Al-Fath

﴾1﴿ Sandelig, Vi har skænket dig en åbenbar sejr.
﴾2﴿ For at Allâh kan tilgive dig dine tidligere fejl og fremtidige (fejl) og fuldende Hans gunst over dig og retlede dig til en ret vej.
﴾3﴿ Og Allâh vil hjælpe dig med en mægtig hjælp.
﴾4﴿ Han (Allâh) er den, som nedsendte ro i de troendes hjerter, så at deres (allerede eksisterende) tro kunne vokse i styrke. Og til Allâh hører Himlenes og Jordens hære. Og Allâh er den Alvidende, den Vise.
﴾5﴿ For Han vil lade de troende mænd og de troende kvinder indtræde haver, under hvilke floder løber, deri skal de blive for evigt. Og Han vil afskrive deres onde gerninger. Og dette er hos Allâh en mægtig succes.
﴾6﴿ Og Han vil straffe de hykleriske mænd og de hykleriske kvinder og de polyteistiske mænd og de polyteistiske kvinder, som tænker slette tanker om Allâh. Over dem er der en ond cirkel , og Allâhs vrede er over dem, og Han har forbandet dem, og Han har forberedt Djahannam (Helvede) for dem, og det er et ondt endeligt.
﴾7﴿ Og til Allâh hører Himlenes og Jordens hære. Og Allâh er Almægtig, Vis.
﴾8﴿ Sandelig, Vi har sendt dig (o, Muhammad) som et vidne og en bærer af gode nyheder og som en formaner.
﴾9﴿ For at I skal tro på Allâh og Hans Sendebud og støtte ham og ære ham og lovprise Ham (Allâh) morgen og aften.
﴾10﴿ Sandelig, de, der sværger troskab til dig (ved at placere deres hænder i din hånd), sværger sandelig troskab til Allâh. Allâhs Hånd er over deres hænder. Så den, der bryder (sit løfte), bryder det sandelig til skade for sig selv, og den, der opfylder pagten, som han har indgået med Allâh, da vil Han give ham en mægtig belønning.
﴾11﴿ De af beduinerne, der forblev tilbage, vil sige til dig: ”Vores ejendele og vores familier opholdt os (derfor kunne vi ikke følge dig på din rejse til Hudaibiah ). Så bed om tilgivelse for os.” De siger med deres tunger, hvad der ikke er i deres hjerter. Sig: ”Hvem har da magten til at hjælpe jer mod Allâh, hvis Han ønsker at skade jer eller ønsker at gavne jer?” Men Allâh er vel Vidende om, hvad I gør.
﴾12﴿ ”Nej, I troede, at Sendebuddet og de troende aldrig ville vende tilbage til deres familier, og dette blev prydet i jeres hjerter. Og I tænkte en ond tanke og blev et ruineret folk.”
﴾13﴿ Og den, der ikke tror på Allâh og Hans Sendebud. Sandelig, da har Vi forberedt en flammende ild for fornægterne.
﴾14﴿ Og til Allâh hører Herredømmet over Himlene og Jorden. Han tilgiver, den Han vil, og straffer, den Han vil. Og Allâh er Tilgivende, Barmhjertig.
﴾15﴿ Og de, der forblev tilbage, vil sige, når I begiver jer frem mod (krigs)byttet for at modtage det: ”Lad os følge jer.” De ønsker at ændre Allâhs ord. Sig: ”I skal aldrig følge os. Det har Allâh sagt på forhånd.” Så vil de sige: ”Nej, men I misunder os.” Nej, de forstår ikke, kun en smule.
﴾16﴿ Sig til dem blandt beduinerne, der blev tilbage: ”I vil blive kaldt mod et folk, der besidder en mægtig styrke. I skal kæmpe mod dem, eller de skal overgive sig. Så hvis I adlyder, vil Allâh give jer en god belønning, og hvis I vender jer bort, ligesom I vendte jer bort før, vil Han straffe jer med en smertefuld straf.
﴾17﴿ Der er ingen bebrejdelse over den blinde, ej heller er der nogen bebrejdelse over den haltende, ej heller er der nogen bebrejdelse over den syge. Og den, der adlyder Allâh og Hans Sendebud, Ham vil Han lade indtræde haver, under hvilke floder løber. Og den, der vender sig bort, ham vil Han straffe med en smertefuld straf.
﴾18﴿ Sandelig, Allâh var tilfreds med de troende, da de sværgede troskab til dig under træet. Han (Allâh) vidste da, hvad der var i deres hjerter. Så Han sendte ro over dem og belønnede dem med en nær sejr.
﴾19﴿ Og de ville modtage meget krigsbytte. Og Allâh er Almægtig, Vis.
﴾20﴿ Og Allâh havde lovet jer meget krigsbytte, som I vil indtage. Så Han fremskyndte denne for jer og stoppede menneskenes hænder i (at skade) jer. Og (Han gjorde således), for at det kunne blive et tegn for de troende, og for at Han kunne retlede jer til en ret vej.
﴾21﴿ Og (der er) andre (sejre), som endnu ikke er i jeres magt, (men) Allâh har omfattet dem. Og Allâh har Magt over alle ting.
﴾22﴿ Og havde de, der fornægter, bekæmpet jer, (så) havde de vendt deres rygge (til jer), (og) derefter havde de hverken fundet en støtte eller en hjælper.
﴾23﴿ (Dette er) Allâhs sædvane gennem tiderne. Og du vil aldrig finde en ændring i Allâhs sædvane.
﴾24﴿ Og Han er Den, der holdt deres hænder væk fra jer og jeres hænder fra dem i Makkahs dal, efter (at) Han havde ladet jer sejre over dem. Og Allâh ser, hvad I foretager jer.
﴾25﴿ Det er dem, der fornægtede og forhindrede jer fra Al-Masjid-ul-Harâm (den Hellige Moské) og (forhindrede) offerdyrene, der var blevet tilbageholdt, i at nå deres rette sted. Og havde der ikke været troende mænd og troende kvinder (i Makkah), som I ikke kendte, så at I uvidenhed kunne have trampet dem ned (dræbt dem), og en pinlig situation ville have overgået jer på grund af dem. (Derfor har Allah ikke givet jer lov til at kæmpe imod dem). (Dette) for at Allâh kunne lukke den, Han vil, ind i Sin nåde. Og hvis de (troende mænd og kvinder) havde forladt (Makkah), havde Vi straffet fornægterne blandt dem (Makkahs indbyggere) med en smertefuld straf (ved at lade jer kæmpe imod dem).
﴾26﴿ Da de, der fornægter, lod stædighed vinde indpas i deres hjerter, stædighed fra uvidenhedens tid, da sendte Allâh ro ned fra Ham selv over Hans Sendebud og over de troende og fik dem til at holde fast ved gudfrygtens ord. Og de var berettigede til det og kvalificerede til det. Og Allâh er Alvidende om alle ting.
﴾27﴿ Allâh har i sandhed gjort drømmen til virkelighed for Sit Sendebud (indtagelsen af Makkah). I vil bestemt indtræde Al-Masjid-ul-Harâm (den Hellige Moské), hvis Allâh vil, fredeligt, med jeres hoveder kronraget, og jeres hår klippet kort, idet I ingen frygt besidder. Så Han vidste, hvad I ikke vidste, (og) Han tilskrev da før dette en nær sejr.
﴾28﴿ Han er Den, der har sendt Sit Sendebud med retledningen og den sande religion, for at Han kan få den til at sejre over alle religioner. Og Allâh er tilstrækkelig som vidne.
﴾29﴿ Muhammad er Allâhs Sendebud, og de, der er med ham, er hårde mod fornægterne (og) barmhjertige mod dem selv. Du vil se dem lave Ruku’ (bukke sig) (og) Sajdah (kaste sig med panden mod jorden), idet de søger Allâhs Gunst og (Hans) tilfredshed. Deres særlige kendetegn er på deres ansigter som følge af Al-Sujûd (at kaste sig med panden mod jorden). Dette er deres beskrivelse i Al-Tawrât (Toraen). Og deres beskrivelse i Al-Injîl (Evangeliet): som en tilsået afgrøde, der frembringer sine skud, så gør den stærk. Så vokser den sig tyk og står ret på sine stilke , idet den fryder bønderne. For at Han måtte ophidse fornægterne gennem dem. Allâh har lovet tilgivelse og en stor belønning til dem, der tror og gør gode handlinger.