Ad-Dukhan

﴾1﴿ Hâ – Mîm .
﴾2﴿ (Jeg, Allâh, sværger) ved den åbenbare Bog.
﴾3﴿ Sandelig, Vi har nedsendt den på en velsignet nat . Sandelig, Vi er (Evig) Formaner.
﴾4﴿ I den (nat) bliver alle vise ting besluttet.
﴾5﴿ (Gennem) en befaling fra Os. Sandelig, Vi sendte altid sendebud.
﴾6﴿ Som en nåde fra din Herre. Sandelig, Han er den Althørende, den Alvidende.
﴾7﴿ Herren over Himlene og Jorden og det, der er imellem dem, hvis I tror med vished.
﴾8﴿ Der er ingen gud undtagen Ham. Han giver liv og bringer død. Han er jeres Herre og jeres forfædres Herre.
﴾9﴿ Nej, de er i tvivl, (idet de) fordriver tiden.
﴾10﴿ Så vent på en dag, hvor himlen vil komme med en synlig røg.
﴾11﴿ Den vil indhylle menneskene. Dette er en smertefuld straf.
﴾12﴿ (Så vil de sige): ”Vor Herre, fjern straffen fra os. Vi er sandelig troende!”
﴾13﴿ Hvordan kan der være en formaning for dem, når et åbenbart Sendebud er kommet til dem?
﴾14﴿ Derefter vendte de sig bort fra ham (Muhammad) og sagde: ”Han er oplært, gal.”
﴾15﴿ Sandelig, Vi vil fjerne straffen for en stund, (men) I vil sandelig vende tilbage (til jeres benægtelse).
﴾16﴿ (Så) en Dag vil Vi gribe (jer) med det store greb. Sandelig, Vi vil tage hævn.
﴾17﴿ Og Vi satte Fira’uns (Faraoens) folk på prøve før dem, og et nobelt sendebud kom til dem.
﴾18﴿ (Idet han sagde): ”Udlever Allâhs tjenere til mig. Sandelig, jeg er et troværdigt sendebud til jer.
﴾19﴿ Og vær ikke hovmodige over for Allâh. Sandelig, jeg bringer jer åbenbare tegn.
﴾20﴿ Og sandelig, jeg har søgt tilflugt hos min Herre og jeres Herre (af frygt for, at) I skulle stene (mig til døde).
﴾21﴿ Og hvis I ikke tror på mig, så hold jer fra mig.”
﴾22﴿ Så bad han til sin Herre, (idet han sagde): ”De er et skyldigt folk.”
﴾23﴿ (Da besvarede Allâh hans bøn, idet Han sagde): ”Så tag Mine tjenere med væk i natten. Sandelig, I vil blive forfulgt.
﴾24﴿ Og forlad havet i stilhed. Sandelig, de er en hær, der vil blive druknet.”
﴾25﴿ Hvor mange haver og kilder har de efterladt (sig)?
﴾26﴿ Og (hvor mange) marker og noble steder?
﴾27﴿ Og (hvor meget) luksus, som de plejede at fryde sig med.
﴾28﴿ Således (skete det). Og Vi lod et andet folk arve (alt) dette.
﴾29﴿ Så hverken Himlen eller Jorden græd over dem. Og de blev ikke givet en frist.
﴾30﴿ Og Vi reddede Israels børn fra den vanærende straf.
﴾31﴿ Fra Fir’aun (Faraoen). Sandelig, han var hovmodig, en af synderne.
﴾32﴿ Og Vi valgte dem over (alle folkeslag i) verdnerne, vel Vidende.
﴾33﴿ Og Vi gav dem tegnene, i hvilke der var en åbenbar prøvelse.
﴾34﴿ Sandelig, disse (folk) siger:
﴾35﴿ ”Der er ikke andet end vores første død, og vi vil ikke blive genoplivet.
﴾36﴿ Så (o, I troende), bring vores forfædre tilbage, hvis I er sandfærdige.”
﴾37﴿ Er de bedre, eller er Tubb’as folk og dem, der var før dem? Vi har tilintetgjort dem. De var sandelig skyldige.
﴾38﴿ Og Vi skabte ikke Himlene og Jorden og det, der er imellem dem, bare for morskab.
﴾39﴿ Vi skabte dem ikke med andet end et sandt formål. Men de fleste af dem ved det ikke.
﴾40﴿ Sandelig, Afgørelsens Dag er den fastsatte tid for dem alle.
﴾41﴿ En Dag, hvor ingen ven kan være til nogen nytte for en (anden) ven. Og de vil ikke blive hjulpet.
﴾42﴿ Undtagen den, over hvilken Allâh har skænket Sin nåde. Sandelig, Han er den Almægtige, den Barmhjertige.
﴾43﴿ Sandelig, zaqqûmtræet .
﴾44﴿ Vil være syndernes føde.
﴾45﴿ Ligesom kogende bundfald fra olie. Det vil koge i deres maver.
﴾46﴿ Ligesom kogende, skoldende vand.
﴾47﴿ (Der vil blive sagt): ”Grib ham (og) slæb ham da ind i midten af den flammende Ild.
﴾48﴿ Hæld derefter straffen af kogende vand over hans hoved.”
﴾49﴿ Smag (da dette)! Sandelig, du (foregav at være) en af de mægtige, en af de ærede.
﴾50﴿ Dette er, hvad I plejede at være i tvivl om.”
﴾51﴿ Sandelig, de Gudfrygtige vil være i et sikkert sted.
﴾52﴿ I haver og springvand.
﴾53﴿ De vil være klædt i fin silke og tyk silke, idet de står over for hinanden.
﴾54﴿ Således (vil det være), og Vi vil vie dem med Hûr al-’Ayn (kvinder med store mørke øjne).
﴾55﴿ Deri vil de kalde på enhver frugt i fred (og sikkerhed, idet de ved, at dette aldrig vil ende).
﴾56﴿ De vil aldrig smage døden deri, bortset fra den første død (i det verdslige liv). Og Han vil frelse dem fra den flammende Ilds straf.
﴾57﴿ (Som) en gunst fra jeres Herre. Det er den største succes.
﴾58﴿ Så Vi havde sandelig gjort den (Koranen) let for din tunge. For at de måtte huske.
﴾59﴿ Så vent. Sandelig, de venter (også).