vej.
﴾161﴿ Og fordi de tager al-Riba (renter), selvom det var dem forbudt, og fordi de fortærer menneskers ejendom med falskhed. Og for fornægterne blandt dem har Vi har beredt en smertefuld straf.
﴾162﴿ Men de af dem, der er velbefæstede i viden, og de troende, (som) tror på det, der blev åbenbaret til dig, og det, der blev åbenbaret før dig, og de, der opretholder Salâh (bøn) og betaler Zakâh (obligatorisk almisse), og de, som tror på Allâh og den Yderste Dag, dem vil Vi give en mægtig belønning.
﴾163﴿ Sandelig, Vi har åbenbaret til dig, ligesom Vi åbenbarede til Nûh (Noah) og til profeterne efter ham. Og Vi åbenbarede til Ibrâhîm (Abraham), Ismâ‘îl (Ismael), Ishâq (Isak), Ya‘qûb (Jakob) og deres børn. Og til ‘Îsá (Jesus), Ayyûb (Job), Yûnus (Jonas), Hârûn (Aron) og Sulaymân (Salomon). Og Vi gav Dawûd (David) Zabûr (Salmerne).
﴾164﴿ Og sendebud, som Vi tidligere har fortalt dig om, og sendebud, som Vi ikke har fortalt dig om, og Allâh talte direkte til Mûsá (Moses).
﴾165﴿ Sendebud (som) gode nyhedsbringere og (som) advarere, for at menneskene ikke skulle have nogen anklage mod Allâh, efter sendebuddene (var kommet til dem). Og Allâh er Almægtig, Alvis.
﴾166﴿ Men Allâh bevidner ved det (profetgerningen), Han har åbenbaret til dig, at Han har åbenbaret det med Sin viden. Og englene bevidner (det også). Og Allâh er tilstrækkelig som Vidne.
﴾167﴿ Sandelig, de, der fornægtede og forhindrede (folk) fra Allâhs vej, er gået i en fjern vildfarelse.
﴾168﴿ Sandelig, dem, der fornægtede og handlede uretfærdigt, vil Allâh ikke tilgive og ej heller lede dem ad en vej.
﴾169﴿ Undtagen vejen til Djahannam (Helvede), deri vil de blive for evigt. Og det er (en) let (sag) for Allâh.
﴾170﴿ O, I mennesker, Sendebuddet er kommet til jer med sandheden fra jeres Herre. Så tro, det vil være bedst for jer. Og hvis I fornægter, så tilhører alt i Himlene og på Jorden Allâh. Allâh er Alvidende, Alvis.
﴾171﴿ O, I Bogens folk, overdriv ikke i jeres religion, og sig kun sandheden om Allâh. Sandelig, al-Masîh ‘Îsá (Messias, Jesus), Maryams (Marias) søn, er kun Allâhs sendebud og Hans ord, (som) Han leverede til Maryam (Maria) og en ånd fra Ham. Så tro på Allâh og Hans sendebud, og sig ikke ”Tre.” Afhold jer derfra, det vil være bedst for jer. Sandelig, Allâh er kun Én Gud. Højt hævet er Han over at have en søn. Alt i Himlene og på Jorden tilhører Ham. Og Allâh er tilstrækkelig som Værge.
﴾172﴿ Al-Masîh (Messias) vil aldrig foragte, at han er Allâhs tjener, og ej heller vil de nærmeste engle. Og de, der foragter Hans tilbedelse og er hovmodige, alle dem vil Han samle til Sig (i det Hinsidige).
﴾173﴿ Hvad angår dem, som tror og udfører gode gerninger, dem vil Han give deres fulde belønning og give dem mere af Sin nåde. Og hvad angår dem, der foragtede og var hovmodige, dem vil Han give en smertefuld straf. Og de vil ikke finde sig nogen ven ved siden af Allâh, ej heller nogen hjælper.
﴾174﴿ O, I mennesker, der er sandelig kommet et bevis til jer fra jeres Herre, og Vi har sendt et klart lys ned til jer.
﴾175﴿ Hvad angår dem, som tror på Allâh og holder fast ved Ham, dem vil Han lade indtræde i Sin barmhjertighed og nåde og vil lede dem til Sig ad den rette vej.
﴾176﴿ De beder dig om en kendelse. Sig: ”Allah giver jer kendelsen om al-Kalâlah . Hvis en mand, som ikke har noget barn, dør, men han har en søster, så tilfalder der hende halvdelen af, hvad han efterlader sig. Og han skal arve hende, hvis hun ikke har noget barn. Men hvis der er to søstre, så skal de have to tredjedele af, hvad han efterlader sig. Og hvis der er søskende, både mandlige og kvindelige, så får hankønnet en andel, der svarer til to hunkøns andel.” Allâh gør det klart for jer, så I ikke skal fare vild. Og Allâh er Vidende om alt.