Al-Hashr

﴾1﴿ Det, der er i Himlene og på Jorden, proklamerer Hans renhed, og Han er den Almægtige, den Vise.
﴾2﴿ Han er Den, der udviste fornægterne blandt Bogens folk fra deres hjem ved den første forsamling. I troede ikke, at de ville slippe ud, og de troede, at deres fæstninger ville beskytte dem mod Allâh. Så Allâh kom til dem fra (et sted), hvor de ikke havde forventet det. Og Han indgød frygt i deres hjerter, (så at) de ødelagde deres hjem med deres egne hænder og med de troendes hænder. Så lær (deraf), o, I, der har øjne.
﴾3﴿ Og hvis Allâh ikke havde bestemt udvisning for dem, havde Han straffet dem i denne verden. Og i det Hinsides er der for dem Ildens straf.
﴾4﴿ Det er, fordi de modsatte sig Allâh og Hans Sendebud. Og den, der modsætter sig Allâh, da er Allâh sandelig hård i (Sin) straf.
﴾5﴿ De daddeltræer, som I har skåret, eller som I har efterladt stående på deres stammer, da var det med Allâhs vilje. Og for at Han kunne vanære overtræderne.
﴾6﴿ Og hvad Allâh har givet Sit Sendebud af Fâ’a (krigsbytte) fra dem, så har I ikke lavet nogen ekspedition på jeres heste eller kameler for det. Men Allâh giver magt til Sit Sendebud, over hvem Han vil, og Allâh har Magt over alle ting.
﴾7﴿ Hvad end Allâh har givet af Fâ’a (krigsbytte) til Sit Sendebud fra folkene fra byerne, så er det for Allâh og for Sendebuddet og for slægtningene og de forældreløse og de nødlidende og de vejfarerne, så at det (rigdommene og goderne) ikke skal cirkulere blandt de rige blandt jer. Og det, som Sendebuddet giver jer, tag da (imod) det, og det, som han forbyder jer, afhold jer da (fra det). Og frygt Allâh. Sandelig, Allâh er hård i (Sin) straf.
﴾8﴿ (Denne rigdom, som de har efterladt, er) for de fattige emigranter, der blev udvist fra deres hjem og ejendom, mens de søgte Allâhs gunst og (Hans) tilfredsstillelse og hjalp Allâh og Hans Sendebud. (Og) de er de sandfærdige.
﴾9﴿ Og (denne rigdom er også for) dem, der allerede havde et hjem (i Madinah) og havde (taget) Troen (til sig). De har kærlighed til dem, der emigrerede til dem, og de føler ikke noget behov i deres hjerter for det, der er blevet givet til dem (emigranterne). Og de giver fortrinsret til dem over sig selv, selvom de er i nød. Og de, der er frelst fra deres grådighed, de er de succesfulde.
﴾10﴿ Og dem, der kom efter dem, sagde: ”Vor Herre, tilgiv os og dem af vores brødre, der gik forud for os i troen, og læg ikke noget had i vores hjerter til dem, der tror. Sandelig, vor Herre, Du er Blid, Barmhjertig.”
﴾11﴿ Har du ikke set hyklerne, der siger til deres brødre, der fornægtede, blandt Bogens folk: ”Hvis I bliver udvist, vil vi bestemt gå med jer, og vi vil aldrig adlyde nogen imod jer. Og hvis der bliver kæmpet imod jer, vil vi sandelig hjælpe jer.” Og sandelig, Allâh bevidner, at de er løgnere.
﴾12﴿ Hvis de bliver udvist, vil de ikke gå med dem, og hvis de bliver bekæmpet, vil de ikke hjælpe dem. Og hvis de hjalp dem, ville de blot vende deres rygge (til). Derefter vil de ikke blive hjulpet.
﴾13﴿ Frygten for jer i deres hjerter er større end (frygten for) Allâh. Dette er, fordi de er et folk, der ikke har fornuft.
﴾14﴿ De kæmper ikke imod jer i samlet (flok) undtagen fra befæstede byer, eller fra bag vægge. Deres indbyrdes konflikt er stor. Du tror, at de er forenede, men deres hjerter er splittede. Dette er, fordi de er et folk, der ikke forstår.
﴾15﴿ De er som dem, der (levede) før dem i den nære fortid, og som mærkede konsekvensen af deres handlinger. Og for dem er der (i det Hinsides) en smertefuld straf.
﴾16﴿ Eksemplet (med hyklerne) er ligesom Satan, når han siger til mennesket: ”Fornægt!” Når det så fornægter, siger han (Satan): ”Sandelig, jeg er fri for dig. Jeg frygter Allâh, verdnernes Herre.”
﴾17﴿ Så enden for dem begge vil være, at de vil være i Ilden, deri skal de blive for evigt. Og dette er de uretfærdiges straf.
﴾18﴿ O, I, som tror, frygt Allâh, og lad enhver se, hvad han (eller hun) har sendt forud til det kommende. Og frygt Allâh. Sandelig, Allâh er vel Vidende om, hvad I foretager jer.
﴾19﴿ Og vær ikke som dem, der glemte Allâh, så Han fik dem til at glemme sig selv. De er synderne.
﴾20﴿ Ildens folk og Paradisets folk er ikke lige. Paradisets folk, de er de succesfulde.
﴾21﴿ Havde Vi sendt Koranen ned på et bjerg, havde du set det ydmyge sig selv (og) blive sprængt i stykker af frygt for Allâh. Og disse eksempler bliver givet af Os til menneskene, således at de måtte reflektere.
﴾22﴿ Han er Allâh, der er ingen anden Gud undtagen Ham. Den, der Kender det usete og det sete. Han er den mest Nådige, den mest Barmhjertige
﴾23﴿ Han er Allâh, der er ingen anden Gud undtagen Ham. Kongen, den Hellige, Den, der er fri for alle fejl, Beskytteren, Vogteren, den Mægtige, Betvingeren, den Ophøjede i Storhed. Lovprist er Allâh, over hvad de sætter ved siden af Ham.
﴾24﴿ Han er Allâh, Skaberen, Udvikleren, Formgiveren. Ham tilkommer alle de smukke navne. Hans renhed proklameres af det, der er i Himlene og på Jorden. Og Han er den Almægtige, den Vise.