Al-Mutaffifin

﴾1﴿ Ve over Al-Mutaffifîn (dem, som giver mindre, når de afmåler eller vejer).
﴾2﴿ De, som, når de modtager fra menneskene, kræver fuldt mål.
﴾3﴿ Og når de måler eller vejer ud til andre, påfører de (dem) tab.
﴾4﴿ Tror disse (folk) ikke, at de vil genopstå?
﴾5﴿ På en Mægtig Dag?
﴾6﴿ Dagen, hvor (hele) menneskeheden vil stå foran verdnernes Herre.
﴾7﴿ Nej, sandelig Al-Fudjjârs bog er i Sidjjîn .
﴾8﴿ Og hvad skal lære dig, hvad Sidjjîn er?
﴾9﴿ En nedskreven bog.
﴾10﴿ Ve, den Dag, over dem, der fornægter.
﴾11﴿ Dem, som fornægter Afregningens Dag.
﴾12﴿ Og ingen fornægter den (Dag), undtagen enhver syndig overtræder.
﴾13﴿ Når Vores vers bliver reciteret for ham, siger han: ”Dette er intet andet end sagn fra de tidligere (tider).”
﴾14﴿ Nej, men på deres hjerter er der Rân ( rust) på grund af det, som de plejede at tjene.
﴾15﴿ Nej! De (synderne) vil sandelig blive forhindret af et slør i at se deres Herre den Dag.
﴾16﴿ Derefter vil de sandelig indtræde den Flammende Ild.
﴾17﴿ Der vil derefter blive sagt (til dem): ”Det er, hvad I plejede at fornægte.”
﴾18﴿ Nej! Al-Abrârs (de retskafnes) bog er sandelig i ´Illiyyîn.
﴾19﴿ Og hvad ved du om, hvad ´Illiyyûn er?
﴾20﴿ En nedskreven bog.
﴾21﴿ Den bevidnes af de, som står (Allâh) nær.
﴾22﴿ Sandelig, Al-Abrâr (de retskafne) er i fryd.
﴾23﴿ (Idet de sidder) på tronerne (og) ser (ud over deres del af Djannah).
﴾24﴿ Du vil genkende glædens stråler i deres ansigter.
﴾25﴿ De får skænket ren forseglet vin.
﴾26﴿ Forseglet med moskus. Og lad da de, som vil stræbe, stræbe efter dette.
﴾27﴿ Og den (rene vin) vil være opblandet med tasnîm .
﴾28﴿ En kilde, hvoraf de, der er bragt nær (Allâh), drikker.
﴾29﴿ Sandelig, de, som forbrød sig, plejede at le ad dem, som troede.
﴾30﴿ Og når de passerede forbi dem, gjorde de tegn (til hinanden) med øjnene.
﴾31﴿ Og når de vendte tilbage til deres folk, vendte de tilbage drillende (de troende).
﴾32﴿ Og når de så dem, sagde de: ”Sandelig, det er dem, som er faret vild.”
﴾33﴿ Og de, (der fornægtede), var ikke blevet sendt for at vogte over dem (de troende).
﴾34﴿ Så i Dag (Opstandelsens Dag) vil de, som tror, le ad fornægterne.
﴾35﴿ (Idet de sidder) på tronerne (og) ser (ud over deres del af Djannah).
﴾36﴿ Er fornægterne ikke blevet belønnet fuldt ud for deres handlinger?