Al-Kahf

﴾1﴿ Al lovprisning tilkommer Allâh, som sendte Bogen (Koranen) ned til Sin tjener (Muhammad), og som ikke tillod nogen skævhed i den.
﴾2﴿ En ret (Bog) for at advare om en streng straf fra Ham og for at bringe gode nyheder for de troende, som handler retfærdigt, (om) at de vil få en god belønning (Paradiset).
﴾3﴿ Deri vil de blive for evigt.
﴾4﴿ Og for at advare dem, som siger: ”Allâh har taget Sig en søn.”
﴾5﴿ De har ingen viden derom, ej heller deres forfædre. Frygteligt er det ord, der kommer ud af deres munde. De ytrer kun løgn.
﴾6﴿ Måske vil du tage dig selv af dage i sorg over dem, hvis de ikke tror på denne beretning (Koran).
﴾7﴿ Vi har sandelig skabt det, der er på jorden (som) en pryd for den, for at Vi kan prøve dem (og se), hvem af dem der er bedst i handling.
﴾8﴿ Og Vi vil sandelig gøre (alt) det, der er på den, til en gold flade.
﴾9﴿ Eller troede du, at Ashâb al-Kahf (hulefolket) og al-Raqîm (Tavlen med indskriften) var nogle vidundere blandt Vores tegn?
﴾10﴿ (Husk), da de unge mænd søgte ly i hulen og sagde: ”Vor Herre, vis os Din barmhjertighed og giv os retledning i vor sag.”
﴾11﴿ Så forseglede Vi deres ører (høresans) i hulen (og lod dem sove) i et antal år.
﴾12﴿ Derefter vækkede Vi dem, for at Vi kunne vide, hvilken af de to grupper der var bedst til at beregne, hvor længe de havde dvælet (i hulen).
﴾13﴿ Vi fortæller dig deres historie med sandhed. De var sandelig unge mænd, som troede på deres Herre, og Vi øgede dem i retledning.
﴾14﴿ Og Vi styrkede deres hjerter, da de stod op og sagde: ”Vor Herre er Himlenes og Jordens Herre. Og vi vil aldrig påkalde en anden gud foruden Ham, for så vil vi sandelig sige en overdreven løgn.
﴾15﴿ Dette er vores folk, som har taget sig guder foruden Ham. Hvorfor medbringer de ikke en klar fuldmagt vedrørende dem (de tilbeder)? Så hvem er mere uretfærdig end den, der opdigter en løgn om Allâh?
﴾16﴿ Og når I har forladt dem og det, de tilbeder foruden Allâh, så søg ly i hulen. Jeres Herre vil give jer fra Sin barmhjertighed og støtte jer i jeres sag.”
﴾17﴿ Og du ville have set solen, da den stod op for derefter at vende sig væk fra deres hule fra højre (side), og da den gik ned, gik den uden om dem mod venstre (side). Og de var midt i den. Det var blandt Allâhs tegn. Den, som Allâh retleder, er den retledte. Og den, som Han vildleder, (for ham) vil du ikke finde nogen beskytter (eller) vejleder.
﴾18﴿ Og du vil anse dem for vågne, (skønt) de sov. Og Vi lod dem vende sig mod højre og venstre (side). Og deres hund (lå med) udstrakte forben ved indgangen. Hvis du havde set dem, var du flygtet fra dem, og (du) ville sandelig være fyldt med ærefrygt for dem.
﴾19﴿ Og således vækkede Vi dem, for at de kunne spørge hinanden. En af dem sagde: ”Hvor længe har I dvælet (her)?” De sagde: ”Vi har dvælet (her) en dag eller noget af en dag.” De sagde: ”Jeres Herre ved bedst, hvor længe I har dvælet (her).” Så send en af jer til byen med denne jeres sølv(mønt) og lad ham se, hvem der har den reneste føde, og lad ham bringe jer forsyning derfra. Og lad ham være varsom og ikke lade nogen få besked om jer.
﴾20﴿ For sandelig, hvis de opdager jer, så vil de stene jer eller tvinge jer tilbage til deres tro. Og I vil aldrig blive succesfulde.
﴾21﴿ Og således lod Vi dem blive opdaget, for at de kunne vide, at Allâhs løfte er sandt, og at der ikke hersker nogen tvivl om Timen. Da de stredes med hinanden om deres sag, sagde de (fornægterne): ”Rejs en bygning over dem. Deres Herre kender dem bedst.” De (troende), der fik overhånd i deres sag, sagde: ”Vi vil sandelig bygge en Masdjid (Moské) over dem.”
﴾22﴿ Nogle vil sige: ”(De var) tre, den fjerde af dem var deres hund.” Og nogle vil sige: ”Fem, den sjette af dem var deres hund.” (Idet de) gætter om det, der er i det skjulte. Og andre vil sige: ”Syv, den ottende af dem var deres hund.” Sig: ”Min Herre ved bedst deres antal. Ingen kender dem undtagen nogle få.” Så diskuter ikke (angående) dem, undtagen med et klart bevis. Og spørg ikke nogen (til råds) angående dem.
﴾23﴿ Og sig ikke om noget: ”Jeg vil sandelig gøre det i morgen.”
﴾24﴿ Uden (at du tilføjer): ”Om Allâh vil.” Og ihukom din Herre, hvis du glemmer (at tilføje) det, og sig: ”Måske vil min Herre retlede mig til noget, der er nærmere i retledning end dette.”
﴾25﴿ Og de dvælede i deres hule i trehundrede år, og yderligere ni (år) .
﴾26﴿ Sig: ”Allâh ved bedst, hvor længe de har dvælet (der). Til Ham hører det skjulte i himlene og på jorden.” Hvor godt Han ser, og hvor godt Han hører! De har ingen Wali foruden Ham, og Han lader ingen dele Sit herredømme.
﴾27﴿ Og reciter, hvad der er blevet åbenbaret til dig af din Herres Bog. Der er ingen, der kan ændre Hans ord, og du vil ikke finde noget tilflugtssted foruden Ham.
﴾28﴿ Og vær tålmodig sammen med dem, der påkalder deres Herre morgen og aften, (idet de) søger Hans billigelse. Og lad ikke dine øjne overse dem, (idet du) søger det verdslige livs pryd. Og adlyd ikke den, hvis hjerte Vi har gjort ligegyldigt over for Vores ihukommelse, og som følger sit begær, og hvis sag er fortabt.
﴾29﴿ Og sig: ”Sandheden er fra din Herre. Så lad den, der vil, tro, og lad den, der vil, fornægte.” Vi har sandelig beredt for de uretfærdige en ild, hvis vægge vil omringe dem. Og hvis de råber om hjælp, så vil de blive hjulpet med vand, der er ligesom bundfald af olie, der skolder (deres) ansigter. Og slet er drikken, og stedet et ondt hvilested.
﴾30﴿ Sandelig, de, som tror og udfører gode handlinger; Vi vil sandelig ikke lade belønningen for dem, der handler godt, gå tabt.
﴾31﴿ For dem er der Edens haver, under hvilke floder løber. Deri vil de blive udsmykket med armbånd af guld, og de vil bære grønne klæder af den fineste silke og brokade, (idet) de deri vil læne sig tilbage på chaiselonger. Hvilken fortræffelig belønning og hvilket skønt hvilested.
﴾32﴿ Og giv dem et eksempel (med) to mænd: Vi gav den ene af dem to haver med vindruer, og Vi omgav dem (begge) med daddelpalmer, og mellem dem lagde Vi en kornmark.
﴾33﴿ Hver af de to haver bragte deres afgrøde uden at slå fejl i noget af det. Og Vi lod en flod strømme (frem) mellem dem.
﴾34﴿ Og han havde frugt, og han sagde til sin ledsager, idet han argumenterede med ham: ”Jeg har større rigdom end dig og er mægtigere på mænd.”
﴾35﴿ Og han trådte ind i sin have, idet han var uretfærdig mod sig selv. Han sagde: ”Jeg tror ikke, at dette nogensinde vil forgå.
﴾36﴿ Og jeg tror ikke, at Timen vil komme. Og (selv) hvis jeg bliver bragt tilbage til min Herre, så vil jeg sandelig finde et bedre sted end dette, som jeg vender (tilbage) til.”
﴾37﴿ Hans ledsager sagde, idet han argumenterede med ham: ”Fornægter du Ham, der skabte dig af støv (og) derefter af en dråbe, (og som) derefter formede dig til en mand?
﴾38﴿ Men jeg (tror på, at) Han er Allâh, min Herre, og jeg sætter ikke nogen partner op ved siden af min Herre.
﴾39﴿ Og hvis blot du sagde, da du trådte ind i din have: ”(Det er) som Allâh vil. Der er ingen magt undtagen hos Allâh.” Hvis du ser mig (som) ringere end dig på rigdom og børn.
﴾40﴿ Måske vil min Herre give mig (noget, der er) bedre end din have og sende straf over den fra himlen, så den bliver til glat jord.
﴾41﴿ Eller (måske) dens vand vil synke (dybt i jorden), så du ikke vil være i stand til at finde det.”
﴾42﴿ Og hans frugt blev omfattet (af ødelæggelse), og han begyndte at vride sine hænder (af fortrydelse) over, hvad han havde spenderet på den, da den var faldet ned på dens espalier, og han sagde: ”O, gid jeg ikke havde sat nogen partner op ved siden af min Herre.”
﴾43﴿ Og han havde ingen gruppe, der kunne hjælpe ham foruden Allâh, ej heller kunne han hjælpe sig selv.
﴾44﴿ Her er det, at (al) beskyttelse hviler hos Allâh, Den Sande. Han er bedst i belønning og bedst til at gengælde.
﴾45﴿ Og giv dem eksemplet med det verdslige liv: (Det er) som vand, Vi sendte ned fra himlen, og jordens planter blev blandet med det, og (senere) bliver de (planterne) forvandlet til tørre strå, som vinden blæser (bort). Og Allâh har magt over alle ting.
﴾46﴿ Rigdom og børn er det verdslige livs pryd, men de varige gode handlinger belønnes bedre hos din Herre og er bedre at håbe på.
﴾47﴿ Og (husk) den Dag, (hvor) Vi vil bringe bjergene i bevægelse, og du vil se jorden blive afsløret, og Vi vil samle dem og ikke efterlade en eneste af dem.
﴾48﴿ Og de vil blive samlet i rækker foran din Herre: ”Sandelig, I er kommet til Os, som Vi skabte jer første gang. Men I mente, at Vi ikke havde fastsat en tid til jer.”
﴾49﴿ Og bogen vil blive lagt frem. Så vil du se synderne blive bange for det, der er deri, og de vil sige: ”O, ve os! Hvad er der med denne bog? Den udelader hverken småt eller stort, men den har opregnet det. Og de vil finde alt, hvad de har gjort (i den). Og din Herre foruretter ingen.
﴾50﴿ Og (husk), da Vi sagde til englene: ”Isjudû (kast jer ned med ansigtet mod jorden) for Adam,” da kastede de sig ned, undtagen Iblîs (Satan). Han var en af Djinnerne, så han modsatte sig sin Herres befaling. Vil I da tage ham og hans afkom til venner foruden Mig, når de er jeres fjender? (Hvilken) slet erstatning for de uretfærdige.
﴾51﴿ Jeg gjorde dem ikke til vidner til Himlenes og Jordens skabelse, ej heller til deres egen skabelse. Og Jeg er ikke Den, der tager de vildledte som hjælpere.
﴾52﴿ Og (husk) den Dag, (hvor) Han vil sige: ”Påkald dem, som I påstod, var Mine partnere.” Da vil de påkalde dem, men de vil ikke svare dem. Og Vi skal sætte en forhindring imellem dem.
﴾53﴿ Og synderne vil se Ilden, (og) de vil indse, at de vil falde i den, og de vil ikke finde nogen vej (væk) fra den.
﴾54﴿ Og Vi har sandelig frembragt i denne Koran forskellige sammenligninger af alt for menneskene. Men mennesket er mest stridbart (af alt).
﴾55﴿ Og intet forhindrede menneskene i at tro, når retledningen kom til dem, og i at bede om tilgivelse fra deres Herre, uden at der skulle komme til dem, hvad der plejede at komme til de tidligere slægter. Eller at straffen skulle komme til dem foran dem.
﴾56﴿ Og Vi sender kun Sendebuddene (som) overbringere af gode nyheder og (som) advarere. Og de, der fornægter, strides med falskhed for at gendrive sandheden dermed. Og de driver spot med Mine tegn og det, som de er blevet advaret imod.
﴾57﴿ Og hvem er mere uretfærdig end den, der blev påmindet sin Herres tegn, men (alligevel) vendte sig bort derfra og glemte, hvad hans hænder havde sendt forud. Vi har sandelig lagt et dække over deres hjerter, så de (ikke) forstår den (Koranen), og gjort deres ører døve. Og hvis du kalder dem til den rette vej, så vil de aldrig lade sig retlede.
﴾58﴿ Og din Herre er Den Tilgivende, barmhjertighedens Mester. Hvis Han skulle gribe dem for det, de har fortjent, så ville Han have fremskyndet straffen for dem. Men de har en fastsat tid, som de ikke vil finde tilflugt (fra).
﴾59﴿ Og disse byer tilintetgjorde Vi, da de (indbyggerne) handlede uret, og Vi fastsatte en tid for deres tilintetgørelse.
﴾60﴿ Og (husk), da Mûsá (Moses) sagde til sin tjener: ”Jeg vil ikke give op, før jeg når (stedet), hvor de to have mødes, om så jeg skal vandre i årevis.”
﴾61﴿ Så da de nåede (stedet), hvor de to (have) mødtes, glemte de deres fisk, og den fandt sin vej i havet, (som om den var) i en tunnel.
﴾62﴿ Og da de gik videre, sagde han (Moses) til sin tjener: ”Bring os vores måltid. Vi har sandelig mødt megen udmattelse på denne rejse.”
﴾63﴿ Han sagde: ”Ser du, da vi opholdt os på klippen, glemte jeg fisken. Det var kun Satan, der fik mig til at glemme at nævne det (for dig). Og den (fisken) fandt sin vej til havet (på en) forunderlig måde.”
﴾64﴿ Han (Moses) sagde: ”Det er, hvad vi har søgt.” Så de vendte tilbage, (idet) de fulgte deres (egne) fodspor.
﴾65﴿ Så fandt de en af Vores tjenere, som Vi havde skænket Vores barmhjertighed, og som Vi havde givet viden fra Os (selv).
﴾66﴿ Mûsá (Moses) sagde til ham: ”Må jeg følge dig med det formål, at du lærer mig (noget) af det, du er blevet lært (på den) rette vej?”
﴾67﴿ Han sagde: ”Du vil sandelig ikke være tålmodig med mig.
﴾68﴿ Og hvordan skulle du være tålmodig med noget, du ikke kan omfatte i viden?”
﴾69﴿ Han (Moses) sagde: ”Du vil finde mig tålmodig, hvis Allâh vil, og jeg vil ikke være ulydig mod dig i (nogen) sag.”
﴾70﴿ Han sagde: ”Hvis du følger mig, så spørg mig ikke om noget, før jeg selv nævner det for dig.”
﴾71﴿ Så drog de af sted, til de gik om bord på et skib, (som) han brød hul i. Han (Moses) sagde: ”Har du brudt hul i det for at drukne dets folk? Du har sandelig gjort noget frygteligt.”
﴾72﴿ Han sagde: ”Sagde jeg ikke til dig, at du ikke kunne være tålmodig med mig?”
﴾73﴿ Han (Moses) sagde: ”Du skal ikke stille mig til ansvar for det, som jeg glemte. Og bebyrd mig ikke med noget, som er mig besværligt.”
﴾74﴿ Så drog de videre, indtil de mødte en (ung) dreng, (som) han slog ihjel. Han (Moses) sagde: ”Har du slået en uskyldig ihjel, uden (at det var) gengældelse for en anden person? Du har sandelig gjort noget afskyeligt.”
﴾75﴿ Han sagde: ”Sagde jeg ikke til dig, at du ikke ville være tålmodig med mig?”
﴾76﴿ Han (Moses) sagde: ”Hvis jeg spørger dig om noget efter dette, så skal du ikke (længere) følges med mig. Du har sandelig (nu) fået en undskyldning fra min side (til at forlade mig).”
﴾77﴿ Så drog de af sted, indtil de kom til folkene i en by. De bad dem om føde, men de afslog at være gæstfrie over for dem. Da fandt de en mur i den, som var ved at bryde sammen, så han satte den i stand. Han (Moses) sagde til ham: ”Havde du ønsket det, så kunne du have taget løn for det.”
﴾78﴿ Han sagde: ”Dette er skillevejen mellem mig og dig. Jeg skal (nu) fortælle dig fortolkningen af det, som du ikke kunne være tålmodig med.”
﴾79﴿ Hvad angår skibet, så tilhørte det nogle fattige mennesker, der arbejdede på havet. Og jeg ville beskadige det, fordi der var en konge efter dem, som tog ethvert skib ved magt.
﴾80﴿ Og hvad angår (den unge) dreng, så var hans forældre troende, og vi frygtede, at han ville overvælde dem med oprør og fornægtelse.
﴾81﴿ Så vi ønskede, at deres Herre skulle erstatte ham med en, (der var) bedre end ham i godhed og nærmere i barmhjertighed.
﴾82﴿ Og hvad angår muren, så tilhørte den to forældreløse drenge, (som levede) i byen, og under den var der en skat, som tilhørte dem (begge). Og deres far var en retskaffen mand, og din Herre ønskede, at de skulle nå deres modenhed og fremdrage deres skat, som en barmhjertighed fra din Herre. Og jeg gjorde det ikke på egen foranledning. Det er fortolkningen af det, som du ikke kunne være tålmodig med.”
﴾83﴿ Og de spørger dig om Dhu al-Qarnayn. Sig: ”Jeg vil recitere (noget) for jer til ihukommelse af ham.”
﴾84﴿ Sandelig, Vi gav ham magt på jorden, og Vi gav ham en vej (med redskaber) til alle ting.
﴾85﴿ Så fulgte han en vej.
﴾86﴿ Indtil han nåede til (stedet for) solens nedgang, (og) han fandt, at den gik ned ved en mudret kilde, og fandt et folk ved den. Vi sagde: ”O, Dhu al-Qarnayn, enten straffer du dem, eller (også) viser du dem godhed.”
﴾87﴿ Han sagde: ”Hvad angår den, der handler uret, skal vi straffe ham. Derefter vil han vende tilbage til sin Herre, og Han vil straffe ham (med) en frygtelig straf.
﴾88﴿ Hvad angår den, som tror og handler retfærdigt, så vil han få den bedste belønning, og for ham vi vil gøre vores befalinger lette (at udføre).”
﴾89﴿ Derefter fulgte han en (anden) vej.
﴾90﴿ Indtil han nåede (stedet for) solens opgang, (og) han fandt, at den stod op over et folk, som Vi ikke havde givet nogen beskyttelse mod den.
﴾91﴿ Således var det, og Vi omfattede alt, hvad han havde i viden.
﴾92﴿ Derefter fulgte han en (anden) vej.
﴾93﴿ Indtil han nåede (stedet) mellem de to bjerge, (og) ved dem fandt han et folk, der næppe kunne forstå et ord.
﴾94﴿ De sagde: ”O Dhu al-Qarnayn, sandelig, Ya´djûj (Gog) og Ma´djûj (Magog) stifter ufred på jorden. Kan vi betale dig på betingelse af, at du laver en barriere mellem os og dem?”
﴾95﴿ Han sagde: ”Den (magt), min Herre har givet mig, er bedre, så hjælp mig med styrke, og jeg vil bygge en fæstningsvold mellem jer og dem.”
﴾96﴿ Bring mig blokke af jern. (Det gjorde de), indtil han havde udjævnet (kløften) mellem de to bjergsider. Han sagde: ”Blæs,” (og de blæste), indtil han havde gjort det (rødt) som ild, (og) han sagde: ”Bring mig smeltet kobber, som jeg vil hælde derover.”
﴾97﴿ Så de (Gog og Magog) var ikke i stand til at bestige den, ej heller var de i stand til at grave igennem den.
﴾98﴿ Han sagde: ”Dette er en barmhjertighed fra min Herre. Men når min Herres løfte indtræffer, da vil Han lave den til støv. Og min Herres løfte er (altid) sandt.”
﴾99﴿ Og på den dag vil Vi lade dem (Gog og Magog) strømme ud i bølger imellem hinanden. Og der skal blæses i Hornet, (og) så vil Vi samle dem sammen.
﴾100﴿ Og på den dag vil vi klart fremvise Djahannam (Helvedet) for fornægterne.
﴾101﴿ Dem, hvis syn var sløret for ihukommelsen af Mig, og de var ikke i stand til at høre.
﴾102﴿ Mon fornægterne tror, at de kan tage Mine tjenere til beskyttere foruden Mig? Sandelig, Vi har beredt Djahannam som en bolig til fornægterne.
﴾103﴿ Sig: ”Skal Vi fortælle jer om, hvem der vil være de største tabere i gerninger?”
﴾104﴿ (Det er) dem, hvis anstrengelser er gået tabt i det verdslige liv, mens de tror, at de handler godt.
﴾105﴿ (Det er) dem, der fornægtede deres Herres tegn og mødet med Ham, så deres gerninger er forspildt, og på Opstandelsens Dag vil Vi ikke tildele dem noget vægt.
﴾106﴿ Det er deres straf, Djahannam, fordi de fornægtede og drev spot med Mine tegn og Mine Sendebud.
﴾107﴿ Sandelig, de, som tror og udfører gode handlinger, vil få Firdaus’ (Paradisets) haver som bolig.
﴾108﴿ Deri vil de blive for evigt uden noget ønske om at blive flyttet derfra.
﴾109﴿ Sig: ”Hvis havet var blæk for min Herres Ord, så ville havet sandelig blive udtømt, før min Herres ord bliver udtømt. Selvom Vi bragte dets lige som forstærkning.”
﴾110﴿ Sig: ”Jeg er sandelig kun et menneske ligesom jer. Det er blevet mig åbenbaret, at jeres gud er én Gud. Så den, der håber på mødet med sin Herre, skal udføre gode handlinger og ikke sætte nogen partner op ved siden af sin Herre.”