An-Naziat

﴾1﴿ (Jeg, Allâh, sværger) ved de (engle), som på voldsom vis flår (de vantros sjæle ud af deres kroppe, når de dør).
﴾2﴿ Og ved de (engle), som hurtigt og let trækker (de troendes sjæle ud af deres kroppe, når de dør).
﴾3﴿ Og ved de (engle), som glidende svæver omkring (mellem Himlene og Jorden).
﴾4﴿ Og ved de hurtigste (engle), der overhaler.
﴾5﴿ Og ved de (engle), som udfører (Allâhs) ordrer.
﴾6﴿ En Dag, hvor den voldsomme rystelse (fra det første trompetstød) vil ryste (Jorden).
﴾7﴿ Efterfulgt af det andet (trompetstød).
﴾8﴿ (Nogle) hjerter vil den dag være skrækslagne.
﴾9﴿ Deres blikke vil være nedslagne.
﴾10﴿ De vil sige: “Skal vi virkelig bringes tilbage (til vores tidligere) tilstand?
﴾11﴿ Når vi er blevet til smuldrede knogler?”
﴾12﴿ De sagde: “Det vil være en tilbagevenden med tab!”
﴾13﴿ Så sandelig, der vil kun komme et enkelt stød (fra Hornet) .
﴾14﴿ Da vil de være (tilbage på) Al-Sâhirah (Jordens overflade).
﴾15﴿ Er beretningen om Moses nået dig?
﴾16﴿ Da hans Herre tiltalte ham i den hellige dal Tuwaa?
﴾17﴿ (Han sagde:) “Gå til Fir’aun (Faraoen). Sandelig, han har overtrådt (Allâhs grænser).”
﴾18﴿ Så sig (til ham): “Vil du rense dig selv (for synd)?
﴾19﴿ Og (ønsker du, at) jeg leder dig til din Herre, så du kan frygte (Ham alene)?”
﴾20﴿ Så viste han (Moses) ham (Farao) det store tegn.
﴾21﴿ (Men) han benægtede da og var ulydig.
﴾22﴿ Derefter vendte han ryggen til, idet han bekæmpede (Moses).
﴾23﴿ Så samlede han (sit folk) og råbte.
﴾24﴿ Da sagde han: “Jeg er jeres herre, den allerhøjeste!”
﴾25﴿ Da greb Allâh ham (med en straf, som blev) et eksempel i det hinsides og det første (liv).
﴾26﴿ Sandelig, I dette er der en advarsel for den, som frygter.
﴾27﴿ Er I en vanskeligere skabning (at skabe) end Himlen, som Han byggede?
﴾28﴿ Han opløftede dens hvælving, (og) så fuldkommengjorde Han den.
﴾29﴿ Og Han mørklagde dens nat og frembragte dens morgen.
﴾30﴿ Og efter dette udjævnede Han Jorden.
﴾31﴿ Han frembragte deraf dens vand og dens græsarealer.
﴾32﴿ Og bjergene, dem fastgjorde Han.
﴾33﴿ (Dette gjorde Han) til gavn for jer og jeres kvæg.
﴾34﴿ Så når den Største Overvældende Katastrofe (Opstandelsens Dag) indtræffer.
﴾35﴿ Den Dag vil mennesket huske det, som det stræbte efter.
﴾36﴿ Og den Flammende Ild vil blive gjort klar for den, som ser.
﴾37﴿ Så den, som overskred (Allâhs grænser).
﴾38﴿ Og som foretrak dette jordiske liv.
﴾39﴿ Sandelig, da vil den Flammende Ild være opholdsstedet (for ham).
﴾40﴿ Og den, som frygtede at stå foran sin Herre, og som forbød sig selv (det forbudte) begær.
﴾41﴿ Sandelig, da vil Djannah (Paradiset) være opholdsstedet (for ham).
﴾42﴿ De spørger dig om Timen (Opstandelsens Dag), hvornår den vil komme?
﴾43﴿ I hvilken position er du til at sige noget om den?
﴾44﴿ Hos din Herre alene er (kendskabet) til den.
﴾45﴿ Sandelig, du er ikke andet end en formaner for dem, som frygter den.
﴾46﴿ En dag (når) de ser den, (vil det føles), som om deres ophold (i denne verden) ikke varede længere end en enkelt aften eller en morgen.