Al-Qamar

﴾1﴿ Timen (Opstandelsens Dag) er rykket nærmere, og månen er blevet delt.
﴾2﴿ Og når de ser et tegn, vender de (sig) bort og siger: ”(Dette er) en vedvarende magi.”
﴾3﴿ Og de har benægtet (sandheden) og fulgt deres lyster. Og ethvert anliggende vil blive afgjort.
﴾4﴿ Og sandelig, der er kommet beretninger (om de tidligere folkeslag) til dem, hvori der er en afskrækkelse.
﴾5﴿ En perfekt visdom, men formanerne(s advarsel) er ikke til (nogen) nytte (for dem).
﴾6﴿ Så vend (dig) bort fra dem (o, Muhammad). (De vil se virkeligheden) en Dag, hvor en kalder vil kalde til en forfærdelig ting.
﴾7﴿ Med deres ydmyge øjne vil de komme ud af gravene, som græshopper der spredes.
﴾8﴿ Idet de haster imod den, der kalder. (Og) fornægterne vil sige: ”Det er en vanskelig dag.”
﴾9﴿ Nûhs (Noas) folk fornægtede (sendebuddene) før dem. Så de benægtede Vores tjener og sagde: ”(Han er) gal.” Og han blev truet (af dem).
﴾10﴿ Så han bad til sin Herre: ”Jeg er blevet overmandet, så hjælp (mig)!”
﴾11﴿ Så åbnede Vi Himlens porte med vand, (og det) væltede frem (i overflod).
﴾12﴿ Og Vi lod kilder vælte frem fra jorden. Så mødte vandet (fra Himlen og Jorden) hinanden for en forudbestemt befaling.
﴾13﴿ Og Vi bar ham (Nûh) på det (skib), som (var lavet af) planker og søm.
﴾14﴿ (Som sejlede) under Vores Øjne, som en belønning for den, der var blevet afvist (af fornægterne).
﴾15﴿ Og sandelig, Vi efterlod det (skibet) som et tegn. Så er der nogen, der vil tage ved lære?
﴾16﴿ Så hvordan var Min straf og Mine advarsler?
﴾17﴿ Og sandelig, Vi har gjort Koranen let til påmindelse. Så er der nogen, der vil tage ved lære?
﴾18﴿ Âds (folk) benægtede (deres profet). Så hvordan var Min straf og Mine advarsler?
﴾19﴿ Sandelig, Vi sendte en rasende vind over dem på en ulykkes dag med vedvarende dårlige varsler.
﴾20﴿ Idet menneskene blev trukket bort, som var de stammer af løsrevne palmetræer.
﴾21﴿ Så hvordan var Min straf og Mine advarsler?
﴾22﴿ Og sandelig, Vi har gjort Koranen let til påmindelse. Så er der nogen, der vil tage ved lære?
﴾23﴿ Thamûds (folk) fornægtede formanerne.
﴾24﴿ Så sagde de: ”Skal vi følge et enkelt menneske fra iblandt os? Sandelig, da vil vi være i vildfarelse og vanvid.
﴾25﴿ Er påmindelsen blevet givet ham alene ud af alle os? Nej, han er en pralende løgner.”
﴾26﴿ I morgen vil de vide, hvem der er den pralende løgner!
﴾27﴿ Vi vil sende hunkamelen som en prøvelse for dem. Så iagttag dem (o, Sâlih ) og vær tålmodig.
﴾28﴿ Og fortæl dem, at (brøndens) vand skal deles mellem dem (og kamelen). Enhvers ret (til at tage vand) skal blive etableret
﴾29﴿ Så de kaldte på deres kammerat. Han påtog sig da (opgaven) og dræbte (den).
﴾30﴿ Så hvordan var Min straf og Mine advarsler?
﴾31﴿ Sandelig, Vi sendte et enkelt skrig over dem, og de blev ligesom Al-Muhtazirs tørre strå.
﴾32﴿ Og sandelig, Vi har gjort Koranen let til påmindelse. Så er der nogen, der vil tage ved lære?
﴾33﴿ Lûts (Lot) folk fornægtede formanerne.
﴾34﴿ Sandelig, Vi sendte en regn af sten over dem, undtagen Lûts (Lots) familie. Vi frelste dem i de sidste timer af natten.
﴾35﴿ Som en nåde fra Os. Således belønner Vi dem, der udviser taknemmelighed.
﴾36﴿ Og han (Lût) havde advaret dem om Vores greb, (men) de betvivlede da advarslerne.
﴾37﴿ Og de havde sandelig prøvet på at overtale ham mod hans gæster , så Vi blændede deres øjne (og sagde): ” Så smag Min straf og Mine advarsler!”
﴾38﴿ Og den følgende morgen overrumplede en varig straf dem.
﴾39﴿ ”Så smag Min straf og Mine advarsler.”
﴾40﴿ Og sandelig, Vi har gjort Koranen let til påmindelse. Så er der nogen, der vil tage ved lære?
﴾41﴿ Og sandelig, formanere kom til Fira’uns (Faraoens) familie.
﴾42﴿ De fornægtede alle Vores tegn. Så greb Vi dem (med) et Mægtigt Stærkt greb.
﴾43﴿ Er jeres fornægtere bedre end disse, (som Allâh har straffet før)? Eller har I en fritagelse (hos jer, som er nedskrevet) i de hellige bøger?
﴾44﴿ Eller siger de: ”Vi er en stor gruppe, (som er) sejrende?”
﴾45﴿ Denne gruppe vil blive besejret, og de vil vende deres rygge til.
﴾46﴿ Nej, Timen (Opstandelsens Dag) er deres fastsatte tid, og Timen vil være mere katastrofal og mere bitter.
﴾47﴿ Sandelig, de skyldige er i vildfarelse og vanvid.
﴾48﴿ (På) en Dag, hvor de vil blive trukket ind i Ilden på deres ansigter, (vil der blive sagt til dem): ”Smag et stænk af Helvede.”
﴾49﴿ Sandelig, Vi har skabt alle ting med Qadar .
﴾50﴿ Og Vores befaling er ikke andet end en (lille handling) som et blink med øjet.
﴾51﴿ Og sandelig, Vi har tilintetgjort jeres lige, så er der nogen, der vil tage ved lære?
﴾52﴿ Og alt, hvad de har gjort, (er nedskrevet) i (gerningernes) bøger.
﴾53﴿ Og alt (både) småt og stort er skrevet ned.
﴾54﴿ Sandelig, de Gudfrygtige vil være i haver og floder.
﴾55﴿ På sandfærdighedens sæde (Paradis), tæt på den Almægtige Konge.