An-Naba

﴾1﴿ Hvad spørger de (hinanden) om?
﴾2﴿ Om den mægtige nyhed .
﴾3﴿ Den, som de er uenige om.
﴾4﴿ Nej, de vil komme til at vide (det)!
﴾5﴿ Derefter, nej, de vil komme til at vide (det)!
﴾6﴿ Har Vi ikke skabt Jorden som et leje?
﴾7﴿ Og bjergene som pløkker?
﴾8﴿ Og Vi har skabt jer som par.
﴾9﴿ Og Vi har skabt jeres søvn som hvile (for jer).
﴾10﴿ Og Vi har skabt natten som et klæde.
﴾11﴿ Og Vi har skabt dagen til (at tjene til) livets ophold.
﴾12﴿ Og Vi har bygget over jer syv stærke (Himle).
﴾13﴿ Og Vi har skabt (solen som) en lysende lampe.
﴾14﴿ Og Vi har sendt strømmende vand ned fra skyerne.
﴾15﴿ For at Vi dermed kan frembringe frø og planter.
﴾16﴿ Og frodige, tilvoksede haver.
﴾17﴿ Sandelig, Afgørelsens Dag har en fastsat tid.
﴾18﴿ En Dag, hvor der vil blive blæst i Hornet. Da I vil komme frem i grupper.
﴾19﴿ Og Himlen vil blive åbnet, og den vil blive (til) porte .
﴾20﴿ Og bjergene vil blive jævnet (med jorden), (og) de vil da være (som) en illusion.
﴾21﴿ Sandelig, Djahannam (Helvede) er et bagholdssted.
﴾22﴿ Et opholdssted for At-Tâghûn .
﴾23﴿ De vil forblive deri i (endeløse) perioder.
﴾24﴿ Intet køligt skal de smage deri, ej heller drikkelse.
﴾25﴿ Kun skoldende vand og materie.
﴾26﴿ En retfærdig belønning.
﴾27﴿ Sandelig, de plejede ikke at forvente en afregning,
﴾28﴿ Og de benægtede Vores Âyat (vers) med fornægtelse.
﴾29﴿ Og Vi har nedskrevet alt i en bog.
﴾30﴿ Så smag, da vil Vi ikke forøge for jer andet end straf.
﴾31﴿ Sandelig, de Gudfrygtige vil få succes.
﴾32﴿ (De vil være i) haver og (blandt) vinranker.
﴾33﴿ (Omgivet af) fuldbarmede (kvinder) på samme alder.
﴾34﴿ Og (de vil få) et glas, (der) altid (er) fyldt.
﴾35﴿ Deri vil de ikke høre meningsløs tale, ej heller løgn.
﴾36﴿ En belønning fra din Herre, en udførlig afregnet gave.
﴾37﴿ Herren over Himlene og Jorden og det, der er mellem dem, Al-Rahmân (den Nådige). Ingen vil have mod til at tale med ham (på Opstandelsens Dag).
﴾38﴿ En dag, hvor Ånden (Gabriel) og englene vil stå i rækker. Ingen vil tale, undtagen den som Al-Rahmân (den Nådige) tillader, og han vil sige sandheden.
﴾39﴿ Dette er Sandhedens Dag. Så lad den, der ønsker det, finde et tilflugtssted hos sin Herre.
﴾40﴿ Sandelig, Vi har advaret jer om en nærtstående straf. En dag, hvor (mennesket) vil se, hvad det har sendt forud (af gerninger) med sine hænder, og fornægteren vil sige: ”O, gid jeg var støv.”