Al-Qiyamah

﴾1﴿ Jeg (Allâh) sværger ved Genopstandelsens Dag.
﴾2﴿ Og Jeg sværger ved den selvbebrejdende samvittighed.
﴾3﴿ Tror mennesket, at Vi ikke vil samle dets knogler (på ny)?
﴾4﴿ Jo, Vi er (selv) i stand til at genskabe dets fingerspidser.
﴾5﴿ Nej, mennesket ønsker at blive ved med at begå synd.
﴾6﴿ Det spørger: ”Hvornår vil denne Genopstandelsens Dag finde sted?”
﴾7﴿ Så når synet bliver blændet.
﴾8﴿ Og månen formørkes.
﴾9﴿ Og solen og månen bliver samlet.
﴾10﴿ Den Dag vil mennesket sige: ”Hvor (kan jeg) flygte (hen)?”
﴾11﴿ Nej! (Der er) ingen udvej.
﴾12﴿ Den Dag vil opholdsstedet være hos din Herre.
﴾13﴿ Den Dag vil mennesket blive oplyst om, hvad det sendte forud, og hvad det efterlod.
﴾14﴿ Tværtimod, mennesket er et vidne mod sig selv (og sine handlinger).
﴾15﴿ Og (det er) selvom det kommer med undskyldninger.
﴾16﴿ (O, Muhammad) bevæg ikke din tunge (under åbenbaringen) af den (Koranen) for at modtage den i hast.
﴾17﴿ Sandelig, det påhviler Os at bevare den (i dit hjerte) og lade den blive reciteret (af dig, efter åbenbaringen er fuldendt).
﴾18﴿ Så når Vi reciterer den (gennem englen Gabriel), følg da dens recitation.
﴾19﴿ Derefter, sandelig, påhviler det Os at forklare den (til dig).
﴾20﴿ Nej! I elsker det umiddelbare (nære liv i denne verden).
﴾21﴿ Og forsømmer det Hinsides.
﴾22﴿ (Nogle) ansigter vil den Dag være lysende.
﴾23﴿ Idet de kigger mod deres Herre.
﴾24﴿ Og (nogle) ansigter vil den Dag være mørke.
﴾25﴿ Idet de tror, at en straf vil blive påført dem.
﴾26﴿ Nej, når (den døendes sjæl) når kravebenet.
﴾27﴿ Og der bliver sagt: ”Hvem kan helbrede (ham)?”
﴾28﴿ Og han indser, at det er (tid til at) gå bort (fra denne verden).
﴾29﴿ Og det (ene) skinneben er sammenslynget med det (andet) skinneben.
﴾30﴿ Den dag er det din Herre, (sjælen) føres til.
﴾31﴿ Så (fornægteren af det Hinsides) troede ikke, ej heller bad han.
﴾32﴿ Men han fornægtede (sandheden) og vendte sig bort.
﴾33﴿ Derefter tog han hjem til sin familie, oppustet af arrogance.
﴾34﴿ ”Ve over dig, så ve over dig.
﴾35﴿ Derefter ve over dig, så ve over dig!”
﴾36﴿ Tror mennesket, at det vil blive efterladt forsømt?
﴾37﴿ Var det (mennesket) ikke en udgydt dråbe sæd?
﴾38﴿ Derefter blev det til en blodklump. Så Han skabte (det) og gjorde (det) perfekt.
﴾39﴿ Så skabte Han deraf par, hankønnet og hunkønnet.
﴾40﴿ Er Han, (der har skabt mennesket), ikke i stand til at genoplive de døde?