Al-Qasas

﴾1﴿ Tâ - Sîn - Mîm.
﴾2﴿ Dette er den tydelige Bogs Âyât (vers).
﴾3﴿ Vi reciterer i sandhed for dig en del af Mûsâs (Moses’) og Fira’uns (Faraoens) historie for et folk, som tror.
﴾4﴿ Sandelig, Fira’un (Faraoen) var blevet egenmægtig i landet og havde delt folket i forskellige grupper. Han plejede at forfølge en gruppe af dem, (idet han) dræbte deres sønner og lod deres kvinder leve. Sandelig, han var en af ufredsstifterne.
﴾5﴿ Og Vi ønsker at begunstige dem, der blev undertrykt i landet og gøre dem til ledere og gøre dem til arvinger (af landet).
﴾6﴿ Og give dem magt i landet og vise Fira’un (Faraoen), Hâmân og deres hære det, de frygtede, (der ville ske).
﴾7﴿ Og Vi inspirerede Mûsâs (Moses’) mor, (idet Vi sagde): ”Am ham. Når du så frygter for ham (hans liv), anbring ham da i floden, og frygt ikke og sørg ikke. Sandelig, Vi vil bringe ham tilbage til dig, og Vi vil gøre ham til et af sendebuddene.
﴾8﴿ Så samlede Fira’uns (Faraoens) familie ham op, så at han kunne blive en fjende for dem og (forårsage) pine. Sandelig, Fira’un (Faraoen), Hâmân og deres hære var fejlslagne.
﴾9﴿ Og Fira’uns (Faraoens) hustru sagde: ”Han kan være en fryd for øjnene for mig og for dig. Dræb ham ikke, måske vil han være til gavn for os, eller (måske) vil vi adoptere ham som en søn.” Og de var ikke vidende (om, hvad der ville ske).
﴾10﴿ Og Mûsâs (Moses’) mors hjerte blev uroligt. Sandelig, hun var tæt på at afsløre det (hele om Mûsâ), hvis Vi ikke havde styrket hendes hjerte til at forblive blandt de troende.
﴾11﴿ Og hun sagde til hans søster: ”Følg ham.” Og hun holdt øje med ham på afstand (i al hemmelighed). Og de var uvidende.
﴾12﴿ Og Vi havde allerede gjort den ammende kvinde forbudt for ham (Mûsâ), da hun (hans søster) sagde (til Fira’uns folk): ”Skal jeg udpege en familie for jer, der vil amme ham for jer, og som vil være til hans bedste?”
﴾13﴿ Så bragte Vi ham tilbage til sin mor, for at hendes øjne kunne finde trøst, og (for at) hun ikke skulle sørge. Og (så) hun kunne vide, at Allâhs løfte er sandt. Men de fleste af dem ved det ikke.
﴾14﴿ Og da han nåede sin fulde manddom og var fuld voksen, gav Vi ham visdom og viden. Og således belønner Vi dem, der handler godt.
﴾15﴿ Og han gik ind i byen, på det tidspunkt hvor dens folk var uopmærksomme. Da fandt han deri to mænd, der sloges mod hinanden. Den (ene) var fra hans egen gruppe, og den (anden) var fra hans fjender(s gruppe). Da kaldte den (person, der var) fra hans egen gruppe, på ham for at få hjælp mod den, der var fra hans fjender(s gruppe). Da slog Mûsâ (Moses) ham med sin næve og gjorde det af med ham. (Så) sagde han (Mûsâ, i anger): ”Dette er en af Satans handlinger. Sandelig, han er en åbenbar fjende, der vildleder.”
﴾16﴿ Han sagde: ”O, min Herre, jeg har forurettet mig selv, så tilgiv mig.” Så Han tilgav ham. Sandelig, Han er den Tilgivende, den Barmhjertige.
﴾17﴿ Han (Mûsâ) sagde: ”O, min Herre, for det, Du har begunstiget mig med, vil jeg aldrig være en støtte for synderne.”
﴾18﴿ Han gik ængstelig og afventende i byen, da den, der søgte hans hjælp dagen før, råbte til ham om hjælp (igen). Mûsâ (Moses) sagde til ham: ”Sandelig, du er en klar uromager.”
﴾19﴿ Da han havde i sinde at tage fat i den, der var en fjende af dem begge, sagde han: ”O, Mûsâ (Moses), vil du dræbe mig, som du dræbte en person i går? Du har intet andet i sinde end at blive en tyran i landet, og du har ikke i sinde at blive en af fredsstifterne.”
﴾20﴿ Og der kom en mand løbende fra den fjerneste del af byen. Han sagde: ”O, Mûsâ (Moses), lederne er sandelig ved at rådføre sig med hinanden, så at de kan dræbe dig. Så forlad (byen). Jeg er en (god) formaner for dig.”
﴾21﴿ Så han gik ud af den (byen) ængstelig og afventende, (hvad der ville blive det næste). Han sagde: ”O, min Herre, frels mig fra det uretfærdige folk.”
﴾22﴿ Og da han satte ud mod Madyan (Midjan), sagde han: ”Jeg håber, min Herre vil lede mig til den rette vej.”
﴾23﴿ Og da han nåede Madyans (Midjan) vandingssted, fandt han et stort antal folk vande (deres dyr) og fandt foruden dem to kvinder, der holdt (deres dyr) tilbage. Han sagde: ”Hvad er der i vejen med jer?” De sagde: ”Vi kan ikke vande (vores dyr), før hyrderne driver (deres dyr) tilbage, da vores fader er en meget gammel mand.”
﴾24﴿ Så han (Mûsâ) vandede (deres dyr) for dem. Derefter vendte han tilbage til skyggen (og) sagde da: ”O, min Herre, sandelig, jeg har behov for, hvad end du sender mig af godt.”
﴾25﴿ Så kom en af de to (kvinder) til ham, (idet) hun gik i generthed. Hun sagde: ”Sandelig, min fader kalder på dig, for at han kan belønne dig, som gengæld for at du vandede (vores dyr) for os.” Så da han (Mûsâ) kom til ham (kvindernes fader) og fortalte ham (hele) historien, sagde han: ”Frygt ikke, du er undsluppet fra det uretfærdige folk.”
﴾26﴿ En af de to (kvinder) sagde: ”O, min fader, ansæt ham. Den bedste (mand), du kan ansætte, er den stærke (og) den troværdige.”
﴾27﴿ Han (faderen) sagde (til Mûsâ): ”Sandelig, jeg ønsker at bortgifte en af disse mine to døtre til dig, på betingelse af at du tjener mig i otte år. (Og) hvis du så fuldender ti (år), så vil det være (en tjeneste) fra dig. Og jeg vil ikke sætte dig i besvær. Hvis Allâh vil, vil du finde mig blandt de retskafne.”
﴾28﴿ Han (Mûsâ) sagde: ”Dette er (en aftale) mellem mig og dig. Hvilken periode jeg end fuldfører, skal der ikke være noget overgreb mod mig, og Allâh er vidne til det, vi siger.”
﴾29﴿ Så da Mûsâ (Moses) havde fuldendt perioden og drog ud med sin familie, så han en ild fra Tûr-(bjergets) retning. Han sagde til sin familie: ”Bliv her, jeg har sandelig set en ild. Måske kan jeg bringe jer noget information derfra eller en glød fra ilden. Måske kan I varme jer derved.”
﴾30﴿ Så da han kom dertil, blev han påkaldt af en stemme, (som) kom fra højre side af dalen, fra træet på den velsignede jord, (idet den sagde): ”O, Mûsâ (Moses), sandelig, jeg er Allâh, verdnernes Herre.
﴾31﴿ Og Kast din stav.” Så da han så den bevæge sig, som om den var en slange, vendte han ryggen til og kiggede ikke tilbage. (Allâh sagde til ham): ” O, Mûsâ (Moses), nærm dig og frygt ikke. Sandelig, du er en af de beskyttede.
﴾32﴿ Og put din hånd (ind under tøjet) på dit bryst, og den vil komme ud, hvid (lysende), uden fejl, og pres din hånd til din side, (idet du fjerner din) frygt. Således er to beviser fra din Herre (sendt) til Fira’un (Faraoen) og hans ledere. Sandelig, de er et syndigt folk.”
﴾33﴿ Han sagde: ”Min Herre, jeg har sandelig dræbt en person iblandt dem, så jeg frygter, at de vil dræbe mig.
﴾34﴿ Og min broder Hârûn (Âron), han er mere veltalende end jeg. Så send ham med mig, som en hjælper der vil bekræfte mig. Sandelig, jeg frygter, at de vil fornægte mig.”
﴾35﴿ Han (Allâh) sagde: ”Vi vil styrke dig gennem din broder og give jer begge magt, så at de ikke vil (være i stand til at) nå jer (for at gøre jer fortræd) på grund af Vores tegn. I begge, og de, som følger jer, vil være sejrrige.”
﴾36﴿ Så da Mûsâ (Moses) kom til dem med Vores klare tegn, sagde de: ”Det er ikke andet end opdigtet magi, og vi har ikke hørt om det fra vores tidligere forfædre.”
﴾37﴿ Og Mûsâ (Moses) sagde: ”Min Herre ved bedst, hvem der er kommet med retledning fra Ham, og for hvem det skal ende godt. Sandelig, de uretfærdige vil ikke opnå succes.”
﴾38﴿ Og Fira’un (Faraoen) sagde: ”O, ledere, jeg kender ikke til nogen gud for jer ud over mig. Så tænd for mig (en ild) på ler (brændte mursten), o, Hâmân, (og) byg da et tårn til mig. Måske kan jeg se på Mûsas (Moses’) gud. Og jeg anser ham sandelig for at være en af løgnerne.”
﴾39﴿ Og han og hans hær blev arrogant på jorden, uden berettigelse, og de troede, at de aldrig ville blive bragt tilbage til Os.
﴾40﴿ Så Vi greb ham og hans hær og kastede dem i havet. Så se, hvordan de uretfærdiges skæbne var.
﴾41﴿ Og Vi havde gjort dem til ledere, der kaldte (folk) til Ilden. Og på Dommens Dag vil de ikke blive hjulpet.
﴾42﴿ Og Vi lod en forbandelse følge dem i denne verden. Og på Opstandelses Dagen vil de være blandt de afskyelige.
﴾43﴿ Og efter at Vi tilintetgjorde de tidligere generationer, gav Vi Mûsâ (Moses) Bogen, som var en indsigt for folk og en retledning og en nåde. For at de måtte huske.
﴾44﴿ Og du (o, Muhammad) var der ikke på den vestlige side (af Tûr-bjerget), da Vi afgjorde sagen for Mûsâ (Moses), ej heller var du blandt de tilstedeværende.
﴾45﴿ Men Vi skabte generationer (efter ham), og en lang periode hengik. Og du opholdt dig ikke blandt Madyans (Midjans) folk, (idet du) reciterede Vores vers for dem. Men det er Os, der blev ved med at sende sendebud.
﴾46﴿ Og du var ikke ved Tûr-(bjergets) side, da Vi kaldte (på Mûsâ). Men (du var sendt som) en nåde fra din Herre, så at du advarer et folk, hvortil ingen formaner før dig er kommet. For at de måtte huske.
﴾47﴿ Og (Vi sendte dig, o, Muhammad, som Sendebud), for at det ikke skulle være sådan, at en ulykke skulle ramme dem på grund af det, de havde gjort, (og) de så ville sige: ”Vor Herre, hvorfor sendte du ikke et sendebud til os? Så ville vi have fulgt dine Âyât (vers), og vi kunne have været blandt de troende.”
﴾48﴿ Så da sandheden kom til dem fra Os, sagde de: ”Hvorfor er han (Sendebuddet) ikke blevet givet (en bog) lig den, Mûsâ(Moses) blev givet?” Er det ikke sådan, at de fornægtede det, der blev givet til Mûsâ (Moses) tidligere? De sagde: ”Begge (Koranen og Toraen) er værker af magi, der støtter hinanden.” Og de sagde: ”Sandelig, vi fornægter dem begge.”
﴾49﴿ Sig: ”Så bring en bog fra Allâh, som er bedre end dem begge i retledning, og jeg vil følge den, hvis I er sandfærdige.”
﴾50﴿ Så hvis de ikke svarer dig, så vid, at de kun følger deres lyster. Og hvem er mere vildledt end den, der følger sine lyster, uden retledning fra Allâh? Sandelig, Allâh retleder ikke det uretfærdige folk.
﴾51﴿ Og Vi har overbragt Ordet (Koranen) til dem. For at de måtte huske.
﴾52﴿ (Hvad angår) dem, som Vi tidligere gav Bogen, (så) tror de på den (Koranen).
﴾53﴿ Og når den (Koranen) bliver reciteret for dem, siger de: ”Vi tror på den. Det er sandheden fra vores Herre, (selv) før den var vi sandelig blandt dem, som underkastede sig (muslimer).
﴾54﴿ Disse (folk) vil blive givet deres belønning to gange, fordi de var tålmodige. Og de gengælder det onde med det gode og giver ud af det, Vi har forsynet dem med.
﴾55﴿ Og når de hører meningsløs tale, vender de sig bort derfra og siger: ”Til os er vores gerninger, og til jer er jeres gerninger. Fred være med jer. Vi søger ikke de uvidendes (vej).”
﴾56﴿ Sandelig, du kan ikke retlede den, du ønsker, men Allâh retleder den, Han vil. Og Han kender (bedst) de retledte.
﴾57﴿ Og de sagde: ”Hvis vi følger retledningen med dig (o, Muhammad), vil vi blive fordrevet fra vores land. Har vi ikke bosat dem i Haram (et fredhelligt sted), hvortil frugter af alle (slags) bliver bragt, som en forsyning fra Os? Men de fleste af dem ved det ikke.
﴾58﴿ Og hvor mange byer har vi ikke tilintetgjort, da de blev utaknemmelige på grund af deres velstand. Så det er deres bosteder, som ikke blev beboet efter dem, undtagen nogle få. Og Vi alene var deres arvinger.
﴾59﴿ Og din Herre vil ikke tilintetgøre nogen by, før Han til deres (hoved)stad har sendt sendebud, som reciterer Vores Âyât (vers) for dem. Og Vi vil ikke tilintetgøre nogen by, medmindre dens beboere er uretfærdige.
﴾60﴿ Og hvad I end er blevet givet, er (det ikke andet end) en nydelse af det verdslige liv og dets pragt. Og det, der er hos Allâh, er (meget) bedre og langt mere vedvarende. Så vil I ikke forstå?
﴾61﴿ Er den, som Vi har givet et godt løfte(Paradis), og som han vil få, være lig den, som Vi har givet nydelse af det verdslige liv, og på Opstandelsens Dag, vil han da være blandt de frembragte?
﴾62﴿ Og (husk), at Han en dag vil kalde på dem. Da vil Han sige: ”Hvor er Mine ’partnere’, som I plejede at hævde(var medguder)?”
﴾63﴿ De, for hvem ordet vil blive fuldendt, vil sige: ”Vor Herre, det er dem, vi vildledte. Vi vildledte dem, som vi selv for vild. Vi benægter vores ansvar over for Dig. Det var ikke (kun) os, de tilbad.”
﴾64﴿ Og der vil blive sagt: ”Kald på jeres partnere.” De vil da kalde på dem, men de vil ikke besvare dem, og de vil se straffen. Havde de blot ladet sig retlede.
﴾65﴿ Og (husk) en dag, hvor Han (Allâh) vil kalde på dem (og) så sige: ”Hvilket svar gav I sendebuddene?”
﴾66﴿ Så vil hændelserne blive tilsløret for dem på Dagen. Da vil de ikke (være i stand til at) spørge hinanden.
﴾67﴿ Så (hvad angår) den, der angrer og bliver troende og handler retfærdigt, han vil være blandt de succesfulde.
﴾68﴿ Og din Herre skaber, hvad Han vil og vælger. Valget er ikke hos dem. Lovprist er Allâh, og Han er ophøjet over det, de sætter ved Hans side.
﴾69﴿ Og din Herre ved, hvad deres hjerter skjuler, og hvad de afslører.
﴾70﴿ Og Han er Allâh, der er ingen gud foruden Ham. Al pris tilkommer Ham i begyndelsen og i det hinsides. Og Han alene har retten til at dømme, og til Ham bliver I bragt tilbage til.
﴾71﴿ Sig: ”Ser I, hvis Allâh lader det være nat for jer indtil Opstandelsens Dag? Hvilken gud foruden Allâh vil (da) kunne bringe jer lys? Så lytter I ikke?”
﴾72﴿ Sig: ”Ser I, hvis Allâh lader det være dag for jer indtil Opstandelsens Dag? Hvilken gud foruden Allâh vil (da) kunne bringe jer nat, i hvilken I måtte finde hvile? Så ser I ikke?”
﴾73﴿ Og det er fra Hans nåde, at Han skabte dagen og natten for jer, så at I måtte finde hvile deri, og at I måtte søge Hans gunst. For at I måtte blive taknemmelige.
﴾74﴿ Og (husk) en dag, hvor Han (Allâh) vil kalde på dem (fornægterne), (og) så sige: ”Hvor er Mine ’partnere’, som I plejede at hævde (var medguder)?”
﴾75﴿ Og Vi vil trække et vidne frem fra ethvert folk (for at bevise deres fornægtelse). Så vil Vi sige: ”Bring jeres bevis.” Da vil de vide, at sandheden er hos Allâh, og det, de plejede at opdigte, vil forsvinde fra dem.
﴾76﴿ Sandelig, Qârûn (Kora) var fra Mûsas (Moses’) folk. Så gjorde han oprør imod dem. Og vi havde givet ham af skattene, hvis nøgler ville være en (tung) byrde for (selv) en flok stærke mænd. (Og husk), da hans folk sagde til ham: ”Vær ikke henrykt. Sandelig, Allâh elsker ikke den, der viser glæde (over andres ulykke).
﴾77﴿ Og søg, med det Allah har givet dig (af jordiske goder), det hinsides hjem, og forsøm ikke din del af denne verden, og gør godt, som Allâh gjorde godt mod dig, og prøv ikke på at stifte ufred på jorden. Sandelig, Allâh elsker ikke ufredsstifterne.”
﴾78﴿ Han sagde: ”Dette har jeg opnået fra den viden, (som jeg har) hos mig.” Vidste han ikke, at Allâh har tilintetgjort generationerne før ham, de, der havde mere magt end ham, og var mere velhavende end ham? Og synderne vil ikke blive spurgt om deres synder.
﴾79﴿ Så da han kom ud til sit folk i sin pragt, sagde de, der begærede det verdslige liv: ”Gid vi havde det samme, som Qârûn (Kora) er blevet givet! Han er sandelig (en mand) af mægtigt held.”
﴾80﴿ Og de, der var blevet givet viden, sagde: ”Ve til jer, Allâhs belønning er (meget) bedre for de, der tror og handler retfærdigt. Og kun de tålmodige opnår dette.”
﴾81﴿ Så lod Vi ham og hans hus synke i jorden. Så han havde ingen gruppe, der kunne hjælpe ham imod Allâh, ej heller var han en af dem, som kunne hjælpe sig selv.
﴾82﴿ Og de, der ønskede at være i hans sted den foregående dag, begyndte at sige: ”O, det ser ud til, at Allâh øger forsyningen for den, Han vil af Sine tjenere, og indsnævrer, (for den Han vil). Havde Allâh ikke begunstiget os, havde Han (ligeledes) fået os til at synke. O, det ser ud til, at fornægterne ikke (får) succes.
﴾83﴿ Det er den Ultimative Bolig (det Hinsides), som Vi tilskriver dem, der hverken agter hovmod på jorden og ej heller stifter ufred. Og den (bedste) afslutning er for de Gudfrygtige.
﴾84﴿ Den, der kommer med gode gerninger, skal få (noget, der er) bedre end det, og den, der kommer med dårlige gerninger, vil ikke blive tilskrevet andet end det, de plejede at gøre.
﴾85﴿ Sandelig, Den, der har pålagt dig Koranen, skal uden tvivl bringe dig tilbage til tilbagevendelsesstedet . Sig: ”Min Herre kender bedst den, der er kommet med retledning, og den, der er i åbenbar vildfarelse.”
﴾86﴿ Og du forventede ikke, at Bogen ville blive sendt ned til dig, men det var en nåde fra din Herre. Så vær aldrig en støtte for fornægterne.
﴾87﴿ Og lad dem ikke forhindre dig i (at følge) Allâhs Âyât (vers), efter at de er blevet sendt ned til dig. Og kald (folk) til din Herre, og bliv aldrig en af afgudsdyrkerne.
﴾88﴿ Og påkald ikke nogen anden gud ved siden af Allâh. Der er ingen gud undtagen Ham. Alt vil gå til grunde, undtagen Hans Ansigt. Ham tilhører Dommen, og til Ham bliver I bragt tilbage til.