Al-Anam

﴾1﴿ Al lovprisning tilkommer Allâh, som skabte Himlene og Jorden og frembragte mørke og lyset. Derefter sidestiller de, der fornægter, (andre) med deres Herre.
﴾2﴿ Han er Den, der skabte jer af ler og derefter bestemte en tidsfrist. Og den fastsatte tid er hos Ham. Og alligevel tvivler I.
﴾3﴿ Og Han er Allâh i Himlene og på Jorden. Han ved, hvad I skjuler, og hvad I afslører, og Han ved, hvad I tjener.
﴾4﴿ Og der kommer ikke ét tegn fra deres Herres tegn, undtagen at de vender sig bort fra det.
﴾5﴿ Således har de forkastet sandheden, efter at den kom til dem. Snart vil der komme en fuld beretning om, hvad de plejede at gøre grin med.
﴾6﴿ Har de ikke set, hvor mange generationer Vi har tilintetgjort før dem? Vi havde givet dem en magt på jorden, som Vi ikke har givet jer, og Vi sendte himlen ned over dem med øsende regn, og Vi lod floderne løbe under dem. Så tilintetgjorde Vi dem for deres synder og rejste en anden generation efter dem.
﴾7﴿ Og selv om Vi havde sendt noget ned til dig skrevet på papyrus, og de endda kunne røre det med deres hænder, ville fornægterne stadigvæk have sagt: ”Dette er ikke andet end åbenlys magi.”
﴾8﴿ Og de sagde: ”Hvorfor er en engel ikke blevet sendt ned til ham?” Og havde Vi sendt en engel ned, havde sagen været afgjort, og derefter ville de ikke have fået udsættelse.
﴾9﴿ Og hvis Vi havde gjort ham til en engel, havde Vi sandelig fået ham til (at fremstå som) som en mand, og så havde vi sandelig forårsaget dem forvirring i en sag, som de (allerede) er forvirrede om.
﴾10﴿ Der blev gjort grin med sendebud før dig. Så de, der lo ad dem, blev bestormet af det, de havde gjort grin med.
﴾11﴿ Sig: ”Rejs omkring på jorden, og se så, hvorledes enden blev for dem, der afviste sandheden.”
﴾12﴿ Sig: ”Hvem tilhører alt, hvad der er i Himlene og på Jorden?” Sig: ”Allâh.” Han har foreskrevet Sig Selv barmhjertighed. Han vil sandelig samle jer sammen til Opstandelsens Dag, om den hersker der ingen tvivl. De, der har tilført sig selv tab, vil ikke tro.
﴾13﴿ Og Ham tilhører, hvad der finder hvile i natten og i dagen. Og Han er Den Althørende, Den Alvidende.
﴾14﴿ Sig: ”Skulle jeg tage en anden beskytter end Allâh, Himlenes og Jordens Skaber, og Han brødføder og bliver ikke brødfødt?” Sig: ”Jeg blev befalet at være den første af dem, der underkaster sig.” Og vær ikke blandt dem, der tillægger partnere (til Allâh).
﴾15﴿ Sig: ”Jeg frygter straffen på en vældig dag, hvis jeg er ulydig over for min Herre.”
﴾16﴿ Den, der bliver skånet den dag, har Han sandelig været Barmhjertig over for. Og det er den åbenlyse sejr.
﴾17﴿ Og hvis Allâh lader ulykke ramme dig, er der ingen, der kan fjerne den, undtagen Ham. Og hvis Han lader noget godt tilkomme dig, så har Han magt over alle ting.
﴾18﴿ Og Han er Den Almægtige over Sine tjenere, og Han er Den Alvise, Den Alvidende.
﴾19﴿ Sig: ”Hvilket vidnesbyrd er størst?” Sig: ”Allâh.” Han er Vidne mellem mig og jer. Og denne Koran er blevet åbenbaret for mig, for at jeg dermed kan advare jer, og hvem den end når. Bevidner I virkelig, at der er andre guder ved siden af Allâh?” Sig: ”Jeg bevidner (det) ikke.” Sig: ”Han er kun én Gud. Og jeg siger mig fri af, hvad I sætter ved siden af Ham.”
﴾20﴿ De, til hvem Vi har givet Bogen, genkender ham (Sendebuddet), som de genkender deres sønner. De, der har tilført sig selv tab, vil ikke tro.
﴾21﴿ Og hvem er mere uretfærdig, end den der opdigter en løgn om Allâh eller kalder Hans tegn for løgn? Sandelig, al-Zâlimûn (de uretfærdige) vil aldrig få succes.
﴾22﴿ Og (husk) den dag, hvor Vi vil samle dem alle sammen. Så vil Vi sige til dem, der satte partnere ved siden af Allâh: ”Hvor er jeres partnere (falske guder), som I påstod (var Allâhs partnere)?”
﴾23﴿ Da vil deres vildfarelse ikke føre dem til noget, men de vil sige: ”Ved Allâh, vor Herre, vi satte ikke nogen partnere ved siden af Allâh.”
﴾24﴿ Se, hvorledes de løj for sig selv, og alt det, de plejede at opdigte, var gået tabt for dem.
﴾25﴿ Og blandt dem er der dem, der lytter til dig, men Vi har lagt et slør over deres hjerter, så de ikke forstår, og tungsindighed i deres ører. Og hvis de så alle tegnene, ville de stadigvæk ikke tro på dem. Når de så kommer til dig, strides de med dig. De, der er fornægtere, siger: ”Dette er intet andet end sagn fra de tidligere (tider).”
﴾26﴿ Og de forhindrer (folk fra) den (Koranen), og de holder sig (selv) væk fra den (Koranen). Og de ødelægger ikke andre end sig selv, men de er ikke bevidste (derom).
﴾27﴿ Og hvis du kunne se, når de bliver stillet over for Ilden, da vil de sige: ”O, gid vi blev sendt tilbage; så ville vi ikke kalde vor Herres tegn for løgn, og vi ville være blandt de troende.”
﴾28﴿ Nej, da vil det, de plejede at skjule tidligere, fremstå klart for dem. Og hvis de blev sendt tilbage, ville de igen gøre det, som de var blevet forbudt, og de er sandelig (ikke andet end) løgnere.
﴾29﴿ Og de sagde: ”Vores verdslige liv er det eneste, der eksisterer, og vi vil ikke genopstå.”
﴾30﴿ Og hvis du kunne se, når de bliver stillet over for deres Herre! Han vil sige: ”Er dette ikke sandheden?” De vil sige: ”Jo, ved vor Herre.” Han vil sige: ”Så smag straffen for det, I plejede at fornægte.”
﴾31﴿ Sandelig, de, som fornægter mødet med Allâh, er fortabte. Men når Timen pludselig kommer til dem, vil de sige: ”O, ve os, fordi vi har forsømt den.” Og de vil bære deres byrder på deres rygge. Ondt er det, som de bærer.
﴾32﴿ Og det verdslige liv er kun leg og spil. Og den hinsidige bolig er sandelig bedre for dem, der frygter Allâh. Vil I ikke forstå?
﴾33﴿ Vi ved, at det, som de siger, bedrøver dig, men det ikke er dig, de beskylder for at lyve, men de uretfærdige fornægter Allâhs tegn.
﴾34﴿ Og sandelig, sendebud før dig er blevet kaldt for løgnere, men de (udholdt) tålmodigt, at de blev kaldt løgnere, og de blev krænket, indtil Vor hjælp kom til dem. Og ingen kan ændre Allâhs ord, og der er allerede kommet til dig nogle beretninger om sendebud.
﴾35﴿ Og hvis det er for hårdt for dig, at de vender sig bort, så find, hvis du kan, en tunnel ned i jorden eller en stige til himlen, for at bringe dem et tegn. Og hvis Allâh havde villet det, havde han samlet dem alle under retledningen. Så vær ikke en af de uvidende.
﴾36﴿ Kun de, der hører, kan svare. Og de døde vil Allâh genoprejse, hvorefter de skal blive bragt tilbage til Ham.
﴾37﴿ Og de siger: ”Hvorfor er der ikke blevet sendt et tegn ned til ham fra hans Herre?” Sig: ”Sandelig, Allâh er mægtig nok til at sende et tegn ned.” Men de fleste af dem ved det ikke.
﴾38﴿ Der er ingen skabning på jorden, ej heller nogen fugl, der flyver på sine to vinger, som ikke lever i samfund ligesom jer. Vi har ikke forpasset noget i Bogen. Derpå skal de samles sammen til deres Herre.
﴾39﴿ Og de, der har forkastet Vore tegn, er døve og stumme, i mørkets lag. Hvem, Allâh vil, lader Han fare vild, og hvem, Han vil, bringer Han på rette vej.
﴾40﴿ Sig: ”Ser I, hvis Allâhs straf kommer til jer, eller Timen kommer til jer. Vil I da påkalde andre end Allâh, hvis I er sandfærdige?”
﴾41﴿ Snarere, Ham alene vil I påkalde, og da vil Han fjerne det, som I anråber Ham om, hvis Han vil, og I vil glemme dem, I satte ved Hans side.
﴾42﴿ Og Vi sendte sandelig sendebud til folkeslag før dig, og Vi gav dem besværligheder og lidelser, for at de skulle ydmyge sig.
﴾43﴿ Men hvorfor ydmygede de sig ikke, da Vor straf kom over dem? I stedet blev deres hjerter hårde, og Satan prydede for dem, det de gjorde.
﴾44﴿ Men da de glemte, hvad de var blevet påmindet om, åbnede Vi dørene til alt for dem, indtil de frydede sig over, hvad de havde fået. (Derefter) greb Vi dem pludselig, og de blev blottet for håb.
﴾45﴿ Så blev de mennesker, der handlede uret, udryddet med roden til sidste mand. Og lovprist være Allâh, verdnernes Herre.
﴾46﴿ Sig: ”Ser I, hvis Allâh fratog jer jeres hørelse og jeres syn og forseglede jeres hjerter, hvilken gud bortset fra Allâh kan bringe dem tilbage til jer?” Se, hvordan Vi frembringer et udvalg af tegn; alligevel vender de sig bort.
﴾47﴿ Sig: ”Ser I, hvis Allâhs straf kommer over jer pludseligt eller åbenlyst. Mon nogen andre end det uretfærdige folk vil blive tilintetgjort?”
﴾48﴿ Og Vi sender kun sendebud som overbringere af gode nyheder og advarere. Så de, der tror og forbedrer sig, for dem vil der ingen frygt være, og ej heller vil de sørge.
﴾49﴿ Men de, der forkaster Vore tegn, dem skal straffen ramme, fordi de konstant gjorde oprør (udviste ulydighed over for Allâh).
﴾50﴿ Sig: ”Jeg siger ikke til jer, at jeg har Allâhs rigdomme hos mig, ej heller har jeg viden om det skjulte, og jeg siger heller ikke til jer, at jeg er en engel. Jeg følger kun det, der er blevet åbenbaret mig.” Sig: ”Er den blinde og den seende lige? Vil I da ikke tænke jer om?”
﴾51﴿ Og advar dermed dem, der frygter at blive samlet til deres Herre; ud over Ham har de ingen ven eller fortaler, således at de måtte blive Gudfrygtige.
﴾52﴿ Og fordriv ikke dem, der påkalder deres Herre morgen og aften, idet de søger Hans ansigt. Du er ikke ansvarlig for noget i deres regnskab, og de er ikke ansvarlige for noget i dit regnskab. Men hvis du skulle fordrive dem, så vil du være en af Zâlimîn (de uretfærdige).
﴾53﴿ Og således prøvede Vi nogle af dem ved hjælp af andre, så at de siger: ”Er det dem blandt os, som Allâh har begunstiget?” Mon Allâh ikke bedst kender de taknemmelige?
﴾54﴿ Og når de, der tror på Vore tegn, kommer til dig, (så) sig: ”Fred være med jer. Jeres Herre har foreskrevet Sig Selv barmhjertigheden. Den, der gør noget ondt i uvidenhed og derefter angrer og forbedrer sig, over for ham er Han Tilgivende, Barmhjertig.”
﴾55﴿ Og således gør Vi Vore tegn klare, så at forbrydernes vej bliver tydelig.
﴾56﴿ Sig: ”Det er blevet mig forbudt at tilbede dem, som I påkalder, foruden Allâh.” Sig: ”Jeg følger ikke jeres lyster. I så fald ville jeg være på afveje og ikke blandt dem, der er retledede.”
﴾57﴿ Sig: ”Jeg støtter mig til et klart bevis fra min Herre, men I har afvist det. Jeg har ikke det, som I ønsker at fremskynde. Dommen tilkommer Allâh alene. Han beretter sandheden, og Han er den bedste til at træffe afgørelser.”
﴾58﴿ Sig: ”Hvis det, I ønsker at fremskynde, var hos mig, så ville sagen være afgjort mellem mig og jer. Og Allâh kender bedst Zâlimîn (de uretfærdige).”
﴾59﴿ Og hos Ham er nøglerne til det skjulte. Ingen kender dem, undtagen Ham. Og Han ved, hvad der er på landjorden og i havet. Ikke et eneste blad falder, uden at Han ved det, ej heller et frøkorn i jordens mørke, og ej heller noget grønt eller noget tørt, uden at det er i en åbenbar Bog.
﴾60﴿ Og Han er Den, der tager jer(es sjæle til Sig) om natten og ved, hvad I laver om dagen. Derefter vækker Han jer op (igen), for at en fastsat frist kan blive opfyldt. Derefter skal I vende tilbage til Ham. Så vil Han fortælle jer, hvad I plejede at lave.
﴾61﴿ Og Han er Den Mægtige over Sine tjenere, og Han sender vogtere over jer, indtil døden kommer til en af jer, så tager Vore udsendte ham bort, og de forsømmer intet.
﴾62﴿ Derefter bliver de bragt tilbage til Allâh, deres sande Mester. Sandelig, til Ham tilkommer dommen, og Han er den hurtigste til at afregne.
﴾63﴿ Sig: ”Hvem redder jer fra landjordens og havets mørke, når I kalder på Ham i ydmyghed og i det skjulte (lovende, at) hvis Han redder os ud fra dette, vil vi sandelig være blandt de taknemmelige?”
﴾64﴿ Sig: ”Allâh redder jer fra det og fra enhver smerte; alligevel sætter I partnere ved Hans side.”
﴾65﴿ Sig: ”Han er i stand til at sende en straf over jer fra oven eller fra neden under jeres fødder eller bringe jer i forvirring gennem splittelse og få nogle af jer til at smage andres magt.” Se, hvorledes Vi frembringer et udvalg af tegn, for at de måtte forstå.
﴾66﴿ Og dit folk har forkastet det på trods af, at det er sandheden. Sig: ”Jeg er ikke værge over jer.”
﴾67﴿ Enhver nyhed har sin plads, og (det) vil I komme til at vide.
﴾68﴿ Og når du ser dem, der forfalder til at være negative om Vore vers, så vend dig bort fra dem, indtil de hengiver sig til en anden tale. Hvis Satan får dig til at glemme det, så sid ikke efter påmindelsen sammen med Zâlimîn (de uretfærdige).
﴾69﴿ Og de, der er gudfrygtige, er ikke ansvarlige for at drage dem til regnskab for noget, men derimod at påminde; for at de måtte blive Gudfrygtige.
﴾70﴿ Og lad dem være, der tager deres religion som spil og leg, og som det verdslige liv har narret, og påmind med den (Koranen) om, at enhver person bliver stillet over for det, den har fortjent. Den vil ikke have nogen hjælper eller fortaler ud over Allâh. Og hvis den tilbyder al løsesum, vil den ikke blive modtaget af den. Det er dem, der bliver stillet over for, hvad de fortjener. For dem er der en drik af kogende vand og en smertefuld straf, fordi de plejede at fornægte.
﴾71﴿ Sig: ”Skal vi påkalde noget ved siden af Allâh, som hverken kan gavne os eller skade os, og skal vi vende om på vores hæle, efter at Allâh har retledet os, ligesom den, som Satanerne har forført (til at vandre) forvirret på jorden. Han har venner, der kalder ham til retledningen (sigende): ”Kom til os.” Sig: ”Allâhs retledning er retledningen, og vi er blevet befalet til at underkaste os verdnernes Herre.”
﴾72﴿ Og at opretholde Salâh (bøn) og frygte Ham. Og Han er Den, til Hvem I vil blive samlet.
﴾73﴿ Og Han er Den, der skabte Himlene og Jorden i sandhed. Og på den dag, hvor Han vil sige: ”Bliv til,” og det bliver til. Hans ord er sandhed. Og til Ham tilhører kongedømmet på den dag, der bliver blæst i hornet. Han er Den, der kender det skjulte og det synlige. Og Han er Den Alvise, Den Alvidende.
﴾74﴿ Og husk, da Ibrâhîm (Abraham) sagde til sin far, Âzar: ”Tager du (virkelig) afgudsbilleder til guder? Jeg ser dig og dit folk i åbenlys vildfarelse.”
﴾75﴿ Og således viste Vi Ibrâhîm (Abraham) Himlenes og Jordens rige, således at han måtte blive en af de faste i troen.
﴾76﴿ Så da natten indhyllede ham, så han en stjerne. Han sagde: ”Dette er min Herre,” men da den forsvandt, sagde han: ”Jeg kan ikke lide dem, der forsvinder.”
﴾77﴿ Da han så månen stige op, sagde han: ”Dette er min Herre,” men da den forsvandt, sagde han: ”Hvis min Herre ikke retleder mig, vil jeg sandelig være blandt de folk, der er vildledte.”
﴾78﴿ Derefter, da han så solen stige op, sagde han: ”Dette er min Herre, denne er den største.” Da den forsvandt, sagde han: ”O, mit folk, jeg er fri for, hvad I sætter ved siden af Allâh.”
﴾79﴿ Jeg har sandelig vendt mit ansigt mod Den, der skabte Himlene og Jorden Hanîfa (ren for afguderi), og jeg er ikke en af afgudsdyrkerne.”
﴾80﴿ Og hans folk stredes med ham. Han sagde: ”Strides I med mig om Allâh, når Han sandelig har retledet mig? Og jeg frygter ikke, hvad I sætter ved Hans side, undtagen hvis min Herre vil det. Min Herre omfavner alting i viden. Vil I da ikke lade jer påminde?
﴾81﴿ Og hvordan skulle jeg frygte, hvad I sætter ved Hans side, når I ikke frygter, at I sætter noget ved siden af Allâh, for hvilke Han ikke har sendt nogen autoritet ned til jer? Så hvilken af de to grupper har mest ret til at være i sikkerhed? Hvis I ved det.”
﴾82﴿ De, der tror og ikke blander deres tro med uret. Det er dem, der fortjener sikkerhed, og de er retledede.
﴾83﴿ Og dette er Vort bevis, som Vi gav Ibrâhîm (Abraham) mod hans folk. Vi hæver i rang, hvem Vi vil. Sandelig, din Herre er Alvis, Alvidende.
﴾84﴿ Og Vi skænkede ham Ishâq (Isak) og Ya‘qûb (Jakob). Begge retledede Vi. Og tidligere havde Vi retledt Nûh (Noah) og blandt hans efterkommere Dawûd (David) og Sulaimân (Salomon) og Ayyûb (Job) og Yûsuf (Josef) og Mûsá (Moses) og Hârûn (Aron). Og således belønner Vi dem, der handler godt.
﴾85﴿ Og til Zakariyya (Zakarias) og Yahyâ (Johannes) og Îsá (Jesus) og Ilyâs (Elias). De var alle blandt de retskafne.
﴾86﴿ Og til Ismâ‘îl (Ismael) og Al-Yasa‘ (Elisa) og Yûnus (Jonas) og Lût (Lot), og Vi udmærkede dem alle frem for alverden.
﴾87﴿ Og af deres fædre, deres børn og deres brødre. Vi udvalgte dem og retledede dem på den rette vej.
﴾88﴿ Dette er Allâhs retledning. Han retleder dermed, hvem Han vil af Sine tjenere. Og havde de sat andre ved Hans side, havde alt det, de havde gjort, været forspildt for dem.
﴾89﴿ Det er dem, Vi har givet Bogen og loven og profetgerningen. Men hvis disse folk fornægter dem, så har Vi overdraget det til et folk, der ikke vil fornægte dem.
﴾90﴿ Det er dem, som Allâh har retledet. Så følg deres retledning. Sig: ”Jeg beder jer ikke om belønning derfor. Det er kun en påmindelse til alverden.”
﴾91﴿ Og de værdsatte ikke Allâh efter passende vis, da de sagde: ”Allâh har ikke sendt noget ned til mennesket.” Sig: ”Hvem har nedsendt Bogen, som Mûsá (Moses) bragte, som lys og retledning til menneskene? I gør den til papyrus, som I åbent viser frem, men meget skjuler I. I er blevet belært om, hvad I ikke vidste (før), hverken I eller jeres fædre.” Sig: ”Det har Allâh.” Så lad dem lege med det, de er forfaldet til.
﴾92﴿ Og dette er en velsignet Bog, som Vi har nedsendt til bekræftelse af det, der var før den, så du kan advare byernes moder (Makkah) og dem, der er omkring den. Og de, der tror på det Hinsidige, tror på den, og de er påpasselige med deres Salâh (bøn).
﴾93﴿ Og hvem er mere uretfærdig end den, der opdigter en løgn mod Allâh, eller den, der siger: ”Åbenbaringen er blevet sendt ned til mig,” når ingen åbenbaring er blevet sendt ned til ham? Eller den, der siger: ”Jeg vil sende noget ned, ligesom det Allâh har sendt ned.” Og hvis du kunne se, når de uretfærdige er i dødskamp, mens englene strækker deres hænder ud (og siger): ”Udlevér jeres sjæle. I dag skal I få jeres ydmygende straf til gengæld, fordi I sagde noget om Allâh, som ikke var sandt, og I var hovmodige over for Hans tegn.”
﴾94﴿ Og I er kommet til Os alene, ligesom Vi skabte jer første gang, og I har efterladt alt, som Vi gav jer, bag jeres rygge. Og Vi ser ikke jeres fortalere sammen med jer, dem, som I påstod, var partner med jer. Båndet mellem jer er blevet brudt, og alt, hvad I påstod, er fortabt for jer.
﴾95﴿ Sandelig, Allâh er den, der splitter kornet og kernen. Han frembringer det levende af det døde, og Han er Den, der frembringer det døde af det levende. Det er Allâh! Hvor forvilder I jer da hen?
﴾96﴿ Den, der spalter daggryet. Og Han skabte natten til hvile, og solen og månen til at beregne efter. Det er målsat af Den Almægtige, Den Alvidende.
﴾97﴿ Og Han er Den, der skabte stjernerne for jer, så I derved kan blive vejledt af dem på landjordens og havets mørke. Vi har sandelig frembragt tegnene nøjagtigt for et folk, der ved.
﴾98﴿ Og Han er Den, der lod jer opstå af en person (Adam). Derefter var der et hvilested og et sted til at opholde sig. Vi har sandelig frembragt tegnene nøjagtigt for et folk, der forstår.
﴾99﴿ Og Han er Den, der sender vand ned fra himlen. Så frembringer Vi planteliv af hver art, og så frembringer Vi fra det grønt, og fra det frembringer Vi korn, der sidder i bundter. Og fra palmetræerne, fra deres skeder, kommer der lavt hængende bundter frem, og haver med vindruer, oliven og granatæbler, nogle, der ligner hinanden, og nogle, der ikke ligner hinanden. Se på dens frugt, når den bærer frugt, og når den modnes. Sandelig, deri er der tegn for et folk, der tror.
﴾100﴿ Og de har sat djînnerne ved Allâhs side, selvom Han har skabt dem. Og de har forfalsket sønner og døtre til Ham uden viden. Højt hævet er Han, over hvad de beskriver.
﴾101﴿ Skaberen af Himlene og Jorden. Hvordan kan Han have en søn, når Han ikke har en ledsagerske? Og Han har skabt alt, og Han er vidende om alt.
﴾102﴿ Det er Allâh, jeres Herre, der er ingen gud undtagen Ham, Skaberen af alting, så tilbed Ham. Og Han er Vogter over alle ting.
﴾103﴿ Intet syn kan omfatte Ham, men Han omfatter alt syn. Og Han er Den Skarpsindige, Den Alvidende.
﴾104﴿ Der er sandelig kommet tegn til jer fra jeres Herre. Så den, der ser, gør det til sit eget bedste, og den, der forbliver blind, så er det til skade for sig selv. Og jeg (Muhammad) er ikke nogen vogter over jer.
﴾105﴿ Og det er således, Vi fremlægger et udvalg af tegn, så at de siger: ”Du er blevet lært.” Og for at Vi kan forklare det til et folk, der har viden.
﴾106﴿ Følg det, der er blevet åbenbaret til dig fra din Herre. Der er ingen gud undtagen Ham. Og vend dig bort fra afgudsdyrkerne.
﴾107﴿ Og hvis Allâh ville, havde de ikke sat andre ved Hans side. Og Vi har ikke gjort dig til vogter over dem. Og du er ikke deres værge.
﴾108﴿ Og brug ikke skældsord for dem, de påkalder, foruden Allâh, af frygt for, at de bruger skældsord for Allâh i fjendskab uden viden. Således pryder Vi for ethvert samfund dets gerninger. Derpå er deres tilbagevenden til deres Herre, hvorefter Han skal fortælle dem, hvad de plejede at gøre.
﴾109﴿ Og de sværgede ved Allâh (med) udtryksfulde eder på, at hvis der kom et tegn til dem, så ville de sandelig tro på det. Sig: ”Tegn er absolut hos Allâh.” Og hvad vil få jer til at indse, at selv når de (tegnene) kommer, vil de ikke tro?
﴾110﴿ Og Vi vender deres hjerter og syn (bort fra retledningen), ligesom første gang, hvor de ikke troede på det. Og Vi vil lade dem vandre blinde i deres oprør.
﴾111﴿ Og selvom Vi sendte engle ned til dem, og de døde talte til dem, og Vi samlede alting hen foran dem (ansigt til ansigt), så ville de ikke tro, medmindre Allâh ville det. Men de fleste af dem er uvidende.
﴾112﴿ Og således har Vi gjort satanerne blandt mennesker og djinnerne til enhver profets fjende. De inspirerer hinanden med prydede ord for at bedrage. Og hvis din Herre ville, havde de ikke gjort det. Så lad dem og deres forfalskning være.
﴾113﴿ Lad deres hjerter, som ikke tror på det Hinsides, hælde til det (bedraget), og lad dem være tilfreds med det, og lad dem begå det, de begår.
﴾114﴿ Skal jeg søge en anden dommer end Allâh, når det er Ham, der har sendt Bogen ned til jer med detaljer? Og de, til hvem Vi har givet Bogen, ved, at den er blevet sendt ned med sandheden fra din Herre. Derfor skal du ikke være blandt dem, der tvivler.
﴾115﴿ Og Din Herres ord er fuldkomment i sandhed og retfærdighed. Der er ingen, der kan ændre Hans ord, og Han er Den Althørende, Den Alvidende.
﴾116﴿ Og hvis du adlyder de fleste af dem, der er på jorden, vil de vildlede dig, bort fra Allâhs vej. De følger kun (løse) formodninger, og de gør intet andet end at gisne.
﴾117﴿ Sandelig, din Herre ved bedst, hvem der farer vild fra Hans vej. Og Han ved bedst, hvem der er retledte.
﴾118﴿ Så spis af det, hvorpå Allâhs navn er udtalt, hvis I tror på Hans tegn.
﴾119﴿ Og hvorfor skulle I ikke spise af det, hvorpå Allâhs navn er blevet udtalt, når Han har forklaret jer alt, hvad Han har forbudt jer, undtagen det, som I bliver tvunget til (under ekstrem nødvendighed)? Og sandelig, der er mange, der vildleder i uvidenhed med deres lyster. Sandelig, din Herre ved bedst, hvem der overtræder (grænserne).
﴾120﴿ Og undgå synden, den åbenlyse og den skjulte. Sandelig, de, der begår synd, skal få gengæld for det, de plejede at begå.
﴾121﴿ Og spis ikke af det, hvorpå Allâhs navn ikke er blevet udtalt. Dette er sandelig en overtrædelse (synd). Og satanerne inspirerer deres venner til, at de skal strides med jer. Og hvis I adlyder dem, vil I være blandt Mushrikûn (afgudsdyrkere).
﴾122﴿ Kan den, der var død, og som Vi gav liv og skabte et lys for ham, med hvilket han kunne vandre blandt menneskene, være lig den, som befinder sig i mørke og aldrig kan komme ud af det? Og således er det, de plejede at gøre, blevet forskønnet for fornægterne.
﴾123﴿ Og således anbragte Vi i hver by dens hovedsyndere, så de kunne lægge planer deri. Og de lægger ikke planer deri, undtagen mod dem selv, men de indser det ikke.
﴾124﴿ Og når et tegn kom til dem, sagde de: ”Vi vil ikke tro, før vi bliver givet det samme, som Allâhs sendebud blev givet.” Allâh ved bedst, hvor Han skal placere Sit budskab. De, der forbrød sig, vil hos Allâh snart blive ramt af vanære og en hård straf, fordi de lagde listige planer.
﴾125﴿ Så den, som Allâh ønsker at retlede, hans hjerte åbner Han for islam, og den, som Han ønsker at vildlede, hans hjerte gør Han snævert og trangt, som om han steg op til himlen. Således lægger Allâh al-Ridjs (urenhed) over dem, der ikke tror.
﴾126﴿ Og dette er din Herres vej; den lige. Vi har uddybet Âyât (versene) for et folk, der lader sig påminde.
﴾127﴿ For dem er der fredens bolig hos deres Herre, og Han er deres Wali for det, de plejede at gøre.
﴾128﴿ Og på den dag, hvor Han vil samle dem alle (og vil sige:) ”O, forsamling af djinner, I har gjort meget mod menneskeheden .” Og deres venner blandt menneskene vil sige: ”Vor Herre, nogle af os drog fordel af hinanden, men vi har nået vores tidsfrist, som Du har bestemt for os.” Han vil sige: ”Ilden skal være jeres bolig, deri vil I blive for evigt, undtagen hvad Allâh ønsker. Sandelig, din Herre er Alvis, Alvidende.”
﴾129﴿ Og således gør Vi nogle af dem, der er uretfærdige, til venner med andre, på grund af det, de plejede at tjene.
﴾130﴿ ”O, samling af djinner og mennesker, er der ikke kommet sendebud til jer fra jeres egne, der har fortalt jer om Mine Âyât (vers) og advaret jer om mødet med denne jeres dag?” De vil sige: ”Vi vidner mod os selv.” Og det verdslige liv har bedraget dem, og de vidner mod sig selv, at de var fornægtere.
﴾131﴿ Det er, fordi din Herre ikke vil tilintetgøre byer med uretfærdighed, mens deres indbyggere er uopmærksomme.
﴾132﴿ Og for enhver er der et rangtrin ud fra det, de har gjort. Og din Herre er ikke uvidende om, hvad de gør.
﴾133﴿ Og din Herre er Den Rige, fuld af Barmhjertighed. Hvis Han vil, kan Han tage jer bort og efter jer bringe, hvem Han vil, ligesom Han lod jer opstå af et andet folks afkom.
﴾134﴿ Sandelig, det, I er blevet lovet, kommer ganske vist, og I kan ikke undslippe (Allâh).
﴾135﴿ Sig: ”O, mit folk, handl på jeres måde. Jeg vil (også) handle (på min måde). Så vil I vide, hvem den sidste bolig tilkommer. Sandelig, al-Zâlimûn (de uretfærdige) vil ikke få succes.”
﴾136﴿ Og de tildeler Allâh en andel af opdyrkning og kvæg, Han har skabt, og de siger: ”Dette er til Allâh” efter deres påstand, ”og dette er til dem, vi sætter ved Allâhs side.” Så det, der var til deres afguder, når aldrig til Allâh, og hvad der var til Allâh, når dem, de sætter ved Allâhs side. Ondt er, hvad de dømmer.
﴾137﴿ Og således for mange af dem, der sætter andre ved Allâhs side, har deres afguder ladet drabet på deres børn fremstå som noget skønt, for at ødelægge dem og forvirre dem i deres religion. Men hvis Allâh havde villet, havde de ikke gjort det. Så efterlad dem og det, de opdigter.
﴾138﴿ Og de siger: ”Dette er kvæg og afgrøde, der er forbudt. Ingen må spise det, undtagen hvem vi vil.” Sådan påstod de. Og der er kvæg, hvis rygge er forbudt (til ridning eller læsning). Og kvæg, hvorpå de ikke nævner Allâhs navn – en løgn imod Ham. Han vil gengælde dem for, hvad de har opdigtet.
﴾139﴿ Og de siger: ”Det, der er i dette kvægs livmoder, er tilladt for vores mænd og forbudt for vores hustruer. Men hvis det er dødt, er de fælles om det.” Snart vil Han gengælde dem for deres påstand . Sandelig, Han er Alvis, Alvidende.
﴾140﴿ De, der dræber deres børn i tåbelighed uden viden, og som forbyder det, som Allâh har forsynet dem med, idet de opdigter løgn mod Allâh, er sandelig fortabte. De er sandelig faret vild, og de er ikke retledte.
﴾141﴿ Og Han er Den, der har skabt haver med espalier og uden espalier og palmetræer og korn af forskellige slags og oliven og granatæbler, det, der ligner, og det, der ikke ligner. Spis af dens frugter, når den bærer frugt, og giv hvad I har pligt til på høstens dag , og ødsl ikke. Allâh elsker ikke dem, der ødsler.
﴾142﴿ Og af kvæg er der lastdyr og farshâ (ikke lastdyr) . Spis af det, Allâh har forsynet jer med, og følg ikke i Satans fodspor. Sandelig, han er jer en åbenlys fjende.
﴾143﴿ Otte par. To af fårene og to af gederne. Sig: ”Er det de to hanner, Han har forbudt, eller er det de to hunner? Eller hvad de to hunners livmodere rummer? Fortæl mig med viden, hvis I er sandfærdige.”
﴾144﴿ Og to af kamelerne og to af okserne. Sig: ”Er det de to hanner, Han har forbudt, eller er det de to hunner? Eller hvad de to hunners livmodere rummer? Eller var I vidner, da Allâh pålagde jer dette?” Så hvem er mere uretfærdig end den, der opdigter en løgn mod Allâh for at vildlede folk uden viden? Sandelig, Allâh retleder ikke det uretfærdige folk.
﴾145﴿ Sig: ”Jeg kan ikke finde noget i det, der er blevet åbenbaret for mig, der er forbudt for nogen, der spiser det. Undtagen hvis det er selvdøde dyr eller blod, der er flydt ud, eller svinekød, for det er sandelig urent. Eller en synd (ved at slagte et dyr) hvorpå et andet navn end Allâhs er nævnt. Men hvis nogen bliver tvunget af nødvendighed uden at begære det eller overtræde (grænser), så er din Herre sandelig Tilgivende, Barmhjertig.
﴾146﴿ Og dem, der er jøder, forbød Vi alt, hvad der har klør, og fra køer og geder forbød Vi dem deres fedt, undtagen hvad der sidder på deres rygge eller indvolde, eller hvad der er blandet sammen med knoglerne. Det forbød Vi dem til gengæld for deres overtrædelse. Og Vi er sandelig Sandfærdig.
﴾147﴿ Så hvis de beskylder dig for at lyve, så sig: ”Jeres Herre er Herren af omfavnende Barmhjertighed, og Hans straf kan ikke holdes borte fra de skyldige folk.”
﴾148﴿ De, der sætter partnere ved Allâh side, vil sige: ”Hvis Allâh havde villet det, så havde vi ikke sat partnere ved Hans side, ej heller vores fædre, vi havde heller ikke erklæret noget forbudt.” Således løj de, der var før dem, indtil de smagte Vor straf. Sig: ”Har I nogen viden, så fremlæg den for os. I følger intet andet end (løse) formodninger, og I gør ikke andet end at gisne.”
﴾149﴿ Sig: ”Hos Allâh er det endelige bevis. Hvis Han havde villet det, så havde han retledt jer alle.”
﴾150﴿ Sig: ”Bring jeres vidner, dem, der vil bevidne, at Allâh har forbudt dette.” Så hvis de bevidner, så bevidn ikke sammen med dem. Og følg ikke lysterne hos dem, som har kaldt Vore tegn for løgn, og dem, der ikke tror på det Hinsidige og sætter andre lige med deres Herre.
﴾151﴿ Sig: ”Kom, og jeg vil recitere (for jer), hvad jeres Herre har forbudt for jer: ”Sæt ikke andre ved Hans side, og vær god mod forældrene, og dræb ikke jeres børn på grund af fattigdom. For Vi vil forsyne jer og dem. Og nærm jer ikke skamfulde handlinger, hvad enten de er åbenlyse eller skjulte, og dræb ikke det liv, som Allâh har forbudt jer, undtagen med ret.” Dette er, hvad Han har pålagt jer, for at I måtte forstå.”
﴾152﴿ Og kom ikke nær den forældreløses ejendom, undtagen på bedste måde, indtil denne når sin modenhed. Og giv fuldt mål og (rigtig) vægt med retfærdighed. Vi bebyrder ingen ud over deres evne. Og når I taler, så vær retfærdige, selv om det er mod en slægtning. Og opfyld Allâhs pagt. Det er, hvad Han har pålagt jer, for at I måtte lade jer påminde.
﴾153﴿ Og sandelig, dette er Min vej, den lige, så følg den. Og følg ikke andre veje, for de ville skille jer væk fra Hans vej. Dette er, hvad Han har pålagt jer, for at I måtte blive gudfrygtige.
﴾154﴿ Så gav Vi Mûsá (Moses) Bogen, fuldkommen for den, der handler godt, og som en detaljeret forklaring af alting og (som) en retledning og barmhjertighed, således at de måtte tro på mødet med deres Herre.
﴾155﴿ Og denne er en velsignet Bog, (som) Vi har sendt ned. Så følg den, og frygt (Allâh), således at I måtte blive begunstiget med barmhjertighed.
﴾156﴿ (Således) at I (ikke) skal sige: ”Bogen blev kun sendt ned til to grupper før os, og vi var ikke opmærksomme på, hvad de studerede.”
﴾157﴿ Eller at I (ikke) skulle sige: ”Hvis Bogen var blevet sendt ned til os, så havde vi været mere retledte end dem.” Nu er der kommet et klart bevis til jer fra jeres Herre og retledning og barmhjertighed. Så hvem er mere uretfærdig end den, der kalder Allâhs tegn for løgn og vender sig bort fra dem? Vi vil gengælde dem, der vendte sig bort fra Vore tegn, med en slet straf, fordi de vendte sig bort.
﴾158﴿ Venter de på andet, end at englene skal komme, eller din Herre skal komme, eller nogle af din Herres tegn skal komme? På den dag, hvor nogle af din Herres tegn skal komme, da vil en persons tro ikke gavne ham, hvis han ikke havde troet før eller havde tjent noget godt gennem sin tro. Sig: ”Vent (I bare), vi venter (også).”
﴾159﴿ Sandelig, dem, der lavede splittelse i deres religion og blev til sekter, dem har du ikke noget med at gøre. Deres sag hviler hos Allâh. Så vil Han meddele dem om, hvad de plejede at gøre.
﴾160﴿ Den, der bringer en god gerning, vil få ti gange så meget (i gengæld), og den, der bringer en ond gerning, han vil kun få det samme til gengæld. Og de vil ikke blive gjort uret.
﴾161﴿ Sig: ”Sandelig har min Herre retledet mig på en lige vej, en rigtig religion, Ibrâhîms (Abrahams) tro, Hânifa (ren for afguderi). Og han var ikke én af afgudsdyrkerne.”
﴾162﴿ Sig: ”Min Salâh (bøn), min ofring, mit liv og min død tilhører Allâh, verdnernes Herre.
﴾163﴿ Han har ingen partner ved sin side. Og det er jeg er blevet beordret til, og jeg er den første blandt dem, der underkaster sig (muslim).”
﴾164﴿ Sig(o Muhammad): ”Skal jeg søge en anden Herre end Allâh, når Han er Herre over alting? Og ingen tjener noget, som ikke kommer til den. Og ingen, der bærer en byrde, skal bære en andens byrde. Dermed er jeres tilbagevenden til jeres Herre, og Han vil fortælle jer om det, I plejede at være uenige om.”
﴾165﴿ Og Han er Den, der har gjort jer til stedfortrædere på jorden og hævet nogle af jer over andre i rang, for at Han måtte prøve jer, med hvad Han har skænket jer. Sandelig, din Herre er hurtig i straf, og Han er sandelig Tilgivende, Barmhjertig.