Al-Anbya

﴾1﴿ Menneskenes afregning er kommet dem nær, men de vender sig bort i ligegyldighed.
﴾2﴿ Der kommer ikke nogen ny påmindelse til dem fra deres Herre, uden at de lytter til den, som var det en leg.
﴾3﴿ Med optaget hjerter (af onde ting). Og de, der handler uret, taler i hemmelighed, (idet de siger): ”Er dette andet end et menneske ligesom jer. Vil I da følge magien, selvom I kan se?”
﴾4﴿ Han (profeten) sagde: ”Min Herre ved, hvad der bliver sagt i Himlene og på Jorden, og Han er Den Althørende, Den Alvidende.”
﴾5﴿ Nej, men de siger: ”(Det ser ud til at være) foruroligende drømme. Nej, han (Profeten) har opdigtet det. Nej, han er digter. Så lad ham bringe os et tegn ligesom dem, der var sendt tidligere.”
﴾6﴿ Ingen by, som Vi tilintetgjorde før dem, troede. Vil de så tro?
﴾7﴿ Og Vi sendte før dig kun mænd, til hvem Vi gav åbenbaring. Så spørg folk, der har viden, hvis I ikke ved.
﴾8﴿ Og Vi gav dem ikke kroppe, der ikke tog føde til sig, og de var ikke udødelige.
﴾9﴿ Så opfyldte Vi løftet til dem, og Vi reddede dem, og dem Vi ellers ville, og Vi tilintetgjorde overtræderne.
﴾10﴿ Sandelig, Vi har sendt en bog ned til jer, hvori jeres påmindelse er. Vil I da ikke forstå?
﴾11﴿ Og hvor mange byer, der handlede uretfærdigt, har Vi ikke knust! Og Vi oprejste efter dem et andet folk.
﴾12﴿ Og da de fornemmede Vores straf, begyndte de at flygte fra den.
﴾13﴿ (Men englene sagde til dem): ”Flygt ikke, men vend tilbage til den velstand, I levede i, og til jeres boliger. Måske vil I blive spurgt.”
﴾14﴿ De sagde: ”Ve os, vi var sandelig uretfærdige.”
﴾15﴿ Og dette ophørte ikke (med) at være deres råb, indtil vi gjorde dem (til) afhøstede (korn), udslukte.
﴾16﴿ Og Vi skabte ikke Himlene og Jorden, og hvad der er imellem dem, bare for morskab.
﴾17﴿ Hvis Vi havde ønsket fornøjelse, så havde Vi sandelig skaffet det fra Os Selv, hvis Vi (overhovedet) ville gøre det.
﴾18﴿ Nej, men Vi vil slynge sandheden mod falskheden, så (den) vil tilintetgøre den, (og) så den bliver udslettet. Og ve jer for det, som I tilskriver (Allâh).
﴾19﴿ Og alle i Himlene og på Jorden tilhører Ham. Og de, som er hos Ham, vender sig ikke arrogant fra Hans tilbedelse, ej heller bliver de trætte.
﴾20﴿ De lovpriser Ham nat og dag uden at blive sløje.
﴾21﴿ Eller har de taget sig guder fra jorden, som genopliver (de døde)?
﴾22﴿ Hvis der havde været andre guder i dem (Himlene og Jorden) end Allâh, så ville de begge sandelig være fordærvede. Så lovpriset være Allâh, Tronens Herre, hævet over, hvad de tilskriver (Ham).
﴾23﴿ Han vil ikke blive spurgt om, hvad Han laver, men de bliver spurgt.
﴾24﴿ Eller har de taget sig guder foruden Ham? Sig: ”Kom med jeres bevis.” Dette er påmindelsen til dem, der er med mig, og en påmindelse til dem, der var før mig.” Men de fleste af dem kender ikke sandheden, og derfor vender de sig bort.
﴾25﴿ Og Vi sendte ikke noget sendebud før dig, uden at Vi åbenbarede til ham: ”Der er ingen gud undtagen Mig. Så tilbed Mig.”
﴾26﴿ Og de sagde: ”Al-Rahmân (Den Nådige) har taget Sig en søn. Lovpriset være Han.” Nej, de er kun ærede tjenere.
﴾27﴿ De tager ikke ordet før Ham, og de handler (kun) på Hans befaling.
﴾28﴿ Han ved, hvad der er foran dem, og hvad der er bag dem, og de går ikke i forbøn undtagen for den, Han er tilfreds med. Og de skælver i frygt for Ham.
﴾29﴿ Og den af dem, der siger: ”Jeg er gud foruden Ham.” Sådan en vil Vi gengælde med Djahannam (Helvede). Således gengælder Vi Zalîmîn (de uretfærdige).
﴾30﴿ Har de, der fornægter, ikke set, at Himlene og Jorden (før) hang sammen, (men) så skilte Vi (dem) ad? Og Vi skabte af vand alt levende. Vil de da ikke tro?
﴾31﴿ Og Vi skabte faste bjerge på jorden, for at den ikke skal ryste under dem. Og Vi skabte bjergpas som veje derpå. For at de måtte blive retledte.
﴾32﴿ Og Vi skabte himlen (som) et beskyttet tag, og alligevel vender de sig bort fra dens tegn.
﴾33﴿ Og Han er den, der skabte natten og dagen og solen og månen. Hver af dem løber i sin (egen) bane.
﴾34﴿ Og Vi har ikke givet noget menneske før dig det evige liv. Hvis du da dør, skal de så leve for evigt?
﴾35﴿ Enhver skal smage døden. Og Vi vil teste jer med ondt og godt som en prøvelse. Og til Os skal I blive bragt tilbage.
﴾36﴿ Og når de, der fornægter, ser dig, driver de kun spot med dig, (idet de siger): ”Er det ham, der taler om jeres guder?” Mens de fornægter al-Rahmâns (Den Nådiges) påmindelse.
﴾37﴿ Mennesket er skabt af hastværk. Jeg skal vise jer Mine tegn, så skynd ikke på Mig.
﴾38﴿ Og de siger: ”Hvornår vil dette løfte blive (opfyldt), hvis I er sandfærdige?”
﴾39﴿ Hvis de, der fornægter, blot vidste, hvornår de ikke vil (være i stand til at) holde ilden (borte) fra deres ansigter eller fra deres rygge. Og de vil ikke blive hjulpet.
﴾40﴿ Nej, men den (Opstandelsens Dag) vil pludselig komme over dem og forvirre dem. Og da vil de ikke være i stand til at afvise den, og de vil ikke få udsættelse.
﴾41﴿ Og sandelig, sendebud er blevet spottet før dig. Men de, der spottede dem, blev omringet af det, de plejede at håne (med).
﴾42﴿ Sig: ”Hvem kan beskytte jer ved nat og dag mod al-Rahmân (Den Nådige)?” Men nej, de vender sig bort fra deres Herres påmindelse.
﴾43﴿ Eller har de guder, der kan forsvare dem, ud over Os? De formår ikke at hjælpe sig selv, ej heller vil de have nogen fæller til at gå imod Os.
﴾44﴿ Nej, men Vi har forsynet disse og deres fædre, indtil de nåede en høj alder. Ser de ikke, at Vi gradvist reducerer landet fra de omkringliggende grænser? Skulle de da blive al-Ghalibûn (de sejrende)?
﴾45﴿ Sig: ”Sandelig, jeg advarer jer kun med åbenbaring!” Men de døve hører ikke kaldet, når de bliver advaret.
﴾46﴿ Og hvis et pust af din Herres straf rammer dem, så vil de sandelig sige: ”O, ve os. Vi var sandelig uretfærdige.”
﴾47﴿ Og Vi vil stille de retfærdige vægte frem til Opstandelsens Dag, og ingen sjæl vil blive forurettet det mindste. Og selv om den (handlingen) er på størrelse med et sennepskorn, vil Vi bringe den frem. Og Vi er tilstrækkelig til at holde regnskab.
﴾48﴿ Og Vi gav sandelig Mûsá (Moses) og Hârûn (Aron) Sondringen (mellem ret og uret) og et lys og en påmindelse for de Gudfrygtige.
﴾49﴿ De, som frygter deres Herre i det skjulte og ængstes for Timen.
﴾50﴿ Og denne (Koran) er en velsignet påmindelse, som Vi har sendt ned. Vil I da forkaste den?
﴾51﴿ Og Vi havde sandelig givet Ibrâhîm (Abraham) hans retskaffenhed tidligere, og Vi var vidende om ham.
﴾52﴿ Da han sagde til sin far og sit folk: ”Hvad er disse statuer, (som) I er hengivne (tilbedere af)?”
﴾53﴿ De sagde: ”Vi fandt, at vore forfædre tilbad dem.”
﴾54﴿ Han sagde: ”Sandelig, I og jeres forfædre har været i åbenbar vildfarelse.”
﴾55﴿ De sagde: ”Er du kommet til os med sandheden, eller er du en af dem, der gør grin?”
﴾56﴿ Han sagde: ”Nej, jeres Herre er Himlenes og Jordens Herre, (Ham), som skabte dem, og jeg er blandt dem, der bevidner dette.
﴾57﴿ Og ved Allâh, jeg vil sandelig overliste jeres afguder, efter at I er gået bort og har vendt (mig) ryggen.”
﴾58﴿ Så slog han dem i stykker, undtagen en stor én, som de havde. Måske ville de vende tilbage til den (afguden).
﴾59﴿ De sagde: ”Hvem har gjort dette ved vore guder? Han er sandelig blandt al-Zâlimîn (de uretfærdige).”
﴾60﴿ De sagde: ”Vi har hørt en ung mand nævne dem. Han kaldes Ibrâhîm (Abraham).”
﴾61﴿ De sagde: ”Så bring ham frem for øjnene af menneskene. For at de måtte vidne.”
﴾62﴿ De sagde: ”Har du gjort dette ved vore guder, o, Ibrâhîm (Abraham)?”
﴾63﴿ Han sagde: ”Det er snarere den største (blandt dem), der har gjort dette. Så spørg dem, hvis de (da) kan tale.”
﴾64﴿ Så vendte de sig (tænkende) mod sig selv og sagde: ”Sandelig, det er jer, der er Zâlimîn (de uretfærdige).”
﴾65﴿ Derefter vendte de tilbage (til vantro) og sagde: ”Du ved sandelig, at de ikke kan tale.”
﴾66﴿ Han sagde: ”Tilbeder I da foruden Allâh, hvad der hverken kan gavne jer det mindste eller skade jer?
﴾67﴿ Skam få jer, og hvad I tilbeder foruden Allâh. Vil I da ikke forstå?”
﴾68﴿ De sagde: ”Brænd ham og hjælp jeres guder, hvis I vil gøre noget.”
﴾69﴿ Vi sagde: ”O, ild, vær kølig og sikker for Ibrâhîm (Abraham).”
﴾70﴿ Og de ønskede at overliste ham, men Vi gjorde dem til al-Akhsarîn (de største tabere).
﴾71﴿ Og Vi reddede ham og Lût (Lot) til det land, som Vi har velsignet for verdenerne.
﴾72﴿ Og Vi skænkede ham Ishâq (Isak) og Yaqûb (Jakob) som gave, og dem alle gjorde Vi retskafne. ﴾73﴿ Og Vi gjorde dem til lederer, der skulle retlede (folk) på Vores befaling, og Vi åbenbarede til dem at udøve gode gerninger og at opretholde al-Salâh (bønnen) og give Zakâh (obligatorisk almisse). Og de tilbad Os (alene). ﴾74﴿ Og Lût (Lot) skænkede Vi dømmekraft og viden, og Vi reddede ham fra byen, der plejede at begå Al-Khabâ’ith (skændige handlinger). Sandelig, de var et ondt (og) syndigt folk. ﴾75﴿ Og Vi lod ham træde ind i Vores barmhjertighed. Sandelig, han var blandt de retskafne. ﴾76﴿ Og (husk) Nûh (Noah), da han kaldte (på Os) tidligere. Og Vi besvarede ham og reddede ham og hans familie fra den mægtige sorg. ﴾77﴿ Og Vi hjalp ham mod de folk, der kaldte Vores tegn for løgn. De var sandelig et ondt folk, derfor druknede Vi dem alle. ﴾78﴿ Og (husk) Dawûd (David) og Sulaymân (Salomon), da de afsagde dom om agerjorden, da folkets får græssede derpå (ved nat). Og Vi var Vidne til deres dom. ﴾79﴿ Og Vi gav Sulaymân (Salomon) forståelse deraf, og til enhver af dem gav Vi dømmekraft og viden. Og Vi undertvang bjergene til at lovprise Allâh (sammen) med Dawûd (David) og fuglene. Og sandelig gjorde Vi (dette). ﴾80﴿ Og Vi lærte ham at fremstille rustning, til at beskytte jer mod hinandens krigsfærd. Er I da taknemmelige? ﴾81﴿ Og (Vi undertvang) for Sulaymân (Salomon) den voldsomme vind, der under hans befaling blæste til landet, som Vi har velsignet. Og Vi var vidende om alt. ﴾82﴿ Og (Vi undertvang) blandt satanerne nogle, der dykkede (i vandet) for ham og udførte andre opgaver end det. Og Vi var vagtsomme over dem. ﴾83﴿ Og (husk) Ayyûb (Job), da han kaldte på sin Herre, (idet han sagde): ”Sandelig, jeg er blevet ramt af sygdom, og Du er Den barmhjertigste af alle barmhjertige.” ﴾84﴿ Da bønhørte Vi ham og fjernede den sygdom, der havde ramt ham. Og Vi gav ham hans familie (tilbage) og deres lige, som en barmhjertighed fra Os og en påmindelse til de tilbedende. ﴾85﴿ Og (husk) Ismâîl (Ismael) og Idrîs og Dha al-Kifl. De hører alle til al-Sâbirîn (de tålmodige).
﴾86﴿ Og Vi lod dem træde ind i Vores barmhjertighed. Sandelig, de hører til blandt al-Sâlihîn (de retskafne).
﴾87﴿ Og (husk) Dha al-Nûn (Jonas), da han gik bort i vrede og troede, at Vi aldrig ville få magten over ham. Så kaldte han (på Os) i mørket(s dybder): ”Der er ingen gud undtagen dig. Lovprist være Du. Jeg var sandelig blandt Zâlimîn (de uretfærdige).”
﴾88﴿ Da bønhørte Vi ham og reddede ham fra sorgen. Og således redder Vi al-Mu´minîn (de troende).
﴾89﴿ Og (husk) Zakariyyâ (Zakarias), da han kaldte på sin Herre: ”O, min Herre, efterlad mig ikke alene (uden arving), og Du er Den bedste Arvtager.”
﴾90﴿ Da bønhørteVi ham og skænkede ham Yahyá (Johannes) og kurerede hans hustru for ham. Sandelig, de plejede at kappes i gode handlinger, og de påkaldte Os i håb og frygt, og de var ydmyge over for Os.
﴾91﴿ Og (husk) hende (Maria), der bevarede sin kyskhed. Så blæste Vi (et liv i) hende gennem Vores Ånd (Gabriel) og gjorde hende og hendes søn (Jesus) til et tegn for verdenerne.
﴾92﴿ ”Sandelig, dette er jeres fællesskab, ét fællesskab, og Jeg er jeres Herre, så tilbed Mig (alene)!”
﴾93﴿ Men de har brudt med hinanden i deres sag. De skal alle vende tilbage til Os.
﴾94﴿ Og den, der udøver gode gerninger og er troende, hans anstrengelse vil ikke blive afvist. Og Vi vil sandelig nedskrive det for ham.
﴾95﴿ Der hviler et forbud over en by(s folk), som Vi har tilintetgjort, mod at de vender tilbage.
﴾96﴿ Indtil der bliver åbnet for Ya´djûj (Gog) og Ma´djûj (Magog), og de iler frem fra enhver højde.
﴾97﴿ Og det sandfærdige løfte er kommet nær. Da vil fornægternes øjne være stirrende, (og de vil sige): ”Ve os! Vi var sandelig uvidende om denne (Dag). Nej, men vi var sandelig Zâlimîn (uretfærdige).”
﴾98﴿ Sandelig, I og det, som I tilbeder foruden Allâh, skal være Djahannams (Helvedes) brændsel. Til det skal I komme.
﴾99﴿ Hvis disse havde været guder, var de ikke kommet derned. Og deri vil de alle blive for evigt.
﴾100﴿ Deri vil der være en hulken fra dem, og de vil ikke høre noget (andet) deri.
﴾101﴿ Sandelig, de, til hvem (løftet om) den skønneste (belønning) er gået forud for Os, vil blive holdt borte derfra (Helvedet).
﴾102﴿ De vil ikke høre den svageste lyd derfra, og de vil blive for evigt i det, som de begærer.
﴾103﴿ Den største rædsel skal ikke bedrøve dem, og englene vil modtage dem (og sige): ”Dette er jeres dag, som I er blevet lovet.”
﴾104﴿ Den Dag, hvor Vi ruller himlen sammen, ligesom al-Sidjill ruller skriften sammen. Sådan som Vi skabte den første skabelse, vil Vi bringe den tilbage (igen). Et (bindende) løfte for Os. Vi vil sandelig gøre det.
﴾105﴿ Sandelig, Vi har skrevet i al-Zabûr (Salmerne) efter påmindelsen (den beskyttede bog, som er hos Allâh), at Mine retskafne tjenere skal arve landet.
﴾106﴿ Sandelig, i denne (Koran) er der et budskab for et folk, der tjener (Allâh).
﴾107﴿ Og Vi har kun sendt dig (o, Muhammad) som en barmhjertighed for verdenerne.
﴾108﴿ Sig: ”Det er sandelig blevet åbenbaret mig, at jeres gud er én Gud. Vil I da underkaste jer (Ham)?”
﴾109﴿ Men hvis de vender sig bort, så sig (til dem): ”Jeg har meddelt jer det alle ligeligt. Og jeg ved ikke, om det, I er blevet lovet, er nært eller fjernt.
﴾110﴿ Sandelig, Han ved, hvad der ytres åbent, og Han ved, hvad I holder skjult.
﴾111﴿ Og jeg ved ikke, om det måske er en prøvelse for jer og en nydelse for en stund.”
﴾112﴿ Han (Muhammad) sagde: ”Min Herre, døm med sandhed. Og vores Herre er al-Rahmân (Den Nådige), Den, hvis hjælp opsøges imod det, som I påstår.