Al-Qalam

﴾1﴿ Nûn . (Jeg, Allâh, sværger) ved Pennen og det, som de skriver.
﴾2﴿ Ved din Herres nåde, du (o, Muhammad) er ikke gal.
﴾3﴿ Og du vil sandelig få en belønning, der aldrig ophører.
﴾4﴿ Og du er sandelig af stor (moralsk) karakter.
﴾5﴿ Så (snart) vil du se, og de vil se.
﴾6﴿ Hvem af jer, der er besat (af en djævel).
﴾7﴿ Sandelig, din Herre ved, hvem der er faret vild fra Hans vej, og Han er vel Vidende om dem, der er retledte.
﴾8﴿ Så adlyd ikke dem, der benægter (den sande tro).
﴾9﴿ De ønsker, at du giver efter, da vil de også give efter (og ikke være hårde).
﴾10﴿ Og adlyd ikke enhver foragtelig (person), der sværger.
﴾11﴿ En bagtaler, der bringer sladder.
﴾12﴿ En, der forhindrer godhed, overtræder grænser (og er) syndig.
﴾13﴿ Grusom (og) ydermere berygtet.
﴾14﴿ (Hans hovmod skyldes), at han var (en mand) af rigdom og (med) sønner.
﴾15﴿ Når Vores Âyât (vers) bliver reciteret for ham, siger han: ”(Dette er) de gamles fortællinger.”
﴾16﴿ Vi vil (snart) afmærke ham på snuden (næsen).
﴾17﴿ Sandelig, Vi har prøvet dem, ligesom Vi har prøvet havens beboere, da de svor, at de ville plukke dens frugter om morgenen.
﴾18﴿ Og de gjorde ingen undtagelse, (idet de ikke sagde: ”Hvis Allâh vil.”)
﴾19﴿ Så hærgede der over den (haven) en hærgen (ild) fra din Herre (om natten og brændte den ned), mens de sov.
﴾20﴿ (Den næste) morgen var den, som om den var høstet.
﴾21﴿ (Og) de kaldte på hinanden, da dagen brød ud.
﴾22﴿ ”Gå tidligt ud til jeres jord, hvis I vil plukke (frugterne).”
﴾23﴿ Så de gik ud. Og de hviskede (til hinanden).
﴾24﴿ ”Lad ingen fattig indtræde jer(es jord) i dag.”
﴾25﴿ Og de tog af sted om morgenen, selvsikre på at de havde styrke (til at holde de fattige væk).
﴾26﴿ (Men) da de så den (ødelagte have), sagde de: ”Sandelig, vi er faret vild.”
﴾27﴿ (Og da de indså, at det var den samme have, men at den blot var blevet ødelagt, sagde de): ”Nej, men vi er blevet berøvet (frugterne).”
﴾28﴿ Den bedste af dem sagde: ”Sagde jeg ikke til jer, at I skulle lovprise (Allâh)?”
﴾29﴿ De sagde: ”Vi lovpriser vor Herres. Sandelig, vi var (uretfærdige).”
﴾30﴿ Så vendte de sig mod hinanden og begyndte at bebrejde.
﴾31﴿ (Og til sidst) sagde de: ”Ve over os! Sandelig, vi var (alle) overtrædere.
﴾32﴿ Måske vil vores Herre erstatte os med noget, der er bedre end dette. Sandelig, vi vender os til vores Herre.”
﴾33﴿ Således er straffen (i denne verden). Og straffen i det Hinsides er (endnu) større, hvis de blot vidste (det)!
﴾34﴿ Sandelig, for de gudfrygtige er der, hos deres Herre, lyksalighedens haver.
﴾35﴿ Skal Vi da behandle de underdanige ligesom synderne?
﴾36﴿ Hvad er der med jer? Hvordan dømmer I?
﴾37﴿ Eller har I en bog, hvori I lærer?
﴾38﴿ Hvori I har alt, hvad I vælger?
﴾39﴿ Eller har I modtaget løfter fra Os, som er gyldige indtil Opstandelsens Dag, om at I sandelig vil få det, som I beslutter?
﴾40﴿ Spørg dem, hvem af dem, der står til ansvar for dette.
﴾41﴿ Eller har de (sidestillet med Os) afguder, (som har garanteret sikkerhed for dem)? Så lad dem bringe deres afguder, hvis de er sandfærdige?
﴾42﴿ En Dag, hvor Skinnebenet vil blive blottet, og de vil blive kaldt til at lave Al-Sujûd (kaste sig med panden mod jorden), men de vil ikke være i stand til det.
﴾43﴿ Med deres nedslåede syn vil de blive dækket af vanære. Og de blev kaldt til Al-Sujûd (kaste sig med panden mod jorden), da de var raske, (men de underkastede sig ikke).
﴾44﴿ Så lad Mig være alene med dem, der fornægter denne tale. Dem vil Vi gradvis trække (hen mod deres straf), uden at de ved hvorfra.
﴾45﴿ Og Jeg giver dem udsættelse. Sandelig, Min plan er fast.
﴾46﴿ Eller beder du dem (o, Muhammad) om belønning, så de derfor er bebyrdet med en gæld?
﴾47﴿ Eller har de viden om det Usete, og de nedskriver det?
﴾48﴿ Og (o, Muhammad) vær tålmodig omkring din Herres beslutning, og vær ikke som ”ham med hvalen”, da han råbte, mens han var i knibe.
﴾49﴿ Havde en gunst fra hans Herre ikke nået ham, (ville han være blevet efterladt i fiskens mave, men Vi tilgav ham). Så han blev kastet ud på den nøgne kyst. Og han var den bebrejdede.
﴾50﴿ Så valgte hans Herre ham (og) gjorde ham da til en af de retskafne.
﴾51﴿ Og de, der fornægter, vil næsten få dig til at snuble med deres blikke, når de hører Påmindelsen. Og de vil sige: ”Han er sandelig en gal mand.”
﴾52﴿ Og den er intet andet end en Påmindelse for alle verdnerne.