Al-Anfal

﴾1﴿ De spørger dig om byttet. Sig: ”Byttet er til Allâh og Sendebuddet.” Så frygt Allâh, og stift fred imellem jer, og adlyd Allâh og Hans Sendebud, hvis I er troende.
﴾2﴿ Sandelig, de troende er dem, hvis hjerter fyldes med frygt, når Allâh(s navn) bliver nævnt, og når Hans Ayât (vers) bliver reciteret for dem, forøger det deres tro. Og de sætter deres lid til deres Herre.
﴾3﴿ Dem, der opretholder Salâh(bøn) og giver ud af det, Vi har forsynet dem med.
﴾4﴿ Det er de sande troende. For dem er der rangtrin hos deres Herre, og tilgivelse og en ærefuld forsyning.
﴾5﴿ Ligesom da din Herre lod dig forlade dit hjem med ret, og sandelig var der en gruppe af de troende, der ikke brød sig om det.
﴾6﴿ De strides med dig om sandheden, efter at den er blevet åbenlys, som om de bliver drevet mod døden, mens de ser (på den).
﴾7﴿ Og da Allâh lover jer, at en af de to grupper er til jer, og I håber på, at den uden våben vil være for jer. Og Allâh ønsker at befæste sandheden med Sine ord og at skære fornægternes rod.
﴾8﴿ Så Han kan lade sandheden sejre og tilintetgøre falskheden, selv om synderne hader det.
﴾9﴿ Da I påkaldte jeres Herre om hjælp, så svarede Han jer: ”Jeg vil hjælpe jer med et tusinde engle, som følger hinanden.”
﴾10﴿ Og Allâh har kun gjort det (løftet) for at give jer en god nyhed, og for at jeres hjerter måtte få ro (derved). Og hjælpen kommer kun fra Allâh. Sandelig, Allâh er Almægtig, Alvis.
﴾11﴿ Da Han dækkede jer med en døsen, som sikkerhed fra Ham (mod fjenden), og sendte vand fra Himlene ned over jer for at rense jer dermed og (derved) fjerne Satans urenhed fra jer. Og for at styrke jeres hjerter og for at give (jer) fodfæste dermed.
﴾12﴿ Da din Herre åbenbarede til englene: ”Jeg er med jer, så gør dem, der tror, faste (i troen). Jeg vil indgyde rædsel i fornægternes hjerter. Så slå over nakkerne og slå dem over hver af deres fingerspidser.”
﴾13﴿ Det er, fordi de modsatte sig Allâh og Hans Sendebud, og for den, der modsætter sig Allâh og Hans Sendebud, så er Allâh sandelig hård i sin straf.
﴾14﴿ Det er (straffen), så smag den, og sandelig er der for fornægterne Ildens straf.
﴾15﴿ O, I, som tror, når I møder dem, der fornægter, gå fremad (mod slaget), og I skal ikke vende dem ryggen.
﴾16﴿ Og den, der vender sin ryg til dem på den dag, medmindre det er en krigslist eller for at trække sig tilbage for at tilslutte sig en (anden) deling, så har han sandelig pådraget sig vrede fra Allâh, og hans bolig er Djahannam (Helvede), og det er et slet endemål.
﴾17﴿ Så I dræbte dem ikke, men Allâh dræbte dem. Og du kastede ikke, da du kastede, men Allâh kastede. For at Han kunne prøve de troende med en god prøvelse fra Sig. Sandelig, Allâh er Althørende, Alvidende.
﴾18﴿ Således (skete det), og sandelig, Allâh er Den, der svækker fornægternes plan.
﴾19﴿ Hvis I spørger (efter en afgørelse ved) sejr, så er sejren sandelig kommet til jer. Og hvis I stopper, så er det bedre for jer. Og hvis I vender tilbage, vil Vi vende tilbage. Og jeres hær vil ikke være tilstrækkelig for jer, selvom de er mange i antal, og sandelig, Allâh er med de troende.
﴾20﴿ O, I, som tror, adlyd Allâh og Hans Sendebud og vend jer ikke fra Ham, når I hører.
﴾21﴿ Og vær ikke som dem, der sagde: ”Vi har hørt,” men de hører ikke.
﴾22﴿ Sandelig, de værste skabninger for Allâh er de døve (og) stumme, der ikke forstår.
﴾23﴿ Og hvis Allâh havde kendt noget godt i dem, havde Han fået dem til at høre. Men hvis Han havde fået dem til at høre, så ville de sandelig vende sig bort, og de er uvillige.
﴾24﴿ O, I, som tror, svar Allâh og sendebuddet, når Han kalder jer til det, der giver jer liv, og vid, at Allâh kommer imellem et menneske og dets hjerte, og at I til Ham skal samles.
﴾25﴿ Og frygt for en prøvelse, der ikke kun vil ramme dem af jer, der er uretfærdige, og vid, at Allâh er hård i sin straf.
﴾26﴿ Og husk, da I var få (og) undertrykt på jorden, I frygtede, at menneskene ville plyndre jer. Så gav Han jer ly og styrkede jer med Sin hjælp og forsynede jer med de gode ting, for at I måtte være taknemmelige.
﴾27﴿ O, I, som tror, begå ikke forræderi mod Allâh og Sendebuddet, og begå ikke forræderi mod det, I er blevet betroet, og I ved det.
﴾28﴿ Og vid, at jeres rigdom og jeres børn er en prøvelse, og at der hos Allâh er en stor belønning.
﴾29﴿ O, I, som tror, hvis I frygter Allâh, vil Han skænke jer en sondring (til at skelne mellem ret og uret), og Han vil afskrive jeres dårlige gerninger og tilgive jer. Og Allâh er Herren over stor nåde.
﴾30﴿ Og (husk), da de, der fornægter, lagde planer mod dig om at (tilbage)holde dig eller slå dig ihjel eller fordrive dig, og de lagde planer, og Allâh lagde planer. Og Allâh er den bedste af dem, der lægger planer.
﴾31﴿ Og når Vore Ayât (vers) reciteres for dem, siger de: ”Vi har hørt det. Hvis vi ønskede, kunne vi sige det samme som dette. Det er ikke andet end gamle fortællinger.”
﴾32﴿ Og (husk), da de sagde: ”O, Allâh, hvis dette er sandheden fra Dig, så lad sten regne ned over os fra himlen, eller bring os en smertefuld straf.”
﴾33﴿ Og Allâh ville ikke straffe dem, mens du var iblandt dem, ej heller ville Allâh straffe dem, mens de søger tilgivelse.
﴾34﴿ Men hvad er der med dem, siden Allâh ikke skal straffe dem, når de forhindrer (folk) fra al-Masjîd al-Harâm (den Hellige Moské), når de ikke er dens beskyttere? Dens beskyttere er kun dem, der frygter Allâh, men de fleste af dem ved det ikke.
﴾35﴿ Og deres bøn ved Huset var kun fløjten og klappen (i hænder). Så smag straffen, for det I plejede at fornægte.
﴾36﴿ Sandelig, de, der fornægter, giver ud af deres rigdom for at forhindre (folk) fra Allâhs vej. Så vil de (fortsætte med at) give ud, men den vil blive til fortrydelse for dem, derefter vil de blive besejret. Og de, der fornægter, (de) vil blive samlet i Djahannam (Helvede).
﴾37﴿ For Allâh adskiller det onde fra det gode og lægger det onde oven på hinanden. Og ophober det hele og anbringer dem i Djahannam (Helvede). Det er dem, der er fortabte.
﴾38﴿ Sig til dem, der fornægter, at hvis de stopper, vil de blive tilgivet for, hvad der er passeret (af deres synder). Og hvis de vender tilbage, så er de tidligeres (folks) eksempel allerede gået forud.
﴾39﴿ Og bekæmp dem, indtil der ikke længere er Fitnah (fristelse), og al religion tilhører Allâh. Så hvis de holder inde, så ser Allâh sandelig, hvad de laver.
﴾40﴿ Og hvis de vender sig bort, så vid, at Allâh er jeres beskytter. Hvilken herlig Beskytter og herlig Hjælper.
﴾41﴿ Og vid, at hvad I end tager som bytte, er en femtedel af det til Allâh, Sendebuddet, slægtningene, de forældreløse, de fattige og den vejfarende, hvis I tror på Allâh og på det, Vi har sendt ned til Vores tjener på Sondringens Dag, den dag hvor de to hære mødtes. Og Allâh har magt over alle ting.
﴾42﴿ Og (husk), da I (den muslimske hær) var på den nærmeste (side af) dalen, og de var på den fjerneste, og karavanen var neden for jer. Og hvis I skulle have aftalt (et tidspunkt) med hinanden, så var I sandelig blevet uenige. Men (det skete således), for at Allâh kunne fuldende en sag, der allerede var bestemt til at ske, så at de, der skulle dø, kunne dø på grundlag af et klart bevis, og de, der skulle leve, kunne leve på grundlag af et klart bevis. Og Allâh er sandelig Althørende, Alvidende.
﴾43﴿ Og (husk), da Allâh i din drøm viste dig dem som få. Og havde Han vist dig dem som mange, ville I sandelig have mistet modet, og I ville have stredes med hinanden om sagen. Men Allâh frelste (jer). Sandelig, Han er Alvidende om, hvad der er i hjerterne.
﴾44﴿ Og (husk), da Han viste jer dem som få i jeres øjne, da I mødtes, og (Han) gjorde jer få i deres øjne, for at Allâh kunne fuldende en sag, der allerede var bestemt til at ske. Og til Allâh vender (alle) anliggender tilbage.
﴾45﴿ O, I, som tror, når I møder en gruppe (af fjenden), så stå fast og ihukom Allâh meget, således at I måtte blive succesfulde.
﴾46﴿ Og adlyd Allâh og Hans Sendebud, og bestrid ikke (hinanden), for da vil I miste modet, og jeres styrke vil forsvinde. Og vær tålmodige. Sandelig, Allâh er med de tålmodige.
﴾47﴿ Og vær ikke som dem, der forlod deres hjem pralende og for at vise sig foran menneskene, og de forhindrer folk fra Allâhs vej. Og Allâh omfatter (alt), hvad de gør.
﴾48﴿ Og (husk), da Satan prydede deres handlinger for dem og sagde: ”Ingen mennesker vil kunne overmande jer i dag, og jeg er sandelig jeres beskytter.” Men da de to grupper så hinanden, vendte han om på sine hæle og sagde: ”Jeg har intet med jer at gøre. Jeg kan se, hvad I ikke kan se. Sandelig, jeg frygter Allâh, og Allâh er streng i (Sin) straf.”
﴾49﴿ Da hyklerne og de, i hvis hjerter, der er en sygdom, sagde: ”Disse folks religion har narret dem.” Men for den, der sætter sin lid til Allâh, så er Allâh sandelig Almægtig, Alvis.
﴾50﴿ Og hvis du (blot) kunne se, når englene tager sjælen af dem, der fornægter, (mens) de slår dem på deres ansigter og deres rygge, og (idet de siger): ”Smag den brændende (Ilds) straf.
﴾51﴿ Det er, for hvad jeres hænder har sendt forud, og (vid), at Allâh ikke er uretfærdig mod (Sine) tjenere.”
﴾52﴿ Ligesom det var med Fir‘aûns (Faraos) slægt og dem, (der levede) før dem. De fornægtede Allâhs tegn, så greb Allâh dem på grund af deres synder. Sandelig, Allâh er stærk (og) streng i (Sin) straf.
﴾53﴿ Det er, fordi Allâh ikke er En, der ændrer en gunst, som Han har skænket et folk, førend de ændrer, hvad der er i dem selv. Og (vid), at Allâh er Althørende, Alvidende.
﴾54﴿ Ligesom det var med Fir‘aûns (Faraos) slægt og dem, (der levede) før dem. De kaldte deres Herres tegn for løgn. Så tilintetgjorde Vi dem på grund af deres synder og druknede Fir‘aûns (Faraos) slægt. Og de var alle uretfærdige.
﴾55﴿ Sandelig, det værste af alt levende for Allâh er dem, der fornægter (troen), så de ikke tror.
﴾56﴿ Dem, (som) du sluttede en pagt med, (og som) derefter bryder deres pagt hver eneste gang, og de frygter ikke (Allâh).
﴾57﴿ Hvis du da støder på dem i krigen, så slå splittelse imellem dem, så de, der kommer efter dem, måske vil lade sig påminde.
﴾58﴿ Og hvis du frygter forræderi fra et folk, så bryd (pagten) med dem, (mens I og de) har lige (viden om, at pagten er brudt). Sandelig, Allâh elsker ikke de forræderiske.
﴾59﴿ Og fornægterne skal ikke tro, at de kan flygte (fra straffen). Sandelig, de vil aldrig undslippe (den Guddommelige straf).
﴾60﴿ Og klargør mod dem, hvad I formår af magt, og en masse heste, hvormed I kan skræmme Allâhs fjende og jeres fjende og andre foruden dem. I kender dem ikke, (men) Allâh kender dem. Og hvad I end giver ud for Allâhs sag, vil I få tilbagebetalt fuldt ud, og I vil ikke blive forurettet.
﴾61﴿ Og hvis de viser tilbøjelighed til fred, så vis du (også) tilbøjelighed mod den, og sæt din lid til Allâh. Han er sandelig Den Althørende, Den Alvidende.
﴾62﴿ Og hvis de vil bedrage dig, så er Allâh tilstrækkelig for dig. Han er Den, der styrkede dig med Sin hjælp og med de troendes (hjælp).
﴾63﴿ Og (Han) forenede deres hjerter. Hvis du havde brugt alt, hvad der var på jorden, (så) havde du ikke kunnet forene deres hjerter. Men Allah forenede dem. Han er sandelig Almægtig, Alvis.
﴾64﴿ O, Profet, Allâh er tilstrækkelig for dig og (for) dem, som følger dig af de troende.
﴾65﴿ O, Profet, opmuntr de troende til kamp. Hvis der er tyve tålmodige (mænd) blandt jer, vil de besejre to hundrede. Og hvis der er hundrede iblandt jer, vil de besejre tusind af dem, der fornægter. Fordi de er et folk, der ikke forstår.
﴾66﴿ Nu har Allâh gjort det nemt for jer, for Han vidste, at der var svaghed blandt jer. Så hvis der er hundrede tålmodige (mænd) blandt jer, vil de besejre to hundrede. Og hvis der er tusind af jer, vil de besejre to tusinde med Allâhs tilladelse. Og Allâh er med de tålmodige.
﴾67﴿ Det tilkommer ikke en profet, at han har (krigs-)fanger, førend han har kæmpet (en kamp med blodudgydelse) i landet. I ønsker denne verden, men Allâh ønsker det Hinsidige (for jer). Og Allâh er Almægtig, Alvis.
﴾68﴿ Hvis det ikke havde været en tidligere bestemmelse fra Allâh, så ville en mægtig straf sandelig have ramt jer, for det I tog.
﴾69﴿ Så spis af det, I har taget som bytte, (som) tilladt og godt (for jer), og frygt Allâh. Sandelig, Allâh er Tilgivende, Barmhjertig.
﴾70﴿ O, Profet, sig til de fanger, der er i jeres hænder (besiddelse): ”Hvis Allâh kender noget godt i jeres hjerter, (så) vil Han give jer noget bedre end det, der blev taget fra jer, og (Han) vil tilgive jer. Og Allâh er Tilgivende, Barmhjertig.
﴾71﴿ Og hvis de vil forråde dig, så har de før forrådt Allâh, men Han gav (dig) magt over dem. Og Allâh er Alvidende, Alvis.
﴾72﴿ Sandelig, de, som tror og udvandrede og kæmpede med deres rigdom og deres liv for Allâhs sag, og de, som gav (dem) husly og hjælp, de er hinandens venner. Og de, som tror, men (som) ikke udvandrede, med (dem) er I ikke forpligtet til (at føre) alliance, førend de udvandrer. Men hvis de søger jeres hjælp i religionen, så er det jeres pligt at hjælpe dem, (men) ikke mod et folk, som I har en pagt med. Og Allâh ser, hvad I gør.
﴾73﴿ Men de, som fornægter, er hinandens venner. Hvis I ikke gør det, vil der være Fitnah (rebelskhed) på jorden og stor ufred.
﴾74﴿ Og de, som tror og udvandrede og kæmpede for Allâhs sag, og de, som gav (dem) husly og hjælp, disse er de sande troende. For dem er der tilgivelse og en gavmild forsørgelse.
﴾75﴿ Og de, som troede senere og udvandrede og kæmpede med jer, de hører også til blandt jer. Men slægtninge er tættere på hinanden, ifølge Allâhs bog. Sandelig, Allâh er Vidende om alt.