Al-Maidah

﴾1﴿ O, I, som tror, opfyld pagterne. Tilladt for jer er kvæget, undtagen det, som vil blive reciteret for jer. Jagt er ikke tilladt (for jer), når I er Hurum . Sandelig, Allâh befaler, hvad Han vil.
﴾2﴿ O, I, som tror, overtræd ikke (helligheden af) Allâhs symboler, ej heller den hellige måned eller offerdyret eller kransene eller dem, der begiver sig til det Hellige Hus, idet de søger nåde fra deres Herre og velbehag. Når I er ude af Ihrâm , kan I gå på jagt. Og lad ikke hadet fra et folk, som har forhindret jer fra al-Masjid al-Harâm (den Hellige Moské), få jer til at begå overtrædelser. Hjælp hinanden i fromhed og Gudfrygtighed, og hjælp ikke hinanden i synd og fjendskab. Og frygt Allâh. Sandelig, Allâh er streng i straf.
﴾3﴿ Forbudt for jer er ådsel, blod, svinekød og det, hvorover et andet navn end Allâhs er blevet nævnt. Og det (dyr), der døde ved kvælning, og det (dyr), der døde ved slag, og det (dyr), der døde ved fald, og det (dyr), der døde ved stangning, og det (dyr), der er blevet spist af et rovdyr, medmindre I har slagtet det korrekt. Og det (dyr), der er blevet slagtet ved ofring til afguderne, og at I søger at dele gennem lodkastning med pile. Det er en synd. I dag har de, der fornægter, mistet håbet om (at skade) jeres religion. Så frygt ikke dem, men frygt Mig. I dag har Jeg fuldendt jeres religion for jer, og Jeg har fuldendt Min gunst over jer og valgt al-Islâm til jeres Dîn (religion). Men over for den, der af sult bliver tvunget til (at spise af det forbudte) uden at tilstræbe synd, så er Allâh sandelig Tilgivende, Barmhjertig.
﴾4﴿ De spørger dig (om), hvad der er dem tilladt. Sig: ”De gode ting er jer tilladt, og (jagt ved hjælp af) rovdyr, som I træner ved at lære dem, hvad Allâh har lært jer. Så spis af det, de fanger til jer, og nævn Allâhs navn derover.” Og frygt Allâh. Sandelig, Allâh er hurtig til at afregne.
﴾5﴿ I dag er de gode ting blevet jer tilladt, og deres føde, til hvem Bogen blev givet, er jer tilladt, og jeres føde er tilladt for dem, og ærbare kvinder blandt de troende og ærbare kvinder blandt dem, til hvem Bogen blev givet før jer, forudsat at I giver dem deres medgift som kyske mænd, (idet I ægter dem), (og) ikke bedriver utugt og heller ikke tager jer elskerinder. Og den, der fornægter troen, hans anstrengelse vil være forgæves. Og han vil i det Hinsidige være blandt de fortabte.
﴾6﴿ O, I, som tror, når I står op til Salâh (bøn), så vask jeres ansigter og hænder til (og med) albuerne, og stryg (vand) over jeres hoveder, og (vask) jeres fødder til (og med) anklerne. Og hvis I er i en tilstand af Djunub (stor urenhed ), så rens jer grundigt (ved et bad). Og hvis I er syge eller på rejse, eller en af jer kommer fra nødtørftsstedet, eller I har berørt kvinder (haft kønsligt samkvem), og I ikke kan finde vand, så udfør Tayammum med noget rent støv og gnid jeres ansigter og hænder dermed. Allâh ønsker ikke at gøre det besværligt for jer, men Han ønsker at rense jer og fuldende Sin gunst over jer, for at I måtte blive taknemmelige.
﴾7﴿ Og ihukom Allâhs gunst over jer og Hans pagt, som Han sluttede med jer, da I sagde: ”Vi hører, og vi adlyder.” Og frygt Allâh. Sandelig, Allâh ved, hvad der er i hjerterne.
﴾8﴿ O, I, som tror, vær standhaftige over for Allâh og vidner til retfærdighed. Og lad ikke hadet fra et folk lede jer til ikke at handle retfærdigt. Vær retfærdige! Det er tættere på al-Taqwá (gudsfrygt). Og frygt Allâh. Sandelig, Allâh er Velvidende om, hvad I gør.
﴾9﴿ Allâh har lovet dem, som tror og udfører gode gerninger, (at) for dem er der tilgivelse og en mægtig belønning.
﴾10﴿ Og de, der fornægtede og afviste Vores tegn, de er Ildens beboere.
﴾11﴿ O, I, som tror, ihukom Allâhs gunst over jer, da et folk lagde planer for at strække deres hænder ud mod jer, (men) så holdt Han deres hænder tilbage fra jer. Og frygt Allâh. Og det er Allâh, de troende skal sætte (deres) lid til.
﴾12﴿ Og Allâh havde sluttet en pagt med Israels børn. Og Vi udpegede blandt dem tolv ledere. Og Allâh sagde: ”Jeg er sandelig med jer. Hvis I opretholder Salâh (bøn) og giver Zakâh (obligatorisk almisse) og tror på Mine sendebud og ærer dem og giver Allâh et godt lån, så vil Jeg sandelig afskrive jeres onde gerninger, og Jeg vil sandelig lade jer indtræde i haver, under hvilke floder løber. Så den af jer, der fornægter efter dette, er sandelig faret vild fra den rette vej.”
﴾13﴿ Men fordi de brød deres pagt, forbandede Vi dem og gjorde deres hjerter forhærdede. De flytter ordene fra deres pladser, og de har glemt en (stor) del af de råd, der blev givet til dem. Og du vil hele tiden opleve forræderi fra deres side, undtagen (fra) nogle få af dem. Men tilgiv dem, og bær over med dem. Sandelig, Allâh elsker dem, der handler godt.
﴾14﴿ Og med dem, der siger: ”Vi er kristne,” sluttede Vi en pagt. Men de har glemt en (stor) del af de råd, der blev givet til dem. Så vakte Vi fjendskab og had mellem dem, indtil Opstandelsens Dag. Og Allâh vil underrette dem om, hvad de foretog sig.
﴾15﴿ O, I Bogens folk, (nu) er Vores Sendebud kommet til jer for at oplyse jer om meget af det, I plejede at holde skjult af Bogen, og for at tilgive meget. Der er sandelig kommet et lys og en tydelig Bog til jer fra Allâh.
﴾16﴿ Med den retleder Allâh dem, der følger Hans velbehag ad fredens veje. Og Han fører dem ud af mørket (og) ind i lyset med Sin tilladelse. Og Han leder dem til en ret vej.
﴾17﴿ Sandelig, de der fornægter siger: ” Al-Masîh (Messias), Maryams (Marias) søn er Allâh” Sig(o Muhammad): ”Hvem har magten til at gøre noget mod Allâh, hvis Han ønsker at tilintetgøre al-Masîh (Messias), Maryams (Marias) søn, og hans mor og alle, som er på jorden?” Og Himlenes og Jordens kongedømme, og (alt), hvad der er imellem dem, tilhører Allâh. Han skaber, hvad Han vil. Og Allâh har magt over alle ting.
﴾18﴿ Og jøderne og de kristne siger: ”Vi er Allâhs sønner og Hans elskede.” Sig: ”Hvorfor straffer Han jer så for jeres synder? Nej, I er mennesker blandt dem, som Han har skabt. Han tilgiver, hvem Han vil, og Han straffer, hvem Han vil.” Og Himlenes og Jordens kongedømme og (alt), hvad der er imellem dem, tilhører Allâh, og til Ham er tilbagevendelsen.
﴾19﴿ O, I Bogens folk, Vores Sendebud er kommet til jer for at oplyse jer efter en periode uden sendebud, for at I ikke skal sige: ”Der er ikke kommet nogen overbringer af godt budskab til os, ej heller nogen advarer.” Der er sandelig kommet en overbringer af godt budskab og en advarer til jer. Og Allâh har magt over alle ting.
﴾20﴿ Og da Mûsá (Moses) sagde til sit folk: ”O, mit folk, ihukom Allâhs gunst over jer, da Han satte profeter iblandt jer og gjorde jer til konger, og Han gav jer, hvad Han ikke har givet nogen i verdenerne.
﴾21﴿ O, mit folk, træd ind i det Hellige land, som Allâh har bestemt for jer, og vend ikke om, for så vil I være fortabte!”
﴾22﴿ De sagde: ”O, Mûsá (Moses), deri er der et frygtindgydende folk, og Vi vil sandelig ikke gå derind, før de er gået ud. Hvis de går ud, så vil vi gå ind.”
﴾23﴿ To mænd blandt de Gudfrygtige, mod hvilke Allâh havde været gunstig, sagde: ”Gå ind gennem porten (stormende) mod dem. Og når I er kommet ind, så vil I være (de) sejrende. Og sæt jeres lid til Allâh, hvis I er troende.”
﴾24﴿ De sagde: ”O, Mûsá (Moses), vi vil aldrig gå derind, så længe de er derinde. Så gå du og din Herre, og kæmp. (Hvad angår os) så bliver vi siddende her.”
﴾25﴿ Han sagde: ”Min Herre, jeg har kun magt over mig selv og min bror. Så sæt et skel mellem os og det syndige folk.”
﴾26﴿ Han (Allâh) sagde: ”(Så vil) det (hellige land) være forbudt for dem i fyrre år. De skal flakke om på jorden. Så fortvivl ikke over det syndige folk.
﴾27﴿ Og recitér for dem beretningen om Âdams (Adams) sønner (Habil og Qabil) i sandfærdighed, da de begge bragte et offer. Det blev godtaget fra den ene af dem, og det blev ikke godtaget fra den anden. Han (Qabil) sagde: ”Jeg vil sandelig slå dig ihjel.” Han (Habil) sagde: ”Sandelig, Allâh godtager kun fra de Gudfrygtige.
﴾28﴿ Selvom du strækker din hånd ud mod mig for at dræbe mig, så vil jeg ikke strække min hånd ud mod dig for at dræbe dig. Sandelig, jeg frygter Allâh, Verdnernes Herre.
﴾29﴿ Jeg ønsker hellere, at du pådrager dig min synd og din synd, så du bliver en af Ildens beboere.” Og det er Zâlimîns (de uretfærdiges) straf.
﴾30﴿ Hans ego tilskyndede ham til at dræbe sin bror. Så dræbte han ham og blev blandt de fortabte.
﴾31﴿ Dermed sendte Allâh en ravn, der skrabede i jorden for at vise ham, hvordan han skulle skjule sin brors lig. Han sagde: ”O, ve mig! Er jeg ude af stand til at være ligesom denne ravn og skjule min brors lig?” Da blev han en af de fortrydende.
﴾32﴿ På grund af det har Vi foreskrevet Israels børn, at for den, der dræber et menneske, uden det sker som gengældelse for (mord på) et menneske eller (som straf for) at stifte ufred på jorden, er det, som om han har dræbt hele menneskeheden. Og for den, der redder det (et liv), er det, som om han har reddet hele menneskeheden. Og sandelig er Vores sendebud kommet med klare beviser til dem. (Men) efter det begår mange af dem (stadig) overtrædelser på jorden.
﴾33﴿ Sandelig, straffen for dem, der kæmper mod Allâh og Hans Sendebud og stifter ufred på jorden, vil være, at de (enten) bliver dræbt eller korsfæstet, eller at deres hænder og fødder hugges af i modsat side, eller at de bliver fordrevet fra det land (de bor i). Det vil være en ydmygelse for dem i denne verden, og i det Hinsidige vil de få en mægtig straf.
﴾34﴿ Undtagen de, der angrer, før I får magt over dem. Vid da, at Allâh er Tilgivende, Barmhjertig.
﴾35﴿ O, I, som tror, frygt Allâh, og søg al-Wasîlah (nærhed) hos Ham, og kæmp for Hans sag, således at I måtte blive succesfulde.
﴾36﴿ Sandelig, de, der fornægter; hvis de ejede alt, hvad der er på jorden, og lige så meget igen, for at løskøbe sig fra straffen på Opstandelsens Dagen med det (de ejer), (så) vil det ikke blive modtaget. Og for dem er der en smertefuld straf.
﴾37﴿ De vil ønske (at) komme ud af Ilden, men de kan ikke komme ud af den. Og for dem er der en varig straf.
﴾38﴿ (Hvad angår) den mandlige og den kvindelige tyv, så hug deres hænder af som gengældelse for, hvad de har begået (og som) et afskrækkende eksempel fra Allâh. Og Allâh er Almægtig, Alvis.
﴾39﴿ Men den, der angrer efter sin forbrydelse og forbedrer sig, ham vil Allâh tilgive. Sandelig, Allâh er Tilgivende, Barmhjertig.
﴾40﴿ Ved du ikke, at himlenes og jordens kongedømme tilhører Allâh? Han straffer, hvem Han vil, og Han tilgiver, hvem Han vil. Og Allâh har magt over alle ting.
﴾41﴿ O, Sendebud, lad ikke dem, der kappes i fornægtelse, bedrøve dig. De, der med deres munde siger: ”Vi tror,” men deres hjerter tror ikke. Og af dem, der er jøder, (er der nogen), der lytter til løgn (og) lytter til et andet folk, der ikke er kommet til dig. De forfalsker ordene, efter at de er blevet rigtigt placeret. De siger: ”Hvis I bliver givet dette, (så) tag imod det, og hvis det ikke bliver givet jer, så tag jer i agt.” Og den, som Allâh ønsker at prøve, ham vil du aldrig være i stand til at gøre noget for mod Allâh. Det er dem, hvis hjerter Allâh ikke ønsker at rense. For dem er der en ydmygelse i denne verden, og i det Hinsidige vil de få en mægtig straf.
﴾42﴿ De er (ivrige) lyttere til løgn og opæder af det forbudte! Så hvis de kommer til dig, så døm mellem dem, eller vend dig bort fra dem. Og hvis du vender dig bort fra dem, kan de ikke skade dig det mindste. Og hvis du dømmer, så døm mellem dem med retfærdighed. Sandelig, Allâh elsker de retfærdige.
﴾43﴿ Og hvordan kan de gøre dig til dommer, når de har al-Tawrât (Toraen), hvori Allâhs dom er? Så vender de sig bort derefter. Og de er ikke troende.
﴾44﴿ Vi har sandelig nedsendt al-Tawrât (Toraen), hvori der er retledning og lys, med hvilken profeterne, der havde underkastet sig, dømte dem, der var jøder. Og (ligeledes gjorde) rabbinerne og de lærde, for det var dem betroet at beskytte Allâhs Bog, og de var vidner til den(s sandhed). Så frygt ikke mennesker, men frygt Mig. Og sælg ikke Mine tegn for en ringe pris. Og de, der ikke dømmer efter det, som Allâh har sendt ned, de er fornægterne.
﴾45﴿ Og deri har Vi foreskrevet dem: Liv for liv, øje for øje, næse for næse, øre for øre, tand for tand. Og for sår en lige gengældelse. Men for den, der tilgiver det, er det en udsoning for ham. Og de, der ikke dømmer efter det, som Allâh har sendt ned, de er Zâlimîn (de uretfærdige).
﴾46﴿ Og Vi lod ‘Îsá (Jesus), Maryams (Marias) søn, følge i deres fodspor som bekræftelse af det, der var før ham, i al-Tawrât (Toraen). Og Vi gav ham al-Indjîl (Evangeliet), hvori der er retledning og lys og som en bekræftelse af det, der var før den, af al-Tawrât (Toraen). Og (som) en retledning og en formaning til de Gudfrygtige.
﴾47﴿ Så lad ahlu al-Indjîl (Evangeliets folk) dømme efter det, Allâh har sendt ned deri (i Evangeliet). Og de, der ikke dømmer efter det, som Allâh har sendt ned, de er al-Fâsiqûn (synderne).
﴾48﴿ Og Vi har sendt Bogen ned til dig med sandheden som bekræftelse af det, der var før den af Bogen og som en beskyttelse af den. Så døm mellem dem med det, Allâh har sendt ned, og følg ikke deres lyster ved at afvige fra det, der er kommet til dig af sandheden. For hver af jer har Vi foreskrevet en retning og en vej. Og hvis Allâh havde villet, havde Han gjort jer til ét fællesskab, men (det gjorde Han ikke), fordi Han vil prøve jer i det, Han har givet jer. Så kappes derfor i gode gerninger. Til Allâh er tilbagevendelsen for jer alle. Så vil Han fortælle jer om det, hvorom I var uenige.
﴾49﴿ Og døm mellem dem ved det, Allâh har sendt ned, og følg ikke deres lyster, og tag dig i agt for dem, så de ikke vender dig bort fra noget af det, som Allâh har sendt ned til dig. Men hvis de vender sig bort, så vær sikker på, at Allâh har i sinde at straffe dem for nogle af deres synder. Og sandelig, mange af menneskene er Fâsiqûn (syndere).
﴾50﴿ Er det da dom fra uvidenhedens tid, de ønsker? Og hvem er bedre end Allâh til (at fælde) dom for et folk, der tror med vished?
﴾51﴿ O, I, som tror, tag ikke jøderne og de kristne til venner. De er hinandens venner. Og den af jer, der tager dem til venner, er sandelig én af dem. Sandelig, Allâh retleder ikke det uretfærdige folk.
﴾52﴿ Og du vil se dem, i hvis hjerter der er sygdom, ile til dem, idet de siger: ”Vi frygter, at ulykke vil ramme os.” Så det er sandsynligt, at Allâh vil bringe sejren eller en befaling fra Sig, så de vil fortryde det, de skjulte i deres hjerter.
﴾53﴿ Og de, som tror, vil sige: ”Er det dem, der svor deres kraftigste ed ved Allâh, at de sandelig var med jer?” Deres gerninger er gået til spilde, og de er blevet fortabte.
﴾54﴿ O, I, som tror, den af jer, der frafalder sin religion, (skal vide at) Allâh vil komme med et folk, som Han elsker, og de elsker Ham. Ydmyge over for de troende, hårde over for fornægterne, (og) som vil kæmpe for Allâhs sag og ikke frygte kritikernes kritik. Det er Allâhs nåde. Han skænker den til hvem, Han vil. Og Allâh er Altomfavnende, Alvidende.
﴾55﴿ Sandelig, jeres eneste Wali er Allâh og Hans Sendebud og de troende, de, som opretholder Salâh (bøn) og giver Zakâh (obligatorisk almisse) og bøjer sig (for Allâh).
﴾56﴿ Og den, der tager Allâh og Hans Sendebud og de troende til venner. Så sandelig er Allâhs parti de sejrende.
﴾57﴿ O, I, som tror, tag ikke blandt dem, der blev givet Bogen før jer, og fornægterne, der driver spot og spøg med jeres religion, som venner. Og frygt Allâh, hvis I er troende.
﴾58﴿ Og når I kalder til Salâh (bøn), driver de spot og spøg med den. Det er, fordi de er et folk, der ikke forstår.
﴾59﴿ Sig: ”O, I Bogens folk, beskylder I os kun, fordi vi har troet på Allâh og på det, Han har sendt ned til os, og på det, der er blevet sendt ned tidligere, og fordi de fleste af jer er Fâsiqûn (syndere)?”
﴾60﴿ Sig: ”Skal jeg (ikke) fortælle jer om en gengældelse hos Allâh, der er værre end det? Dem, som Allâh forbandede, og som Han sendte Sin vrede over og forvandlede nogle af dem til aber og svin, og dem, der tilbeder al-Tâghût (afgud) . Det er dem, (som er) værre stillet og langt mere vildfarne fra den rette vej.”
﴾61﴿ Og når de kommer til jer, siger de: ”Vi tror.” (Men) de indtrådte med fornægtelse, og (ligeledes) går de ud med det (samme). Og Allâh ved bedst, hvad de plejede at skjule.
﴾62﴿ Og du ser mange af dem ile mod synd og fjendskab og deres fortæring af det forbudte. Sandelig, slet er, hvad de plejede at gøre.
﴾63﴿ Hvorfor forbyder rabbinerne og de lærde dem ikke at føre syndig tale og at opæde det forbudte? Sandelig, slet er det, de plejede at foretage sig.
﴾64﴿ Og jøderne sagde: ”Allâhs hånd er lænket.” Deres (egne) hænder er lænkede, og forbandet er de for det, de sagde. Nej, begge Hans hænder er vel udstrakte. Han skænker, som Han vil. Og det, der er blevet sendt ned til dig fra din Herre, vil sikkert forøge mange af dem i oprør og fornægtelse. Og Vi har skabt fjendskab og had blandt dem til Opstandelsens Dag. Hver gang de antænder krigsflammen, slukker Allâh den. Og de stræber efter at stifte ufred på jorden. Og Allâh elsker ikke dem, der stifter ufred.
﴾65﴿ Og hvis Bogens folk troede og var Gudfrygtige, så havde Vi afskrevet dem deres dårlige gerninger, og Vi ville sandelig have ladet dem indtræde i lyksalighedens Haver.
﴾66﴿ Og hvis de havde holdt fast på al-Tawrât (Toraen) og al-Injîl (Evangeliet), og hvad der var blevet sendt ned til dem fra deres Herre, så havde de sandelig haft meget at spise (både) over dem og fra under deres fødder. Blandt dem er der en Muqtasidah (moderat ) gruppe. Men ondt er, hvad mange af dem gør.
﴾67﴿ O, du Sendebud, forkynd det, der er blevet sendt ned til dig fra din Herre. Og hvis du ikke gør det, har du (slet) ikke forkyndt Hans budskab. Og Allâh vil beskytte dig mod menneskene. Sandelig, Allâh retleder ikke det fornægtende folk.
﴾68﴿ Sig: ”O, I Bogens folk, I har intet standpunkt, før I opretholder al-Tawrât (Toraen) og al-Indjîl (Evangeliet), og hvad der er blevet sendt ned til jer fra jeres Herre.” Og det, der er blevet sendt ned til dig fra din Herre, vil uden tvivl forøge mange af dem i oprør og fornægtelse. Så sørg ikke over det fornægtende folk.
﴾69﴿ Sandelig, de, som tror, og de, der er jøder og sabæere og de kristne. De, som tror på Allâh og den Yderste Dag og handler retfærdigt, for dem vil der ingen frygt være, og ej heller vil de sørge.
﴾70﴿ Sandelig, Vi indgik en pagt med Israels børn og sendte Sendebud til dem. Hver gang et Sendebud kom til dem, med hvad deres indre ikke begærede; nogle (af dem) beskyldte de for løgn, og andre slog de ihjel.
﴾71﴿ Og de regnede med, at der ikke ville være nogen prøvelse. Derfor blev de (forvandlet til) blinde og døve. Men så tilgav Allâh dem, men igen blev mange af dem (forvandlet til) blinde og døve. Og Allâh ser, hvad de gør.
﴾72﴿ Sandelig fornægtede de, der sagde: ”Allâh, Han er al-Masîh (Messias), Maryams (Marias) søn.” Men al-Masîh (Messias) havde sagt: ”O, Israels børn, tilbed Allâh, min Herre og jeres Herre.” Sandelig, den, der sætter partnere ved siden af Allâh, (for) ham har Allâh forbudt al-Djannah (Paradiset), og hans tilholdssted er Ilden. Og for Zâlimîn (de uretfærdige) er der ingen hjælpere.
﴾73﴿ Sandelig har de, der sagde: ”Allâh er den tredje af tre,” fornægtet (sandheden). Men der er ingen gud undtagen den Ene Gud. Og hvis de ikke afstår fra det, de siger, vil en smertefuld straf sandelig ramme fornægterne blandt dem.
﴾74﴿ Vil de da ikke vende sig mod Allâh i anger og søge Hans tilgivelse? Og Allâh er Tilgivende, Barmhjertig.
﴾75﴿ Al-Masîh (Messias), Maryams (Marias) søn, var ikke andet end et sendebud. Der har været sendebud før ham. Og hans mor var en sandfærdig kvinde. De plejede begge at indtage føde. Se, hvordan Vi tydeliggør tegnene for dem, og se, hvor langt de er vendt bort (fra sandheden).
﴾76﴿ Sig: ”Tilbeder I ved siden af Allâh det, der ikke kan gøre jer ondt eller gavne jer?” Og Allâh, Han er Den Althørende, Den Alvidende.
﴾77﴿ Sig: ”O, Bogens folk, overdriv ikke i jeres religion med urette, og følg ikke lysterne af et folk, der allerede er faret vild, og som vildledte mange, og som farede vild fra den rette vej.
﴾78﴿ Over dem, der fornægtede blandt Israels børn, blev en forbandelse afsagt af Dawûd (David) og ‘Îsá, Maryams (Marias) søn. Det var, fordi de var ulydige, og (fordi) de overskred (grænserne).
﴾79﴿ De forbød ikke hinanden det onde, som de begik. Sandelig, ynkeligt er, hvad de plejede at gøre.
﴾80﴿ Du ser mange af dem tage fornægtere som venner. Sandelig, ynkeligt er det, som de har sendt forud for sig selv, idet Allâh er (meget) vred på dem, og under straffen vil de blive.
﴾81﴿ Og hvis de havde troet på Allâh og Profeten og på det, der blev sendt ned til ham, havde de ikke taget dem som venner, men mange af dem er Fâsiqûn (synderne).
﴾82﴿ Du vil sandelig finde, at de mest fjendtligsindede mod de troende er jøderne og de, der er afgudsdyrkere. Og du vil sandelig finde, at dem, der er tættest på venskab med de troende, er dem, der siger: ”Sandelig, vi er kristne.” Det er fordi at der blandt dem er præster og munke, og fordi de ikke er hovmodige.
﴾83﴿ Og når de hører, hvad der blev sendt ned til Sendebuddet, vil du se deres øjne fyldes med tårer på grund af sandheden, som de har genkendt. De siger: ”Vor Herre, vi tror, så skriv os op blandt vidnerne.
﴾84﴿ Og hvorfor skulle vi ikke tro på Allâh og på det af sandheden, der er kommet til os, mens vi håber, at vor Herre vil lade os træde ind (i Paradiset) sammen med de retskafne folk.”
﴾85﴿ Så Allâh vil belønne dem for, hvad de sagde, med haver, hvorunder floder løber, deri vil de blive for evigt. Og dette er belønning for dem, der handler godt.
﴾86﴿ Og de, der fornægtede og afviste Vore tegn, de er Ildens beboere.
﴾87﴿ O, I, der tror, forbyd ikke de gode ting, som Allâh har tilladt jer. Og overskrid ikke (Allâhs grænse). Sandelig, Allâh elsker ikke overtræderne.
﴾88﴿ Og spis af det tilladte og det gode, som Allâh har forsynet jer med. Og frygt Allâh, på hvem I tror.
﴾89﴿ Allâh stiller jer ikke til ansvar for det ubetænksomme i jeres eder, men Han stiller jer til ansvar for de edsaflæggelser, I forpligter jer ved. Boden (for at bryde en ed) er at bespise ti fattige med gennemsnittet af, hvad I bespiser jeres familie med, eller at give dem klæder eller at frigive en slave. Og den, der ikke har råd, skal faste tre dage. Dette er boden for jeres edsaflæggelser, når I har svoret. Og hold jeres edsaflæggelser. Således gør Allâh Sine tegn tydelige for jer, for at I må blive taknemmelige.
﴾90﴿ O, I, der tror, sandelig er Khamr , hasardspil, altersten og ønskepile urent og af Satans værk. Så hold jer fra det, for at I måtte blive succesrige.
﴾91﴿ Satan ønsker kun at stifte fjendskab og had mellem jer gennem alkohol og hasardspil og at holde jer fra ihukommelsen af Allâh og fra bønnen. Vil I da afholde jer (derfra)?
﴾92﴿ Og adlyd Allâh, og adlyd Sendebuddet, og vær på vagt. Og hvis I vender jer bort, så vid, at Vor Sendebuds pligt kun er at viderebringe det tydelige budskab.
﴾93﴿ Der er ingen synd over dem, der tror og gør gode gerninger, for hvad de måske har spist tidligere, hvis de frygter Allâh og gør gode gerninger, igen frygter Allâh og tror og endnu igen frygter Allâh og handler godt. Og Allâh elsker dem, der handler godt.
﴾94﴿ O, I, der tror, Allâh vil sandelig prøve jer med noget vildt, der er inden for jeres hænders og piles rækkevidde, for at Allâh kan vide, hvem der frygter Ham i det skjulte. Så den, der derefter overskrider grænsen, for ham er der en smertefuld straf.
﴾95﴿ O, I, der tror, dræb ikke vildt, når I er i Ihrâm-tilstand (en indvielsestilstand på pilgrimsfærd). Og den af jer, der med vilje dræber det, hans straf skal være den samme kompensation af kvæg (obligatorisk), som han har dræbt, hvilket to retfærdige mænd blandt jer skal bedømme. Et offer, der er behørigt til at nå Kabaen, eller som bod at bespise de fattige, eller det tilsvarende i faste, så han kan smage følgerne af sin handling. Allâh har tilgivet det foregående. Men den, der gør det igen, ham vil Allâh tage hævn over. Allâh er Almægtig, Herre over Gengældelse.
﴾96﴿ Tilladt jer er havets dyr og dets anvendelse til mad, til gavn for jer og for de rejsende. Og forbudt jer er landets dyr, så længe I er i Ihrâm (en indvielsestilstand på pilgrimsfærd). Og frygt Allâh, hos Hvem I vil blive samlet.
﴾97﴿ Allâh har gjort Kabaen, det Hellige hus, til et (sikkert) opholdssted for menneskene, og den hellige måned og offerdyret og kransene. Dette er, for at I skal vide, at Allâh ved, hvad der er i Himlene, og hvad der er på Jorden. Og at Allâh er Alvidende om alt.
﴾98﴿ Vid, at Allâh er streng til at straffe, og at Allâh er Tilgivende, Barmhjertig.
﴾99﴿ Det påhviler kun Sendebuddet at viderebringe Budskabet. Og Allâh ved, hvad I åbenbarer, og hvad I skjuler.
﴾100﴿ Sig: ”Det dårlige og det gode er ikke lige, selv om du er tiltrukket af det dårliges ødselhed. Så frygt Allâh, o, I forstandige, for at I måtte blive succesrige.”
﴾101﴿ O, I, der tror, spørg ikke om ting, som vil mishage jer, hvis de blev afsløret for jer. Og hvis I spørger om dem, når Koranen bliver åbenbaret, vil de blive afsløret for jer. Allâh tilgiver det. Og Allâh er Tilgivende, Overbærende.
﴾102﴿ Folk før jer har spurgt om det, men derefter blev de fornægtere på grund af det.
﴾103﴿ Allâh har ikke skabt nogen Bahîrah eller nogen Sâibah eller nogen Wasîlah og ingen Hâmi . Men de, der fornægter, finder på løgne om Allâh, og de fleste af dem forstår ikke.
﴾104﴿ Og når der bliver sagt til dem: ”Kom til det, som Allâh har sendt ned, og til Sendebuddet,” siger de: ”Tilstrækkeligt for os er det, som vi fandt vores forfædre følge.” (Også) selv om deres forfædre intet vidste og ej heller var retledede?
﴾105﴿ O, I, der tror, tag vare på jer selv. Den, der er faret vild, kan ikke harme jer, når I er retledede. Til Allâh vender I alle tilbage, så vil Han fortælle jer, hvad I plejede at gøre.
﴾106﴿ O, I, der tror, vidnesbyrdet mellem jer skal, når døden nærmer sig en af jer ved tidspunktet for testamentet, være to retfærdige mænd fra jeres egne eller to andre, der ikke hører blandt jeres egne, hvis I rejser rundt på jorden, og dødens ulykke rammer jer. I skal tilbageholde dem begge efter bønnen. Hvis I tvivler på dem, så skal de sværge ved Allâh: ”Vi vil ikke sælge det for nogen pris, selv ikke til en slægtning. Og vi vil ikke skjule Allâhs vidnesbyrd, så ville vi sandelig være blandt synderne.”
﴾107﴿ Hvis det så opdages, at de to har begået en synd, så lad to andre, der hævder en lovlig rettighed og er nærmest i slægt (med den afdøde), indtage deres plads, og så skal de sværge ved Allâh: ”Vort vidnesbyrd er mere sandfærdigt end deres vidnesbyrd, og vi har ikke forbrudt (os mod sandheden). Så ville vi være blandt Zâlimîn (de uretfærdige).”
﴾108﴿ Så det er mere sandsynligt, at de aflægger rigtigt vidnesbyrd eller frygter, at andre edsaflæggelser vil blive aflagt efter deres edsaflæggelser. Og frygt Allâh, og hør. Og Allâh retleder ikke de syndige folk.
﴾109﴿ På den dag vil Allâh samle sendebuddene og sige til dem: ”Hvilket svar fik I?” De vil sige: ”Vi har ingen viden derom. Sandelig, Du alene er vel vidende om de skjulte ting.”
﴾110﴿ Da vil Allâh sige: ”O, Îsá (Jesus), Maryams (Marias) søn, ihukom Min nåde over dig og over din mor, da Jeg styrkede dig med den hellige ånd . Du vil tale til menneskene i vuggen og som voksen. Og da Jeg lærte dig Bogen og Visdommen og Toraen og Evangeliet. Og da du skabte noget i form af en fugl ud af ler med Min tilladelse. Og så blæste du i den, så den blev til en fugl med Min tilladelse. Og du helbredte den blinde, (som er født blind), og den spedalske med Min tilladelse. Og da du fik de døde til at opstå med Min tilladelse. Og da Jeg holdt Israels børn væk fra dig, da du kom til dem med tydelige beviser, og fornægterne blandt dem sagde: ”Det er intet andet end åbenlys magi.”
﴾111﴿ Og da Jeg åbenbarede for disciplene: ”Tro på Mig og Mit sendebud,” sagde de: ”Vi tror. Og vær vidne på, at vi er dem, der har underkastet os (Allâh).”
﴾112﴿ Og da sagde disciplene: ”O, Îsá (Jesus), Maryams (Marias) søn, kan din Herre sende Mâidah (Madbordet) ned til os fra himlen?” Han sagde: ”Frygt Allâh, hvis I er troende.”
﴾113﴿ De sagde: ”Vi ønsker at spise deraf og berolige vores hjerter, og for at vi kan vide, at du har fortalt os sandheden, og for at vi kan være vidner derpå.”
﴾114﴿ Îsá (Jesus), Maryams (Marias) søn, sagde: ”O, Allâh, vor Herre, send Mâidah (et spisebord) ned til os fra himlen, som skal være en glædelig højtidelighed for os, de første af os og de sidste af os, og et tegn fra Dig. Og forsyn os. Og Du er Den bedste Forsørger.”
﴾115﴿ Allâh sagde: ”Jeg vil sende den ned til jer, men den af jer, der herefter fornægter, vil Jeg give en straf, som Jeg aldrig har straffet nogen anden i verdnerne.”
﴾116﴿ Og da sagde Allâh: ”O, Îsá (Jesus), Maryams (Marias) søn, har du sagt til menneskene: ”Tag mig og min mor til guder ved siden af Allâh?”” Han sagde: ”Lovprist være Du (fri for alle mangler). Det tilkommer mig ikke at sige, hvad jeg ikke har ret til. Havde jeg sagt det, så havde Du vidst det. Du ved, hvad der er i mig, men jeg ved ikke, hvad der er i Dig. Sandelig, Du alene har viden om de skjulte ting.”
﴾117﴿ Jeg sagde ikke andet til dem, end hvad Du befalede mig til, (og det er): ”Tilbed Allâh, min Herre og jeres Herre.” Og jeg var vidne over dem, så længe jeg var iblandt dem. Men da Du tog mig op, var Du Den, der holdt opsyn med dem. Og Du er Vidne over alle ting.
﴾118﴿ Hvis Du straffer dem, er de Dine slaver. Og hvis Du tilgiver dem, så er Du sandelig Den Almægtige, Den Alvise.”
﴾119﴿ Allâh sagde: ”Det er dagen, hvor de sandfærdiges sandfærdighed vil gavne dem.” For dem er der haver, under hvilke floder løber, deri skal de forblive for evigt. Allâh vil være tilfreds med dem, og de vil være tilfredse med Ham. Dette er den store sejr.
﴾120﴿ Himlenes og Jordens kongedømme og alt, hvad der er i dem, tilhører Allâh. Og Han har magt over alle ting.