An-Najm

﴾1﴿ (Jeg, Allâh, sværger) ved stjernen, når den går ned.
﴾2﴿ Jeres ledsager (den Hellige Profet Muhammad) er ikke vildledt, ej heller afveg han.
﴾3﴿ Og han taler ikke af (egen) lyst.
﴾4﴿ (Det er) intet andet end en åbenbaring, åbenbaret (til ham).
﴾5﴿ Han har lært den af en (engel med) stærke evner.
﴾6﴿ En med kraft. Så stod han (englen) ret.
﴾7﴿ Og han var ved den øverste horisont.
﴾8﴿ Derefter nærmede han sig og kom tættere på.
﴾9﴿ Så han var i en afstand af to buers (længde) eller (endnu) nærmere.
﴾10﴿ Så åbenbarede Han (Allâh) til Sin tjener det, som Han åbenbarede.
﴾11﴿ Hjertet benægtede ikke, hvad det (øjet) så.
﴾12﴿ Så vil I strides med ham om, hvad han så?
﴾13﴿ Sandelig, han så ham (også) stige ned en anden gang.
﴾14﴿ Ved Lotustræet (Sidrat-ul-muntaha) .
﴾15﴿ Tæt på det er Djannat-ul-ma’wa (Paradisets boliger).
﴾16﴿ Da lotustræet blev dækket af det, det blev dækket med.
﴾17﴿ Synet vendte ikke bort, ej heller overskred det grænsen.
﴾18﴿ Sandelig, Han så nogle af sin Herres største tegn.
﴾19﴿ Så har I set (afguderne) Lât og ’Uzza ?
﴾20﴿ Og Manât , den tredje ud over de to?
﴾21﴿ Har I hankøn, og Han (Allâh) har hunkøn?
﴾22﴿ (Hvis det er således), er det en uretfærdig opdeling.
﴾23﴿ De (afguderne) er intet andet end navne, som I og jeres fædre har opfundet. Allâh har ikke nedsendt nogen autoritet (derom). De (afgudsdyrkerne) følger intet andet end gisninger og det, de selv begærer. Og sandelig, retledningen fra deres Herre er nået dem.
﴾24﴿ Eller skal mennesket have, hvad det ønsker?
﴾25﴿ Til Allâh (alene) hører det Hinsides og det tidligere (liv i denne verden).
﴾26﴿ Og hvor mange engle er der (ikke) i Himlene, hvis forbøn ikke kan gavne (nogen) det mindste, undtagen efter at Allâh tillader (det) for den, Han vil og er tilfreds med.
﴾27﴿ Sandelig, de, der ikke tror på det Hinsides, kalder englene ved hunkønsnavne.
﴾28﴿ Og de har ingen viden derom. De følger intet andet end gisninger. Og sandelig, gisninger kan ikke være erstatning for Sandheden.
﴾29﴿ Så vend (dig) bort fra den, der vender (sig) bort fra Vores påmindelse og ikke søger andet end det verdslige livs (nydelse).
﴾30﴿ Det er, hvad de kunne opnå af viden. Sandelig, din Herre kender bedst den, der er faret vild fra Hans vej, og Han kender bedst den, der er retledt.
﴾31﴿ Og til Allâh hører det, der er i Himlene, og det, der er på Jorden. For at han kan straffe dem, der synder, for det, de foretog sig, og belønne dem, der handlede godt, for deres gode gerninger.
﴾32﴿ De, der afholder sig fra de store synder og fra skamfulde handlinger, undtagen små fejl. Sandelig, din Herre er Den meget Tilgivende. Han ved bedst, da Han skabte jer af jorden, og da I var fostre i jeres mødres livmodere. Så tilskriv ikke jer selv renhed. Han ved bedst, hvem der er gudfrygtig.
﴾33﴿ Så du den, der vendte (sig) bort (fra islam)?
﴾34﴿ Og han gav en lille smule (af sine goder) og stoppede (så)?
﴾35﴿ Er der hos ham viden om det Usete, så han ser (sin rigdom forsvinde i fremtiden)?
﴾36﴿ Eller er han ikke blevet informeret om det, der var (åbenbaret) i Mûsas (Moses’) hellige skrifter?
﴾37﴿ Og om Ibrâhîm, der opfyldte (sin pagt)?
﴾38﴿ (Det var åbenbaret i de tidligere skrifter), at ingen skal bære andres byrde (af synder).
﴾39﴿ Og at der intet er til et menneske, andet end det han anstrenger sig for.
﴾40﴿ Og at hans anstrengelser snart vil blive set.
﴾41﴿ Derefter vil han blive gengældt fuldt ud (for sine anstrengelser).
﴾42﴿ Og at enden er hos din Herre.
﴾43﴿ Og at det er Ham, der får (en) til at le og får (en) til at græde.
﴾44﴿ Og at det er Ham, der forårsager død og giver liv.
﴾45﴿ Og at Han skaber parrene, hankøn og hunkøn.
﴾46﴿ Fra en dråbe sæd, når den er sendt (ind i livmoderen).
﴾47﴿ Og at den anden skabelse (Genopstandelsen) tilkommer Ham.
﴾48﴿ Og at det er Ham, der giver rigdom og bevarer (den).
﴾49﴿ Og at det er Ham, der er Al-Shi’ras Herre.
﴾50﴿ Og at Han har tilintetgjort den tidligere ’Âd.
﴾51﴿ Og Thamûd. Så Han ikke skånede nogen.
﴾52﴿ Og Han (tilintetgjorde) Nûhs (Noas) folk (allerede) før det. Sandelig, de var mere uretfærdige og mere oprørske.
﴾53﴿ Og (Han tilintetgjorde) de væltede byer (hos Lûts folk).
﴾54﴿ Så blev de dækket af det, som de blev dækket af.
﴾55﴿ Så hvilke af dine Herres velsignelser vil du betvivle?
﴾56﴿ Den (Hellige Profet, Muhammad) er en formaner fra (slægten af) de tidligere formanere.
﴾57﴿ Det forestående (Timen) er kommet nærmere.
﴾58﴿ Der er ingen foruden Allâh til at afværge den.
﴾59﴿ Så undrer I jer over denne tale?
﴾60﴿ Og griner I (ad den) og græder ikke?
﴾61﴿ Og I er skødesløse?
﴾62﴿ Så fald ned i Sujûd (med panden mod jorden) til Allâh og tilbed (Ham).