Al-Hujurat

﴾1﴿ O, I, som tror, før jer ikke frem foran Allâh og Hans Sendebud, og frygt Allâh. Sandelig, Allâh er Althørende, Alvidende.
﴾2﴿ O, I, som tror, hæv ikke jeres stemmer over Profetens stemme. Og vær ikke højrøstede, når I taler til ham, ligesom I er højrøstede, når I taler til hinanden, af frygt for at jeres gode gerninger bliver frugtesløse, mens I ikke sanser.
﴾3﴿ Sandelig, de, der sænker deres stemmer foran Allâhs Sendebud, disse er dem, hvis hjerter Allâh har prøvet for Gudfrygt. For dem er der tilgivelse og en mægtig belønning.
﴾4﴿ Sandelig, de, der sidder bag ved kamrene og kalder på dig: De fleste af dem har ingen forståelse.
﴾5﴿ Og var de forblevet tålmodige, indtil du kom ud til dem, havde det været bedre for dem. Og Allâh er Tilgivende, Barmhjertig.
﴾6﴿ Og I, som tror, hvis en syndig person kommer til jer med en beretning, bekræft da dens rigtighed af frygt for, at I skader et folk af uvidenhed (og) så bliver angrende omkring det, I har gjort.
﴾7﴿ Og vid, at Allâhs Sendebud er iblandt jer. Hvis han adlyder jer i mange sager, vil I bestemt komme i besvær. Men Allâh har gjort troen elsket af jer og gjort den smuk i jeres hjerter. Og Han har gjort vantroen afskyelig for jer og (ligeledes) synder og ulydighed. Disse (folk) er sandelig retledede.
﴾8﴿ Som en nåde fra Allâh og en gunst. Og Allâh er Alvidende, Alvis.
﴾9﴿ Og hvis to grupper af de troende kæmper mod hinanden, søg da forsoning imellem dem. Og hvis en af dem begår overgreb mod den anden, bekæmp da den, der begår overgreb, indtil den kommer tilbage til Allâhs befaling. Så hvis den kommer tilbage, søg da forsoning mellem dem med retfærdighed og oprethold retfærdighed. Sandelig, Allâh elsker dem, der opretholder retfærdighed.
﴾10﴿ Sandelig, de troende er intet andet end brødre. Så søg forsoning mellem jeres brødre og frygt Allâh. For at I måtte blive vist barmhjertighed.
﴾11﴿ O, I, som tror, ingen folk bør latterliggøre andre folk. Måske er de, (der gøres grin med), bedre end dem, (der gør grin med andre). Og kvinder (bør ikke latterliggøre) andre kvinder. Måske er de, (der gøres grin med), bedre end dem, (der gør grin med andre). Og nedgør ikke hinanden og kald ikke hinanden øgenavne. Dårligt er det (at bruge det) syndige navn, efter (at man har omfavnet) troen. Og de, der ikke angrer, er de uretfærdige.
﴾12﴿ O, I, som tror, hold jer fra for mange mistanker. Sandelig, nogle mistanker kan være synd. Og udspioner ikke og bagtal ikke hinanden. Kan nogen af jer lide, at han spiser sin døde broders kød? I vil afsky det. Og frygt Allâh. Sandelig, Allâh er den Ofte Tilgivende, den Barmhjertige.
﴾13﴿ O, I mennesker, Vi har sandelig skabt jer af hankøn og hunkøn og gjort jer til folkeslag og stammer, for at I kan kendes. Sandelig, den nobleste af jer hos Allâh er den mest Gudfrygtige blandt jer. Sandelig, Allâh er Alvidende, Velvidende.
﴾14﴿ Beduinerne siger: ”Vi tror.” Sig: ”I har ikke troet.” Men I (bør i stedet) sige: ”Vi har overgivet os (til islam).” For troen er ikke indtrådt i jeres hjerter (endnu). Og hvis I adlyder Allâh og Hans Sendebud, vil Han ikke indskrænke (belønningen) det mindste for jeres gerninger. Sandelig, Allâh er Tilgivende, Barmhjertig.
﴾15﴿ Sandelig, de troende er dem, der tror på Allâh og Hans Sendebud (og) derefter ikke har nogen tvivl. Og de kæmper med deres rigdomme og deres liv på Allâhs vej. Disse er de sandfærdige.
﴾16﴿ Sig: ”Vil I underrette Allâh om jeres religion, mens Allâh ved, hvad der er i Himlene, og hvad der er på Jorden? Og Allâh er Alvidende om alle ting.”
﴾17﴿ De imødekommer dig med, at de har accepteret islam, (som om det var en tjeneste for dig). Sig: ”Imødekom ikke mig med jeres accept af islam. Nej, det er Allâh, der imødekommer jer, fordi Han har retledt jer til Troen, hvis I er sandfærdige.”
﴾18﴿ Sandelig, Allâh kender til det Usete i Himlene og på Jorden. Og Allâh ser, hvad I foretager jer.