Al-Jathiyah

﴾1﴿ Hâ – Mîm .
﴾2﴿ Bogens åbenbaring er fra Allâh, den Almægtige, den Vise.
﴾3﴿ Sandelig, der er i Himlene og på Jorden tegn for dem, som tror.
﴾4﴿ Og I jeres skabelse og i de levende væsner, som Han spreder over (jorden), er der tegn for et folk, som tror.
﴾5﴿ Og i nattens og dagens vekslen og i den forsyning, Han har sendt ned fra himlen, for så at have genoplivet jorden med den efter dens død, og i vindenes skift er der tegn for et folk, der forstår.
﴾6﴿ Disse er Allâhs Âyât (vers), som Vi reciterer for dig i sandhed. Så på hvilket budskab vil de tro, efter (at have hørt) Allâh og Hans vers?
﴾7﴿ Ve over enhver syndig løgner.
﴾8﴿ Der hører Allâhs vers blive reciteret for ham (og) derefter forbliver ubøjelig af hovmod, som om han aldrig havde hørt dem. Giv ham da nyheden om en smertefuld straf.
﴾9﴿ Og når han får viden om nogle af Vores Âyât (vers), tager han dem som en spøg. For disse (folk) er der en vanærende straf.
﴾10﴿ Foran dem er Djahannam (Helvedet). Og det, de har tjent, vil ikke være til nogen gavn for dem, ej heller vil beskytterne, som de har taget foruden Allâh. Og for dem er der en mægtig straf.
﴾11﴿ Dette er en retledning. Og dem, der benægter deres Herres Âyât (vers), for dem er der en voldsom smertefuld straf.
﴾12﴿ Allâh er Den, der har undertvunget havet for jer, for at skibene kan sejle deri med Hans befaling, og for at I kan søge Hans nåde. Og for at I måtte blive taknemmelige.
﴾13﴿ Og Han har undertvunget for jer det, der er i Himlene, og det, der er på Jorden. Alt sammen fra Ham. Sandelig, i dette er der et tegn for et folk, der tænker.
﴾14﴿ Sig til dem, som tror, at de skal tilgive dem, der ikke tror på Allâhs dage, så Han kan gengælde et folk for det, de plejede at foretage sig.
﴾15﴿ Den, der handler retfærdigt, gør det til gavn for sig selv, og den, der begår ondt, gør det mod sig selv. Derefter vil I blive bragt tilbage til jeres Herre.
﴾16﴿ Og Vi gav Israels børn bogen og visdommen og profetgerningen og forsynede dem med det gode. Og Vi foretrak dem over verdnerne.
﴾17﴿ Og Vi gav dem klare beviser om sagen. Så de var ikke uenige, undtagen efter at viden var kommet til dem, på grund af had imod hinanden. Sandelig, din Herre vil dømme mellem dem på Opstandelsens Dag i det, som de plejede at være uenige i.
﴾18﴿ Derefter satte Vi dig på en bestemt vej angående sagen (religionen). Så følg den, og følg ikke de uvidendes lyster.
﴾19﴿ Sandelig, de vil aldrig være det mindste til gavn for dig mod Allâh. Og de uretfærdige er sandelig hinandens venner. Og Allâh er de Gudfrygtiges ven.
﴾20﴿ Det er et indblik for menneskene og en retledning og en nåde for et folk, som tror med vished.
﴾21﴿ Eller formoder de, der har begået onde handlinger, at Vi vil gøre dem lig dem, som tror og gør gode gerninger, så deres liv og deres død bliver ens? Slet er det, de dømmer.
﴾22﴿ Og Allâh har skabt Himlene og Jorden i sandhed, og for at enhver bliver gengældt for det, den tjente. Og de vil ikke blive forurettet.
﴾23﴿ Så har du set den, der har taget sine lyster som sin gud? Og Allâh har ladet ham fare vild, vel vidende (om hans fornægtelse), og har forseglet hans hørelse og hans hjerte og lagt et dække over hans syn? Så hvem vil retlede ham efter Allâh? Så vil I ikke lade jer påminde?
﴾24﴿ Og de siger: ”Der er intet (liv) undtagen vores verdslige liv. Vi dør, og vi lever (kun en gang), og intet (kan) tilintetgøre os, bortset fra tiden.” Og de har ingen viden derom. Og de har kun formodninger.
﴾25﴿ Og når Vores Âyât (vers) bliver reciteret for dem i al deres klarhed, er deres argument intet andet, end at de siger: ”Frembring vores fædre, hvis I er sandfærdige.”
﴾26﴿ Sig: ”Allâh giver jer liv (og) får jer derefter til at dø. Derefter vil Han samle jer på Opstandelsens Dag, hvorom der ingen tvivl hersker. Men de fleste mennesker ved det ikke.
﴾27﴿ Og til Allâh hører Himlenes og Jordens Herredømme. Og den Dag, hvor Timen (Opstandelsens Dag) finder sted, vil falskhedens tilhængere tabe.
﴾28﴿ Og du vil se ethvert fællesskab på knæ. Hvert fællesskab vil blive kaldt til sin Bog (hans gernings registre). I dag vil I blive gengældt for det, I plejede at foretage jer.
﴾29﴿ Det er Vores Bog, der taler mod jer med sandheden. Sandelig, Vi plejede at få registreret det, som I plejede at foretage jer.
﴾30﴿ Så (hvad angår) de, som gør gode gerninger, vil deres Herre lukke dem ind i Sin Nåde. Det er den åbenbare succes.
﴾31﴿ Og (hvad angår) de, der fornægter, (så vil der blive sagt til dem): ”Blev Mine vers ikke reciteret for jer? I udviste da hovmod, og I var et skyldigt folk.”
﴾32﴿ Og når der blev sagt (til jer): ”Sandelig, Allâhs løfte er sandt, og der er ingen tvivl om Timen(s komme).” Plejede I at sige: ”Vi ved ikke, hvad Timen er? Vi tror kun på den som en formodning, og vi har ikke en nogen overbevisende tro (på den).”
﴾33﴿ Og det onde, som de plejede at foretage sig, vil blive synliggjort for dem. Og de vil blive omringet af det, som de plejede at drive spot med.
﴾34﴿ Og der vil blive sagt: ”I dag vil Vi glemme jer, ligesom I glemte jeres møde på denne jeres Dag, og jeres bolig er Ilden. Og for jer er der ingen hjælpere.
﴾35﴿ Dette er, fordi I tog Allâhs Âyât (vers) som en spøg, og det verdslige liv narrede jer.” Så i dag vil de hverken blive bragt ud af den (Ilden), ej heller vil de blive bedt om at angre.
﴾36﴿ Så al lovprisning tilkommer Allah, Herre over Himlene og Herre over Jorden, verdnernes Herre.
﴾37﴿ Og Ærværdigheden i Himlene og på Jorden tilkommer Ham. Og Han er den Almægtige, den Vise.