Al-Ahqaf

﴾1﴿ Hâ – Mîm .
﴾2﴿ Bogens åbenbaring er fra Allâh, den Almægtige, den Vise.
﴾3﴿ Vi skabte ikke Himlene og Jorden og det, der er imellem dem, uden (det var) i sandhed og for en bestemt tid. Og de, der fornægter, vender sig bort fra det, de bliver advaret om.
﴾4﴿ Sig: ”Ser I dem, I påkalder ved siden af Allâh. Vis mig, hvad de har skabt på Jorden, eller har de andel i (skabelsen af) Himlene? Bring mig en bog (åbenbaret) før denne, eller et spor af viden, hvis I er sandfærdige.
﴾5﴿ Og hvem er mere vildledt end den, der påkalder foruden Allâh den, der ikke kan svare ham (helt) til Opstandelsens Dag? Og de er skødesløse om deres bønner.
﴾6﴿ Og når menneskene vil blive samlet (på Opstandelsens Dag), vil de (falske guder) være fjender (af dem) og vil benægte deres tilbedelse.
﴾7﴿ Og når Vores Âyât (vers) bliver reciteret for dem i al deres klarhed, siger de, der fornægter, om sandheden, når den kommer til dem: ”Det er åbenbar magi.”
﴾8﴿ Eller de siger: ”Han har opdigtet den (Koranen).” Sig: ”Hvis jeg har opdigtet den, så har I ingen magt til at hjælpe mig mod Allâh. Han er Vidende om det, som I involverer jer i. Han er nok som vidne mellem mig og jer. Og Han er den Tilgivende, den Barmhjertige.”
﴾9﴿ Sig: ”Jeg er ikke noget enestående tilfælde blandt sendebuddene, og jeg ved ikke, hvad der vil ske med mig eller med jer. Jeg følger intet andet end det, der er blevet åbenbaret til mig, og jeg er intet andet end en åbenbar formaner.”
﴾10﴿ Sig: ”Ser I, hvis den (Koranen) er fra Allâh, og I benægter den, og et vidne fra Israels børn bevidner noget lignende til den og tror (på den), og I (så stadig) fastholder jeres hovmod. Sandelig, (vid da, at) Allâh ikke retleder det uretfærdige folk.”
﴾11﴿ Og de, der fornægter, siger om dem, der tror: ”Havde det, (de bekender sig til), været noget godt, ville disse (svage og fattige) folk ikke været kommet os i forkøbet.” Og når de ikke bliver retledt gennem den (Koranen), så vil de sige: ”Det er en gammel løgn.”
﴾12﴿ Og før denne var der Mûsas (Moses’) Bog. En retledning og en barmhjertighed. Og dette er en Bog, der bekræfter (Moses’ Bog) på arabisk, for at den kunne advare forbryderne og give gode nyheder til dem, der handler godt.
﴾13﴿ Sandelig, de, der sagde: ”Vor Herre er Allâh,” (og) derefter forblev standhaftige, og for dem vil der ingen frygt være, og ej heller vil de sørge.
﴾14﴿ Disse er Djannahs (Paradisets) folk. Deri skal de blive for evigt, som en belønning for det, de plejede at foretage sig.
﴾15﴿ Og Vi har pålagt mennesket godhed mod sine forældre. Hans moder bar ham med besvær og fødte ham med besvær. At bære ham og hans afvendelse er (på) tredive måneder, indtil han når modenhed og når fyrre år, så siger han: ”Min Herre, giv mig styrke til at udvise taknemmelighed for Din gunst, som Du har skænket mig og mine forældre, og til at jeg kan gøre gode gerninger, som tilfredsstiller Dig, og gør min slægt god. Sandelig, jeg har vendt mig til Dig i anger, og jeg er sandelig blandt dem, der har underkastet sig (Dig).”
﴾16﴿ Disse er dem, fra hvilke Vi vil acceptere det bedste, de udførte, og Vi vil se bort fra deres dårlige (handlinger). (De vil være) blandt Paradisets folk. Det er det sande løfte, som de er blevet lovet.
﴾17﴿ Og (modsat er det for) den, der sagde til sine forældre: ”Fy og skam over jer begge! Lover I mig, at jeg vil blive bragt frem (fra graven), når generationer allerede er passeret før mig?” Og de (forældrene) anråbte Allâh (efter) hjælp, (og sagde til deres søn): ”Ve over dig! Tro! Sandelig, Allâhs løfte er sandt.” Da vil han sige: ”Det er intet ud over de gamles fortællinger.”
﴾18﴿ Disse er dem, over hvilke ordet (om straf) er blevet til virkelighed, sammen med nationer af djinn og mennesker, der er passeret før dem. Sandelig, de var tabere.
﴾19﴿ Og for hver (af disse to grupper) er der (forskellig) rang på grund af det, de plejede at gøre, og for at Han kan gengælde dem fuldt ud for deres gerninger. Og de vil ikke blive forurettet.
﴾20﴿ Og en Dag, hvor de, der fornægter, vil blive præsenteret for Ilden, (vil der blive sagt til dem): ”I har fortæret jeres gode ting i dette verdslige liv, og I har nydt dem. Så i dag vil I blive gengældt med en vanærende straf for det hovmod, I plejede at udvise på jorden uden rette, og for de synder I plejede at begå.
﴾21﴿ Og husk ’Âds broder, da han advarede sit folk ved sandklitterne. Og mange formanere (med samme budskab) er passeret før ham og efter ham, (idet de sagde): ”Tilbed ikke nogen undtagen Allâh. Sandelig, Jeg frygter på jeres vegne en vældig Dags straf.”
﴾22﴿ De sagde: ”Er du kommet til os for at få os væk fra vores guder? Så bring os det, som du truer os med, hvis du er en af de sandfærdige.”
﴾23﴿ Han sagde: ”Sandelig, viden (om straffen) er hos Allâh alene, og jeg viderebringer til jer, hvad jeg er blevet sendt med, men jeg ser, at I er et uvidende folk.”
﴾24﴿ Så da de så den i form af en sky, der kom mod deres dale, sagde de: ”Det er en sky, der vil bringe os regn.” Nej! Det er, hvad I bad om, skulle fremskyndes. En vind, hvori der er en smertefuld straf.
﴾25﴿ Den vil tilintetgøre alt på sin Herres befaling! Så det blev sådan, at intet kunne ses ud over deres bosteder. Således straffer Vi det skyldige folk.
﴾26﴿ Og Vi havde etableret dem i en mægtig position, som Vi ikke har etableret jer i. Og Vi havde givet dem hørelse og syn og hjerter. Men deres hørelse var ikke det mindste til gavn for dem, ej heller var deres syn og deres hjerter, fordi de plejede at fornægte Allâhs tegn. Og de blev omringet af det, de plejede at drive spot med.
﴾27﴿ Og Vi har allerede tilintetgjort byer omkring jer. Og Vi havde vist tegnene på forskellig vis. For at de måtte vende tilbage (fra deres fornægtelse).
﴾28﴿ Så hvorfor hjalp de afguder, som de havde taget ved siden af Allâh for at komme tættere på (Ham), dem ikke? Nej, de forsvandt fra dem. Og dette var deres løgn og noget, de plejede at opdigte.
﴾29﴿ Og (husk), da Han sendte en gruppe djinn til dig, som begyndte at lytte til Koranen. Så de overværede den (og) sagde (til hinanden): ”Vær stille.” Da de (så) var færdige (med at lytte), gik de tilbage til deres folk som formanere.
﴾30﴿ De sagde: ”O, vore folk, sandelig, vi har lyttet til en Bog, (der er blevet) nedsendt efter Mûsâ (Moses), (og som) bekræfter det, der var før den, (og) som retleder til sandheden og til den rette vej.
﴾31﴿ O, vore folk, besvar den, der kalder til Allâh, og tro på ham, (og når I gør det), vil Allâh tilgive jer jeres synder og vil frelse jer fra en smertefuld straf.
﴾32﴿ Og den, der ikke besvarer den, der kalder til Allâh, er ikke er i stand til at undslippe (Allâh), og for ham er der ingen beskyttere ved siden af Ham. Disse (folk) er i åbenbar vildfarelse.”
﴾33﴿ Og har de ikke set, at Allâh, der har skabt Himlene og Jorden, og som ikke blev træt efter deres skabelse, har magt til at give liv efter døden? Sandelig, Han har magt over alle ting.
﴾34﴿ Og en dag, hvor de, som fornægter, vil blive præsenteret for Ilden, (vil der blive sagt til dem): ”Er det ikke sandheden?” De vil sige: ”Jo, vor Herre!” Han vil sige: ”Så smag straffen, fordi I plejede at fornægte.”
﴾35﴿ Så (o, Muhammad) vær tålmodig, som de viljestærke sendebud var tålmodige, og forhast dig ikke, hvad angår dem (fornægterne). En Dag vil de se, hvad de er blevet lovet. (Det vil være), som om de ikke har opholdt sig mere end en time på en enkelt dag. (Denne Koran) er et budskab. Så ingen vil blive tilintetgjort undtagen det syndige folk.