Al-Isra

﴾1﴿ Lovprist være Den, der om natten førte Sin tjener fra al-Masjîd al-Harâm (den Hellige Moské) til al-Majsîd al-Aqsâ (den Fjerneste Moské) , hvis omgivelser Vi har velsignet. For at Vi kunne vise ham nogle af Vores tegn. Sandelig, Han er Den Althørende, Den Altseende.
﴾2﴿ Og Vi gav Mûsá (Moses) Bogen og gjorde den til en retledning for Israels børn (med befalingen) om ikke at tage nogen værge foruden Mig.
﴾3﴿ O, I efterkommere af dem, som Vi bar (i Arken) med Nûh (Noah). Sandelig, han var en taknemmelig tjener.
﴾4﴿ Og Vi bestemte i Bogen for Israels børn: ”I vil sandelig stifte ufred på jorden to gange, og I vil sandelig vise stor arrogance (og tyranni).”
﴾5﴿ Så da tiden for den første af de to (profetier) kom, sendte Vi mod jer nogle af vores tjenere, voldsomme i kamp, der hærgede i husene (hos jer). Og det var et fuldbyrdet løfte.
﴾6﴿ Derefter gav Vi jer igen magten over dem og styrkede jer med rigdom og børn og gjorde jer talrige.
﴾7﴿ (Og Vi sagde): ”Hvis I handler godt, (så) handler I godt mod jer selv. Og hvis I handler ondt, er det (også) mod jer selv. Da så det fastsatte tidspunkt for den anden (profeti) kom, (sendte Vi nogle af Vores tjenere mod jer for at) gøre jer fortræd. Og for at de kunne trænge ind i Moskéen (i Jerusalem), ligesom de trængte ind (i den) første gang og for at ødelægge alt, hvad de havde erobret.
﴾8﴿ Måske vil jeres Herre have barmhjertighed over jer. Men hvis I vender tilbage (til overtrædelse), så vil Vi vende tilbage (med straf). Og Vi har gjort Helvedet til et fængsel for fornægterne.
﴾9﴿ Sandelig, denne Koran retleder til den vej, der er mest ret, og bringer et glædeligt budskab til de troende, der handler retfærdigt, om at der for dem er en stor belønning.
﴾10﴿ Og for dem, der ikke tror på det Hinsidige, har Vi beredt en smertefuld straf.
﴾11﴿ Og mennesket beder (Allâh) om det onde, som det beder (Allâh) om det gode. Og mennesket er forhastet.
﴾12﴿ Og Vi har gjort natten og dagen (til) to tegn. Så udsletter Vi nattens tegn og gør dagens tegn lysende, for at I må søge nåde fra jeres Herre. Og for at I må kende årenes tal og beregningen. Og Vi har forklaret alle ting i detaljer.
﴾13﴿ Og Vi har bundet ethvert menneskes (slette) handlinger til dets hals. Og på Opstandelsens Dag vil Vi bringe ham en bog, (som) han vil finde vidt åben.
﴾14﴿ (Og der vil blive sagt til det): ”Læs din bog. I dag er du selv tilstrækkelig til at gøre dit (eget) regnskab op.”
﴾15﴿ Den, der lader sig retlede, gør det til sin egen fordel. Og den, der farer vild, gør det til skade for sig selv. Og ingen, som bærer en byrde, skal bære en andens byrde. Og vi straffer ikke, før vi har sendt et Sendebud.
﴾16﴿ Og når Vi ønsker at tilintetgøre en by, befaler Vi de, der lever i den i overdådighed (at gøre godt), men de falder i synd deri. Så ordet over den bliver til sandhed, og Vi tilintetgør den fuldstændig.
﴾17﴿ Og hvor mange generationer har Vi ikke tilintetgjort efter Nûh (Noah)! Og din Herre er tilstrækkelig til at kende og se Sine tjeneres synder.
﴾18﴿ Den, der vælger det kortvarige liv, for ham fremskynder Vi deri, hvad Vi vil, for hvem Vi vil. Derefter har Vi udpeget Djahannam (Helvedet) for ham. Han skal brænde deri vanæret (og) forkastet.
﴾19﴿ Og den, der vælger det Hinsidige og stræber efter det med (den rette) stræben, (mens) han er troende. Disse folks anstrengelser (vil blive) værdsat (og belønnet af Allâh).
﴾20﴿ Hver af dem, både disse og hine, giver Vi af din Herres gave. Og din Herres gave er ikke begrænset (for nogen).
﴾21﴿ Se, hvordan Vi ophøjede nogle over andre, og sandelig, det Hinsidige er højere i rang og større i begunstigelse.
﴾22﴿ Sæt ikke nogen gud ved siden af Allâh, ellers vil du sidde vanæret, forladt (i Helvedes Ild).
﴾23﴿ Og din Herre har befalet, at I ikke må tilbede andre ved Hans side, og at (I skal) være gode mod (jeres) forældre. Hvis den ene af dem eller de begge når den høje alder hos dig, så sig ikke Uff til dem og ej heller skæld dem ud. Men tal respektfuldt til dem.
﴾24﴿ Og sænk for dem ydmyghedens vinge af barmhjertighed og sig: ”Min Herre, vær barmhjertig mod dem, ligesom de opdrog mig som lille.”
﴾25﴿ Jeres Herre ved bedst, hvad der er i jeres indre. Hvis I er retskafne, så er Han sandelig Tilgivende mod dem, der vender sig mod Ham (i anger).
﴾26﴿ Og giv slægtningen hans ret, og den fattige og den vejfarende. Og forbrug ikke hensynsløst.
﴾27﴿ De, der ødsler, er sandelig satanernes brødre. Og Satan er (meget) utaknemmelig mod sin Herre.
﴾28﴿ Men hvis du vender bort fra dem, idet du søger din Herres nåde, som du håber på, så tal til dem med blide ord.
﴾29﴿ Og lad ikke din hånd være bundet til din hals (som en gnier), og stræk den (heller) ikke fuldt ud (som en ødsel), ellers vil du sidde (tilbage) bebrejdet (og) forarmet.
﴾30﴿ Sandelig, din Herre udvider Sin forsørgelse, for den Han vil, og begrænser den (for den Han vil). Sandelig, Han er vel Vidende om Sine tjenere (og) Altseende.
﴾31﴿ Og dræb ikke jeres børn af frygt for fattigdom. Vi forsørger dem og jer. At dræbe dem er sandelig en stor synd.
﴾32﴿ Og nærm jer ikke utugt. Det er sandelig en skamfuld (handling) og en ond vej (at følge).
﴾33﴿ Og dræb ikke det liv, som Allâh har gjort forbudt (at dræbe), undtagen med sandfærdighed. Og (til) hvem, der end bliver dræbt uretfærdigt, har Vi sandelig givet hans arving fuldmagt. Men han skal ikke overskride grænserne i drab , for han er sandelig støttet (af loven).
﴾34﴿ Og nærm jer ikke den forældreløses rigdom undtagen med bedste manerer, indtil han når sin modenhed. Og opfyld pagten. Sandelig, der vil blive spurgt om pagten.
﴾35﴿ Og giv fuldt mål, når I afmåler, og vej med en ret vægt. Det er godt og bedst i (sidste) ende.
﴾36﴿ Og følg ikke det, som du ikke har viden om. Sandelig, hørelsen, synet og hjertet, alt dette vil man blive draget til ansvar for.
﴾37﴿ Og gå ikke hovmodigt på jorden. Du kan sandelig ikke splitte jorden ad eller nå bjergene i højde.
﴾38﴿ Det onde af alt dette er forhadt hos din Herre.
﴾39﴿ Det er (en del) af den Visdom, som din Herre har åbenbaret til dig (o, Muhammad). Og sæt ikke en anden gud ved siden af Allâh, for så vil du blive kastet i Djahannam (Helvedet), bebrejdet (og) forkastet.
﴾40﴿ Mon jeres Herre har foretrukket sønner for jer og taget døtre fra iblandt englene til Sig (Selv)? Sandelig, I siger et voldsomt ord.
﴾41﴿ Og Vi har sandelig fremlagt (Vores advarsler) i denne Koran på forskellige vis, så at de (fornægterne) må ihukomme. Men det forøger kun deres modvilje.
﴾42﴿ Sig: ”Hvis der var guder ved siden af Ham, ligesom de siger, så ville de sandelig have søgt en vej til Tronens Herre.”
﴾43﴿ Lovpriset være Han og umådelig Ophøjet over det, som de siger.
﴾44﴿ De syv Himle og Jorden og alle, som er i dem, lovpriser Ham. Og der findes intet, som ikke lovpriser Ham. Men I forstår ikke deres lovprisning. Sandelig, Han er Overbærende, Tilgivende.
﴾45﴿ Og når du reciterer Koranen, sætter Vi mellem dig og dem, som ikke tror på det Hinsidige, et usynligt forhæng.
﴾46﴿ Og Vi lægger et dække over deres hjerter, så de (ikke) forstår den (Koranen), og gør deres ører døve. Og når du nævner din Herre alene i Koranen, vender de deres rygge til i modvilje.
﴾47﴿ Vi ved bedst, hvad de lytter til, når de lytter til dig, og når de rådfører sig i hemmelighed, så siger de uretfærdige: ”I følger kun en forhekset mand.”
﴾48﴿ Se, hvilke sammenligninger de bruger om dig. Og de er faret vild og kan ikke finde vej.
﴾49﴿ Og de siger: ”Når vi er blevet til knogler og støv, skal vi så genopvækkes i en ny skabelse?”
﴾50﴿ Sig: ”Bliv sten eller jern.
﴾51﴿ Eller en skabelse, som I i jeres hjerter anser for svært.” Så vil de sige: ”Hvem skal bringe os tilbage?” Sig: ”Ham, der skabte jer første gang.” Så vil de ryste på deres hoveder ad dig, og de vil sige: ”Hvornår vil det ske?” Sig: ”Måske er det nært.”
﴾52﴿ Den dag, (hvor) Han vil kalde (på) jer, og I vil besvare (Hans kald) med at lovprise Ham, og I vil tro, at I kun har opholdt jer (på jorden) en kort tid.
﴾53﴿ Og sig til Mine tjenere, at de skal sige det, der er bedst. Sandelig, Satan skaber splid imellem dem. Sandelig, Satan er en åbenbar fjende af mennesket.
﴾54﴿ Jeres Herre kender jer bedst. Hvis Han vil, (så) vil Han være jer barmhjertig, eller hvis Han vil, (så) vil Han straffe jer. Og Vi har ikke sendt dig som værge for dem.
﴾55﴿ Og din Herre kender bedst dem, der er i Himlene og på Jorden. Og Vi har sandelig givet nogle profeter fortrin over andre. Og Vi gav Dawûd (David) Zabûra (Salmerne).
﴾56﴿ Sig: ”Påkald dem, som I antager (for guder) foruden Ham, og de har ikke magt til at fjerne lidelser for jer og ej heller ændre dem.”
﴾57﴿ Dem, som de påkalder , søger (selv) et middel til deres Herre, (for at se) hvem af dem, der er nærmest, og de håber på Hans barmhjertighed og frygter Hans straf. Sandelig, din Herres straf bør frygtes.
﴾58﴿ Og der er ingen by, uden at Vi skal tilintetgøre den inden Opstandelsens Dag eller straffe den med en streng straf. Det er blevet skrevet i Bogen .
﴾59﴿ Og intet har afholdt Os fra at sende tegnene, undtagen at de tidligere (folk) har kaldt dem for løgn. Og Vi gav Thamûd hun-kamelen som et synligt tegn, men de handlede uret mod den. Og Vi sender kun tegnene for at skræmme (dem).
﴾60﴿ Og (husk), da Vi sagde til dig: ”Sandelig, din Herre omfatter menneskene. Vi gjorde kun det syn, som Vi viste dig, til en prøvelse for menneskene og (ligeledes) det træ , der er forbandet i Koranen. Og Vi (søger at) skræmme dem, men det tilskynder dem blot til at begå større overtrædelser.
﴾61﴿ Og (husk), da Vi sagde til englene: ”Isjudû (kast jer ned med ansigtet mod jorden) for Adam,” da kastede de sig ned, undtagen Iblîs (Satan). Han sagde: ”Skal jeg kaste mig (ned) for en, Du har skabt af ler?”
﴾62﴿ Han sagde: ”Se ham, som Du har æret over mig. Hvis Du giver mig udsættelse til Opstandelsens Dag, så vil jeg sandelig udrydde hans afkom, undtagen nogle få (af dem).”
﴾63﴿ Han (Allâh) sagde: ”Gå bort! (For) hvem af dem, der følger dig, skal Djahannam sandelig være jeres (alles) belønning. En fuld belønning.
﴾64﴿ Og frist, hvem du kan af dem, med din stemme og angrib dem med dit kavaleri og dit fodfolk. Og tag del i deres rigdomme og børn med dem, og giv dem løfter.” Og Satan lover dem kun bedrag.
﴾65﴿ ”Sandelig, over Mine tjenere har du ingen fuldmagt. Og din Herre er tilstrækkelig som værge.”
﴾66﴿ Jeres Herre er Den, der driver skibene for jer på havet, for at I må søge Hans nåde. Sandelig, Han er Barmhjertig mod jer.
﴾67﴿ Og når noget ondt på havet rammer jer, forsvinder de, I plejede at påkalde, undtagen Ham. Men når Han bringer jer (sikkert) til land, så vender I jer bort (fra Ham). Og mennesket er utaknemmeligt.
﴾68﴿ Føler I jer sikre på, at Han ikke vil lade jorden synke under jer eller sende en voldsom storm med sten over jer? Da vil I ikke finde jer nogen værge.
﴾69﴿ Eller føler I jer sikre på, at Han ikke vil sende jer tilbage på det (havet) endnu engang og sende en stærk storm over jer og drukne jer for jeres utaknemmelighed? Da vil I ikke finde nogen beskytter mod Os.
﴾70﴿ Og Vi har sandelig æret Adams børn og båret dem til lands og vands. Og forsynet dem med gode ting og ophøjet dem over mange af dem, som Vi har skabt.
﴾71﴿ (Husk) den Dag, hvor Vi vil fremkalde alle mennesker med deres leder. Og den, der får givet sin bog i højre hånd. De vil læse deres bog, og de vil ikke blive forurettet Fatîla .
﴾72﴿ Og den, der er blind i denne (verden), vil være blind i det Hinsidige og langt mere vildfaren fra den (rette) vej.
﴾73﴿ Og sandelig, de havde nær fået dig væk fra det, Vi havde åbenbaret dig, for at du skulle opdigte noget andet end det mod Os. Og da ville de have taget dig som ven.
﴾74﴿ Og havde Vi ikke stadfæstet dig, så havde du sandelig hældet dig lidt imod dem.
﴾75﴿ Da havde Vi sandelig ladet dig smage en dobbelt (straf) i livet og en dobbelt (straf) efter døden. Så ville du ikke have fundet dig nogen hjælper mod Os.
﴾76﴿ Og de havde nær skræmt dig ud af landet, så de kunne fordrive dig derfra. Men så ville de, efter (fordrivelsen af) dig, kun have været der for en kort periode.
﴾77﴿ (Dette er Vores) sædvane med dem, som Vi sendte før dig af vores sendebud. Og du vil ikke finde nogen ændring i Vores sædvane.
﴾78﴿ Oprethold Salâh (bønnen) efter middag og nattens mørke , og (recitationen af) Koranen ved daggry . Sandelig, (recitationen af) Koranen ved daggry er bevidnet (af englene).
﴾79﴿ Og stå op til ekstra Salâh (bøn) i en del af natten til din (egen fordel). Måske vil din Herre ophøje dig til et Lovprist sted.
﴾80﴿ Og sig: ”Min Herre, lad mig indtræde (Madinah) med en god indgang, og bring mig ud (af Makkah) med en god udgang. Og skænk mig fra Dig Selv en hjælpende fuldmagt.”
﴾81﴿ Og sig: ”Sandheden er kommet, og falskheden er forsvundet. Sandelig, falskheden vil (altid) forsvinde.”
﴾82﴿ Og Vi sender ned af Koranen det, som er helbredelse og barmhjertighed for de troende. Og den forøger kun de uretfærdiges tab.
﴾83﴿ Og når Vi skænker Vores gunst til mennesket, vender det sig (bort) og afholder sig langt (fra lydighed), og når noget ondt rammer det, bliver det fortvivlet.
﴾84﴿ Sig: ”Enhver handler på sin måde, og jeres Herre ved bedst, hvem der er mest retledt.”
﴾85﴿ Og de vil spørge dig om sjælen. Sig: ”Sjælen er fra min Herres befaling, og I er kun blevet givet lidt viden.”
﴾86﴿ Og hvis Vi ville, kunne Vi sandelig tilbagetage det, som Vi har åbenbaret til dig. Da vil du ikke finde nogen værge mod Os (i den sag).
﴾87﴿ (Det er) kun (som) barmhjertighed fra din Herre. Sandelig, Hans nåde over dig er stor.
﴾88﴿ Sig: ”Hvis menneskene og Djinnerne samledes for at bringe (noget) ligesom denne Koran, så kunne de ikke bringe dens lige, om de (så) hjalp hinanden.”
﴾89﴿ Og Vi har sandelig i denne Koran frembragt forskellige sammenligninger af alt for menneskene. Men de fleste mennesker afviser i fornægtelse.
﴾90﴿ Og de siger: ”Vi vil ikke tro dig, førend du får en kilde til at springe frem fra jorden til os.
﴾91﴿ Eller (førend) du frembringer en have af daddelpalmer og vindruer, (og) du bringer floder frem i dens midte i overflod.
﴾92﴿ Eller (førend) du får himlen til at falde ned over os i stykker, ligesom du påstår, eller at du bringer Allâh og englene foran vores øjne.
﴾93﴿ Eller (førend) du får et hus af guld, eller at du stiger op i Himlen, og vi vil ikke tro på din himmelfærd, førend du sender en bog ned til os, som vi kan læse.” Sig: ”Lovprist være min Herre. Er jeg andet end et menneske (og) et Sendebud?”
﴾94﴿ Og da retledningen kom til dem, forhindrede intet andet folk i at tro, end at de sagde: ”Har Allâh sendt et menneske som Sendebud?”
﴾95﴿ Sig: ”Hvis der havde været engle på jorden, som vandrede rundt i fred, så ville Vi sandelig have sendt en engel ned til dem fra Himlen som sendebud.”
﴾96﴿ Sig: ”Allâh er tilstrækkelig som vidne mellem mig og jer. Sandelig, Han er vel Vidende om Sine tjenere, Altseende.”
﴾97﴿ Og den, Allâh retleder, er retledt. Og for dem, Han vildleder, vil du ikke finde nogen beskyttere foruden Ham (Allâh). Og Vi skal samle dem på Opstandelsens Dag, (idet de går) på deres ansigter, blinde, stumme og døve. Deres tilholdssted er Djahannam (Helvedet). Hver gang det(s ild) aftager, forøger Vi dem med dets voldsomme flammer.
﴾98﴿ Det er deres straf, fordi de fornægtede Vores tegn og sagde: ”Når vi engang er blevet til knogler og støv, skal vi så genopvækkes i en ny skabelse?”
﴾99﴿ Har de ikke set, at Allâh, der har skabt Himlene og Jorden, har magt til at skabe deres lige? Og Han har bestemt en frist for dem, hvorom der ikke hersker tvivl. Men de uretfærdige afviser i fornægtelse.
﴾100﴿ Sig: ”Hvis I ejede min Herres barmhjertigheds skatte, så ville I sandelig holde på dem af frygt for at give ud. Og mennesket er nærigt.”
﴾101﴿ Og sandelig, Vi gav Mûsá (Moses) ni klare tegn. Spørg da Israels børn, da han kom til dem, (og) Firʻaûn (Farao) sagde til ham: ”O, Mûsá (Moses), jeg tror, du er forhekset.”
﴾102﴿ Han (Moses) sagde: ”Du ved sandelig, at ingen har sendt disse (tegn), undtagen Himlenes og Jordens Herre, som (klare) beviser. Og jeg tror sandelig, o, Firʻaûn (Farao), at du er dømt til undergang.”
﴾103﴿ Så prøvede han (Fir‘aûn) at skræmme dem ud af landet, så Vi druknede ham og dem, som var med ham.
﴾104﴿ Og efter ham (Fir‘aûn) sagde Vi til Israels børn: ”Bosæt jer i landet! Men når løftet om det Hinsidige kommer, skal Vi bringe jer sammen i blandet flok.”
﴾105﴿ Og med sandheden har Vi sendt den (Koranen) ned, og med sandheden er den sendt ned. Og Vi har kun sendt dig ned (som) en overbringer af gode nyheder og (som) en advarer.
﴾106﴿ En Koran, som Vi har inddelt, så du kan recitere den for menneskene, langsomt og roligt. Og Vi har sendt den ned i mindre stykker.
﴾107﴿ Sig: ”Tro på den eller lad være med at tro (på den). Sandelig, de, der har fået viden før den, falder ned på (deres) ansigter (mod jorden), når den bliver reciteret for dem.
﴾108﴿ Og de siger: ”Lovprist være vores Herre. Vores Herres løfte vil sandelig ske.”
﴾109﴿ Og de falder grædende ned på (deres) ansigter, og den (Koranen) øger dem i ydmyghed.
﴾110﴿ Sig: ”Påkald Allâh eller påkald al-Rahmân (Den Barmhjertige). Hvad end I påkalder (Ham med), så tilhører de skønneste navne Ham.” Og vær ikke (for) højlydt i din Salâh (bøn), ej heller (for) afdæmpet, men søg en mellemvej mellem disse (to).
﴾111﴿ Og sig: ”Al lovprisning tilkommer Allâh, som hverken har taget en søn (til Sig) eller har nogen partner i Herredømmet, ej heller nogen beskytter mod svaghed. Og lovpris Ham med en (værdig) lovprisning.