Al-Muminun

﴾1﴿ Sandelig, det er de troende, der er de succesrige.
﴾2﴿ De, som i deres Salâh (bøn) er Khâshi’ûn (ydmyge).
﴾3﴿ Og som holder sig væk fra unyttig snak.
﴾4﴿ Og de, der giver Zakâh(obligatorisk almisse).
﴾5﴿ Og som vogter over deres kønsdele (er kyske).
﴾6﴿ Undtagen (over for) deres hustruer eller over for det, deres højre hænder besidder (slavinder). For de er fri for bebrejdelse.
﴾7﴿ Og de, der søger (seksuel forlystelse) ud over dette, er overtrædere.
﴾8﴿ Og (succes opnås af) dem, der ærligt passer på deres forvaring og pagt.
﴾9﴿ Og som konstant overholder deres Salawât (bønner).
﴾10﴿ Det er dem, der er arvingerne.
﴾11﴿ Som vil arve Firdaus . Deri vil de blive for evigt.
﴾12﴿ Og Vi har skabt mennesket af en ekstrakt af lerjord.
﴾13﴿ Derefter gjorde Vi ham til en dråbe sæd med et fast hvilested.
﴾14﴿ Derefter forvandlede Vi sæddråben til en klump, for så at forvandle klumpen til en fosterklump. Så forvandlede Vi fosterklumpen til knogler, for så at beklæde knoglerne med kød. Da forvandlede Vi det til en anden skabning. Så Ærefuld er Allâh, den Bedste af skaberne.
﴾15﴿ Derefter skal I sandelig dø.
﴾16﴿ Derefter vil I sandelig blive genoprejst på Dommens Dag.
﴾17﴿ Og Vi skabte over jer syv veje (Himle), og Vi var aldrig uopmærksom over for skabelsen.
﴾18﴿ Og Vi sendte vand ned fra himlen i passende mængde, (og) så anbragte Vi det i jorden. Og Vi kan sandelig få det til at forsvinde.
﴾19﴿ Så Vi lod haver af dadelpalmer gro i den, og vinranker til jeres fordel. I dem er der mange frugter for jer, og af dem spiser I.
﴾20﴿ Og (Vi frembragte) et træ (af oliven), som udspringer fra Tûr (bjerget) i Sinai, som giver olie og dip for de spisende.
﴾21﴿ Og sandelig, for jer er der en lære i kvæget. Vi giver jer en drik, af det som ligger i deres maver, og i dem er der mange fordele for jer, og af dem spiser I.
﴾22﴿ Og på dem og på bådene bliver I båret.
﴾23﴿ Og sandelig, Vi sendte Nûh (Noah) til hans folk. Da sagde han: ”O, mit folk, tilbed Allâh. I har ingen gud end Ham. Frygter I da ikke Allâh?”
﴾24﴿ Så sagde lederne, som fornægtede, fra hans folk: ”Denne (mand) er ikke andet end et menneske som jer. Han ønsker at påtvinge sin autoritet over jer. Havde Allâh villet, havde Han sendt engle ned. Aldrig har vi hørt om dette blandt vores forfædre.
﴾25﴿ Han er intet andet end en mand, der er besat af galskab. Så vent på, (hvad der sker med) ham en tid.
﴾26﴿ Han sagde: ”Min Herre! Hjælp mig, for de har fornægtet mig.”
﴾27﴿ Så sendte Vi Vores åbenbaring til ham, (idet Vi sagde): ”Byg skibet under Vores opsyn og Vores åbenbaring. Så når Vores befaling kommer, og ovnen flyder over, før (da) til dets dæk et par af hver (art) og din familie, undtagen dem mod hvilke ordet (dommen) allerede er blevet afsagt. Og tal ikke til Mig (til fordel) for dem, der handlede uret. De vil sandelig blive druknet.
﴾28﴿ Så når du, og dem, (der er) sammen med dig, har sat sig på skibet, sig da: ”Al lovprisning tilkommer Allâh, der frelste os fra de forseende folk.”
﴾29﴿ Og sig: ”Min Herre! Få mig til at landsætte på et velsignet sted. Og Du er den bedste af dem, der bringer (nogen) til land.”
﴾30﴿ Sandelig, der er tegn i det, og Vi tester hele tiden (mennesket).
﴾31﴿ Så skabte Vi efter dem en anden generation.
﴾32﴿ Og til dem sendte Vi et Sendebud fra iblandt dem selv (til at overbringe budskabet): ”Tilbed Allâh, I har ingen gud end Ham. Frygter I da ikke Allâh?”
﴾33﴿ Så sagde lederne fra hans folk, som fornægtede og benægtede mødet i det Hinsides, og som Vi gjorde velhavende i det verdslige liv: ”Denne (mand) er ikke andet end et menneske. Han spiser af det, I spiser, og drikker af det, I drikker.
﴾34﴿ Og hvis I følger et menneske som jer, vil I da være tabere.
﴾35﴿ Lover han jer, (at) I vil blive bragt frem, når I dør og er forvandlet til støv og knogler?
﴾36﴿ Umuligt er det, I bliver lovet.
﴾37﴿ Der er intet andet end vores verdslige liv. Vi dør, og vi lever, og vi vil ikke blive genoprejst.
﴾38﴿ Han er intet andet end en mand, som har opdigtet en løgn om Allâh, og vi vil ikke tro ham.”
﴾39﴿ Han sagde: ”Min Herre! Hjælp mig, for de har fornægtet mig.”
﴾40﴿ Han (Allâh) sagde: ”Om en lille stund vil de fortryde det.”
﴾41﴿ Så Skriget greb dem i sandhed, (som det var blevet lovet), og Vi forvandlede dem til (visnede) strå. Så væk med det forseende folk.
﴾42﴿ Så skabte Vi efter dem andre generationer.
﴾43﴿ Intet samfund kan fremskynde sin fastsatte tid, ej heller kan de tilbageholde den.
﴾44﴿ Derefter sendte Vi Vores budbringere efter hinanden (en efter en). Hver gang et Sendebud kom til et samfund, fornægtede de ham. Og vi udslettede dem, en efter en. Og gjorde dem til historie. Så væk med et folk, der ikke tror.
﴾45﴿ Derefter sendte Vi Mûsa (Moses) og hans broder Harûn (Âron) med Vores tegn og et klart bevis.
﴾46﴿ Til Firaúen (Faraoen) og hans ledere. Men de udviste arrogance, og de var et hovmodigt folk.
﴾47﴿ Så sagde de: ”Skal vi tro på to mennesker som os selv, og deres folk tjener os som slaver?”
﴾48﴿ Så fornægtede de dem (begge) og blev blandt dem, som blev udslettet.
﴾49﴿ Og sandelig, Vi gav Mûsa (Moses) Bogen, så at de måtte følge den rette vej.
﴾50﴿ Og Vi gjorde Maryams (Marias) søn og hans mor til et tegn og gav dem ly på en høj; et hvilested med rindende kilder.
﴾51﴿ O, Sendebud, spis af de gode ting, og udøv gode handlinger. Jeg er Vidende om det, I laver.
﴾52﴿ Og sandelig, denne jeres tro er én tro, og Jeg er jeres Herre. Så frygt Mig.
﴾53﴿ Men de lod deres tro splittes i (mindre) grupper. Hver gruppe glad for det, der var hos dem.
﴾54﴿ Så efterlad dem i deres uagtsomhed et stykke tid.
﴾55﴿ Tror de, at (Vi) ved at forsyne dem med rigdom og børn.
﴾56﴿ Fremskynder de gode ting for dem? Men de sanser (det) ikke.
﴾57﴿ Sandelig, (modsat er det med) de, der (lever i) frygt for deres Herre.
﴾58﴿ Og de, som tror på deres Herres Âyah (vers).
﴾59﴿ Og de, der ikke sætter nogen ved siden af deres Herre.
﴾60﴿ Og de, som giver, hvad end de giver, med deres hjerter fyldte af frygt. Sandelig, til deres Herre er deres tilbagevenden.
﴾61﴿ De er disse (folk), der iler mod gode gerninger, og de er de første til (at opnå) dem.
﴾62﴿ Vi bebyrder ingen over dens evne. Og hos Os er der en bog, som taler sandhed, og de vil ikke blive forurettet.
﴾63﴿ Men deres hjerter er uvidende om dette, og de har (andre) handlinger ud over det, som de gør.
﴾64﴿ Indtil Vi griber deres velhavende med straffen, da vil de skrige.
﴾65﴿ ”Skrig ikke i dag. I vil ikke blive hjulpet af Os.
﴾66﴿ Mine Âyah (vers) plejede at blive reciteret for jer, men I plejede at vende om på jeres hæle.
﴾67﴿ I stolthed over den (Kabaen), taler de ondt om den (Koranen), siddende om natten.”
﴾68﴿ Tænker de ikke over Ordet (Koranen), eller er der kommet noget til dem, som ikke kom til deres forfædre?
﴾69﴿ Eller kender de ikke deres Sendebud, så de fornægter ham?
﴾70﴿ Eller siger de: ”Han er besat af galskab?” Men (sandheden er, at) han er kommet til dem med sandheden, og det er sandheden, de fleste af dem afskyer.
﴾71﴿ Og havde sandheden fulgt deres lyster, (så) ville Himlene og Jorden og alt deri være i kaos. Men vi har bragt dem deres påmindelse, og de vender sig imod deres påmindelse.
﴾72﴿ Eller er det (sådan), at du (o, Muhammad) kræver en godtgørelse fra dem? Men godtgørelsen fra din Herre er bedst, og Han er den bedste af alle givere.
﴾73﴿ Og sandelig, du kalder dem til den rette vej.
﴾74﴿ Og de, som ikke tror på det Hinsides, er sandelig afvigere fra Vejen.
﴾75﴿ Og selv hvis Vi viser dem Nåde og fjerner, hvad de end har af sorger, vil de i deres stædighed fortsætte i deres overtrædelser, vandrende blindt.
﴾76﴿ Og Vi har allerede grebet dem med straffen, men de vender sig ikke mod deres Herre i underdanighed, ej heller beder de i ydmyghed.
﴾77﴿ Indtil vi åbner døren til en hård straf for dem, da vil de være blottet for håb i den.
﴾78﴿ Og Han er Den, der for jer har skabt hørelsen, synet og hjerterne. (Men lige) lidt er I taknemmelige.
﴾79﴿ Og Han er Den, der har spredt jer på jorden, og hos Ham vil I blive samlet.
﴾80﴿ Og Han er Den, der giver liv og bringer død, og til Ham hører nattens og dagens vekslen. Forstår I ikke?
﴾81﴿ Men de sagde, hvad tidligere (folk) havde sagt.
﴾82﴿ De sagde: ”Er det sådan, når vi dør og bliver til støv og knogler, at vi vil blive genoprejst?
﴾83﴿ Det er det, vi og vores forfædre var blevet lovet før. Det er intet andet end tidligere (folks) fortællinger.”
﴾84﴿ Sig: ”Hvem tilhører jorden og dem, der er på den, hvis I blot ved (det)?”
﴾85﴿ De vil sige: ”Det tilhører Allâh.” Sig: ”Vil I da ikke huske?”
﴾86﴿ Sig: ”Hvem er de syv Himles Herre og den Store Trones Herre?”
﴾87﴿ De vil sige: ”Allâh.” Sig: ”Er I ikke Gudfrygtige?”
﴾88﴿ Sig: ”I hvis hænder ligger hele herredømmet? Og Han giver beskyttelse, og ingen beskyttelse kan gives mod ham. hvis I blot ved (det)?”
﴾89﴿ De vil sige: ”(Alt dette tilkommer) Allâh.” Sig: ”Så hvordan kan I bedrages?”
﴾90﴿ Vi har bragt dem sandheden, og de er løgnere.
﴾91﴿ Allâh tog (sig) ingen søn, ej heller var der nogen gud med Ham. Havde der været (flere guder), ville hver gud have taget det, som han (selv) havde skabt, og (de) havde prøvet at overvinde hinanden. Allâh er højt hævet over det, de beskriver.
﴾92﴿ Han er Den, der kender det skjulte og det åbenlyse. Så Han er ophøjet over dem, de sætter ved siden af Ham.
﴾93﴿ (O, Profet) sig (i bøn): ”O, min Herre, hvis du vil vise mig det (straffen), som de (fornægterne) bliver truet med.
﴾94﴿ Min Herre! Sæt mig da ikke blandt det uretfærdige folk.”
﴾95﴿ Og sandelig, Vi har magt til at vise dig det, som Vi truede dem med.
﴾96﴿ Afvis ondskab med det, der er bedre. Vi ved, hvad de beskriver.
﴾97﴿ Og sig: ”O, min Herre, jeg søger tilflugt hos Dig mod satanernes hvisken.
﴾98﴿ Og jeg søger tilflugt hos Dig, min Herre; imod at de kommer mig nær.”
﴾99﴿ (Fornægterne fortsætter med deres ugerninger) indtil, når døden kommer til en af dem, (da) vil han sige: ”Min Herre, send mig tilbage.
﴾100﴿ Så jeg må handle retfærdigt i det, som jeg har efterladt mig.” Aldrig! Det er kun et ord, han ytrer. Og foran dem er der en barriere, (ind)til den dag de vil blive genoplivet.
﴾101﴿ Når så der bliver blæst i Hornet, da er der ingen slægtskabsbånd mellem dem, ej heller vil de spørge hinanden.
﴾102﴿ Så de, hvis vægte (med gode gerninger) viser sig at være tunge, disse er da de (folk), der er de succesfulde.
﴾103﴿ Og de, hvis vægte viser sig at være lette (på grund af ugerninger), det er da dem, som voldte sig selv skade. I Djahannam (Helvede) skal de blive for evigt.
﴾104﴿ Ilden vil svide deres ansigter, og de vil blive vansiret deri.
﴾105﴿ (Der vil blive sagt til folk som disse): ”Plejede Mine Âyât (vers) ikke at blive reciteret for jer, og I plejede at fornægte dem?”
﴾106﴿ De vil sige: ”Vor Herre, vores nederdrægtighed fik overhånd over os, og vi var et vildfarent folk.
﴾107﴿ O, vor Herre, få os ud herfra. Hvis Vi gør det igen, så vil Vi være Zâlimûn (uretfærdige).”
﴾108﴿ Han (Allâh) vil sige: ”Forbliv deri, foragtede og udstødte, og tal ikke til Mig.”
﴾109﴿ Der var sandelig en gruppe af Mine tjenere, der plejede at sige: ”Vor Herre, vi tror, så tilgiv os og vis os nåde. Og Du er den bedste af de nådige.”
﴾110﴿ Men I gjorde grin med dem, så det fik jer til at glemme Min påmindelse. Og I plejede at grine ad dem.
﴾111﴿ Jeg har i dag belønnet dem for deres tålmodighed. De er sandelig de sejrende.
﴾112﴿ Han (Allâh) vil sige: ”Hvor mange år blev I på jorden?”
﴾113﴿ De vil sige: ”Vi blev der en dag, eller en del af en dag.” Spørg dem, der tæller.
﴾114﴿ Han vil sige: ”I blev der kun en kort (stund). Hvis I (blot) havde forstået (det, da I var på jorden).
﴾115﴿ Så troede I, at Vi skabte jer for intet? Og at I ikke skal bringes tilbage til os?”
﴾116﴿ Så Hævet over alle er Allâh, Kongen, Sandheden. Der er ingen gud foruden Ham. Den Noble Trones Herre.
﴾117﴿ Og den, der påkalder en anden gud ved siden af Allâh, (som han) ikke har noget bevis for, hans regnskab ligger hos Allâh. Sandelig, fornægterne vil ikke opnå succes.
﴾118﴿ Og sig (o, Profet): ”Min Herre, tilgiv og vær barmhjertig. Og Du er den bedste af de barmhjertige.”