An-Naml

﴾1﴿ Tâ - Sîn . Dette er Koranens Ayât (vers) og en tydelig Bog.
﴾2﴿ En retledning og gode nyheder til de troende.
﴾3﴿ Der opretholder Salâh (bønnen) og giver Zakâh (obligatorisk almisse), og de tror med vished på det Hinsidige.
﴾4﴿ Sandelig, for de, der ikke tror på det Hinsidige, har Vi prydet deres gerninger for dem, så de vandrer rundt i blinde.
﴾5﴿ Disse (er et folk), som får den værste straf. Og i det Hinsidige vil de være de værste tabere.
﴾6﴿ Og sandelig, du har modtaget Koranen fra Én, der er Vis (og) Vidende.
﴾7﴿ (Husk), da Mûsâ (Moses) sagde til sin familie: ”Jeg har sandelig set en ild. Jeg skal bringe jer nogle nyheder derfra eller bringe jer en levende glød, så at I kan varme jer selv?”
﴾8﴿ Så da han kom til den, blev han (på)kaldt: ”Velsignet er den, som er i ilden, og den, som er omkring den. Og Ophøjet er Allâh, verdnernes Herre
﴾9﴿ O Mûsâ (Moses), sandelig, Jeg er Allâh, den Mægtige, den Vise.
﴾10﴿ Og kast din stav.” Så da han så den bevæge sig, som om det var en slange, trak han sig tilbage, idet han vendte ryggen til uden at kigge tilbage. ”O, Mûsâ (Moses), frygt ikke. Sandelig, sendebuddene frygter ikke (noget) i Mit nærvær.
﴾11﴿ Undtagen den, der har gjort uret, for derefter at erstatte uret med godt. Så er Jeg sandelig Tilgivende, Barmhjertig.
﴾12﴿ Og put din hånd (ind under tøjet) på dit bryst, og den vil komme ud, hvid (lysende), uden fejl. (Dette er) et af de ni tegn (sendt) til Fira’un (Faraoen) og hans folk. Sandelig, de var et syndende folk.
﴾13﴿ Så da Vores tegn kom til dem synligt, sagde de: ”Det er åbenbar magi.”
﴾14﴿ Og de fornægtede dem af uretfærdighed og arrogance, selvom deres hjerter troede på dem. Så se, hvordan skæbnen var for stifterne af ufred.
﴾15﴿ Og sandelig, Vi gav viden til Dâwûd (David) og Sulaimân (Salomon). Og de sagde: ”Al Lovprisning tilkommer Allâh, som ophøjede os over mange af Sine troende tjenere.”
﴾16﴿ Og Sulaimân (Salomon) arvede Dawûds (David)(visdom) og sagde: ”O, folk, vi er blevet lært fuglenes sprog, og vi er blevet givet alt. Sandelig, det er den åbenbare gunst (fra Allâh).”
﴾17﴿ Og for Sulaimân (Salomon) blev hans hær af djinner og mennesker og fugle samlet, så de (alle) var under (hans) kontrol.
﴾18﴿ Da de nåede myrernes dal, sagde en myre: ”O, myrer, gå ind i jeres bo, så at Sulaimân (Salomon) og hans hær ikke knuser jer i uvidenhed.”
﴾19﴿ Så han (Sulaimân) smilte, (idet han) lo ad dens tale, og sagde: ”Min Herre, gør mig i stand til at være taknemmelig over for Dine gaver, som Du har skænket mig og mine forældre. Og (sørg for), at jeg gør gode gerninger, (som) Du kan lide, og luk mig ind, med Din nåde, blandt Dine retskafne tjenere.”
﴾20﴿ Og han (Sulaimân) optalte fuglene og sagde: ”Hvorfor er det, at jeg ikke kan se hudhud (hærfuglen)? Eller er den blandt de fraværende?
﴾21﴿ Jeg vil straffe ham med en hård straf eller slagte ham, hvis ikke han kommer til mig med et åbenbart påskud.”
﴾22﴿ Da tog (fuglen) ikke så lang tid, (før den var der), og sagde (så til Sulaimân): ”Jeg har opdaget det, som du ikke opdagede, og jeg er kommet til dig fra Saba’ med en sandfærdig information.
﴾23﴿ Jeg har opdaget en kvinde, der hersker over dem, og hun er blevet givet alt (det, hun behøver), og hun har en stor trone.
﴾24﴿ Jeg har set hende og hendes folk tilbede solen i stedet for Allâh. Og Satan har forskønnet deres gerninger for dem, og han har forhindret dem i (at følge) vejen, så de følger ikke retledningen.”
﴾25﴿ De tilbeder ikke Allâh, der frembringer, hvad der er skjult i Himlene og på Jorden, og som ved, hvad I skjuler, og hvad I fremhæver.
﴾26﴿ Allâh! Der er ingen gud undtagen Ham, den Mægtige Trones Herre.
﴾27﴿ Han (Sulaimân) sagde: ”Vi vil undersøge, om du har talt sandt, eller om du er en af løgnerne.
﴾28﴿ Gå med dette mit brev og smid det ned over dem. Vend dig derefter bort fra dem (og) se da, hvad de svarer.”
﴾29﴿ Hun (dronning Saba’) sagde (til sine ledere, efter at have modtaget brevet): ”O, ledere, sandelig, der er blevet afleveret et højt agtet brev til mig.
﴾30﴿ Sandelig, det er fra Sulaimân (Salomon), og det er (med de følgende ord): ”I Allâhs navn, den mest Nådige, den mest Barmhjertige.
﴾31﴿ Gør ikke oprør mod mig og kom til mig underdanige (som muslimer).””
﴾32﴿ Hun sagde: ”O, ledere, rådgiv mig i min sag. Jeg foretager intet uden jeres tilstedeværelse.”
﴾33﴿ De sagde: ”Vi er stærke og hærdede krigere, og beslutningen ligger hos dig. Så tænk dig om, (og beslut), hvilken befaling du vil give.”
﴾34﴿ Hun sagde: ”Det er sådan, at når konger indtræder en by, hærger de den og bringer dens ærede borgere i vanære. Og således gør de (normalt).
﴾35﴿ Og jeg vil sandelig sende dem en gave, (og) så se, hvilket (svar) udsendingene vil vende tilbage med.”
﴾36﴿ Så da han (udsendingen) kom til Sulaimân(Salomon), sagde han: ”Strækker I rigdom ud til mig? Det, Allâh har givet mig, er bedre end det, Han har givet jer? Nej, I kan selv fryde jer over jeres gave.
﴾37﴿ Gå tilbage til dem. Så vil vi bringe styrker til dem, som de ikke magter at stå over for, og vi vil sandelig fordrive dem derfra i ydmyghed. Og de vil være vanærede.”
﴾38﴿ Han sagde: ”O, ærede, hvem af jer vil bringe mig hendes trone, før de kommer til mig underdanige (som muslimer)?”
﴾39﴿ En ’Ifrît (kraftkarl) iblandt djinn sagde: ”Jeg vil bringe den til dig, før du rejser dig fra din plads. Og sandelig, jeg er magtfuld og troværdig til denne (opgave).”
﴾40﴿ (Da) sagde den (djinn), der havde viden om bogen: ”Jeg vil bringe den til dig, før du (kan nå at) blinke med øjnene.” Så da han så den (tronen) velplaceret foran ham, sagde han: ”Det er fra min Herres gunst, for at Han kan prøve mig, om jeg er taknemmelig eller utaknemmelig. Og den, som er taknemmelig, er sandelig kun taknemmelig for sig selv. Og (hvad angår) den, der er utaknemmelig, (så) er min Herre sandelig Uafhængig, Gavmild.”
﴾41﴿ Han sagde: ”Skjul tronen for hende, og vi vil se, om hun bliver retledt, eller om hun er en af dem, der ikke lader sig retlede.”
﴾42﴿ Så da hun kom, blev der sagt (til hende): ”Er din trone ligesom denne?” Hun sagde: ”Det ser ud til at være den samme.” ”Og viden (om sandheden) var blevet givet til os før dette, og vi har allerede underkastet os.”
﴾43﴿ Og hun var forhindret (i at underkaste sig tidligere) af det, som hun plejede at tilbede i stedet for Allâh. Sandelig, hun var fra et fornægtende folk.
﴾44﴿ Der blev sagt til hende: ”Gå ind i paladset.” (Og) da hun så det, troede hun, at det var rindende vand, og blottede sine ben. Han (Sulaimân) sagde: ”Sandelig, det er et palads lavet af glas.” Hun sagde: ”Min Herre, jeg har sandelig forurettet mig selv, og nu underkaster jeg mig, sammen med Sulaimân(Salomon), til Allâh, verdnernes Herre.”
﴾45﴿ Og sandelig, Vi sendte til Thamûd deres broder Sâlih, (som sagde til dem): ”Tilbed Allâh.” Så blev de pludselig til to grupper, (som) stredes med hinanden.
﴾46﴿ Han sagde: ”O, mit folk, hvorfor fremskynder I det onde før det gode? Hvorfor søger I ikke Allâhs tilgivelse. For at I måtte blive behandlet med nåde?”
﴾47﴿ De sagde: ”Vi anser dig og de, som er med dig, som et tegn på dårlig varsel.” Han sagde: ”Jeres dårlige varsel er hos Allâh. Men I er et folk, der er sat på prøve.”
﴾48﴿ Og der var ni personer i byen, der plejede at stifte ufred på jorden, og som ikke ville gøre tingene ret.
﴾49﴿ De sagde: ”Lad os sværge en fælles ed ved Allâh, at vi vil angribe ham (Sâlih) og hans familie om natten. Derefter vil vi sige til hans nærmeste (slægtninge): ’Vi bevidnede ikke hans families udslettelse, og vi er sandelig sandfærdige.’”
﴾50﴿ Og (Således) udtænkte de en plan, og Vi udtænkte en plan. Og de var ikke bevidste om det.
﴾51﴿ Så se, hvordan deres plans skæbne blev! Sandelig, Vi tilintetgjorde dem og alle deres folk.
﴾52﴿ Så det er deres huse, der ligger i ruiner på grund af den uret, de begik. Sandelig, i det er der et tegn for et folk, som har viden.
﴾53﴿ Og Vi frelste dem, som troede, og dem, som plejede at være Gudfrygtige.
﴾54﴿ Og Lût (Lot), da han sagde til sit folk: ”Begår i den skamfulde handling, mens I er seende?
﴾55﴿ (Er det rigtigt), at I går til mænd vellystige (begår sodomi) i stedet for (til) kvinder? Nej, I er et folk, der begår handlinger af uvidenhed.”
﴾56﴿ Så hans folks svar var ikke andet, end at de sagde: ”Udvis Lûts (Lots) familie fra jeres by. Sandelig, de er et folk, der overdriver i renhed.”
﴾57﴿ Så Vi reddede ham og hans familie, undtagen hans hustru. Vi bestemte, at hun skulle være blandt dem, der blev tilbage.
﴾58﴿ Og Vi sendte en regn over dem. (Og) slet var regnen da for dem, der var blevet advaret.
﴾59﴿ Sig: ”Al Lovprisning tilkommer Allâh, og fred være med dem af Hans tjenere, som Han har udvalgt.” Er Allâh bedst, eller det, de sætter ved Hans side?
﴾60﴿ Er det ikke Ham, der skabte Himlene og Jorden og sendte vand ned til jer fra himlen? Så fik Vi derved haver til at gro, fulde af pynt. Det var ikke i jeres magt at få dens træer til at gro. Er der nogen gud foruden Allâh? Nej, (men) de er et folk, der sidesætter (andre med Allâh).
﴾61﴿ Er det ikke Ham, der skabte jorden som et sted at slå sig ned, og skabte floder i dens midte og skabte bjerge for (at gøre) den (fast)? Og skabte en barriere mellem de to have (af salt og fersk vand)? Er der nogen gud foruden Allâh? Nej, (men) de fleste af dem har ingen viden.
﴾62﴿ Er det ikke Ham, der besvarer den hjælpeløse person, når han påkalder Ham, og fjerner sorgen og gjorde jer til stedfortrædere på jorden? Er der nogen gud foruden Allâh? (Det er kun) lidt, I husker.
﴾63﴿ Er det ikke Ham, der leder jer gennem mørkets dybder på land og på havet, og som sender vindene, (idet de) bærer gode nyheder i nærværelsen af Hans nåde? Er der nogen gud foruden Allâh? Allâh er langt højere, end det de sætter ved Hans side.
﴾64﴿ Er det ikke Ham, der skabte skabelsen første gang (og) derefter vil frembringe den igen? Og (hvem er det), som forsyner jer fra Himlen og Jorden? Er der nogen gud foruden Allâh? Sig: ”Frembring jeres bevis, hvis I er sandfærdige.”
﴾65﴿ Sig: ”Ingen i Himlene eller på Jorden har viden om det Usete, undtagen Allâh.” Og de ved ikke, hvornår de vil blive genoplivet.
﴾66﴿ Nej, deres viden fejlede i (denne sag om) det Hinsides. Nej, de er i tvivl derom. Nej, de er blinde over for det.
﴾67﴿ Og de, der fornægtede, sagde: ”Når vi og vores fædre bliver til støv, vil vi (da) virkelig blive bragt frem (fra jorden)?
﴾68﴿ Sandelig, det var blevet lovet os og vore fædre tidligere. Det er intet andet end de gamles fortællinger.”
﴾69﴿ Sig: ”Rejs (rundt) på jorden, (og) se da, hvordan syndernes skæbne var.
﴾70﴿ Og sørg ikke over dem, og bliv ikke nedtrykt over det det, de planlægger.”
﴾71﴿ Og de siger: ”Hvornår vil det løfte (blive opfyldt), hvis I er sandfærdige?”
﴾72﴿ Sig: ”Det kan være, at en del af den (straf), som I siger, skal komme snart, allerede følger jer tæt.”
﴾73﴿ Og sandelig, din Herre er fuld af nåde over for folk, men de fleste (folk) er ikke taknemmelige.
﴾74﴿ Og sandelig, din Herre ved med sikkerhed, hvad deres hjerter skjuler, og hvad de afslører.
﴾75﴿ Og der er intet gemt i Himlene og på Jorden, uden (det er nedfældet) i en åbenbar Bog.
﴾76﴿ Sandelig, denne Koran nævner for Israels børn det meste af det, som de strides (om).
﴾77﴿ Og den er sandelig en retledning og en nåde for de troende.
﴾78﴿ Sandelig, din Herre vil dømme imellem dem med Sin dom, og Han er den Almægtige, den Alvidende.
﴾79﴿ Så sæt din lid til Allâh. Sandelig, du er på den åbenbare sandhed(s vej).
﴾80﴿ Sandelig, du kan ikke få den døde til at høre, ej heller kan du få den døve til at høre kaldet, når de vender deres rygge til.
﴾81﴿ Ej heller kan du retlede de blinde fra deres vildfarelse. Du kan ikke få nogen til at lytte (til dig), undtagen dem der tror på Vores vers (og) så underkaster sig (Allâh).
﴾82﴿ Og når ordet bliver opfyldt for dem, vil Vi frembringe et bæst til dem fra jorden, som vil tale til dem, (fordi) menneskene (fornægterne) ikke troede på Vores vers.
﴾83﴿ Og (husk) den dag, hvor Vi vil samle en skare fra enhver nation, som plejede at fornægte Vores vers. (Og) de vil da samlet blive ført (til Afregningspladsen).
﴾84﴿ Indtil de kommer, vil Han (Allâh) sige: ”Fornægtede I Mine Âyât (vers) uden at ville forstå, eller hvad var det, I plejede at gøre?”
﴾85﴿ Og ordet vil blive opfyldt for dem, fordi de syndede. Da vil de ikke (være i stand til at) tale.
﴾86﴿ Så de ikke, at Vi skabte natten, så de kunne hvile i den, og (skabte) dagen for at få dem til at se? Sandelig, i dette er der tegn for et folk, som tror.
﴾87﴿ Og (husk) den dag, hvor der vil blive blæst i Hornet. Da vil alle dem i Himlene og på Jorden blive forfærdet, undtagen dem Allâh vil. Og (de) vil alle komme til Ham i ydmyghed.
﴾88﴿ Og (på nuværende tidspunkt) ser du bjergene som værende fikserede. Men de vil (komme til at) flyve som flyvende skyer. En handling fra Allâh, som har gjort alt perfekt. Sandelig, Han er vidende om det, I foretager jer.
﴾89﴿ Den, som kommer med den gode handling, vil få (en belønning) bedre end den, og de vil på (den) dag være beskyttet mod enhver forfærdelse.
﴾90﴿ Og den, som kommer med den dårlige handling; de vil da blive kastet ind i Ilden på deres ansigter. (Og der vil blive sagt til dem): ”I vil ikke blive belønnet, undtagen for det I plejede at gøre.”
﴾91﴿ Jeg er kun blevet beordret at tilbede denne bys (Makkahs) Herre, som Han har helliggjort. Og alt tilhører Ham. Og jeg er blevet beordret til at være en af dem, der underkaster sig (muslim).
﴾92﴿ Og (som) reciterer Koranen. Så den, der modtager retledning, modtager den til sin egen fordel. Og (hvad angår) den, der farer vild, sig da (til ham): ”Sandelig, jeg er kun en af formanerne.”
﴾93﴿ Og sig: ”Al Lovprisning tilkommer Allâh. Han vil vise jer Sine tegn, så I vil genkende dem. Og din Herre er ikke uvidende om, hvad I foretager jer.”